Lønne sogn

(Henne-L. kom.) omgives af Henne og Nr. Nebel so., Nr. Horne hrd. (Sdr. Bork so.) og Hind hrd. (Holmsland Klit so.), begge i Ringkøbing a. Grænsen mod n. dannes for en del af Gødelen og Gødel kanal, der ved hjælp af en pumpestat. afvander de lavtliggende engstrækninger Nebel og Sdr. Bork Mærsk; et tilløb til kanalen s.fra, Sønderå, Lønne og Nebel bæk, danner so.s ø.grænse. Den sydøstligste del af so. optages af Varde bakkeøs her lavtliggende sandede jorder, medens hele resten af so. optages dels af marsk, dels af flyvesandsterræn, til dels m. anselige klitter (Pugelbjerge, Tørvebjerg Sande, Brudbjerge, Gødel Bjerge), der når indtil 22 m o.h. Største delen af dette klitterræn er dækket af Nyminde plantage. Adskilt herfra ved Nyminde Strøm, Ringkøbing fjords gl. udløb, ligger en strimmel marint forland, en bred, sandet forstrand langs den lige kyst, dog også m. nogle klitdannelser, navnlig mod n., hvor Nymindegab er et søgt udflugtssted m. et livligt badeliv om sommeren. Gennem so. går den kun af militæret benyttede bane Nr. Nebel-Nymindegab og landevejen Varde-Nymindegab.

Areal i alt 1960: 2242 ha. Befolkning 26/9 1960: 615 indb. fordelt på 196 husstande (1801: 165, 1850: 243, 1901: 485, 1930: 488, 1955: 636).

I sognet byerne: Lønne (Lønneby, 1300–20 Wæstærlinwi, 1330–48 Lynwi; u. 1797) m. centralskole (opf. 1957, arkt. Jac. E. Kjær) m. børnebibl., sportsplads og forsamlingshus; Lønnestak (1300–20 Stackæ mylnæ, 1688 Stache gaardene) m. kirke (Lønne kirke); Nymindegab (1548 Nyemynde) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 246 indb., fordelt på 90 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 15 levede af landbr. m.v., 55 af håndv. og industri, 17 af handel og omsætning i øvrigt, 6 af transportvirksomhed, 100 af administration og liberale erhverv, 32 af anden erhvervsvirksomhed og 19 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kaserne, kro, redningsstat., toldstat., F.D.F.s ferielejr og lejrskole og militær jernbanestat. – Saml. af gde og hse: Vesterlund m. s. 810 missionshus og kro; Lønne Klint; Kragelund; Lønne Hede (1688 Lønneheede); Hejbøl. Nyminde plantørbol. I so. 10 mindre minkfarme.

L. so., der sa. m. Henne so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Ø. Horne og V. Hornes hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lunde so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 51. lægd og har sessionssted i Varde.

Den nuv. kirke, der blev indv. 4/12 1904, har afløst en romansk bygn., hvorfra enkelte byggematerialer og en del inventargenstande blev overført til nybygningen. Kirken er opført efter tegn. af arkt. J. Magdahl Nielsen, hvidkalket, af teglsten, i korsform, m. halvrund apsis m. rundvindue i firkløverformet indfatning, og tårn mod v. samt våbenhus i tårnrummet, hvorover orgelpulpitur er indbygget. Den profilerede granitsokkel hidrører fra den gl. kirke; det sa. gælder en del tufstensornamenter, anv. til mønstermuring i gavlene, til gesims på apsis og til tårndørens indfatning. Kirkens indre er overhvælvet. I altertavlen er der anv. rester af et gotisk alterskab fra o. 1500 m. udsk. relieffer, bl.a. kongernes tilbedelse, Maria Magdalene og en anden helgeninde (opmalet 1954); alterskabet var tidl. indføjet i en stor tavle fra o. 1600, hvis snitværk nu er anv. til forsidepanel på alterbordet. Kirkeskib o. 1880 (AarbRibe. 1956–59. 361). En romansk granitfont og en prædikestol af vestjy. type, prismeformet m. akantusfladsnit i felterne, m. skåret årst. (15)82, er ligesom altertavlen fra den ældre kirke. Denne synes at have været indv. til Skt. Nicolaus og lå, før den 1903–04 blev nedbrudt, o. 600 m længere mod v. Den var opført af flade havsten og rullesten, dog også m. nogen anv. af tuf, fx. i den runde korbue; under den østl. del af kirken vides der at have været den ovenn. granitsokkel m. skråkant. Det romanske kor blev nedbrudt o. 1749, hvorefter et våbenhus var blevet opført af mursten ved skibets s.side; det ses. at kirkeejeren, borgm. Johs. Krag i 1748 ansøgte om at måtte nedtage 5 fag af kirken, da den var blevet for stor til so., der havde lidt meget af sandflugt.

Litt.: Architekten. VII. 53–57.

I Lønne har ligget en sædegd., der 1399 tilhørte Peder Jensen (Lange). 1405 nævnes hans søn Christiern Pedersen i L. og 1454 dennes broder Niels Pedersen.

På kgd. er 1947 rejst en mindesten over flygtninge, der under krigen døde i Nymindegablejren.

En gård i Lønnestak blev 1963 flyttet til Frilandsmuseet ved Sorgenfri.

Ved nedbrydning af Lønne Møllegård efter brand 1964 fandtes under stuehusets gulv 135 mønter, hovedsagelig da. specie- og rigsbankdalere, yngste mønt var tronskiftespecie 1863.

Litt.: Nord.Num.Un.Mbl. dec. 1964.

I so. har ligget en landsby Arnager (1300–20 Arnakær, -aker) og et fiskerleje Huge (el. Hugehavn), nævnt 1581 og 1638. En gd. Lønnebjerggd. (1688 Lønnebierg gaard) lagdes i slutn. af 1600t. øde af flyvesand.

Skove: Nyminde Klitplantage, 1064 ha, hvoraf bevokset 851 ha, tilh. staten og udgør sa. m. Blåbjerg Klitplantage i Henne so. (jf. s. 808) en samlet ejd., der administreres under klitdirektoratet. Den er anl. 1890 på meget magert klitsand. Enkelte mindre plantager er i privat besiddelse.

Om sognehist. se under Lydum so. I Lønne var præsten Jens Rusk, som 1/2 1611 for trolddom blev brændt på Kærgård birketing i Ål so. (JySaml. VII. 79f.).

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i det for en stor del af flyvesand dækkede so.

Litt.: Torben Klinting. Fiskerne ved Nymindegab. 1928. Th. Lodberg. Nybyggerne i Lønne So. 1941. J. Carl Christensen. Fiskeriet ved Nymindegab, AarbRibe. 1944–74. 410–30. Bue Kaae. Lønnepræsten Jens Hansen Rusk, smst. 1956–59. 62–70. Se i øvrigt Henne so.