Smollerup sogn

(Daugbjerg–Mønsted–S. kom.) omgives af Mønsted, Daugbjerg, Vroue, Fly og Feldingbjerg so. Ved skellet til Daugbjerg og Mønsted so. løber Jordbro bæk i et smukt dalstrøg mod nø. Her ligger Sortbjerge. Den nordl. del er et ret højtliggende og stærkt kuperet bakkeland (Gramshøj 69 m, Råhøj 67 m) med en del lyng, mens den sydl. og vestl. del er mere småkuperet og rig på vandhuller og moselavninger, men også her dominerer sandede jorder. Der er kun lidt skov.

Areal i alt 1955: 1894 ha. Befolkning 26/9 1960: 534 indb. fordelt på 146 husstande (1801: 193, 1850: 321, 1901: 425, 1930: 590, 1955: 531).

I so. Smollerup kirke og byerne: Smollerup (*1392 Smullerup, 1524 Smollervp; u. ca. 1797) m. andelsmejeri (»Korsvang«, s.f. byen); Lånum (*1392 Languum, *1480 Lanom, 1524 Laanom, Lanom; u. 1795) m. bibl. (i forsamlingshus; opret. 1927; 1600 bd.); Øster Børsting (*1465 Øster Børsting; u. 1798). – Gårde: Rørgd. (*1492 Rørgardt); Mårbjerggd.; Højris.

S. so., der sa. m. Daugbjerg og Mønsted so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Fjends hrd.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ørum so. So. udgør 5. udskrivningskr., 144. lægd og har sessionssted i Viborg.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotiske tilbygninger – tårn mod v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Begge de opr. døre er bev., s.døren i brug med høje karmsten, der bærer en stor, plump tympanon, n.døren tilmuret med halvcirkulært tympanonfelt, der er hugget over to stenbjælker. Begge dørene er indvendig retkantede. I korets n.mur er bev. et rundbuevindue i brug og i korets s.væg er en tilmuret cirkulær åbning, et †spedalskvindue eller evt. blot en niche. Korbuen har skråkantede kragog sokkelsten. Kor og skib har flade bjælkelofter. Det sengotiske tårn, hvis snævre, krydshvælvede underrum står i forb. m. skibet ved en rund tårnbue, har små blændingsfelter langs glamhullernes stik, et træk, der minder om den nedrevne kirke i Holstebro (Ringkøbing a.) og glatte, stærkt ommurede gavle i n. og s. Hele dets s.side er skalmuret i ny tid. Våbenhuset indeholder vistnok gotisk murværk, men er stærkt ombygget m. røde mursten. – Altertavlen er en firesøjlet opbygning i renæssance fra o. 1600–25 med opr. korsfæstelsesmaleri i storfeltet. I topstykket kalk, anker, kors og bog fra o. 1850 af Skov i Viborg, der vistnok også har malet et tidl. storfeltsmaleri med Lazarus’ opvækkelse. Romansk granitfont med glat kumme på terningfod med klo-hjørner. Glat kobberfad, vist fra 1700t. Prædikestol i renæssance 1615, meget voldsomt restaureret. Stoleværk i senrenæssance med årst. 1652 og initialer MBDL. Klokken, der er vanskeligt tilgængelig, er uden tvivl den ældste bev. i landet, sikkert fra beg. af 1100t. Den bærer på det bikubeformede klokkelegeme en indskr. med fordybede majuskler: Hoc vas ex ere benedic d(eu)s atqve tuere, »dette kar af malm, velsign og beskyt det, Gud!« (Uldall. 1). – I våbenhuset ejendommelig gravsten over Niels Christensen, † 1679, og Mette Jensdatter, † 16.., med våben hvorimellem kuglebærende søjle. I tårnet gravplade af træ over Else Gregersdatter, † 1642. – Hovedindgangen til kgd. blev 1957 fornyet og forsynet med en smuk smedejernslåge (kgl. bygningsinsp. L. Teschl).

Smollerupgård tog Viborg domkapitel lovhævd på 1460; 1468 mageskiftede kapitlet den til biskoppen, der holdt foged der. 1496 daterede Las Bratze (Saltensee af Linde) et brev fra S. 1533 og 1542 bekræftedes bispens ejendomsret til S., men 1541–55 nævnes Maren Andersdatter til S. Måske var den blandt de gde, hun 1555 skødede til Hald. 1664 og sen. lå den (16 tdr. hartk.) under Lundgd. Den købtes til selveje omkr. 1800. I 1500t. og 1600t. beboedes S. normalt af hrd.sfogden i Fjends hrd.

Litt.: AarbSkive. 1916. 89–92. Jens Østergaard. S., smst. 1960. 89–104.

Nogle Ujævnheder i Terrænet ø.f. den gennem Smollerup gaaende Landevej skal angive den gamle Smollerupgårds Plads (AarbSkive. 1960. 89).

På Ø. Børsting mark lå gden Handgård (1489 Handgard). Rørgård har tidl. mul. heddet Nørregård (*1465 Nørregaard).

På Tinghøj n.f. S. holdtes Fjends hrd.s ting, indtil det 1688 flyttedes til Kvaldersted.

Skove: Flere mindre plantager, der tilh. forsk. gde.

Fredede oldtidsminder: 17 høje, hvoraf Gramshøj, der ligger sammen med 4 andre høje v.f. Smollerup, og Råhøj v.f. byen er ganske store. – Sløjfet el. ødelagt: 25 høje.