Keldby sogn

(K. kom.) ligger på begge sider af Stege nors inderste, østl. del og omgives i øvrigt af Elmelunde so., Østersøen (Hjelm bugt), Stege landso. og kbst. Jævne terrænformer dominerer overfladen, der sænker sig fra begge sider ned mod den lavning, der fra Stege nors ø.ende fortsætter sig mod ø., og i hvis s.rand der ligger store grusgrave. Lavningen er udgravet af en smeltevandsstrøm fra en østligere beliggende isrand. Ø.f. Spejlsby ligger den afvandede og kultiverede Maglemose, hvorindi mul. stenalderhavet strakte sig over lavningen østen om Spejlsby skov. Mod Stege nor er kysterne lave, bevoksede fjordkyster, hvorimod s.kysten er en udglattet kyst med strandvolde i ø., dækkende Holmemoses afløb, og sandstrand i v. Omkr. Pollerup og Landsled samt ved Bækskilde Bakke forekommer aflejringer af lagdelt istidssand og morænesand, men ellers har bakkelandet en overflade af leret moræne. Skovene er Spejlsby skov og en lund vsv.f. Keldby. Gennem so. går landevejen ml. Stege og Liselund.

Areal i alt 1950: 2033 ha. Befolkning 7/11 1950: 1065 indb. fordelt på 299 husstande. (1801: 805, 1850: 1322, 1901: 1250, 1930: 1151). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 669 levede af landbrug m.v., 213 af håndværk og industri, 41 af handel og omsætning, 33 af transportvirksomhed, 40 af administration og liberale erhverv og 98 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Keldbymagle (*1135 Kælby, 1372 Kelby maghlæ; u. 1797) m. Keldby kirke, præstegd., skole og andelsmejeri (Møns Andelsmejeri); Pollerup (1418 Paldolpæ, 1496 Polruppe, udtales Pålbe; u. 1782); Ullemarke (1496 Wllemarcke; u. 1797); Spejlsby (*1420 Spidelsby; u. 1800) m. skole; Keldbylille (*1290 Kælby litle, 1496 Kelbylillæ; u. 1782?) m. skole og forsamlingshus (Slotshøj, opf. 1897); Tåstrup (*1199 Tostethorp, 1418 Tostorpæ; u. 1803). – Saml. af gde og hse: en del af Rødeled (resten i Stege landsogn) m. andelsmejeri; Pollerup Kullegård; Pollerup Kokkegård; Landsled Huse; Vængesgård. – Gårde: Klosterskovgd., under Nordfelt (32,2 tdr. hartk., 198 ha; ejdsk. 416, grv. 252); Landsled (1670 Landsledet; 24,3 tdr. hartk., 107 ha; ejdsk. 400, grv. 227); Tåstrupgd. (12,5 tdr. hartk., 57 ha; ejdsk. 180, grv. 128); Spejlsbygd. (14,1 tdr. hartk., 57 ha; ejdsk. 180, grv. 119).

K. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Stege landdistrikt. So. udgør 2. udskrivningskr., 172. lægd og har sessionssted i Stege.

Kirken, der var viet Skt. Andreas, er en murstensbygn. bestående af kor og skib fra 1200–50, sengotisk tårn i v. og sakristi fra o. 1700 mod korets ø.gavl. Det ret store og velbev. romanske s. 349 anlæg, i hvilket der spores en midlertidig standsning lidt v.f. triumfmuren, har dob beltsokkel, hjørnelisener på korets og skibets ø.hjørner, endelisener i v. og en gesims, der er karnisagtigt profileret over et savskifte. Korets 3 opr. vinduer er næsten ødelagt og skibets 6 indvendig stærkt smigede vinduer er tilmurede; vinduerne og de to tilmurede døre har udvendig prydskifte af krumme løbere; n.døren sidder i et portalfremspring og er således – mod sædvane – finere udformet end den sdr., hvilket sikkert skyldes, at byen ligger n.f. kirken. Triumfbuen er rund og uden kragbånd. Kor og skib har haft fladt loft m. en stor hulkelformet gesims, der har været støttet af konsoller, hvis spor (med ca. 1 m’s mellemrum) endnu ses i langvægge og gavle, 5–6 skifter under murkronen. Alle taggavle er bev. men forhøjet ved hvælvslagning, og i triumfgavlen ses en indhugget rille efter korets opr. tag, der har haft et udhæng på ca. 50 cm. Inden tiden omkr. 1480 (sml. kalkmalerier) fik kor og skib hver to krydshvælv, korets langmure og gavlene forhøjedes; lidt sen. rejstes det brede tårn m. sine n.-s. vendte (»forkerte«) blændingsprydede gavle, hjørnelisener i v. og trappehus i n.; det hvælvede tårnrum tjener som våbenhus. – Kgd. hegnes af kampestensdiger.

Kirkens rige kalkmaleriudsmykning fremdroges 1883 og rest. af J. Kornerup 1889–90, genistandsattes 1933–34 (E. Lind). Der er bev. malerier fra fire (fem) forsk. perioder. Ældst, fra o. 1275, er udsmykningen på korvæggene, der hver har to ca. 85 cm høje billedfriser, til dels ødelagt af hvælvene og yngre vinduer, i øverste frise på ø.væggen Kristus i mandorla (forsv.) omgivet af hellige figurer, og i øvrigt illustrationer til 1. Mosebog, men også himmelborgen over korbuen; den nederste frise har nytestamentlige scener m. forklarende indskrifter på latin m. majuskler. O. 1325 blev skibets vægge dek., på triumfvæggen treenigheden som »nådestol«, helgener og helgeninder, apostle, helvede; en korsfæstelsesgruppe har hørt til et sidealter; mens s.væggens billeder næsten er totalt forsv., har n.væggen bev. det meste af sin rige og skønne dek. i ikke mindre end seks billedfriser på væggens øvre del, gl.testamentlige figurer (Moses, Aron), en hel Marialegende fra englens åbenbaring for Joachim og til flugten til Ægypten; desuden er der scener m. en konge og en dronning, som man har villet identificere m. Valdemar og Helvig. Selv om de flg. billeder er gode, udmærker de nævnte malerier, s. 350 der tilhører den gotiske malerkunsts bedste periode, sig ved en finhed og fornemhed, som de andre savner. Og da kirken o. 1325 har stået fuldt dek., har dens farverigdom tro illustreret middelalderens tjældede vægge. I beg. af 1400t. er der på korets n.væg malet et våben, henvisende til slægten Fikkesen, snarest til Fikke Lauridsen til Spejlsby el. hans fader; et tilsvarende Bølle-våben (det mødrene?) er forsv. Sidst i 1400t. er skibets nyindbyggede hvælv blevet dek. af »Elmelundemesteren«, hvis bomærke findes over prædikestolen: Kristus som verdensdommer, himmel og helvede, Jesu barndomshistorie, isprængt gl.testamentlige, opbyggelige og formanende billeder, fx. den rige og den fattige mands bøn, hvor linier trukket fra den fattiges mund til frelserens vunder og fra den rige mands til hans gods og guld vidner om, hvor de bedendes tanker er henne. Af de tilhørende vægbilleder er kun Skt. Morten til hest bevaret.

Det murede, fritstående alterbord dækkes af panel fra slutn. af 1500t. m. opr., smuk staffering på forsiden. Den sengotiske fløjaltertavle, helliget apostlen Andreas, er af F. Beckett henført til »Næstved Apostelhus-mester« (Beckett. DK. II. 176); i midtskabet står apostlen flankeret af fire scener fra hans legende, mens 11 apostle og en bisp optager fløjenes nicher. Malerierne på fløjenes bagsider (passionsbilleder) fremkaldtes og istandsattes 1939, og 1850 fik tavlen nyt fod- og topstykke. Alterstager af gotisk form, anskaffet 1612. Alterbibel, Fr. II.s bibel 1589, i nyt bind. Romansk døbefont af Roskildetype (Mackeprang. D. 65) m. nederl. dåbsfad, o. 1625, hvis relief forestiller Heliodors uddrivelse af templet. Prædikestol i ungrenæssance, 1586, m. hjørnesøjler og kartoucher i de fire storfelter bl.a. m. krucifiks og Fr. II.s navnetræk; samtidigt trappepanel og opgangsbro og samtidig syvsidet himmel. Af opr. staffering er bev. brystbilleder af Luther og Melanchton, på trappepanelet. Stolene er moderne efterskæringer fra 1915–16 af de gl. stader fra 1589, der under reparationen 1915 gik til grunde ved snedkerværkstedets brand; kun een gammel blev reddet (nu i skibets nordøstre hjørne). Degnestol jævnaldrende m. prædikestolen. Jernbundet pengeblok fra sidste halvdel af 1500t. Håndklædehylde o. 1625. Klokker: 1. Støbt 1522, 2. 1833 af J. C. og H. C. Gamst, Kbh. 3. 1843 af Victor Gamél, Frederiksværk; 2 og 3 gentager forgængernes indskr. – Epitafier: 1. Fra o. 1650, maleri på lærred af ukendt jomfru. 2. 1681, maleri på lærred af sgpr. Rasmus Gertsen Treschow, hustru, søn og datter. Gravsten: 1. Over ridder Hemming Moltke, † 1326, og hustru Elsebe, † 1355 samt fru Christina hr. Fikke Moltkes hustru († 1347); stenen, nu rejst i koret, men tidl. liggende foran alteret og if. Resens atlas flyttet hertil fra Spejlsby hospitalskirke (jfr. ndf.), er sikkert lagt af Fikke Moltke, der døde o. 1371; 2. Bekostet af Jocom Frantzen († 1648) og sal. Jens Willumsens († 1640) arvinger. I tårnrummet. På kgd. et støbejernskors over forf. Christen Andersen Lund, † 1833, sgpr. her fra 1790 (AarbPræstø. 1916. 60–71; 1929. 57–78); her endv. begr. stiftsprovst P. T. Hald, † 1864, sgpr. her fra 1856, og døvstummelæreren S. J. Heiberg, † 1871, sgpr. her fra 1865.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 957–73. O. Norn. Keldby Kirke. 1939.

Ved Spejlsby har der, vistnok fra midten af middelalderen, været et Skt. Jørgens hospital, som eksisterede til 1607 (1618), da dets jordegods henlagdes under Vartov i Kbh.; det eksisterede endnu (med sit tårn) i 1700t. Det til hospitalet hørende kapel var anneks til Keldby. 1528 overlod kongen hospitalet til Johan Urne, mod at denne holdt kapellet ved magt. 1598 befalede kongen, at den forfaldne kirke, som kaldtes »Spingelbye kloster«, skulle nedbrydes og bruges til et fattighus i Stege, men 1619 fik lensmanden ordre til at lade nedbryde »det kapel til Spedals Bye Closter« og anvende stenene til Elmelundegård og 1622 til at lade dem sende til Kbh.s hospital. Fra kapellet skal, foruden Keldby kirkes (omstøbte) klokke nr. 2 og Moltke-gravstenen, stamme et vievandskar af granit, nu anv. som vandtrug i den gl. landsdommergd. i Hovedskov.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 973 f.

I »Spidelsby« boede 1420 væbn. Fikke Lauridsen, og 1510 skrev en af hans efterkommere Niels Fikkesen sig af S. Da det om sidstnævntes farmoder fru Margrete, hr. Joh. Fikkesens enke, hedder, at hun havde »Skt. Jørgens kloster på Møn«, har familien formodentlig været en slags arvelige forstandere i hospitalet. 1528 fik Johan Urne m. hustru Ane Rønnov brev på kongens og kronens hospital uden for Stege mod at give lemmerne deres tilbørlige underholdning, og 1536 fik Claus Eggertsen Ulfeldt et lign. forleningsbrev på hospitalet.

Skt. Jørgens hospitals (se ovf.) bygn. er for længe siden forsv., men endnu 1679 stod der et grundmuret hus m. tårn tilbage (hestgarden skal under sin indkvartering på øen have benyttet det). I byens nordvestl. udkant (matr. nr. 3) er der fundet fundamenter af det, ligesom der er opgravet skeletter; det hedder sig, at der har løbet en vold og grav s. derfor. På nabogården s. 351 (matr. nr. 2) findes et delvis planeret voldsted, hvis rektangulære borgplads (ca. 50 × 22 m) har været omgivet af en 10 m bred grav. En rund, til lysthøj omdannet høj ca. 15 m derfra har vistnok hørt med til borganlægget. Mul. har borgen efter reformationen tjent som bol. for hospitalets lensmænd, snarest er voldstedet dog ældre.

Ved norets ø.spids har voldstedet Gammelborg el. Gamborgvold ligget, udskåret i en ås, der har strakt sig langs norets for længst udtørrede inderste del. Af dets opr. firsidede, m. lavninger og grav omgivne borgplads står nu kun ø.siden m. udenfor liggende tværgrav tilbage. Resten er bortgravet til grus. Borgpladsen har haft kronvolde langs ø.- og s.siden. Rimeligvis har borgens bygninger i vinkelform indtaget de to andre sider. If. sagnet skal denne borg være afløst af Stegeborg. Snarere har den hørt til slægten Moltkes besiddelser (se ligsten under kirken). Der er fundet mursten fra middelalderen. (Se L. Larsen i AarbPræstø. 1919. 36–40. F. Bojsen. Af Møns Hist. III. 14–16). – Den gl. hovedgård Holmegård menes (F. Bojsen. smst. s. 144) at have ligget på en holm i Maglemose (matr. nr. 6).

N. f. Gammelborg fandtes Øster hrd.s ting- og rettersted.

Ved Keldby, ved noret, ligger den i sin tid vidtkendte Præstekilde, der i middelalderen var en hellig kilde og har givet Keldby sit navn; den skal dog temmelig tidlig have mistet sin søgning, da Kippinge på Falster kom i ry som valfartssted. Efter i lang tid at have været glemt blev den fundet igen af præsten Ludvig Stoud 1750 (Schmidt. DH. 123). En anden kilde længere mod v. hed Fredskilde el. Fruekilde (smst. 123).

Skove: N.f. Maglemose ligger den lille løvskov Spejlsby skov (18 ha) på bølget terræn. Den hører under Nordfelt. – En større del af so. ses på Vid. Selskabs kort fra 1770 at have været delvis skovklædt i 1700t.

I Spejlsby skov mod ø. ud til engdraget Maglemose-Gammelsø ligger et af en stor vold og grøft afgrænset areal, der kaldes Herredommen og må have haft forbindelse med Holmegård, på hvis areal det findes.

Fredede oldtidsminder: Ved Tåstrup en aflang høj, Lundehøj, hvori der har været en stor jættestue. Ved Keldbylille en og i Spejlsby skov 3 høje. – Sløjfet: En langdysse, en jættestue og 13 høje, hvoraf de 6 lå i to grupper, Trehøjene, over for hinanden ved noret. – Ved Slotshøj en boplads fra yngre stenalder (jættestuetid) og en gravplads fra ældre romersk jernalder. Fra K. stammer en smukt dek. bronzespand fra førromersk jernalder. Ved Tåstrup er fundet en lille sølvskat fra vikingetiden, bestående af 4 armringe og rembeslag.

Ved Slotshøj forsamlingshus rejstes 1919 en mindesten for godsforv. H. H. Barfoed, der 1769 samlede fæsterne og hjalp dem til selveje (F. Bojsen. Af Møns Historie. IX. 1926. 51, 63).

Sprogmanden Hans Dahl var sgpr. i Keldby 1889–1901.

I Keldby fødtes 1879 rektor Andreas Hanssen.

Litt.: H. F. Rørdam. Blade af Møens Kirkehist., KirkehistSaml. 4. Rk. VI. 1899–1901. 241–53. Slægtsgaard Nr. 4 i Tostrup. Matrikel 13 A. 1660–1844. 1944.