Jerlev herred

Sognene: Højen, Jerlev, Ødsted, Egtved.

Jerlev herred omgives af Holmans og Brusk hrdr., Ribe a. (Anst og Slavs hrdr.), Tørrild hrd. samt Vejle kbst. Det strækker sig fra Vejledalen i n. til Skærsø og Bølling Sønderskov i s. og fra Højen i ø. til Torsted i v. Den østl. del er et temmeligt bakket og fl. st. skovrigt landskab, der fures af både senglaciale og postglaciale dale, men v.f. Egtved skifter det karakter til mere jævne, udvaskede moræneplateauer og hedesletter, der sønderskæres af senglaciale dalfurer.

Herredets areal udgjorde 1960: 15.077 ha, deraf landbrugsareal: 11.542 ha og vandareal ca. 30 ha. – Indbyggerantallet var 26/9 1960: 5673 indb. fordelt på 1705 husstande (1801: 2030, 1850: 4354, 1901: 4789, 1930: 5629, 1955: 5822). – Husdyrbestanden var juli 1962: 405 heste, 15.063 stk. hornkv. (deraf 6586 malkekøer), 29.423 svin og 77.899 høns.

I kirkelig henseende udgør Jerlev hrd. sa. m. Elbo hrd. og Holmans hrd. ét provsti – Elbo, Holmans og Jerlev hrdr.s provsti – m. 16 pastorater under Haderslev stift.

Jerlev herred (*1231 Jarlæzheret) omfattede opr. også det sen. Holmans hrd. 18/8 1552 bekræftede kongen oprettelsen af Slavs hrd., hvortil blev lagt Vorbasse og Hejnsvig so., der indtil da hørte under Jerlev hrd., hvortil også hørte en del af Grene og Grindsted so., der ligeledes kom under Slavs hrd. 1552. Resten af de to so. lå under Tørrild hrd. Ågård, Hesselballe, Borlev og Nygård i Starup so., Brusk hrd., den del af Skibet so., Tørrild hrd., som lå s.f. Vejle å, nemlig Nørre Vilstrup, samt Skødegård i Anst hrd. var tidl. også en del af Jerlev hrd. Ved reskr. af 4/7 1843 blev Bindeballe og Store Almstok i Randbøl so. samt kolonisterne smst. overført fra Jerlev til Tørrild hrd.

Jerlev, Anst og Slavs hrdr. blev forenet 20/12 1687, jf. åbent brev 13/3 1688. Denne jurisdiktion blev 26/12 1718 en del af det nyoprettede Koldinghus birk. Ved dettes nedlæggelse 30/11 1770 kom de tre hrdr. på ny til at udgøre en selvstændig retskr. 13/6 1771 blev Bramdrup, Harte, Almind, Starup og Nebel so. i Brusk hrd. henlagt under denne jurisdiktion, mens Højen og Jerlev so. i Jerlev hrd. samt Pedersholm nær Vejle ved reskr. af 17/11 1809 kom under Nørvang-Tørrild hrdr. Ved lov af 17/3 1876 blev de fem so. af Brusk hrd. forenet m. Nørre Tyrstrup hrd. til en ny jurisdiktion, Kolding hrd.; samtidig blev de til Nørre Tyrstrup hrd. hørende dele af Vamdrup og Seest so. lagt under Jerlev, Anst og Slavs hrdr. 2/12 1896 blev Risbøl i Lindknud so. overført herfra til Gørding-Malt hrdr. 1919 blev de tre hrdr. en del af retskr. nr. 45, fra 1956 nr. 51, der desuden omfattede Kolding by og hrd. Ved lov af 21/3 1956 blev Slavs hrd. udskilt som selvstændig retskr. Jerlev hrd. blev 1919 en del af politikr. nr. 34, Kolding kbst. m.m. Højen og Jerlev so. var fra 1919 en del af retskr. nr. 46, fra 1956 nr. 53, Vejle kbst. m.m., fra 1957 af Vejle herredsret. De to so. hørte under politikr. nr. 35, Vejle kbst. m.m.

Tinghøj og Tingskovhave forekommer på Oustrup mark i Egtved so. 1766 fortæller præsten i Ødsted, at på Tudved mark var en tinghøj, »hvor tinget har været holdt under åben himmel. Derom ligger sten, som folket har siddet på«. Da de tre hrdr. blev forenet, bestemtes det, at tingstedet skulle være ml. Torsted og Verst kirke. Koldinghus birketing holdtes i Viuf, i det såkaldte gevaltigerhus. 18/8 1741 blev det flyttet til Kolding, hvor det blev holdt på rådhuset. Siden da har hrd.s tingsted været i Kolding, for Højen og Jerlev so.s vedk. dog i Vejle.

Jerlev hrd. i Almind syssel hørte fra gl. tid til Koldinghus len, fra 1660 Koldinghus a. 1796 blev det en del af det i h. t. resol. af 4/9 1793 og 27/5 1796 oprettede Vejle a.

Fra gl. tid hørte hrd. under Ribe stift. 1922 kom det under det nyoprettede Haderslev stift. Det var et særskilt provsti, indtil det blev forenet m. Slavs hrd. Hvornår dette er sket, vides ikke. Provsteprotokollen af 1685 er autoriseret for »Jerlev og Slavs herreder«, og reskr. af 19/10 1708, s. 1129 hvorved de to hrdr. blev forenet til et provsti, bekræfter således kun en allr. bestående tilstand. Reskr. af 17/1 1800 bestemte, at Jerlev og Tørrild hrdr. skulle udgøre et provsti. 1812 indgik de i Vejle a.s provsti, som blev opløst 1833 i h. t. kgl. resol. af 8/11 1828. Elbo, Jerlev, Holmans og Brusk hrdr. kom derefter til at udgøre et provsti, som blev delt ved kgl. resol. af 5/4 1900, hvorefter de tre førstn. hrdr. blev forenet i ét provsti.

Litt.: ValdJb. II. 69f. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 213, 322f. AarbVejle. 1914. 111 f., 1956. 19f. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 329–40. Præsteindberetn. fra 1638, DSaml. 2. Rk. IV. 73f. Hans Kjær. Mindesmærker og Fund fra Jerlev Hrd., AarbVejle. 1912. 1–43.