Rønne

Købstaden Rønne, Bornholms største og betydeligste, ligger i Rønne købstadskommune i Vester hrd. ved øens vestligste pynt, under 55° 5’ 56” n.br., 14° 42’ ø.l. f. Grw. (2° 7’20” ø.l. f. Kbh.) beregnet for kirken. Byen ligger dels på en fra nv. til sø. svagt skrånende, senglacial smeltevandsflade, dels, mod n. og s., på flyvesandsområder. En skråning, der fra det lave, flade havneområde hæver sig mod sø. (ved kirken til ca. 10 m o.h.), angiver en israndslinie, oven for hvilken terrænet hæver sig svagt mod sø., ved byens østl. udkant til ca. 20 m o.h. Udmarksjorderne sø.f. byen er langs kysten en del af ovenn. flyvesandsområde og danner ind mod Robbedale en jævn, delvis skovklædt morænesandsflade. R. ligger ca. 150 km øsø.f. Kbh., ad landevej er der til Hasle 11 km, til Allinge 23 km, til Svaneke 30 km, til Neksø 30 km, til Åkirkeby 16 km. Ad jernbane er der til Åkirkeby 16 km og til Neksø 37 km.

I forhold til Bornholms indbyggerantal er R. en betydelig by, idet den rummer lidt mere end 1/4 af øens samlede befolkning, og i sammenligning med indbyggertallet er dens areal meget stort, fordi bebyggelsen – som i de øvr. bornh. byer – overvejende består af lave eenfamiliehuse, næsten alle med have. Sin længste udstrækning har byen fra n.-s. langs kysten, ca. 3100 m. Udstrækningen fra v.-ø. er varierende, størst langs en linie fra havnen mod sø., ca. 1700 m. De to torve, Store Torv og Lille Torv, forbundet med den smalle Torvegade, danner dens trafikale og forretningsmæssige centrum, og fra disse to pladser udgår bl.a. de vigtigste forretnings- og færdselsgader. Længdeaksen dannes mod n. af Store Torvegade, der efter skæring med jernbanen går over i Haslevej. Mod s. dannes længdeaksen af Søndergade, udgående fra L. Torv, fortsat i Søndre Allé. På tværs af denne længdeakse løber Snellemark fra St. Torvs sydvestl. hjørne ned mod havnen, og s.f. L. Torv skæres den af Østergade, der fra kirken løber mod ø. og forgrener sig i Åkirkebyvej og Fabriksvej, der fører ud til vejen til Svaneke. For at forbinde udfaldsvejene med hinanden har man i de sen. år arbejdet på en ringvej, som nu nærmer sig sin fuldførelse. Fra Sydhavnen løber Zahrtmannsvej mod ø. over Søndre Allé, videre i en bue mod nø. til Åkirkebyvej, som den skærer, og går over i Borgmester Nielsensvej, der i en stor bue mod n. og nv. skærer Fabriksvej, Svanekevej, Smallesund og Byledsgade. Herfra er der gennemkørsel til St. Torvegade ad Absalonsgade og Kalkbrænderivej, en smal passage med skarpe sving, som vil blive afløst af en direkte gennemkørsel fra Byledsgade, den sidste manglende del af projektet.

Uden for hovedgaderne ligger i byens ældste dele en labyrint af smågader, der tydeligt bærer præg af at være blevet til i en tid, hvor byplanlægning har spillet en forsvindende rolle og hvor gaderne ikke skulle honorere store trafikale krav. Kvartererne har opr. haft åben bebyggelse med store havearealer, der efterhånden er blevet bebygget langs gaderne, ofte er husene ligesom tilfældigt anbragt, enkelte af dem med mangelfuld hensyntagen til gadelinien. Sådanne kvarterer med krogede, snævre gader belagt med toppede brosten og hvor mange af bygningerne er velholdte bindingsværkshuse, mindende om fordums velstand, findes v.f. længdeaksen samt i et område ø.f. St. og L. Torv. Gadenavne som Laksegade, Smallegade, Storegade, Lillegade, Vimmelskaftet, Rendegade, Stålegade, Kattesundet er nogle af byens ældste, stammende fra 1761, de fleste hentet fra Kbh.s gadenavne. Ø.f. disse kvarterer ligger i en halvkreds nyere med noget regelmæssigere gadenet og en bebyggelse, der overvejende består af ensartede dobbelthuse, de fleste opf. i dette årh.’s to første årtier. Uden for disse kvarterer ligger en endnu nyere bebyggelse, mest åben villabebyggelse, opstået i mellemkrigsårene; især gælder dette området omkr. Borgmester Nielsensvej og langs med udfaldsvejene mod n. og s. De nyeste bykvarterer er blevet til efter 2. verdenskrig, som kom til at gribe ændrende ind i bybilledet. 7/5 og 8/5 1945 blev R. udsat for voldsomme bombardementer af sovjetrussiske flyvemaskiner. Efter bombardementerne lå flere af byens kvarterer helt el. delvis i ruiner, især var mange gl. bindingsværkshuse blevet ødelagt. Af byens 3400 ejendomme var ca. 2900 blevet ramt, heraf var 212 totalt ødelagt og 121 så stærkt beskadiget, at en delvis ombygning var nødvendig. Ved genopbygningen, der var fuldført 1952, blev foretaget visse gadereguleringer, således blev hovedgaderne Snellemark, Østergade ofl. rettet ud og udvidet, og ved opførelsen af de nye huse tilstræbtes det at skabe harmoni med de gamle, så byens opr. præg blev bevaret. Kun i de centrale byområder, især omkr. de to torve, hvor der allr. før lå højere bebyggelse, blev opf. bygn. i flere stokv. Helt nye i bybilledet, men uden at bryde helhedspræget, er de 225 sv. træhuse, en gave fra den sv. stat til brug for de udbombede, opf. i 5 områder i byens udkanter som fritliggende villaer. Selv om disse ret betydelige ændringer i bybilledet er sket i løbet af ganske få år, er det dog lykkedes at bibeholde det præg, der bevarer indtrykket af R. som en gl., hyggelig by).

På markjorderne ligger bl.a. centralsygehuset, arbejdsanstalten, Hotel Fredensborg, ndr. og østre jernbanestation, Robbedale hpl. samt den kommunale idrætsplads.

R. kom.s samlede areal var 1950: 978 ha og den samlede længde af gader 1955: 45,0 km. Af arealet var 1951 334 ha landbrugsareal, 276 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 81 ha bebygget grund og gårdsplads, 122 ha private haver, 67 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 46 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 50 ha heder, klitter, sumpe, stenmarker olgn. og 2 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtlige ejendomme 94,8 mill. kr., deraf grundværdi 15,8 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1/4 1954 205 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken (viet Skt. Nicolaus) er i sin nuv. skikkelse resultatet af en gennemgribende ombygning i årene 1915–18 (arkt. H. Chr. M. Steen), hvorved stort set sdr. halvdel af den gl. bygn. blev nedrevet og kirken udvidet betydeligt, idet man dog i hovedsagen har gentaget det gl. ydre. Den hvidkalkede, overvejende af rå og kløvet kamp opf. kirke består nu af et tresidet afsluttet kor, et lidt bredere skib, hvortil slutter sig to korsarme i n. og s., tårn i v. samt en tagrytter over koret. I det indre er hovedskibet af 8 slanke granitsøjler delt i et bredt midtskib og to ganske smalle sideskibe og ligesom koret overhvælvet, mens korsarmene, hvis gavlender er afskilt i smårum, har træloft. Af den opr. senromanske kirke er bev. et mindre stykke af skibets n.mur indbefattet nø.hjørnet. Denne ganske lille kirke er ved midten af 1300t. udvidet m. en v.forlængelse, hvoraf nv. hjørnet og største delen af n.muren indgår i den nuv. kirke. Af forlængelsens to døre er n.døren, i falset og profileret murstensindfatning, stadig i brug. I dennes lysning er bag glas indmuret 5 mønter, en del af et 1916 over n.murens fundament gjort møntfund, som ret nøje daterer udvidelsen. Den nedrevne v.gavl var over rejsehøjde af munkesten og forsynet m. kamtakker og spidsbuede højblændinger. I sengotisk tid blev det opr. (nu ukendte) kor afløst af et nyt m. tresidet afslutning, hvoraf ndr. halvdel er bevaret. Rimeligvis i 1500t. tilføjedes et tårn i v., underdelen af kamp, klokkestokværket af bindingsværk, hvorover der – efter sigende år 1600 – rejstes et højt, ottekantet, spåntækt spir. Det nuv. tårn – med kobbertækt s. 422 spir – er en forstørret kopi af det gl. I hovedsagen urørt står den 1797 af sandsten opf. ndr. korsarm. Den spånklædte tagrytter over koret er en gentagelse af en ældre. To våbenhuse af bindingsværk blev nedrevet ved nordfløjens tilkomst). – Ved ombygningen fremdroges enkelte rester af kalkmalerier, bl.a. på n.væggen en apostelrække fra o. 1550–75, hvoraf en enkelt figur, Judas Thaddæus, er bev. (rest. af malermester P. Kofoed). Desuden fandtes en renæssancedek. fra o. 1600 omkr. korets ø.vinduer samt tre kartoucher m. adelsvåben, malet 1650. Nogle brudstykker af til dels middelald. farvet og bemalet rudeglas opbev. i Bornholms museum. I kor og skib er 1954 indsat nye glasmalerier, udf. af Kræsten Iversen.

Af det forhen ret rige inventar er kun lidt i behold. 1797 blev n.fløjen hovedskib, og et nyt alter kombineret m. prædikestol opstilledes midt på den gl. kirkes sydside. I altertavlen sad et endnu bev. maleri af Himmelfarten, som 1885 udskiftedes m. en af H. C. Koefoed malet kopi af Carl Blochs »Den gode hyrde«, der i ny ramme er opsat over det nuv. alter fra 1918. Sengotisk alterkalk af lybsk herkomst. Gotisk døbefont af gotlandsk kalksten. Rønneboen Michel Nielsen Pax, som kom til rigdom i Pommern, har 1721 skænket et pulpitur m. 8 passionsmalerier, sikkert af nordty. tilvirkning. I konfirmandstuen en lysekrone fra o. 1600, i koret en større fra 1620, skænket af rådmand Claus Hartvig. Af kirkens tre klokker er de to middelald., den ene, fra 1433, m. »Ave Maria« og påkaldelse af Skt. Nicolaus. I Nationalmuseet opbev. en 1750 omstøbt »primklokke«, som indtil 1878 blev båret rundt i gaderne før gudstjenesten, da kirkeklokkerne vanskeligt kunne høres over hele byen.

En »pesttavle« visende antallet af ofre for de to farsoter 1618 og 1654 i alle Bornholms sogne findes nu i Bornholms museum. Smst. opbev. en del gravsten fra 1600- og 1700t. – †Kisteplade for amtmand Niels West, † 1752. Om kirkegården se ndf.

Litt.: DanmKirk. VII. Bornholm. 33–70.

Den katolske kirke, Østergade, indv. 12/9 1924. En katolsk stiftelse, Skt. Rafaels Stiftelse, med bolig for nonner, opret. 1912, Lille Madses Gade.

Valgmenighedskirken (»Helligåndskirken«), Skt. Mortensgade, indviet 6/5 1900 (byggesum ca. 17.000 kr., arkt. M. Bidstrup). Den romanske granitfont er udhugget i eet stykke, altertavlen er billedskærerarbejde, udf. af Peder Herold. – B.s valgmenighed stiftedes som frimenighed 1894, fik anerkendelse som valgmenighed 1897, deltes 1946 i en vestre og østre menighed, jf. Neksø (Andr. Hansen. Bornholms valgmenighed 1897–1947. 1947).

Metodistkirken (»Sionskirken«), Østergade, opf. 1917 (byggesum ca. 54.000 kr., arkt. O. Funch-Espersen). I krypten forsamlingssal.

Luthersk Missions hus, Skt. Mortensgade, opf. 1881.

Indre Missions hus (»Emaus«), Nørregade, opf. 1884 (tegn.afskoleinsp. A.Hjorth).

Apostolsk kapel, det tidl. Skolestræde, opf. 1880; ødelagt ved bombardementerne. Menigheden har nu til huse i en ejendom i Bondegade, tidl. tilh. K.F.U.K.

Baptistkirken, L. Torv, opf. 1888 (byggesum 15.500 kr., arkt. M. Bidstrup).

Evangelisk-luthersk Missions hus, Tværstræde, opf. 1899 (arkt. M. Bidstrup).

Frimenighedens missionshus (»Hebron«), Lille Madses Gade.

Adventisternes hus, Dampmøllegade.

Pinsemissionens menighedshus (»Elim«), Borgmester Nielsensvej, opf. 1951–52 (byggesum 250.000 kr., tegn. af arkitekthjælpen).

K.F.U.K.s lokaler, St. Torvegade 58.

K.F.U.M.s hus, Snellemark, nyopf. efter bombardementerne 1945.

Kirkegårde. Den gl. kgd. omkr. kirken er helt nedlagt, sidste begravelse 1828. – Østre kgd., Pingels Allé, anl. 1839, nedl. 1913, nu Østre anlæg (se ndf.). Gravene blev sløjfet undt. nogle få, deribl. amtmand L. H. V. Krabbe og hustrus (amtmand 1837–49, † 1857). – Søndre kgd., anl. 1813, flere gange udv., nu ca. 4,5 ha. På kgd. blev 1889 opf. et ligkapel, der nu er ombygget til urnehal. Det nye kapel, opf. 1927 (arkt. Svane), er tillige indr. til krematorium. På kgd. findes monumenter for bl.a. generalkrigskommissær og kommandant på Christiansø J. H. A. Kohl, † 1820, og sandflugtskommissær Peder Jespersen, † 1835, der har anl. den største del af sandflugtsskoven ml. R. og Hasle. Endv. er her begr. danselærer og forf. O.G.F. Bagge, † 1838, dialektforskeren J.C.S. Espersen, † 1859, portrætmaleren Lars Hansen, † 1872, prædikanten og forf. Chr. Møller, † 1907, terrakottafabrikanten L. Hjorth, † 1912, politikeren H. V. Maegaard, † 1928, s. 424 arkt. M. Bidstrup, † 1929, husmandsføreren J. P. Nielsen (-Grønvang), † 1932 og borgmester Niels Nielsen, † 1942.

Råd- og Tinghus, St. Torv., opf. 1834 i to etager (tegn. af landinsp., major Henning Pedersen); ejes fra 1942 af staten. Over døren ses R.s byvåben og over dette en plade m. indskr.: Retfærd og Borgervel. I øverste etage findes bl.a. retslokaler (også for landsretten), mødesal for byrådet og Bornholms amtsråd. I stueetagen findes motorkontor og politistat. Rigspolitiet i R. ledes af en politimester, der tillige er øverste politimyndighed for hele øen. – Arresthuset, Landemærket, opf. 1902 (arkt. M. Bidstrup), rummer 10 eneceller, 3 tremandsceller, lægeværelse, forhørslokaler, arkiv for politiet samt bolig for arrestforvareren. – De kommunale kontorer, Pistolstræde 17–19, rummer borgmesterkontor og kontorer for den kommunale administration. De blev taget i brug 1925. – Dommerkontoret m. bol. for dommeren, Damgade, opf. 1935 af justitsministeriet (arkt. Th. Andersen).

Amtstuen havde indtil 1951 egen bygn. (ejet af staten) ved havnen). Denne bygn. blev købt af R. havn, mens amtstuen fik lokaler i Bornholms Spare- og Laanekasses nyopf. bygn. på St. Torv.

Amtsgården, Storegade 36, bolig for amtmanden og sæde for amtets administration (se ndf. s. 430).

Toldkammerbygningen, Havnepladsen, opf. 1896–97 (arkt. bygningsinsp. Vilh. Petersen).

Statsskolen (således benævnt siden 1903) ligger på hj. af Storegade og Søborgstræde, hvortil den lærde skole flyttedes fra sin opr. bygn. n.f. Kirkepladsen. Dens bygningskompleks er udv. 1835, 1845–47, 1862–63 (arkt. C. G. F. Thielemann), 1888–91, 1905, 1917–18 (arkt. M. Bidstrup) og 1940 m. en gymnastiksalsbygn. (arkt. K. Gottlob). 1890 købtes et par nabogrunde til skolegrunden, der havde været uforandret siden 1835. Efter bombardementerne tilkøbtes yderligere flere nabogrunde, og her opførtes 1954 en ny rektorbolig (arkt. Th. Havning). Ved skolen var der 1955 392 elever, rektor, 10 lektorer, 9 adjunkter og 5 timelærere.

Det kommunale skolevæsen har to skoler m. fællesundervisning for piger og drenge: Vestre skole, Ellekongestræde, en bygning i 2 etager, opf. 1888–89 (arkt. M. Bidstrup); her undervises grundskolens to første klasser. Tidl. omfattede den også en bygn. mod St. Torv (opf. 1808 som den første offentlige børneskole i R., nu centralbibliotek, se ndf.) og flere andre bygn., bl.a. det 1881 erhvervede Hospital). s. 425 – Østre skole, på hj. af Pingels Allé og Svanekevej, bestod opr. af 3 pavillonbygninger, opf. 1909–10 (arkt. A. Haunstrup). Hovedbygn. v. Pingels Allé er opf. 1920 (byggesum 500.000 kr., arkt. O. Funch-Espersen). 1940 blev opf. en bygn. m. 2 gymnastiksale og en festsal (byggesum 140.000 kr., tegn. af bygningsinspektoratet), og 1952–53 blev foretaget en ny udvidelse, således at skolen nu omfatter 30 alm. klasseværelser, 9 særlokaler, 3 gymnastiksale, en festsal, et bespisningslokale m. køkken, skolebad og lægeværelse. Til skolen hører endv. idrætsanlæg, skolehave og tjenestebolig for skoleinsp. Ved skolen var 1/8 1954 ansat: en stadsskoleinsp., 3 viceinsp., 9 overlærere, 29 lærere, 4 timelærere og en fast vikar; 1614 elever fordelt over 57 klasser. – 1953 påbegyndtes i Åvang v. Byledsgade en ny skole, Åvangsskolen, der skal bygges i to etaper. 1. etape, der ventes færdig 1955 (byggesum anslået til 2,4 mill. kr.), omfatter en hovedfløj m. alm. klasselokaler, en sidefløj m. særlokaler og en gymnastiksal. – En privatskole, Østergade, drives af en kreds af forældre; ca. 125 elever. – Teknisk skole, Skt. Mortensgade, opf. 1893 i renæssancestil (byggesum 52.500 kr., arkt. M. Bidstrup). 1953 ca. 300 elever. – Handelsskolen (tidl. »R. Handelsakademi«), St. Torvegade, opret. 1897, ejendommen skænket til R. handelsforening af etatsråd J. H. B. Lyngberg; 1953–54: 6 elever. – Aftenhandelsskolen (på Østre skole); 1954–55: 140 elever.

Bornholms amtsbibliotek m. avis- og tidsskriftlæseværelser, St. Torv 11; åbnet 1920, centralbibl. 1921, ca. 37.000 bd.

Bornholms museum, stiftet 1893, har til huse i en bygn. i Skt. Mortensgade, opf. 1923 (arkt. H. Bidstrup) på den grund, hvor R. kommunale sygehus lå indtil 1892. Det ejes af Bornholms museumsforening. Museet er et landsdelsmuseum, der specialiserer sig i det for øen særegne. Det omfatter geologiske, zoologiske, arkæologiske og kulturhistoriske samlinger. Kunstsamlingen viser malerkunst af bornh. malere. Til museet hører »Brødrene Langes Mindestuer«, beliggende i en naboejendom, en testamentarisk gave til museet fra Hans og Magnus Lange m. interiører m. empiremøbler, mange gl. stik og ældre malerier. Til museet hører endv. Den Erichsenske Gård (se ndf. s. 430), hvor der 1953 er indrettet et interiørmuseum med minder fra Kr. Zahrtmann, Holger Drachmann og hans første hustru, f. Erichsen. (Th. Lind i Bornh.Saml. 1947. 141–56).

I R. udgives 3 dagblade: »Bornholms Avis og Amtstidende«, Storegade (opret. 1828, A/S fra 1919, aktiekapital 100.000 kr.), »Bornholms Tidende«, Nørregade, (opret. 1866, andelsselskab; ejendommen er i 2 etager, opf. 1951), »Bornholmeren« (tidl. »Bornholms Social-Demokrat«), Storegade, opret. 1902.

Bornholms centralsygehus, i byens sydl. udkant, ø.f. Søndre Allé. Den ældste del er opf. 1890–92 (byggesum ca. 100.000 kr., arkt. Th. Arboe), åbnet samtidig m. nedlæggelsen af det kommunale sygehus (se ovf.). Udv. m. 10 senge og forsynet m. moderne installationer 1910–12 (byggesum ca. 100.000 kr.). Ny udv. 1918–19 m. 16 senge i en særlig bygn., der nu er tuberkulosestat. (byggesum 150.000 kr.). 1932–33 blev opf. en særlig kvindeafd. m. 25 senge, fødestue, røntgen- og badeafd. og samtidig blev opf. en køkkenafd., og operationsafd. blev udv. (byggesum 440.000 kr.). 1939–45 blev opf. funktionærboliger til læger og sygeplejersker, en medicinsk afd. og foretaget forsk. udvidelser og ombygninger (byggesum s. 426 2.445.000 kr.). Ved bombardementerne 1945 blev bygningerne ramt af 2 bomber, hvorefter en større ombygning var nødvendig. Samtidig blev foretaget visse forbedringer til et samlet beløb af 1.300.000 kr. Ny udvidelser er projekteret til et beløb af 4.270.000 kr. (K. Thorsen. B.s Amtssygehus. 1892–1942. 1943).

Bornholms amts arbejds- og forsørgelsesanstalt, v. siden af sygehuset, opf. 1871 (som fattiggd.), ejes og drives nu af R. kom. Arbejdsafd. har plads til 5–6 mænd fra land- og købstadskommunerne, forsørgelsesafd. har mandsafd. m. pl. til 13, kvindeafd. m. pl. til 5 samt 3 værelser til ægtepar. – Bornholms amts tvangsarbejdsanstalt, tilbygn. til ovenn., drives som en selvstændig afd. af denne. Pl. til 6 pers., heraf 4 i fællesafd. og 2 i celleafd.

Etatsrådinde Kofoeds Arbejdshus, Møllegade, opf. 1843 som afløser for et arbejdshus i Torvegade, bygget for en pengesum, skænket af etatsrådinde Marie Kofoed, suppleret m. et beløb fra R. kom., der derved fik rådighed over bygn. Denne blev aldrig brugt til arbejdshus, men blev først anvendt til sygehus, sen. til fattiggård. 1843 fik R. kom. lov til at benytte huset til skole mod at opføre ovenn. bygn. i Møllegade. Denne indeholder nu 8 værelser, der bebos af enlige, ubemidlede personer.

Jomfru Hansine Christine Hansens legatbolig (populært kaldet »Jomfrustiftelsen«), Søndre Allé 2. Den består af 2 bygn., 1 mod Søndre Alle, 1 mod Løkkegade, der rummer hver 6 lejligh., som bebos af 12 ubemidlede pers. Boligen administreres af R. kom.s legatudvalg.

De gamles hjem, Zahrtmannsvej 2, opf. 1922 af R. kom. (arkt. O. Funch-Espersen), fribolig for svagelige aldersrentemodtagere, i alt 68. Inst. har fælles husførelse, sygeafd. m.v. Udvidelse påtænkes. – Aldersrenteboligerne, Fabriksvej 2, opf. af R. kom. 1946; i alt 15 lejligh., der bebos af aldersrentemodtagere, som er rørige nok til at have egen husholdning.

Børneasylet, på hj. af Damgade og Nellikegade, opret. 1843 af amtmandinde Krabbe og provstinde Ch. F. Steenberg. Den opr. bygn. blev så stærkt beskadiget ved bombardementerne 1945, at den blev nedrevet og erstattet med en ny, indviet 1949 (arkt. Th. Havning). I dette år blev asylet statsanerkendt. Det er nu en selvejende inst. (formue ca. 79.000 kr., der sa.m. bidr. fra asylforeningen, stat og kom. giver midler til driften). 1953: 78 børn. (Th. Lind. Rønne Børneasyl. 1943). – Børneoptagelseshjemmet, Lille Madses Gade, opf. 1910 (arkt. Haunstrup, byggesum 18.000 kr., heraf 8000 kr. skænket af R. børnehjælpskomité). Selvejende inst., der især optager spædbørn; plads til 20.

De kommunale værker: Gasværket, Kajstræde, anl. 1896 (ing. English). Udv. 1908, 1918, 1927, 1939 og 1950. Årlig prod. 1,7 mill. m³. – Vandværket. Byen forsynes fra 5 områder: 1. Elleby i Vester Marie, anl. 1903; 2. Sursænke i Knudsker, anl. 1903. Til disse to værker blev s.å. anl. en filtreringsstation i Knudsker. 3. Curdtslund i R. kom., anl. 1917; 4. Byvangen i R. kom., anl. 1932; 5. Stampen i R. kom., anl. 1937. Alle værker har el. drift og er fjernstyret fra vandværkets kontor. Årlig prod. ca. 1 mill. m³. – Elektricitetsværket, Lille Madses Gade, anl. 1910 (ing. Spangenberg, arkt. A. Rosen). 2 dynamoer, henh. 100 og 400 kW. og en generator på 600 kWA. 1945 overtog Bornholms højspændingsværk de to s. 427 s. 428 største maskiner, og på sa. tid blev dampværket v. Sydhavnen taget i brug. I forb. m. værket drives fjernvarmeanlæg m. en tilslutning på ca. 1 mill. kcal/h. I tilknytning til værket i Lille Madses Gade er opf. en varmtvandsbadeanstalt (arkt. A. Rosen).

Rønne off. slagtehus, v. Thorkildsvej over for Rønne N., opret. 1928 (arkt. H. Bidstrup) af R. kom.

Brandvæsen. Siden 1904 har R. haft fast brandkorps under ledelse af en brandinspektør. 20 brandmænd. Brandstat. Dampmøllegade 9. Den tidl. brandstation i Skt. Mortensgade er nu politiets garager. Brandvæsenet er også til disposition for oplandet.

S.f. byen, på den s.k. Galløkke, et græsklædt, til dels beplantet flyvesandsområde m. stejlt affald mod havet, er der militær øvelsesplads m. skydebaner, og tæt herved ligger Kastellet og Arsenalet. Kastellet, opf. 1689 som et led af en påbegyndt, men aldrig fuldendt befæstning af byen, er en cirkelrund bygn., ca. 18 m i diameter m. 3,5 m tykke, hvidkalkede kampestensmure m. kanonglugger foroven og gennembrudt på midten af en række smalle skydeskår. På det opr. flade bjælkeloft, båret af en midtstillet pille, stod kanoner. Adgangen til tårnet var opr. ad en stige til en 5 m over jorden anbragt dør. Nu er der indgang v. jorden. Under bygn. er der en lille kasemat. Det nærliggende Arsenals nederste stokv. er opf. 1816 af kampesten, øverste stokv. er påbygget 1841. Begge bygn. bruges som militærdepot.

Af andre bygn. nævnes: Kommandantboligen, Storegade, købt 1844 af staten. – Præstegården, Søborgstræde (se ndf. s. 431). – Bornholms Spare- og Laanekasse, St. Torv, ødelagt v. bombardementerne; ny bygn. opf. 1948–51 (arkt. Eske Kristensen). – Bornholms Laane- og Diskontobank, St. Torv, opf. 1940–41 (arkt. Bendixen og Klein). – Handelsbanken, St. Torv, filial af Kbh.s Handelsbank, opf. 1923 (arkt. Kay Fisker). – Andelsbanken, under opførelse 1954 (arkt. F.D.B.s arkitektkontor). – Bornholms Andelskasse, Torvegade. – Apotek, Store Torv 7. – R. teater, Teaterstræde, opf. 1823, et af provinsens ældste teatre. Nogle af lokalerne anvendes som selskabslokaler. (Poul Holst-Jensen. Rønne Theater 1823–1948. 1948). – Biografer: R.Bio, St. Torv, indviet 1940, 373 pladser (arkt. Paul Tybjerg). Rådhusteateret, Nørregade 2, indv. 1951,422 pladser (arkt. E. Engelstoft og Ivar Christensen). – Hoteller: Dams hotel, Krystalgade, ombygget 1910 (arkt. O. Funch-Espersen), hotel Borgen, Borgergade. R. missionshotel, åbnet 1912 i tidl. kommandant Hoffmanns gård (se ndf. s. 430). Hjørneejendommen mod L. Søstræde blev tilkøbt 1930 (her boede statsfangen dr. Dampe fra sin frigivelse 1841 til 1849). Ved bombardementerne 1945 blev bygningerne stærkt beskadiget. 1947–49 blev foretaget en gennemgribende rest. og udvidelse (arkt. Willy Hansen). Hotel Dana, Østergade. Fredensborg, Vesterhus.

Lystanlæg o.l.: Østre anlæg, anlagt 1915 på den gl. Østre kirkegårds grund. Bortset fra dette findes der ingen større anlæg inden for byområdet, men i skovene n. og s.f. byen er der anl. cykle- og spadserestier. Således fører fra byens nordl. udkant flere stier gennem Blykobbe plantage (statsskov), bl.a. fører »Kongestien« (anl. 1851 på Fr. VII.s bekostning) til »Tillehøje«, 4 kæmpehøje, og videre til traktørstedet »Vandmøllen«. Andre stier fører til traktørstedet »Skovly« og videre til Hasle. Fra Søndre kgd. fører cykle -og spadserestier langs s. 429 Galløkken mod sø. til R. plantage, Onsbæk, anl. 1840–50, ca. 240 ha. Her findes flere oldtidsminder, bl.a. en fredet kæmpehøj m. en 1,8 m høj bautasten, »Ørnestenen«, og tæt herved en sten m. helleristninger (skålfigurer). Af hensyn til R. lufthavn er den sydligste del af plantagen blevet fældet.

Monumenter o.l. På St. Torv står et springvand, åbnet 1908 (tegn. ing. C. Zahrtmann), en kumme af bornh. granit m. bronzesnegle (modelleret af H Hjorth); 1943 blev tilføjet en granitkant omkr. selve springvandet (tegn. havearkt. prof. C. Th. Sørensen). Den første kapital til dette blev skænket 1890 af overlæge, etatsråd C. V. Zahrtmann († 1899), hvis navn er indhugget i kummens kant. – Ved asylet (se ovf.) en mindesten for stifterne og v.f. Kastellet en lille mindesten for kapt. Fr. Sonne († 1849), rejst af R. artilleriparks konstabler. – 1920 blev på et elmetræ ud for Søndre kgd. opsat en bronzeplade for amtsforv., etatsråd N. Chr. Laur. Jensen († 1887). – Ud for statsskolens port, Storegade, ligger i gaden 2 flade sten, hvoraf den største, opr. en runesten, er ca. 1,9 m lang, nu i 2 stykker m. årstallet 1658 indhugget. De angiver det sted, hvor oberst Printzensköld blev skudt. Den mindre sten blev if. overleveringen lagt til minde om hans tro hund (Schmidt.DK. 168f.). – I Østre anlæg en mindehøj for R.s æresborger, borgm. Niels Nielsen (borgm. 1917–42), rejst af R. by. – Ved havnen er 1949 rejst et mindesmærke for 60 bornh. søfolk og fiskere, der satte livet til under 2. verdenskrig (rejst for indsamlede midler, billedhugger Max Andersen). – På legatboligen i Møllegade (se ovf.) er indsat en mindeplade for Marie Kofoed og til minde om maleren P. H. K. Zahrtmann er 1943 på hans fødested, Grønnegade 28, anbragt en bronzeplade. – I en have ved Landemærket står en bautasten, Høje Sten (Schmidt.DK. 169). Til minde om bombardementerne af R. er der 1952 på Bornholms amtsbibliotek, St. Torv, anbragt et relief af Anker Hoffmann med indskrift af Jørgen Vibe, ligesom der på tre af de efter bombningerne genopførte ejendomme, Nørregade 39, Kirkestræde 4 og Kirkeplads 14 er anbragt mindetavler, udført i kakler m. motiver fra bombardementerne.

Flere idrætsanlæg, bl. hvilke R. stadion ø.f. Rønne N, ejet af R. kom., er det betydeligste. Ved Hvide Odde, n.f. byen, ligger R. strandbadeanstalt m. badekabiner ved en meget fin sandstrand. – På Galløkken s.f. Kastellet ligger R. vandrehjem, opf. af tidl. ty. militærbarakker, plads til 168, og tæt s. herfor ligger teltpladsen.

Jernbaner. Bornholm havde indtil 1952 3 jernbanelinier: R.-Åkirkeby-Neksø banen (36 km), anl. i h.t. lov af 8/5 1894, åbnet 12/12 1900 (anlægssum 1.654.279 kr., udredet af staten og kommunerne langs banen med hver halvdelen). I dette anlæg indgik også sidelinien Åkirkeby-Almindingen. R. -Sandvig banen (31 km) anl. i h.t. lov af 27/5 1908, åbnet 6/5 1913 (anlægssum 1.904.585 kr., heraf betalte staten 50%, amtet og kommunerne hver 25%). Åkirkeby-Almindingen-Gudhjem banen (25 km), det sidste stykke Almindingen-Gudhjem anl. i h.t. lov af 27/5 1908, åbnet 27/6 1916 (anlægssum 1.206.250 kr., udredet dels af staten og amtet og kommunerne, dels af R. havn). Jernbanerne, der alle er smalsporede (sporvidde i m), er under fælles driftsledelse m. sæde i R., hovedkontor v. havnen, opf. 1913 (arkt. O. Funch-Espersen). Jernbanerne har koncession på al offentlig personbefordring. I de sen. år har driftsunderskuddet været stigende, hvilket har medført, at Gudhjembanen blev nedl. 1952 og Sandvigbanen 1953. De er blevet s. 430 erstattet m. rutebiler, og samtidig er der sket en betydelig forøgelse af ruternes antal. R. har 3 jernbanestat.: Hovedbanegården ved havnen, R. Nordre ved Haslevej og R. Østre ved Svanekevej, alle opf. 1900 (arkt. M. Bidstrup) samt en holdeplads ved Robbedale sø.f. byen. Hovedbanegården er nu desuden rutebilstat., udgangspunkt for ruterne: R.-Hasle-JonsKapel-Vang-Allinge-Sandvig-Hammershus, R.-Hasle-Rutsker-Allinge-Sandvig, R.-Nyker-Klemensker-Rø-Tejn-Allinge-Sandvig, R.-Årsballe-Østerlars-Gudhjem, R.-Vestermarie-Kristianshøj-Østermarie-Svaneke, R.-Åkirkeby-Neksø, R.-Arnager-Povlsker-Snogebæk-Neksø. Alle disse ruter passerer St. Torv. (H. Hjorth. De bornholmske Jernbaner. 1943).

Med de bornholmske jernbaner befordredes 1953/54: 374.778 rejsende, og der blev transporteret 6878 t gods. I sa. tidsrum blev m. rutebiler befordret 876.594 rejsende og 5826 t gods m. D.B.J.s lastbiler.

Bytrafikken besørges af en omnibus m. rute fra Almegårdslejren (se Knudsker), ad Haslevej-St. Torvegade-St. Torv-L. Torv-Søndergade-Søndre Allé-Søndre Landevejhotel Fredensborg.

Gamle huse. Selv om bybilledet i R. vel i højere grad end i de øvr. bornh. byer har været udsat for omdannelse i de sen. generationer, og til trods for at ødelæggelserne ved bombardementet 1945 var store, præges byen endnu af talr. bindingsværksbygninger, hvoraf de fleste næppe er meget ældre end 1800. Ejendommeligt for B. i det hele taget er det, at bindingsværket i byerne ikke i mindste måde adskiller sig fra det, der er anvendt i gårdene på landet. Konstruktionerne karakteriseres af stor enkelhed. Skråstivere og fodrem findes ikke anvendt. Tavlene er endnu mange steder udfyldt m. lerklining el. soltørrede sten. Også den på landet anvendte ruminddeling genfindes i byerne. De bornh. købstæder er således bygningsmæssigt for landsbyer at regne. Under indtryk af empiren forsynedes dog en del af husene m. små pyntelige detaljer såsom dørindfatninger, tandsnitsgesimser og kviste. Først ved 1830 lykkedes det at få en tilfredsstillende produktion af mursten i gang på B., men bindingsværket var dog endnu i adsk. år den foretrukne byggeform.

Af enkeltbygninger adskiller den s.k. »Lybækkerlænge«, Grønnegade 4, sig væsentligt fra byens øvr. bindingsværkshuse ved at have fodtømmer og skråstivere. Et tømmerstykke, der er sekundært anvendt i denne bygn., bærer årst. 1699. Hovedvagten i Søndergade, fra 1743–44, m. det karakteristiske af stolper bårne tagudhæng, falder ligeledes som en officiel militær bygn. lidt uden for det traditionelle byggeri i byen. 1940 foretoges der i den ene ende af huset en gennembrydning for fodgængere.

Af typiske store bindingsværksgårde kan nævnes Grønnegade 15, 17 og 19 (Missionshotel) opf. o. 1800, Den Erichsenske Gård, Laksegade 7 (nu museum) opf. 1807 m. kvist fra ca. 1830, og amtmandsboligen, Storegade 36, fra ca. 1800. »Maria Koefoeds Minde«, Møllegade 44, bærer mod gaden en sandstensplade m. årst. 1812. Særlig statelig er den store gård, Søndergade 11, med 3-fags kvist dækket af et halvrundt tag. På tagryggen ud for kvisten er endnu bev. en s.k. »Kikkenborg«, en lille tårnagtig bygn. m. vinduer, hvorfra beboerne kunne iagttage skibenes anduvning af havnen. Der har tidl. været adsk. sådanne i byen. Nu er der foruden den omtalte kun bev. een på Johnsens gård ved havnen. Ligeledes s. 431 har der været flere huse m. karnapper til gaden, hvoraf kun eet, Østergade 4, er tilbage.

Af bygninger i grundmur bør nævnes præstegården fra 1831, et enkelt, velproportioneret hus m. let klassisk anstrøg, og fra 1846 Kommandantboligen, Storegade 42, en lang længe i een etage m. høj, dominerende kvist. I øvrigt indordner de mange fordringsløse grundmurede huse, hvis mest karakteristiske træk er et murbånd under vinduerne, sig harmonisk i gadebilledet sa. m. bindingsværkshusene. I denne forb. skal endelig nævnes de s.k. »væggered«, bindingsværksmure, som langs gaden danner forbindelse ml. de ofte spredtliggende huse, og som er med til at give de gl. gadebilleder deres lukkede helhed.

Litt.: BornhSaml 1928. 133–52. H. H. Engqvist i Bornholmernes Land. I. 1944. 213–24. Arch. XII. 1909–10. 441–48; XVIII. 1915–16. 231–34, 293–96. O. Norn. Bornholms byer og fæstningen Christiansø. 1952.

Post- og telegraf kontoret, L. Torv, opf. 1910 i 2 etager af bornholmsk kvartsitsandsten, m. gesims og indfatninger til døre og vinduer af granit, mens frontispicerne har den alm. bornh. bindingsværksform (arkt. M. Bidstrup). Under kontoret hører en kystradiostation.

Bornholms telefonselskab, opret. 1888–89 m. hovedstation i Skt. Mortensgade. 1946 blev selskabet overtaget af Kbh.s Telefon-Aktieselskab.

Havnen, øens betydeligste, er opstået omkr. en fra middelalderen meget benyttet naturlig ankerplads beliggende ml. Søndre Rev, der strækker sig ca. 900 m mod v. fra Kastelspynten, Nordre Rev, strækkende sig ca. 700 m mod v. fra lodsstationen og en ml. de to rev beliggende stengrund, Trindelen, s.f. hvilken det nuv. havneløb findes. Den ældste anløbskaj, formentlig bygget i 1600t.s første halvdel, har været en 48 m lang tømmerbro, beskyttet af et mindre rev. Dybden ved broen har dog kun givet adgang for mindre skibe, de større har måttet ligge til ankers på reden. I 1600t. og 1700t. var der flere gange tale om udbygning af havnen, men ingen af planerne blev til virkelighed. I 1800t. var nye planer om forbedringer og udvidelser fremme, og udvidelser fandt sted 1825 og 1847–48, men det var dog først de store projekter i 1800t.s sidste halvdel, der skabte den nuv. havn. 1854–59 blev uden for den indre havn anl. et større havnebassin, Yderhavnen, der 1874–76 blev sat i direkte forb. m. Inderhavnen, som samtidig blev ombygget og udv. 1895 blev bølgebryderen på Søndre Rev ombygget til en ca. 300 m lang, solid mole for en byggesum af 300.000 kr. m. tilskud fra staten. Nye udv. af havnen fandt sted 1905–11, og 1918 blev af civiling., prof. Jon Munch-Petersen projekteret opførelsen af en bølgebryder på Nordre Rev og Trindelen, ombygning af den gl. havns v.mole og udbygning af Sydhavnen ved Kastelspynten. Disse arbejder blev udført 1920–25, og samtidig blev foretaget uddybninger af indsejlingen og forhavnen. Arbejderne i Sydhavnen blev fortsat, om end i ret langsomt tempo. 1940 var et beddingsanlæg klart til s. 433 at blive taget i brug. 1942 fortsattes udvidelsesarbejdet, der kom til at koste 6,0 mill. kr., hvoraf staten ydede de 2.750.000 kr. 1954 var Sydhavnsanlægget stort set færdigt. I det sa. tidsrum blev nordre bølgebryder ført ind til kysten ved lodsstationen, overbygningen på bølgebryderne blev forhøjet fra 1 m til 2 1/4 over daglig vande og forbindelsesvejen ml. de to havne blev udbygget.

Havnen består nu af: Yderhavnen (indtil 8,5 m dyb), dækket af ovenn. bølgebrydere m. indsejling ml. Trindelens og søndre moles brohoveder, afmærket m. henh. rødt og grønt blinkfyr. Inderhavnen, afgrænset af v.kajen og kaolinkajen, og af turistkajen og en mindre kaj delt i tre bassiner. I det vestl. bassin (6–7 m vand) lægger rutebådene til (Dampskibsselskabet på Bornholm af 1866). Det østl. bassin har ved kaolinkajen 7,0 m vand, i øvrigt 5–3,7 m. Det lille nordl. bassin har 3,7–3,1 m vand. Ved kaolinkajens yderside, længst mod ø. er et beddingsanlæg for skibe på indtil 100 t. Søndre bådehavn, ø.f. kaolinkajen har 2 bassiner med indtil 2 m vand. Sydhavnen (indtil 7 m vand) har anløbsplads for kulbåde ved en 240 m lang, 48 m bred pier m. kulgårde og el.-kran. I den sydl. del ligger en mindre fiskerihavn (3 m dyb) m. beddingsanlæg for skibe på indtil 400 t og redningsstat. Nørrekås-havnen, gl. fiskerhavn, er nu lystbåde- og fiskerhavn. Havnens samlede kajlængde er 2550 m. 3 ledefyr: bagfyret, et ottekantet jerntårn, opf. 1880 på havnebakken m. hvidt blinklys; mellemfyret på kaolinkajen m. grønt, fast lyst; forfyret (kongen), et granittårn på vestmolens hoved m. hvidt hurtigblink. Desuden er der tågesignal og radiofyr. På østkajen og vestmolen findes s. 434 jernbanespor. Havnen ledes af et udvalg bestående af 6 byrådsmedlemmer og borgmesteren som formand. Søndre bådehavn har egen styrelse, som sorterer under havneudvalget. I tiden 1908–21 og fra 1945 har været ansat en havneingeniør. – Af bygninger nævnes: Dampskibsselskabet på Bornholm af 1866.s ekspeditionsbygning, opf. 1923 (arkt. J. Ingwersen), Lodsstationen, opf. 1913 (arkt. O. Funch-Espersen), Øernes Andelsselskabs foderstofsilopakhus på kaolinkajen, opf. 1917, 1943 og 1945 ombygget p.gr.af henh. brand og bombardement. Havnekontor i en fløj af »Rosengården« og den ovf. omtalte toldkammerbygning. Desuden et ca. 1300 m² stort pakhus, ejet af Dansk Andels Gødningsforening (F.D.B.s arkitektkontor), og ved Sydhavnen findes et stort olietankanlæg. – Havnens ejendomme er bogført til ca. 7,5 mill. kr.; om dens finansielle forhold i øvrigt se ndf. – Fra R. havn er der daglig rutebådsforb. m. Kbh. (natfart) m. Dampskibsselskabet på Bornholm af 1866.s motorskibe (3 store og 1 mindre), i sommertiden er der desuden ugentlige dagforbindelser m. Kbh., Ystad og Karlskrona-Karlshamn i Sverige samt Allinge, Gudhjem og Christiansø.

Litt.: K. Thorsen. Rønne Søfarts Historie. 1939.

Rønne lufthavn er påbeg. 1936 af et privat aktieselskab (R. kom. og Bornholms amt var hovedaktionærer) på et fladt område ml. Søndre landevej og kysten s.f. Stampen i Nylars kom. ca. 5 km ø.f. Rønne. Med den stærkt indskrænkede ruteskibsfart under krigen fik flyvepladsen stor betydning ved Det Danske Luftfartsselskabs ruteflyvninger. 1946 overtog staten flyvepladsen og udbyggede den i de flg. år til lufthavn i klasse B. Ruten R.-Kbh. beflyves nu daglig af Scandinavian Airline System med to dobbeltture.

Af industrivirksomheder kan nævnes: R. andelssvineslagteri, Haslevej, opret. 1890, udv. 1897, 1905 og 1950 (ca. 40 arb.). – A/S A. Espersens filétfabrik, Sydhavnen, opret. 1937 (ca. 40 arb.). – Bornholms margarinefabrik, Møllegade, opret. 1916. – R. Bryggeri og Sodavandsfabrik, St. Torvegade; dampmølle, silderøgerier og salterier, 1 andelsmejeri og 1 privatmejeri. Endv. findes flere byggeforretninger, garveri, 2 teglværker, Bornholms teglværk A/S (15 arb.), opret. 1890. – R. teglværk (25 arb.). – Flere stenhuggerier, bl. hvilke A/S Forenede Granitbruds stenhuggeri er det største (65 arb.). – 6 fajance- og terrakottafabrikker: L. Hjorth’s, Krystalgade, anl. 1859, Søholm, opret. 1835 af H. Sonne Wolfsen, A/S fra 1918 (Bornholms keram.fabr.), Michael Andersens keramikfabrik, L. Torv, opret. 1890, Johgus Keramik, Zahrtmannsvej, opret. 1944, Bornholms fajancefabrik, Østergade, og Bofa-keramik, i alt ca. 250 arb. Jernog metalindustrien er repræsenteret af: Bornholms maskinfabr., Østergade, anl. 1880 og Nordre jernstøberi, St. Torvegade, anl. 1845, drives nu af samme A/S (ca. 130 arb.). – Endv. 2 træskibsværfter, en karosserifabr. og flere andre virksomheder.

Indbyggerantallet i R. kbst. var 7/11 1950: 12.696 indb. fordelt på 3993 husstande. (1801: 2436, 1850: 4717, 1901: 9292, 1930: 10.537), inkl. forstad (del af Knudsker so.) 1950: 12.847 indb. fordelt på 4039 husstande.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 432 levede af landbrug m.v., 4770 af håndværk og industri, 1658 af handel og omsætning, 1156 af transportvirksomhed, 885 af administration og liberale erhverv og 1867 af aldersrente, s. 435 formue, pension olgn., medens 244 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1954 var der ved R. toldsted hjemmehørende flg. skibe over 20 brt.: 4 motorskibe m. i alt 6993 brt., 25 sejlskibe m. motor m. i alt 1813 brt. Desuden var der 1955: 101 fiskerfartøjer under 20 brt.

Skibsfarten på R. omfattede 1953: 2185 indgående skibe m. 154.555 tons gods, hvoraf 449 m. 64.918 tons fra udlandet, og 2186 udgående skibe m. 239.066 tons, deraf til udlandet 492 skibe m. 68.396 tons. Af det udlossede gods var 42.434 tons kul og koks, hovedsagelig fra udlandet, 23.626 tons mineralske olier, hovedsagelig fra indenlandske havne, 14.828 tons sten, kalk og cement, hvoraf omtr. tre femtedele fra udlandet, 13.553 tons gødningsstoffer, heraf godt halvdelen fra indenlandske havne, og 11.864 tons foderstoffer, hovedsagelig fra indenlandske havne. Der indladedes bl.a. 152.723 tons sten, ler og kalk og 36.898 tons teglværksprodukter, for største delen bornh. produkter til andre indenlandske havne.

Der var i R. kbst. 1/1 1955 i alt 772 automobiler, hvoraf 390 personbiler, 41 drosker, 24 rutebiler m.v. og 308 vare- og lastvogne samt 35 motorcykler af scootertypen og 169 andre motorcykler. 13 omnibusruter på fra 3,5 til 51 km udgår fra el. berører byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 347 håndværks- og industrivirksomheder m. i alt 2642 beskæftigede og 3835 H.K. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 36 engros- el. dermed beslægtede virksomheder m. 182 beskæftigede og en omsætning på 32,4 mill. kr., 198 detajlhandelsvirksomheder m. 671 beskæftigede og en omsætning på 30,7 mill. kr., samt endelig 31 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 174 beskæftigede og en omsætning på 2,9 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1952/53 4.277.000 kr., skatterne indbragte 3.624.000 kr., (heraf opholdskom.skat 3.354.000 kr., erhvervskom.skat 15.000 kr. og aktieselskabsskat 73.000 kr., ejendomsskyld 85.000 kr., grundskyld 78.000 kr.), afgifter og kendelser 242.000 kr. (deraf af motorkøretøjer 131.000 kr.), overskud af vandværker 80.000 kr., gasværker 63.000 kr., el.værker 145.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 4.195.000 kr., var sociale udg. 1.182.000 kr., udg. til skolevæsen 369.000 kr., biblioteksvæsen 54.000 kr., medicinalvæsen ÷ 198.000 kr., vej- og kloakvæsen 64.000 kr., gadebelysning 128.000 kr., snekastning 15.000 kr., off. renlighed i øvrigt 115.000 kr., brandvæsen 42.000 kr., administration 407.000 kr., kom.s formue udgjorde 31/3 1953 10,9 mill. kr., hvoraf 5,2 mill. kr. i faste ejd. og 5,5 mill. kr. i værdipapirer olgn.; kom.s gæld 2,8 mill. kr. og legatkapitalen 1,1 mill. kr. Kommunens skatteprocent var 1952/53 11,0, ligningsprocenten 11,00, i 1953/54 11,4 og 11,00.

R. havn, der er kommunal, havde 1952/53 en indtægt til et beløb af 1.099.000 kr. og en udgift på 1.045.000 kr., og pr. 31/3 1953 en formue på 7,6 mill. kr. og en gæld på 1,9 mill kr.

I Bornholms Spare- og Laanekasse i R. (opret. 1844) var indskudene 31/3 1954 35,6 mill. kr., reserverne 2,6 mill. kr. Bornholms Laane- og Diskontobank, R. (opret. 1903) havde 31/12 1954 en aktiekapital på 0,5 mill. kr., reserver 1,1 mill. kr.; indskudene i banken var 10,6 mill. kr.

Rønne udgør i kirkelig henseende eet pastorat under Bornholms vestre provsti. Pastoratet betjenes af en sognepræst, en residerende kapellan, der tillige er sognepræst til Knudsker, og en kaldskapellan. I R. bor endv. en valgmenighedspræst, der er præst for Bornholms vestre valgmenighed.

Øvrighed. Byrådet består af 17 medlemmer.

R. kbst. har tingsted i R. og hører under 25. retskr. (R. kbst. m. Vester hrd. samt Hasle kbst., Nørre hrd. og Hammershus birk), 18. politikr. (Bornholm), er bopæl for en dommer og en politimester; kom. hører under Bornholms amtsstuedistrikt m. amtstue i Rønne, Bornholms lægekr., 22. skattekr. (R.), 18. skyldkr. (Bornholms amtr.kr.), amtets 1. folketingsvalgkr., og udgør 6. udskrivningskr., 1. lægd. R. kbst. er sessionssted for lægderne nr. 1–4.

R. kbst. udgør 70. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 18. politikr.

Skove: Sø.f. R. ud til kysten ligger Rønne plantage (276 ha), der ejes af kom. Plantagen gennemskæres af Sdr. landevej til Neksø. Terrænet er fladt og jordbunden gennemgående mager, mod v. endog partier m. flyvesand. Et mindre parti i ø. er god jord. Det bevoksede areal (192 ha) fordeler sig således: bøg 14 ha, eg 21 ha, andet løvtræ 18 ha, rødgran m.v. 57 ha og skovfyr og østrigsk fyr 82 ha. Sidstnævnte træarter udvikler sig nogenlunde godt, hvorimod fx. bøg og ædelgran synes mindre godt egnet til lokaliteten. Plantagen grænser mod ø. op til R. lufthavn, til hvis udvidelse er afstået 40 ha, mens andre 15 ha er belagt med højdeservitut. Plantagen er anl. på et areal af »søndre udmark«, der 1843 blev indtaget til beplantning. Fra 1856 forestod forstkandidat Chr. Jespersen tilplantningen, der væsentligst var afsluttet 1880. Ved Onsbæk er rejst en mindesten over ham. – Umiddelbart ø.f. R. ligger den lille skov Curdtslund (ca. 3 ha).

Fredede oldtidsminder: 6 høje, hvoribl. den anselige Kommandanthøj; de andre er mindre. 7 røser, liggende sa. m. en bautasten og digevoldinger på et fredet areal sø.f. byen. I plantagen en stor skålsten og bautastenen Ørnestenen ; en anden bautasten findes i en have ved Landemærket, den sidste af en større samling. – Sløjfet: 2 høje, en stenkreds, nogle røser, foruden de foran omtalte bautasten. – Ved Doverås n.f. og Pythus s.f. byen findes gravpladser med brandpletter fra ældre jernalder. På en mark sø.f. byen er fundet 3 brudstykker af den største guldbrakteat, der kendes. I Robbedale fandtes 1893 ved opgravning af en sten 255 romerske sølvmønter, væsentlig fra Antoninernes tid.

Historie. Rønne (*1327 Rodne, 1380 Rothna, 1433 Røthna; navnet er snarest en afledning af adj. rådden, oldn. rotinn, beslægtet med ordet råd, forrådnelse, mul. sigtende til, at den gl. by delvis kan have ligget på lavt, sumpet terræn) må vistnok være opstået som kbst. sidst i 1200t., hvilket også passer med, at dens gl. kirke i sine ældste dele kan føres tilbage til denne periode. Som by nævnes den første gang 1327 i det skødebrev, hvormed Jens Uffesen (se s. 414) overdrog ærkebisp Karl den Røde Rodne og Rodne hrd. for 1000 nye skånske mark (ved panteoverdragelsen 1277 til hans fader drost Uffe Nielsen Næb nævnes kun herredet). Man har kun få hist. efterretninger om den fra middelalderen. Stedet har været meget søgt for sin sildefangst, således af Greifswalderne, hvis gildeskrå for deres jomfru Mariæ gilde i Rønne ærkebisp Niels Jonsen godkendte 1378; gildets stiftelse synes at gå tilbage til 1330; ærkebispen skænkede dem tillige ved sa. lejlighed fritagelse for vragafgift i »Rønne havn«. Greifswalderne søgte byen med deres varer i sildefangsttiden (sept.-okt.) og byggede her ved kirken 1434 et Jomfru Mariæ kapel (se s. 422), til hvis tjeneste de medførte deres egne præster. Endnu 1499 stadfæstede ærkebisp Birger Gunnarsen deres privilegier; men lybækkernes overfald på B. 1509–10 bragte ham til at lukke hansestædernes kirker i hele Lunde stift, og kapellet i R. omdannede han 1512 til latinsk skole (se ndf.). Af et af ærkebisp Jens Brostrup 1490 udstedt brev til byens indb., der havde klaget over de store ægter til Hammershus (de skulle fremtidig kun køre »efter gl. sædvane«), fremgår det, at hovedtilførslerne til øen gik over R. som dens vigtigste havneby. Kardinalerne i Rom udfærdigede 29/5 1502 100 dages aflad for de bodfærdige, som besøgte byens kirke og gav noget til dens bygning og prydelse. Chr. III fornyede 1555 byens købstadsprivilegier, og Fr. II stadfæstede 4/12 1562 dens bysegl, 3 hvide torsk i blåt felt (se s. 418); den bispeskikkelse, som ses over selve våbenskjoldet, er vist de søfarendes og kirkens værnehelgen, bisp Nicolaus. Foruden handel og fiskeri har i ældre tid også landbruget været af betydning for byen. 1682 blev 5 gde i Knudsker drevet af rønneboere, der s. 437 havde fæstet dem, men lod deres bygninger forfalde. Byen led hårdt af pesten 1618 og 1654, da der døde henh. 291 og 304; 1658 havde den 160 næringsdrivende borgere. Ved afkastelsen af svenskeåget dette år udmærkede flere af dens borgere sig; Villum Clausen (Kelov) skød Printzensköld 8. dec. på Storegade, og borgmester Claus Clausen Kames blev dagen efter Hammershus’ øvergivelse valgt til øens midlertidige styrer. Som berørt s. 428 byggedes 1688–89 volde og grave omkr. »fæstningen Rønne«, og 1744 genoptoges fæstningsarbejdet, men af brødes snart igen. Under krigstruslen fra Rusland 1761 anlagdes to kanonbatterier n. og s.f. havnen. Byen har fl. gange lidt af ildebrande, således 23/7 1760, da 27 gde brændte. Den var kun lille: 1710 havde den 1447 indb., og i 1700t. stod den i stampe som landets andre kbst., 1769 var der 2058 indb. Først i 1800t., og især efter dets midte, er den begyndt at vokse betydeligt; i de seneste årtier har den nok så meget fået præg af industrisom af handels- og skibsfartsby. – Latinskolen går tilbage til 1400t. Den fornyedes 23/8 1512 af ærkebisp Birger og måtte efter reformationen atter oprettes af Skånes superintendent Frands Vormordsen 23/5 1550. 30/5 1578 udgik der kongebrev om, at bornholmerne hver skulle udrede den vedtagne enesteskilling til skolemesteren. Den har tidl. været meget lille (1616 havde den dog 29 drenge og 9 piger), og den var i reglen kun forberedende til optagelse i sjæll. latinskoler. If. forordn. af 12/12 1806 ophævedes latinskolen og omdannedes til en »middelskole«, en mellemting ml. dansk og lat. skole, med den undervisning, der gaves i de fuldstændige skolers nederste klasse; 8/5 1818 blev den atter en fuldstændig lærd skole m. dimissionsret; 13/3 1846 blev den atter en middelskole, idet den mistede sine to ældste klasser, og 6/5 1850 blev den »højere realskole«, som dog vedblivende var statsskole m. undervisning i latin og græsk, hvorfra eleverne kunne gå over til de lærde skolers afgangsklasser; sen. (1883) dannede lærerne et privat artiumskursus (m. tilskud fra stat, amt og kommune), der styredes og betragtedes som en del af skolen; endelig blev den ved lov af 12/4 1892 atter latinskole; 1903 fik den navn af »statsskole«. (M. K. Zahrtmann. R. Latinskole 1512–1912, i BornhSaml. 1912. 53–109. Olaf Carlsen. Fra R. Latinskoles Historie i det 18. Aarh., smst. 1927. 45–52). – Borger- og kommuneskolen, bygget ved frivillige bidrag, åbnedes jan. 1808. I 1700 og 1800t. og særlig i det sidste halve årh. har R. udviklet sig til at blive industriby. Den berømte urindustri opstod, fortælles det (hvad dog ikke er ganske rigtigt, thi alt tidl. i 1600t. var der på B. urkyndige håndværkere, hvem slottets og kirkernes sejerværkers s. 438 istandsættelse betroedes), ved et tilfælde. 1750 strandede nogle eng. skibe, der bl.a. havde en del ure om bord; disse blev sendt omkring på øen for at tørres, renses og indtil videre opbevares, navnlig til nogle rokkedrejere og andre, som mentes skikkede til dette arbejde. Enkelte begyndte at eftergøre urene, først i træ og sen. i metal, og efter 6 års forsøg var man if. Thurah nået så vidt, at man kunne forfærdige »de skiønneste accurateste stue-ure af jern, stål og messing af det allerfineste og netteste slags«. Denne industri fik sit hovedsæde i R., hvor der ved 1700t.s slutn. var ca. 30 urmagere (i de andre købstæder gerne kun een). Som de første i denne periode nævnes brødrene Peter og Otto Arboe. Regeringen støttede denne industri ved 1795 at sende en urmager fra Kbh., J. V. Armand, over til øen for at undervise de hjemmelærte urmagere i teori, og foruden de kendte slagklokker (»bornholmerure«) begyndte man da også at fremstille finere taffelure, men de nåede aldrig tilnærmelsesvis den udbredelse som de gl. store ure. Udførslen var til tider meget stor; 1801 udførtes fra R. for 9660, 1806 for 14.160 rd. 1820 stiftedes et selskab til urmageriets fremme på B., men det opløstes 1844, og efter 1850 tog virksomheden af; konkurrencen med de indførte billigere ure førte til, at man fremstillede tarveligere værker, og før udg. af 1800t. var virksomheden ophørt (D. Yde-Andersen. Bornholmere og andre gamle Ure. 1953. 36–39, 79–82). – Pottemageriet er ligeledes en gl. industri i R., hvor gl. lader sig ikke oplyse, men i sidste halvdel af 1700t. var der en del pottemagere her (på bornh. »pottere«); de var fattige og kunne ikke ernære sig ved erhvervet, men måtte gå på dagleje og fiskeri. De havde ikke alle råd til at holde værksted m. ovn, men spekulanter, særlig skippere, opførte sådanne og lejede »potterne« til at arbejde for sig. Varerne var tarvelige, men skipperne købte dem for spotpris og afsatte dem med god fortjeneste, så udførslen blev meget betydelig. Ved 1800 var der i R. 30–40 pottemagere, og 1803 udførtes fra R. varer for 8387 rd. Det bornh. tegl- og fajanceværk tilvirkede 1793 og flg. år piber, skrivetøjer o.a. finere varer. Det bornh. efterslægtsselskab, grl. 1805, havde til opgave at befordre industrien, og det understøttede en bornh. pottemager til en længere rejse for at sætte sig ind i finere pottemagerarbejde; en følge heraf blev, at en fremmed fajancer J. A. C. Spietz anlagde en lille fabrik for sådanne varer i R., fortsat af hans sønner, og efterhånden har B.s berømte keramiske industri udviklet sig, inden for hvilken L. Hjorths fabrik, Michael Andersen & Søns fabriker og A/S Søholm nu er de betydeligste virksomheder. – En tredie industri, granithuggeri, begyndte også 1819 i omegnen af R.; før den tid anvendtes granit væsentlig til brosten og trappesten, men nu begyndte man at behandle granitsten med finere redskaber og nåede til at fremstille meget smukke arbejder til bygningsbrug og gravstene, ligesom man gav sig til at slibe og polere den hårde granit, og store sliberier anlagdes i R. – Om bombardementet 1945 se ovf. s. 416 og 420.

R. har ofte været benyttet som forvisningssted. Af statsfanger nævnes bl.a. Chr. IV.s svigerdatter fru Regitze Grubbe (fra 1678 til sin død 1689) og jomfru Justine Cathr. Rosenkrantz (fra 1700 til sin død 1746), begge for forsøgt giftmord, forf. Chr. Thura (fra 1779 til sin død 1787), den sindssyge dr. med. F. V. P. Fabricius (fra 1779 til sin død 1817) og dr. J. J. Dampe (1841–48).

R. har haft socialdemokratisk borgmester siden 1917.

Litt.: Rønne Bys Vedtægter 1699. Vider. I. 1904–06. 198–212. M. K. Zahrtmann. Det gl. Rønne, i BornhSaml. 1920. 1–65. Sa. Rønne By og Borgere. 1927. Byfogdernes Beretninger om Rønne og Svaneke Byer i 1760erne ved Aage Rohmann. 1940. H. Rabjerg. Sognekirker og Præster i Rønne og Knudsker. 1944. Rønne Kommune under de sidste 12 Aars Styre. 1929. E. Ruge og I. Madsen. Rønnebogen. 1952. J. Klindt-Jensen. Barokken i Rønne Fæstning. 1952. [Aa. Chr. Mørk Hansen.] Hjælpen til Rønne og Neksø i anledning af bombardementerne den 7. og 8. maj 1945. 1952.

I Rønne fødtes 1628 landskaptajn Jens Kofoed, 1672 general Herman Bohn, 1749 urmageren Jørgen Arboe, 1760 præsten Christopher Schrøder Andresen og legatstifterinden Marie Kofoed, 1766 botanikeren, konsul P. K. A. Schousboe, 1777 skolemanden og lærebogsforf. H. A. Kofod, 1781 kaperkaptajn, toldinsp. Caspar Henrik Wolfsen, 1804 præsten og forf. J. W. Marckmann, 1812 dialektforskeren J. C. S. Espersen, 1813 portrætmaleren Lars Hansen, 1815 terrakottafabr. P. Ipsen, 1820 lægen og fysiologen P. L. Panum, 1824 advokaten og redaktøren Claudius Pingel, 1831 præsten O. C. Ipsen, 1834 terrakottafabr. L. Hjorth, 1835 juristen og politikeren C. Goos, 1836 mekanikeren og opfinderen H. P. Henriksen, 1838 handelsmanden Rudolph Wulff, 1840 lægen og medicinalhistorikeren Julius Petersen, 1843 maleren Kristian Zahrtmann, 1852 arkt. Mathias Bidstrup, 1856 ørelægen Ernst Schmiegelow, 1857 gesandten, toldkommissær i Kina J. F. Oiesen, 1859 dir. i Ø. K. Chr. Schmiegelow, 1861 lægen og lokalhistorikeren M. K. Zahrtmann, 1864 fotografen Julius Folkmann, 1865 teologen J. P. Bang, 1867 filosoffen Severin Christensen og nationaløkonomen og statistikeren, generaldir. Michael Koefoed, 1874 sprogmanden Theodor Teinnæs.