Sønderup sogn

(S.-Suldrup kom.) omgives af Suldrup og Årestrup so. samt Års hrd. (Haverslev, Brorstrup, Giver og Skivum so.). En enklave ligger i Årestrup. Grænsen til Års hrd. er den stærkt slyngede Sønderup å, der i sit ø.-v.gående løb omgives af brede, noget våde enge. Til åen strømmer Blindbæk, der afvander Hylkekær. Endv. Rodsted kær. De jævnt bakkede jorder er af sandmuldet beskaffenhed, og der er kun lidt skov. Gennem so. går hovedvej A 13.

Areal i alt 1955: 2289 ha. Befolkning 1/10 1955: 946 indb. fordelt på 256 husstande (1801: 239, 1850: 326, 1901: 717, 1930: 917).

I sognet byerne: Sønderup (*1465 Synderup; u. 1796) m. kirke, præstegd., kom.skole (opf. 1955, arkt. G. Fischer og P. Hempel, Lemvig) m. bibl. (opret. 1942, 1100 bd.), lærerbol. (opf. 1954, arkt. A. Thygesen, Hobro), friskole, filial af Banken for Aars og Omegn, Sønderup-Suldrup Spare- og Laanekasse (opret. 1872; 31/3 1960: indskud 3,4 mill. kr., reserver 250.000 kr.), andelsmejeri (opf. 1930), posteksp. og telf.central; Braulstrup (1493 Brauelstrop; u. 1801); Tøttrup (1456 Tottorp); Rodsted (1480 Raadstedh) m. missionshus (Bethesda); Rebstrup (1480 Ræpstrup). – Saml. af gde og hse: Lille Sønderup; Knolde (1664 Knold); Munkholm (1480 Munkholm); Trængstrup (1664 Threngstrup) m. frimenighedskirke, frimenighedskgd. og forsamlingshus. – Gårde: Blæsborg (1664 Blesbore); Plejlstrup (1480 Pleiælstrvp); Gammelholm (1610 Gammel Holm).

S. so., der sa. m. Suldrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Fleskum og Hornum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Buderup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 388. lægd og har sessionssted i Års.

Kirken består af skib og kor fra romansk tid, senmiddelald. v.tårn og våbenhus fra o. 1850 mod s. Skib og kor er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. I nyere tid er triumfmurens taggavl nedbrudt og skibets tag forlænget ud over det forhøjede kor. To romanske vinduer er bev. på n.siden, et i koret og et (tilmuret) i skibet. Begge skibets døre er bev., den nordre, m. s. 1063 flad, korsprydet overligger, dog tilmuret. Korbuen, m. skråkantede sokkel- og kragsten, er omsat. Tårnet er opf. af kvadre fra v.gavlen samt kamp og munkesten. Tårnet, hvis murværk er istandsat 1867 (årst. på v.siden), afsluttes m. et 1950 fornyet pyramidetag. En højtsiddende dør på n.siden giver adgang til de øvre stokv. Underrummet er hvælvet og står m. en rundbuet åbning i forb. m. skibet. Kirken, der sidst er rest. 1940 (arkt. E. Glahn, Ålborg), står delvis i blank mur m. tegl på de nymodens tagværker. – 1940 fremkom spor af kalkmalerier, på n.væggen bl.a. korsfæstelsen. – Alterbord af fyrretræ. Altertavlen er et fortrinligt billedskærerarbejde i barok m. den korsfæstede i midten ml. Moses og Johannes Døberen; i fodstykket et nadverrelief, foroven de fire evangelister. Altertavlen er 1952 købt fra Hobro kirke, hvortil den 1699 skænkedes af byfoged Laur. Skipper, hvis hustru tillige m. sin 2. mand lod den staffere 1703. En rest. af den sen. overmalede staffering forberedes. Den tidl. altertavle fra slutn. af 1700t. er henlagt på loftet. Alterbilledet (Kristus og synderinden) af Sigurd Olrik hænger nu på skibets n.væg. Et ældre altermaleri (Nadveren) af N. Bech 1846 er er ophængt i ligkapellet på kgd. Store alterstager af malm fra o. 1650. Romansk granitdøbefont (Mackeprang. D. 197). Dåbsfad af kobber fra 1700t. Gråmalet prædikestol fra midten af 1800t. m. ældre lydhimmel (magen til Suldrups). Nye stolestader. Orgel på 6 stemmer (A. C. Zachariasen, Århus). Klokke fra 1840. – I koret en gravsten over Baltzer Maltesen til Rebstrup, † 1579, og hustru Dorthe Klausdatter; begge er afbildede på stenen m. en hund imellem sig; over hunden står »Hofneck« (CAJensen. Gr. nr. 667). I våbenhuset er henstillet en gravsten over sognepræsterne Peder Mouritsen, † 1597, og Peder Jensen samt begges hustru Hedvig Sørensdatter.

Litt.: F. Elle Jensen. Af Sønderup og Suldrup Kirkers Historie. HimmerlKjær. XLIX. 1960. 216–32.

Frimenighedskirken i Trængstrup er opf. 1919–20 efter tegn. af arkt. Kr. Kristensen, Særslev. Kirken, der kostede 28.000 kr., består af skib m. blændingsprydet v.gavl og kor mod ø., opf. af røde mursten og teglhængt. Det tidl. alterbillede (Påskemorgen), der først anvendtes i det tæt ved kirken liggende forsamlingshus (nu menighedssal), hvor menighedens gudstjenester tidl. holdtes, er 1926 erstattet m. et nyt (»se, Markerne er allr. modne til Høsten«, af Tare Jespersen, Klampenborg). Døbefont af granit. Ved kirken er rejst en mindesten over menighedens stifter, gdr. Jens Trængstrup og hustru.

På frimenighedskgd. er begr. professor i husdyrbrug Lars Frederiksen, † 1933.

Ved en fra Rodsted udflyttet gd. har der tidl. stået en kirke, hvoraf der endnu var synlige rester 1769; i 1800t. er der opbrudt grundsten. Fra kirken stammer formentlig en sengotisk altertavle fra o. 1500, hvis udskårne midtfelt (Den hellige Familie) indtil 1800t. opbevaredes på en nærliggende gård, men sen. kom til tyske samlinger, hvorfra det 1938 for Ny Carlsbergfondets midler erhvervedes af Nationalmuseet. Et udskåret topstykke (fra prædikestolshimmel?) i Års Museum skal ligeledes være fra kirken.

Litt.: JySaml. III. 1868. 219.

I Rodsted synes at have ligget to adelige sædegårde. 1495–96 skrev Malte Munk (Vinranke-M.) sig til R. Hans døtre Anne Jens Trugildsens og Gertrud solgte 1525 deres parter i R. til hr. Ove Lunge, og 1538 solgte deres søster Marine Jørgen Stens sin part til bisp Jørgen Friis. 1537 og 1541 førte deres bror Søren Munk proces m. køberne om disse parter. 1533 beboede han selv en gård i Sønderup, der hørte Viborg bispestol; 1540 skrev han sig »i Sønderup«, men 1541 til R.

Joachim Lykke til Buderupholm († 1541) ejede 1525 Rodstedgård, som han havde erhvervet ved køb; den af brændtes i Grevens Fejde. Hans søn Iver Lykke († 1555) skrives 1544 til R., og dennes søn Christoffer Lykke († 1614) ejede gården 1568. 1662 var R. 3 fæstegårde (à 11 1/2 tdr. hartk.) under Torstedlund, 1702 og 1785 6 gårde (à 6 tdr. hartk.) under Albæk.

Rebstrup var tidl. hovedgård; 1480 indværgedes den, Plejlstrup, Plejlstrup mølle og Munkholm m.m. af Las Viffertsen (Viffert), der endnu 1495 skrives til R., men efter hvem der afholdtes skifte 1499. 1501 ejedes den af hans søn Malte Lauridsen (Viffert), 1554 af dennes søn Baltzer Maltesen (Viffert) († 1579), i hvis tid den brændte (1568). Hans enke Dorte Clausdatter Dyre († efter 1608) havde livsbrev på R., men allr. 1585 skrives Christoffer Lauridsen (Seefeld) til gården. Efter hans død 1612 besad enken Else Nielsdatter (Benderup) den. 1621 skrev Iver Lykke til Grinderslev Kloster sig til R.; sen. overtoges den af Niels Krabbe (af Østergd.) til Torstedlund († 1626), sønnen Iver Krabbe († 1641) og dennes enke Dorte Juul, der 1642 mageskiftede den til kronen, der atter afhændede den. Margrethe Rosenmeyer solgte den (33 s. 1064 tdr. hartk.) til Thøger Lassen, der 1674 mageskiftede den (22 tdr. hartk.) med kronen. R. udlagdes nu til ryttergods, men 1717 skødedes den (14 tdr. hartk.) med mølle til fuldmægtig Jens Hvas for 796 rdl.

1509 skøder Elle Jensdatter til Torstedlund to gde i Brøndersto(r)p i so. til Ø kloster. En gd. Holke (1664 Holchi, 1688 Holche) lå i Rodsted.

Ved Rebstrup findes i en dal et kildevæld, Karls Tønde, der skal have været søgt som lægedomskilde (Schmidt. DH. 135).

Fredede oldtidsminder: Ved Trængstrupgård et dyssekammer m. to dæksten; i en af Alsinghøjene en jættestue m. et 3,6 m langt kammer, bygget af 12 bæresten m. 4 dæksten. Dernæst 7 høje, hvoraf en n.f. Rodsted er meget anselig. – Sløjfet el. ødelagt: En stor hellekiste og 31 høje.

I Sønderup fødtes 1862 politikeren Jens Jensen-Sønderup.