Læsten sogn

(Nørbæk-Sønderbæk-L. kom.) omgives af Sønderbæk og Ålum so., Middelsom hrd. (Skjern so.) samt Hammershøj so. Ved skellet til Ålum løber Skals å mod ø. i en dal, begrænset af stejle, forkløftede bakkeskrænter, de interessante Læsten bakker, der mod v. er beplantede, mens den østl. del med dens lyngbevoksninger er fredet. Her når Kragbjerghøj 57 m, men højeste punkt i so. er Ravnhøj (63 m) i Skindbjerge. Jordbunden veksler mellem sandede og lerede partier. Gennem so. går banen Viborg-Fårup og hovedvej A 16 (Viborg-Randers).

Areal i alt 1955: 763 ha. Befolkning 26/9 1960: 202 indb. fordelt på 62 husstande (1801: 100, 1850: 218, 1901: 233, 1930: 279, 1955: 231).

I so. byen: Læsten (1355 Læsten; u. 1788) m. kirke, forsamlingshus (opf. 1894), kom.kontor (opret. 1961), briketfabr. (s.f. byen) og jernbanehpl. (n.f. byen). – Saml. af gde og hse: Norge.

L. so., der sa. m. Nørbæk og Sønderbæk so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Middelsom og Sønderlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Nørbæk so. So. udgør 4. udskrivningskr., 509. lægd og har sessionssted i Randers.

Den lille, blytækkede kirke ligger sydl. i byen, omgivet af gl. kampestensdiger, i et malerisk og stærkt kuperet landskab. Den består af kor og skib samt lille tårn mod v. og våbenhus mod n., begge sen. tilføjet. De ældste dele er af romansk kvaderhugget kamp på skråkantsokkel. I koret er bev. to romanske vinduer, begge tilmuret, mens et tilsvarende i skibets n.mur stadig er i brug. Alle spor af s.døren er borte, men n.døren, der er simpelt retkantet m. rundstave i karmene, er endnu i funktion. Tårn og våbenhus er vistnok bygget samtidig m. en omsætning af kirkens kvadre; årst. 1887 i vindfløjen synes at hentyde hertil. Tårnet har form af en murpille foran skibets v.gavl, forneden af kvadre, foroven af mursten og bærer en blytækket lanterne af træ. I det indre, der dækkes af bjælkelofter, er den romanske korbue bev. m. sværtprofilerede kragsten. Alteret er et nyere maleri i forgyldt ramme, Kristus m. Martha og Maria, sign. L. J. 1908. Kalk og disk er fra 1739, begge m. Plessens våben. Enkel granitdøbefont fra romansk tid. Prædikestolen er lille og prismeformet m. enkle ledføjninger fra 1600t.s første halvdel; i felterne symbolske, pietistiske malerier fra 1700t., genfremdraget 1925. Ved en 1961 afsluttet rest. af kirkens indre (arkt. N. M. Buhl) er alteret rykket frem og knæfaldet fornyet.

En genforeningssten er 1921 opstillet nv.f. L. brugsforening.

Skove: Spredte, mindre plantager, der tilhører gde i so.

Fredede oldtidsminder: 4 høje. – Sløjfet el. ødelagt: et stenalders kammer og 12 høje. – I en mose nær so.s sv.hjørne blev 1837–38 gjort landets efter vægt største ravfund, ca. 4000 stykker, dels rørformede perler, dels klumpede, gennemborede ravstykker; fundet, der stammer fra yngre stenalder (dyssetid), har antagelig været nedlagt i et trækar.