Lysgård sogn

(L. kom.) omgives af Almind, Vium og Frederiks so. samt Nørlyng hrd. (Dollerup so.). Grænsen til dette hrd. følger Skeldal med den lille, men vandrige Dollerup bæk samt Hald sø, og smukke dalkløfter med lyng, krat og småskov strækker sig herned imod. Skeldal er en af de korte tunneldale, hvorigennem smeltevandet fra store dele af Midtjylland strømmede mod isranden ved Skelhøje. Det småbakkede, men højtliggende terræn i so.s indre (Lyshøj 94 m, trig. stat.) flader ud mod v., og her ligger nogle sandede, ikke særligt fremtrædende bakker, der repræsenterer isens yderste fremstødslinie under sidste istid på dette sted. Her ligger Krusbærhøj 83 m, Drevshøj 86 m og St. Ståhøj 81 m. Skov og plantage findes næsten kun på bakkeskrænterne. Gennem so. går hovedvej A 13.

Areal i alt 1960: 1369 ha. Befolkning 26/9 1960: 661 indb. fordelt på 191 husstande (1801: 159, 1850: 251, 1901: 489, 1930: 684, 1955: 654). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 348 levede af landbrug m.v., 186 af håndværk og industri, 30 af handel og omsætning i øvrigt, 23 af transportvirksomhed, 10 af administration og liberale erhverv og 56 af aldersrente, pension, formue olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Lysgård (*1452 Lyusgardt; u. 1798) m. kirke, skole (opf. 1901), forsamlingshus og Lysgaard Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1876; 31/3 1961 var s. 446 indskuddene 1,0 mill. kr., reserverne 110.000 kr.); Sjørup (*1470 Siørup; u. 1794) m. grus- og stengrav. – Saml. af gde og hse: Lysgård Mark; Bisballe (*1513 Biszballe); Katballe (*1467 Katballe; Over K. u. 1798, Neder K. u. 1791); Knækkeborg (1580 Kneckeborig Lund, 1664 Knecheborg); Over Testrup (*1513 Testrup, 1546 Offuer Testrvp); Neder Testrup (*1513 Testrup, *1577 Neder Thestrup); en del af Skelhøje (resten i Frederiks so. og Dollerup so., Nørlyng hrd., se Dollerup so.) – bymæssig bebyggelse; den i so. liggende del havde 1955: 109 indb. fordelt på 32 husstande (1930: 85 indb.); fordelingen efter erhverv var flg.: 15 levede af landbrug m.v., 75 af håndværk og industri, 11 af handel og omsætning i øvrigt, 10 af transportvirksomhed og 5 af aldersrente, pension, formue olgn. – m. bibl. (opret. 1949; 2700 bd.). – Gårde: Ballehus (1683 Ballehusz).

L. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Vium so. ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vium so. So. udgør 4. udskrivningskr., 535. lægd og har sessionssted i Kjellerup.

Kirken er en kullet, romansk granitkvaderbygn., bestående af kor og skib, hvortil der i nyere tid er føjet et våbenhus i s. Den romanske bygn. med profileret dobbeltsokkel (som Vium) hviler på en synlig syld af store, flade kampesten. I den stærkt omsatte bygn. er af opr. enkeltheder kun bev. den retkantede s.dør og den runde korbue med profilerede, omløbende kragbånd (som øvre sokkelskifte). Foran våbenhusdøren ligger et rundbuet tympanon fra n.døren og ved kgd.s v.dige tre monolitoverliggere fra rundbuede vinduer. Alle taggavle er fornyede, korets i bindingsværk. Våbenhuset er hvidtet, resten står i blank mur med små, rundbuede jernvinduer fra 1800t.; gipslofter og tegltage. Ved skibets v.gavl store syldsten, som mul. hidrører fra et †tårn. – Inventar. Muret alterbord. Enkel altertavle, vistnok fra 1698, m. udsavede vinger og topstk. Nyere maleri (den gode hyrde). Alterkalk o. 1750. Alterstager af messing, skænket »1835 af C. Christensen i Neder Testrupgaard«. Romansk døbefont af granit m. udbugende kumme på firkantet fod, der har menneskehoveder på hjørnerne. Sydty. dåbsfad, o. 1575, m. bebudelsen. Dåbskande af tin, 1600t., m. lågrelief (døbefont flankeret af præst og kvinde m. barn og under krucifiks, Helligåndsdue og Gud Fader i skyer). Lille, sengotisk krucifiks, o. 1475, over korbuen; nyere kors og farver. Prædikestol i renæssance, o. 1600, på fire retkantfag m. kannelerede hjørnesøjler (som Vium), hvilende på nyere polygonkasse og m. nyere opgang; egemalet. Nygotiske stolestader fra slutn. af 1800t. Enkel, nyere lysekrone. Orgel fra »A. C. Zachariasen og Søn« (fem stemmer). Nygotisk salmenummertavle (som Elsborg). Lille pengekiste m. jernbeslag. Senromansk klokke, 1200t., m. ejendommelige reliefmedaljoner (Uldall. 19); omhængt 1958. – Mindetavler: 1) O. 1840. Chr. Christensen, forvalter på Hald, sen. ejer af Neder Testrup, † 1840, 85 år, og to hustruer (den første, Charl. Amalia Lind, † 1787, begr. i Dollerup); gråmalet kalksten m. trekantgavl, i skibets n.væg. 2) H.N. Holten, sognepræst, † 1871; marmorplade i skibets n.væg. †Gravramme: »Herunder hviler denne sallige Konne Helvig Peders Dater Viumb hendes Benne / Sielen hviler i Himmelen blant Guds udvalde reene. Anno 1750«.

I so. lå en gd. Brandstrup (*1516 Bronstrup, Brandstrup).

På den store Lyshøj, hvorfra der er en pragtfuld udsigt over egnen, rejstes 1883 en mindesten af granit for St. St. Blicher, præst i Torning-L. 1819–25.

I L. by har man i et lille bindingsværkshus 1952 søgt at rekonstruere »E Bindstouw«.

Skove: Kun enkelte mindre plantager.

Fredede oldtidsminder: 14 høje, hvoraf flere er ganske anselige: Lige n.f. Lysgård, på so.s højeste punkt, ligger den store Lyshøj m. Blichermonumentet; andre større høje er Rishøj ved Over Testrup, 2 høje ved Katballe og en nv.f. Lysgård. – Sløjfet el. ødelagt: 26 høje; en stor del af dem har ligget i det højbælte, der fra Skelhøje går ned mod gruppen i Havredal plantage; en del af disse høje er udgravede og indeholdt hovedsagelig stenalders enkeltgrave.

I Lysgård so. fødtes 1867 politikeren N. P. Jensen.

Litt.: Joh. P. Hansen. L. Sogn i gamle Dage. 1935.