Låstrup sogn

(L.-Skals kom.) omgives af V. Tostrup, Skals, Lynderup og Ulbjerg so. I so. ligger to enklaver af Lynderup so. Grænsen til V. Tostrup og Skals dannes af den meget betydelige Simested å med dens brede engdrag, inden for hvilke terrænet hæver sig i smukke, kløftrige skrænter, bevokset med lyng og nåletræer. I stenalderen var Simestedådalen en smal fjord, der strakte sig 5–6 km ind i land. So.s indre har ret jævne terrænformer (Vie høje 46 m) og sandet jord. Af de tidl. udstrakte heder er største delen beplantet (C. E. Flensborgs plantage, i alt ca. 700 ha, hvoraf 260 i so.). Gennem det går landevejen Viborg-Løgstør, der krydser Simested å ved Lillevejle bro.

Areal i alt 1960: 2006 ha. Befolkning 26/9 1960: 488 indb. fordelt på 138 husstande (1801: 191, 1850: 291, 1901: 451, 1930: 520, 1955: 488).

I so. byerne: Låstrup (*1343 Laustrup, 1391 Lawstrop; u. efter 1803) m. kirke, præstebolig (opf. 1952), skole (opf. 1961, arkt. H. Vestervig Nielsen, Skals, m. afdelingsbibl.), forsamlingshus (opf. 1899, omb. 1951), sportspl. og andelsmejeri (opret. 1887, omb. 1923); Sønder Borup (1664 Sonder Buorup; u. efter 1805); Nørre Borup (1483 Borop, Borup, 1524 Narborvp; u. efter 1805); en del af Nr. Rind (se Lynderup so.). – Saml. af gde og hse: Vie (1683 Wie, Viegaard); Kjeldgårdsminde (delvis i Lynderup so.).

L. so., der sa. m. Skals so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vester Tostrup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 325. lægd og har sessionssted i Viborg.

Den lille kirke består af romansk kor og skib med sengotisk våbenhus mod n. Den romanske bygn., der vist er forholdsvis sen, er opf. af rå kamp med hjørnekvadre og hugne sten om døre og vinduer. N.døren, der er retkantet med små kragbånd, er bev. i brug, mens s.døren kun spores svagt. I v.gavlen ses en tilmuret arkade med kragsten, der har ført ud til en †forhal el. snarere underdelen af et †tårn, hvoraf en del af ø.muren står, således at skibets taggavl mod v. foroven har påfaldende høje og brede kamtakker. Af de opr. vinduer er bev. ét åbent i korets n.gavl, mens ét i korets n.mur kun spores svagt. I det indre, der har bjælkelofter, står korbuen, der delvis er muret af munkesten, med skråkantprofilerede kragbånd. Våbenhuset foran n.døren er opf. i sengotisk tid med fladrundbuet, falset dør i tvilling-spidsbuet spejl, der når op i kamtakgavlen og afsluttes under en cirkelblænding. Kirken restaureredes 1929. – God altertavle i højrenæssance o. 1600 med vistnok opr. malerier, korsfæstelsen og opstandelsen. Kalken er sammensat af dele fra forsk. tid: skaftknoppen er sengotisk o. 1500, foden fra 1553, bægeret fra 1761. Stager skænket 1590 af Christoffer Michelsen til Lundbæk med dennes og hustruens (Juel) våben og initialer CM DI. Romansk granitfont med glat kumme og fod med hjørnehoveder (Mackeprang. D. 280). Sydty. fad o. 1575 med Habsburger-våben. Prædikestol i højrenæssance o. 1600, svarende til altertavlen og med evangelistmalerier. De gamle rester af stolegavle 1575 med våben for Munk og Schirnov findes nu i Viborg Stiftsmuseum. Ml. skib og våbenhus smuk, jernbeslået dør fra reformationstiden, vel samtidig med våbenhuset. – I s. 291 våbenhusets gulv korsmærket romansk gravsten af granit med utydelig indskr. i reliefmajuskler: Erasmu… I våbenhuset mindetavle over nedenn. engelske og amerikanske flyvere.

På kgd. findes en mindesten over 7 her begravede engelske og amerikanske flyvere, hvis maskine blev skudt ned 15/10 1944.

Hr. Mogens Dal fik 1343 af kronen gods i Låstrup (bl. a. møllen); 1346 skødede han det til bispen i Viborg. – 1351 ejede rigskansler Niels Jensen Munk (Vinranke-M.) gods i L.; siden tilfaldt det hans sønner Jens (1379–1404), Christiern (1379) og Peder Nielsen Munk (1404). Førstn.s sønnesøn hr. Jens Madsen Munk fik 1477 kongens stadfæstelse på besiddelsen af bl.a. Østergård (1477 Østregordh) i L., mens Christiern Munks sønnesøn Jens Nielsen Munk 1488 pantsatte Bjergegård (*1488 Biergegard) i L. til bisp Niels Glob i Viborg.

Ytti Nielsen af Låstrup nævnes 1404.

Af forsv. gde i so. nævnes Kongensgård (1524 Koonghens gardt) i Låstrup.

L.-Skals blev 1686 henlagt til lect. theol. i Viborg, så præsterne var residerende kapellaner; dette ophørte 1746.

Skove: På tidl. hedearealer forekommer en del plantager, der tilh. forsk. gde. Endv. ligger en del af den hedeselskabets skovfrøcentral tilh. C. E. Flensborgs plantage i so. (jf. omtalen under Ulbjerg so.).

Fredede oldtidsminder: 26 høje. Anselige er Storhøj n.f. kirken, der indeholder en hellekiste, de to Stavshøje i heden nv. i so. og Møgelhøj ved Nr. Borup. – Sløjfet el. ødelagt: 5 jættestuer og 34 høje. I Lamhøj er fundet en grav fra vikingetiden med sværd, spyd, sporer m.m., anlagt over en grav med dolk fra bronzealderen.

I Låstrup so. fødtes 1830 præsten og kirkehistorikeren Holger Fr. Rørdam, 1832 biskop Th. Sk. Rørdam.

Litt.: F. Elle Jensen. Degnen Christen Schreiner i L., AarbViborg. 1931. 55–76.