Ørbæk sogn

(Ø. kom.) omgives af Vindinge og Frørup so., Gudme hrd. (Svindinge og Gislev so.), Ellested, Herrested og Refs Vindinge so. Gennem det temmelig jævne og ret højtliggende land slynger Ørbæks dal sig, udformet i istiden som tunneldal, gennem hvilken smeltevandet førtes v.på under isen, mens afløbet i nutiden sker mod nø. til Holckenhavn fjord. Ved Ørbæk by optræder dalen med to parallelt løbende lavninger, i den mod ø. ligger Åsmose og Lysemose, i den mod v. Ørbæk å. På et vist tidspunkt under isafsmeltningen, da isranden s. 905 endnu lå over Østfyn, har smeltevandet fundet afløb hen over den flade lavning ml. Frørup og Ørbæk, tværs over den isfyldte tunneldal og videre langs skellet mod Refs Vindinge til Kastel el. Villumstrup å, der danner so.s grænse mod nv. Ml. Ørbæk og Frørup og omkr. Egemosegd. er jorderne sandede, ellers lermuldede. Ved so.s s.grænse løber Kongshøj å mod ø. i bunden af en smukt udformet tunneldal med skovklædte sider (Nyløkke, Vesteræble) og enge i bunden. Andre skove er Risene og den smukke Æble skov. Gennem so. går jernbanen Nyborg-Fåborg (Ørbæk stat.) samt hovedvej 8, hvorfra der i Ørbæk by går veje til Odense, Frørup, Svendborg og Ringe-Assens.

Areal i alt 1950: 1423 ha. Befolkning 7/11 1950: 1054 indb. fordelt på 303 husstande. (1801: 405, 1850: 466, 1901: 699, 1930: 955). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 393 levede af landbrug m.v., 329 af håndværk og industri, 123 af handel og omsætning, 94 af transportvirksomhed, 31 af administration og liberale erhverv, 80 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ørbæk (*1231 Ørbæc; u. 1777) – stationsby, bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 661 indb. fordelt på 202 husstande; fordelingen efter erhverv 1950 var flg.: 95 levede af landbrug m.v., 286 af håndværk og industri, 105 af handel og omsætning, 85 af transportvirksomhed, 28 af administration og liberale erhverv, 59 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegård, skole (opf. 1901 og 1937, arkt. C. Albretsen, 6 klasser; siden 1937 lærerbol. i tidl. skole, opf. 1876) m. sognebogsaml. (opret. 1887; 2300 bd.), missionshus (opf. 1906), forsamlingshus (opf. 1903, udv. 1955), kom.kontor, stadion (anl. 1954), kro m. biograf, politistat., filial af Den danske Landmandsbank (opret. 1918), andelsmejeri (opret. 1883 som fællesmejeri, siden 1886 andelsmejeri, omb. 1914 og 1951), andelsfryseri, elværk (opf. 1921, får vekselstrøm fra Fynsværket), vandværk (anl. 1933), fjerkræslagteri, bryggeri, malteri og mineralvandsfabr., mostfabr., børstefabr., 2 møbelfabr., fabr. for bageriovne, maskinfabr., bogtrykkeri, jernbane- og rutebilstat., posthus, telegrafstat. og telefoncentral; Æble (1572 Euele; u. ml. 1805 og 1809); Sentved (u. ml. 1805 og 1809), delvis i Frørup so. – Saml. af gde og hse: Langemose m. ornecentral; Elvid, delvis i Frørup so. – Gårde: hovedgd. Ørbæklunde (1528 Ørbecklwnde; i alt 84,3 tdr. hartk., 471 ha, hvoraf 112 skov; ejdsk. 1061, grv. 691; heraf under hovedgd. 53 tdr. hartk., 252 ha; ejdsk. 750, grv. 364); Æblegd., under Ørbæklunde (19 tdr.hartk., 96 ha; ejdsk.240, grv. 164); Egemosegd.; Æblelund.

Ø. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Avnslev so. So. udgør 3. udskrivningskr., 62. lægd og har sessionssted i Nyborg.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke, som ligger på en banke, kaldet Røverhøjen, er af langhustype m. skib og kor i eet, et lavt tårn i v. og våbenhus mod s. Af den ældste, romanske kirke, som var opf. af rå kamp over en to skifter høj, profileret granitsokkel af hugne kvadre, står nu kun skibet; skellet ml. dette og ø.forlængelsen ses tydeligt på begge langhusets sidemure. Den enkle, smalle s.dør, indrammet af glatte, tilhugne kvadre, er endnu i funktion. På n.siden skimtes fra romansk tid en kvindedør og et vindue, begge tilmurede. I gotisk tid byggedes et v.tårn, og kirken dækkedes af ottedelte krydshvælvinger, to fag i skibet og et i tårnrummet. Tårnet, der vistnok opr. var planlagt højere, fik kamtakkede gavle m. gotiske højblændinger mod ø. og v.; i dets v.mur ses, ligesom i Ullerslev og Flødstrup, en opr. dør (herremandsindgang?) m. fladbuet åbning i spidsbuet spejl. Ved den senmiddelald. ø.forlængelse af skibet nedreves det romanske kor m. apsis, hvis materialer i udstrakt grad fandt anvendelse i de nye partier; i kormuren ses flere krumhugne sokkelsten fra den forsv. apsis. s. 906 Det nyopf. ø.parti m. blændingsprydet gavl fik to fag hvælvinger, hvoraf det østl., som ligger højt p.gr.af en i 1600t. indbygget gravkrypt (se ndf.), fik et ottedelt hvælv i lighed m. skibets, mens det vestl. dækkes af en fantasifuld stjernehvælving (som i Bovense, ovf. s. 880). Våbenhuset ud for s.døren er sengotisk, har fladbuet dør i rundbuet spejl; i det indre er der faste, murede bænke langs siderne. Kirken er rest. 1870, ved hvilken lejlighed der fandtes og atter tildækkedes en kalkmalet dek., som atter 1932 er fremdraget, overvejende et malet, dekorativt mønster fra slutn. af 1400t. langs ribber og buevederlag. Kirken er rest. 1932. El-varme er indlagt 1955. – Indtil 1882 lå der s.f. kirken en middelald. kirkelade.

Ejendommelig, barok altertavle fra slutn. af 1600t., et glat panel m. fire store evangelistfigurer bærende et kamtakket topstykke, alt dækket af malerier: julenat, omskærelsen, Jesu dåb og nadveren. En Mariafigur (på n.væggen) og 12 apostelfigurer (ovenpå altertavlen) stammer fra en sengotisk †altertavle. Alterstager o. 1600, skænket 1661 af Jesper Friis’ enke Elsebet Ulfeldt. Romansk granitfont af Storebæltstype, m. bølgeranke og hoveder (Mackeprang. D. 112–14); nederl. dåbsfad o. 1625. Korskranke m. snoede søjler samt en del barokt snitværk, o. 1650, fra †korgitter. Smuk prædikestol i ungrenæssance fra 1592 m. arkader, hvori våben for Niels Friis og Vibeke Gyldenstierne. Rester af stoleværk fra o. 1580 og gavle fra herskabsstole m. Niels Friis og Vibeke Gyldenstiernes våben. To lysekroner, den ene skænket 1709 af sgpr. Chr. Michael Luja og hustru, den anden 1737 af A. M. Rosenvinge. Jernbeslået dørfløj, o. 1600, i s.døren. To klokker, den ene støbt 1778 af M. C. Troschell. – Gravsten over Niels Nielsen, ridefoged på Ørbæklunde, † 1698, og hustru Dorthea Eggertsdatter. Muret begravelse under koret for ejere af Ørbæklunde, hvori er begr. Jesper Friis, † 1643, Niels Friis, † 1689, og Matthias Rosenvinge, † 1714, m. deres fam.

Til Ørbæk so. (Lundsmarken v. og s.f. Ørbæk) må formentlig henføres det Lundby (1414 Lundby) og den Lundbygård (1489 Lunbygaardh), hvortil medlemmer af Egern-Friiserne skrives fra slutn. af 1300t. 1390 nævnes Christianus Frisius dictus Lumby, som må formodes at være identisk m. den 1414 nævnte Christiern Friis af Lundby († tidligst 1418). Hans sønnesøn Jesper Friis nævnes 1483 i Lundby og 1489–1505 i Lundbygård. Hans hustru (enke?) Anne Brockenhuus skrives hertil 1511. – I Ørbæk ejede den bekendte rigshofmester Poul Laxmand († 1502) adskillige gde, deribl. en større Lundsgård el. Lundegård, som 1527 (Lwntzgaardt) var delt i 2 gde, der tilsammen ydede 1/2 læst korn, 1 skæppe smør og 1 lybsk mark i afgift. Efter drabet på ham blev dette som hans øvr. gods inddraget af kronen, der solgte Ørbækgodset til biskop Jens Andersen Bældenak i Odense. Det er tænkeligt, at det er ham, der har kaldt Lundsgård Ørbæklundsgård for at skelne den fra de øvr. Lundsgårde på Fyn. 1528 fik hans søstersøn, domprovst i Viborg Christiern Pedersen af kronen livsbrev på Ørbecklwnde, og 1537 mageskiftede han den (Øerbecklundsgaardtt) til kansler Johan Friis til Hesselager († 1570). S.å. fik broderen Henrik Friis († 1571), der ægtede Margrethe Bild († 1571), af dennes fader Niels Bild til Ravnholt som medgift gde og gods i Ørbæk, bl.a. en gd. kaldet Londe. Det er en nærliggende tanke, at talen kan være om den ene af de to gde, hvori Lundsgård var delt, og det må så formodes, at Henrik Friis af broderen har erhvervet den anden, Ørbæklunde, og forenet dem under dette navn. En anden mulighed er måske, at Londe er identisk m. Friisernes gd. Lundby el. Lundbygård, men sikkerhed i disse problemer lader sig næppe opnå. Ørbæklunde el. Ørlunde, som den i den flg. tid også kaldes, arvedes af Henrik Friis’ søn Fr. Friis til Hagested († 1586), som 1585 solgte den til broderen Niels Friis († 1610). Han fulgtes af sønnen, sen. oberst Jesper Friis († 1643), som 1642 ved mageskifte m. kronen fik jus patronatus til Ørbæk kirke. Hans enke, Elsebet Jakobsdatter Ulfeldt († 1676) skiftede 1651 m. børnene, som derefter synes at have ejet Ø. i fællesskab, idet sønnen, sen. oberst Niels Friis († 1689) synes at have været den egl. besidder, som skrives hertil senest fra 1656. 1689 skødede han sa.m. broderen Henrik Friis († 1715) Ø. for 5100 rdl. til landsdommer, justitsråd Matthias Henriksen Rosenvinge († 1714), som 1692 af Vald. Chr. Gabel købte Kullerup kirke og også på anden måde forøgede godset. Han fulgtes af enken, Anna Margrethe, f. Wulf († 1752). Af hendes arvinger fik landkommissær, etatsråd Niels Bang Himmelstrup († 1754), g.m. datterdatteren Frederikke Sophie Ivers († 1770) 1752 skøde på Ø., som enken ved nyt ægteskab 1757 bragte til stiftamtmand i Viborg, kammerjunker Caspar Herman v. Heinen († 1767). Deres datter Karen v. Heinen bragte ved ægteskab Ø. (1760 hovedgdstakst godt 43, skov godt 14, tiender 59 og bøndergods 375 tdr. hartk.) til gehejmeråd Levin Carl Adolf v. Linstow († 1781), efter hvis død den solgtes ved auktion 1782 for 44.000 rdl. til kancelliråd Lars Rasmussen Lange († 1822), der gennemførte store forbedringer. 1809 afstod han for 150.000 rdl. Ø. til sønnen, premierløjtn., sen. justitsråd Rasmus Lange († 1848), s. 907 der fulgtes af enken, Laurentze Lange, f. Lindegaard († 1869), som 1860 afstod Ø. til sønnen, sen. justitsråd Salomon Lindegaard Lange († 1895), g.m. Josephine M. E. C., f. Leth († 1895). Han gennemførte betydelige forbedringer, oprettede bl.a. forpagtergden Æblegård, og solgte 1884 Ø. for 742.000 kr. til sønnen, landbrugskand., løjtn. Rasmus Lars Haagen Leth Lange († 1920), som fulgtes af enken, Bodil Lange, f. Langkilde († 1954), hvis søn, hofjægerm. Lars-Haagen Lange, der siden 1919 havde Ø. i forpagtning, blev ejer 1946. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Kai Uldall i DSlHerreg. III. 1943. 309–18. C. T. Engelstoft. Det første Forsøg paa at oprette et Stamhus i Danmark, i FynskeSaml. III. 1865. 117–66. S. Jørgensen. Efterretninger om Ørbæk Sogn, smst. VI. 1873. 209–47. Sa. Efterretninger om de sidste Led af Egern-Friis’erne, smst. X. 1890. 40–56. DLandbr. III. 1930. 122–24.

Den højtliggende hovedbygn. består af to huse, der er bygget sammen i en vinkel. Voldstedet var omgivet af grave, der for største delens vedkommende allr. var tilkastede i 1700t.; på n.siden af det store hus er der i »Køkkendammen« og »Pæredalen« rester af de opr. voldgrave. Ældst er det opr. fritliggende ndr. hus, opf. o. 1560 af Henrik Friis. Det er bygget af svære mørkerøde mursten, lagt i krydsskifte, på en sokkel, bestående af tre skifter store granitkvadre. Huset har kælder, to stokv. og et halvstokv. og minder meget om Borreby. Det har gavle i ø. og v. På s.siden mod borggården, ø.f. midterlinien, er et ottekantet trappetårn m. tre fremspringende sider. På husets n.side findes tre firkantede tårne, to svære ved gavlen ved hvert hjørne og et mindre midt på langsiden, det sidste har indretning til to »hemmeligheder«; endnu findes bev. skakter for hvert stokv. til en hvælving, der fra tårnkælderen har ført ud til voldgraven. Alle tårnene har sadeltag; de to hjørnetårne har tre stokv., og trappetårnet løfter sig to stokv. over taggesimsen. En tårnkarnap i vinklen ml. ø.gavlen og det nordøstl. tårn er nedrevet. Ml. første og andet stokv. løber en svagt udkraget buefrise, og sa. dekorative ornament findes på gavlene og tårnene ml. andet stokv. og halvstokv., hvorimod langsiderne ml. andet stokv. og halvstokv. har en langt stærkere udkragning, der hviler på svære buebærende granitkonsoller. De nuv. regelmæssig anbragte vinduer har afløst de opr. s. 908 mindre firkantede, der sad under et kurvehanksbåret spejl. Husets eneste opr. indgang er døren i trappetårnet, den er anbragt fortil i tårnet, hvorved Ø. adskiller sig fra andre gårde af sa. type som Hesselager og Nakkebølle. I tårnet er en vindeltrappe af sandsten, der forbinder alle stokv. Kælderen og første stokv. har bev. den opr. ruminddeling, begge er hvælvede; kælderen har tøndehvælving og første stokv. krydshvælv; ved en fællesmur er de i hver gavlside delt i to større rum, hvad der ellers ikke var alm. i tiden. Under vindeltrappen i tårnet er fængslet, »Hundehullet«, et rum uden vinduer, endnu ses bomhullet og bøjlen til tværbommen. Langs s.siden i første stokv. løber den s.k. stengang, der har bev. sit gulv af gotlandske kalkstensfliser. Andet stokv. optoges af salen, der dækkede hele husets bredde og længde, blot m. undt. af et par rum i den østl. ende af huset. Halvstokværket, det s.k. vægterloft, består af et stort rum; husets tykke ydermure er kun ført op til vægterloftets gulv af svære bjælker, der strækker sig på tværs fra ydermur til ydermur, og i kort afstand fra muren hæver sig den svære tømmerkonstruktion, der faktisk bærer taget. På den udenfor liggende svære ydermurs krone løber »Vægtergangen«, hvis ydermure som nævnt krager en sten ud i husets langsider. I hveranden bue i den underliggende frise er et skråt nedadløbende skoldehul, og over hver af de andre buer findes et skydeskår; fra vægtergangen er der adgang til to rum i hjørnetårnenes tredie stokv., der er dækket m. bjælkeloft, medens tårnrummene i andet stokv. er hvælvede. I kamrene i tårnenes tredie stokv. står endnu de opr. murstenskaminer. I slutn. af 1500t. lod Niels Friis trappetårnet forhøje og forsyne m. et kobbertækket spir; vindeltrappen fortsattes op over vægterloftet og er på dette stykke af træ. Tårnurets klokke er støbt af Monsson o. 1500–25, og stammer formentlig fra Ørbæk kirke. Over døren til trappetårnet anbragtes en malet sandstenstavle m. Friisernes og Gyldenstiernernes våben, omgivet af renæssanceornamenter; den lat. indskr. lyder i oversættelse: »Gud og fødestedets skytsånd helliget! Ikke til overdådighed el. pralende pomp har jeg indviet dette sted, men til erindring om hans uudsigelige velgerninger, hvis uransagelige råd behersker de dødeliges skæbne, med bøn om held for efterkommerne, Niels Friis, herre til Hesselager, i Herrens år 1593«. Samtidig opsattes de nuv. svungne renæssancegavle, der er prydet m. sandstensbånd; felterne har Niels Friis’ og Vibeke Gyldenstiernes initialer og årst. 1593. Omkr. 1650 opførte Elsebeth Ulfeldt ved n.husets sø.hjørne og strækkende sig mod s. en mindre fløj, to stokv. høj, der sen. er blevet stærkt ombygget og forlænget mod n.; endelig opførtes formentlig i 1600t.s sidste del på n.husets v.side en karnap, der blev nedrevet i 1860erne. I 1850erne blev andet stokv. indrettet til beboelse, og da den fik et lavere loft, blev det gl. loft bev. uskadt ovenover. S. Lange lod 1880–82 hovedbygn. underkaste en gennemgribende rest.; ved den lejlighed fandtes i det sydvestl. værelse i første stokv. en renæssancedek. bestående af glatte stukbånd, der danner trekantmønster og rosetter, i de sidste er der malet vingede englehoveder og frugtklaser, medens hvælvkapperne er prydede m. stiliserede slyngranker; dekorationen blev 1880 gentaget på væggenes øverste del, og her anbragtes en række ejervåben. Endnu 1743 omtales bygningens renæssancedek. m. indskrifter: »Til zir samt en ræt læsere til vigtig frugt«, men denne renæssanceudsmykning må være gået til grunde i 1700t. og have veget pladsen for en barok udsmykning, der spores i døre og panelværk. Af de gl. renæssance sandstenskaminer er kun bev. løsrevne figurer. I overensstemmelse m. renæssancens forestilling om et herregårdsanlæg var den store gårdsplads s.f. det ndr. hus, »Ridebanen«, til alle sider lukket af stalde og avlsbygninger. Dele af den nuv. avlsgård går tilbage til 1600t.; det gælder den store grundmurede lade, der opførtes af Jesper Friis 1630, og den m. denne sammenbyggede smallere s.- og ø.fløj, samt den bag ø.fløjen liggende knækkede lade, derimod er den opr. bindingsværkslænge mod v. blevet nedrevet i 1860erne og 1867–68 erstattet af nye bygninger v.f. den gl. længes plads; af 1600t.s v.længe er dog bev. et lille grundmuret hus fra 1631. På Jesper Friis’ lade findes en sandstenstavle m. Friisernes og Ulfeldternes våben samt en lat. indskr., der i da. oversættelse lyder: »Hvad er adelig byrd? Intet! Navn erhverves ene ved dåd, og dåd vore fædre har adlet. 1630«. Den over 6 ha store have og park, hvis østligste del blev inddraget i 1860erne, stammer ligesom »Det franske anlæg« v.f. n.huset hovedsagelig fra S. Langes tid; ældre er derimod den lange klippede lindeallé langs v.- og n.siden samt den s.k. »Karrusel«, bestående af koncentriske cirkler af klippede træer.

Ø.f. Ørbæk By findes et nu til Ukendelighed udpløjet Voldsted, der har bestaaet af en af Grave og maaske Volde omgiven Borgbanke, paa hvilken der er fundet Munkestensbrokker og en gl. Nøgle.

Lunde Gaard skal have ligget i et Mosedrag østligt i Ørbæklundes Have. Der er dog ikke sikre Spor af noget Voldsted.

Skove: Mod sv. under Ørbæklunde hovedgd. Nyløkke og Vesteræble (66 ha) samt helt mod n. Æbleskov m.m. (42 ha), heraf dog en del i Refs Vindinge so. Terrænet er bakket. I de to førstn. skove er jordbunden velegnet til skovdrift. I Æbleskov er den mere vekslende, og en del af skoven står på ret tarvelig bund. Træartsfordelingen: bøg 62 %, eg 12 %, andet løvtræ 7 % og nåletræ 19 %. Hist og her desuden lidt småskov, således Risene (8 ha) til præsteembedet.

Om landsbyen Lundby og hovedgd. Lundbygård se ovf. Resterne af denne hgd. er måske det voldsted Ulfsborg, som lå sv.f. Ø., og hvis navn synes dannet af Hofman i Pont.Atlas. VI. 695 efter en oplysning i en præsteindberetn. 1623, hvorefter der her skal have boet en adelsmand ved navn herr Ulf.

Fredede oldtidsminder: Ved Sentved et dyssekammer. I Ørbæklundes skove 5 høje, hvoraf flere er ret anselige; desuden en større høj ved skellet mod Ellested so. – Sløjfet: Ved Sentved en sløjfet dysse; på Ørbæklunde mark 5 høje. S.f. Ørbæk skal have været en høj, Tinghøj, hvis plads nu ikke kendes. – Fra Ørbæklunde stammer et betydeligt depotfund fra yngre bronzealder, bestående af 12 bronzeøkser (»skaftlapøkser«) og 5 celter. På Solhøjgd. i Ørbæk findes en urnegravplads fra yngre rom. jernalder. – Nær en høj ved Ørbæk skal være fundet en runesten, der blev sprængt omkr. 1790, og hvis indskr. lød: »Gudfred ristede efter Thjodborg«.

Litt.: H. C. Broholm. Danmarks Bronzealder. III. 1946. 197. DRun. 221.

Jesper Friis’ enke Elsebet Ulfeldt, † 1676, skænkede 1646 den gl. ovf. omtalte kirkelade til skole og hospital (for 4 lemmer); her holdtes skole lige til 1876. Den blev 1882 nedbrudt, og jorden lagt til kirkegården (se S. M. Sørensen. Nogle Optegnelser om Ørbæk gl. Skole, i SvendbAmt. 1917. 54–63).

På Ørbæk gade har været en hellig kilde (Schmidt. DH. 129). – 15/4 1716 brændte 6 gde og 2 hse i Ørbæk.

Ørbæk so. havde indtil 1554 Svindinge til annekssogn.

På Ørbæklunde fødtes 1494 kansler Johan Friis og 1556 hans brodersøn kansler Christian Friis, i so. i øvrigt 1838 den hist. forf. Søren Jørgensen (Kistrup).

Litt.: S. Jørgensen. Hist.-topogr. Efterretn. om Ø. Sogn, FynskeSaml. VI. 209–47.