Nørre Nærå sogn

(Nr. N.-Bederslev kom.) omgives af Krogsbølle, Bederslev, Uggerslev, Nr. Højrup, Grindløse og Klinte so. samt Nærå strand. Største delen af so. er et jævnt, bølget bakkeland, hvor Alhøj ved skellet til Nr. Højrup når 36 m (trig. stat.), og det har en jordbund af frugtbart moræneler. Ned heri har Ringe å skåret sin erosionsdal med kraftigt udformede sidedale, især i Dalene skov. I en smal fure ligger Rorslev by. I v. skæres morænelandet skarpt af af et stort dalstrøg, hvis sydl. del er tørvefyldt (Ringe mose), og hvis nordl. del udgøres af den 1924 inddæmmede og tørlagte Klinte strand, hvoraf 50 ha hører til so. Et par lave grusrygge danner tærskler tværs over dalen, og på den nordl. af disse føres landevejen til Bogense frem. Til so. hører en del af Dalene skov samt bevoksninger i Ringe ådal. Gennem det går landevejen Odense-Otterup-Bogense.

Areal i alt 1950: 1356 ha. Befolkning 7/11 1950: 667 indb. fordelt på 176 husstande. (1801: 450, 1850: 529, 1901: 567, 1930: 682).

I sognet byerne: Nr. Nærå (*1409 Nærthughæ, Nærthw; u. 1792) m. kirke, præstegd. (opf. 1898), forskole (opf. 1923), forsamlingshus (opf. 1908), alderdomshjem (i det tidl. af G. C. F. greve Petersdorff 1824–25 oprettede hospital) og andelsfrysehus (opf. 1950); Rorslev (1428 Rossløf, 1443 Rodherslef; u. 1792) m. centralskole (opf. 1939, arkt. Th. Nygaard) m. bogsaml. (opret. 1920, 1200 bd.) og kom.kontor, forsamlingshus (opf. 1898, ombygget 1953), andelsfrysehus s. 345 (opf. 1950), vandværk (opret. 1949) og andelselektricitetsværk (opf. 1913); Bredstrup (1565 Brestrup; u. 1791) m. andelsfrysehus (opf. 1950) og andelsmejeri (opret. 1888); Ringe (*1391 Ræthingæ; u. 1797) m. andelsfrysehus (opf. 1950). – Saml. af gde og hse: Nr. Nærå Mark m. andelsfrysehus (opf. 1950). – Gårde: Nørre Elgd.; Rosenlund; Ringe Mark. – Holme ml. (1664 Holme mølle), vandml.

Nr. N. so., der sa.m. Bederslev so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Krogsbølle so. So. udgør 3. udskrivningskr., 144. lægd, og har sessionssted i Otterup.

Kirken, der ligger på en højning i byen, er i sine ældste dele en statelig romansk granitkvaderbygning, bestående af kor og skib på profileret dobbeltsokkel. Korets opr. n.vindue står som udvendig blænding. I sengotisk tid er skibets v.gavl ommuret i munkesten og prydet m. blændinger. Ikke meget sen. er det svære v.tårn tilføjet, af munkesten og kamp. Trappehus på s.siden. Tårnrummet, der er overhvælvet, har spidsbuet arkade mod skibet, meget lig den gotisk ommurede triumfbue. Fra senmiddelalderen stammer også skibets og korets ensartede, enkle krydshvælv. Kirken er såvel i det ydre som det indre præget af en hårdhændet rest. 1883–84, hvorunder kvadermurene reguleredes, nyromanske kvadersatte vinduer indsattes, og korgavlen, der formentlig har været en gotisk munkestensgavl, blev fornyet, samtidig m. at også skibets ø.gavl fik kamtakker. Også tårnets gavlblændinger synes delvis nymurede, og hele tårnet dækkedes af et kraftigt lag grovt cementpuds. – På kgd. et nyere ligkapel. I sdr. kgd.s dige en stor muret portal fra senmiddelalderen, noget ændret i nyere tid. – Altertavlen er et maleri, hellig tre kongers tilbedelse, i voluminøs moderne ramme; maleriet er en 1700tals kopi og skal stamme fra den Moltkeske malerisamling på Bregentved. Prægtige sengotiske alterstager. Enkel romansk granitdøbefont af Højbytype. Prædikestol fra 1800t. Nyere stolestader. I skibet to meget store lysekroner, der tidl. har hængt i Holmens Kirke i Kbh. Orglet er anbragt på en forhøjning i tårnrummet. I våbenhuset er indmuret ligsten over Anna Maria Terzlev, † 1769, en portrætsten over præsten Christen Andersen, † 1616, og hustru Apolonia, † 1606, samt en sten over præsten Hans Knudsen, † 1791, m. morsomme basunengle. Den ene klokke er støbt af Michael Carl Troschell i 1690’erne, den anden hos Allerup i Odense 1844. – Foran hvælvingspillen i skibets nø.hjørne er indmuret en runesten fra tidlig vikingetid, der første gang omtales 1684 »på Næraa kirkegård«; indskr., hvis mening er gådefuld, lyder i oversættelse: Brug kumlet Thormund (DRun. nr. 211).

I so. lå tidl. hovedgden Holmegård, som Erik Nielsen Rotfeld til Bratskov 1409 tillige m. sit øvrige fædrene og mødrene gods på Fyn for 800 mk. skødede til hr. Predbjørn Podebusk. H. har formentlig siden været i Podebuskernes eje, nært knyttet til det nærliggende Kørup. Ved dettes opret. til baroni 25/5 1676 indgik H. m. tilliggende heri. 1755 bestod endnu en del af bygn., som beboedes af en grevinde Holck, mul. Borkard Rud greve Holcks enke, Beate Margrethe, f. Daldorf, som 1748 vides at have boet i so. PontAtlas. VI. 1774 nævner i so. »et hus kaldet H.«

Skove: I sognets sydøstl. hjørne en del af den 157 ha store skov Dalene under Egebjerggård (en anden del af skoven i Bederslev so.). Terrænet er bakket. Jorden sandet og overvejende beplantet m. nåletræer.

Fredede oldtidsminder: I Dalene skov jættestuen Bavnehøj og to høje, hvoribl. den store, stærkt afgravede Vesterhøj. – Sløjfet: 4 stengrave og en høj. – Ved Nærå strand flere stenalderbopladser. Ved Rorslev er fundet flere brandgrave fra keltisk og yngre romersk jernalder. Ved præstegd. er fundet en snoet guldarmring fra vikingetiden.

Ved Klinte strand mindesten for inddæmningen.

I Nr. N. so. fødtes 1878 arkt. Johs. Strøm Tejsen.

Litt.: Hegnsvedtægt 1653 for Rorslev og Gyngstrup, Vider. I. 1904–06. 394–95. FynskHj. IX. 1936. 123.