(Ingstrup-V. H.-Alstrup kom.) omgives af Børglum hrd. (Vrensted og Tise so.), Alstrup, Saltum og Ingstrup so. Ved ø.grænsen løber Tiendebæk. Den vestl. del af so., omkr. Stride, er et bølget morænelandskab (en del af Saltum bakker), men ellers er terrænet ret fladt, dels hævet yoldiaflade (v.f. V. H.) og dels hævet stenalderhavbund (ø.f. byen). De skovløse jorder er overvejende frugtbare, især mod ø. Gennem so. går jernbanen Hjørring-Løkken-Åbybro (Hjermeslev stat.) og landevejen fra Nr. Saltum til Brønderslev.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1955: 945 ha. Befolkning 1/10 1955: 692 indb. fordelt på 206 husstande. (1801: 289, 1850: 358, 1901: 575, 1930: 709).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. ligger V. Hjermeslev (*1299 Hialmesløff, 1579 Vester Hiermeslo; u. 1796) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 399 indb. fordelt på 135 husstande (1930: 323 indb.) – m. kirke, centralskole (opf. 1957, arkt. Johs. Jepsen, Brønderslev; maleri af Axel P. Jensen 1960) m. so.bibl. (opret. 1945, 1700 bd.), baptistmenighedens forsamlingshus, De gamles Hjem (opf. 1952, arkt. Johs. Jepsen, 18 pl.), borgerforeningens lystanlæg med boldbaner, biograf, afholdshotel, V. H. Bank (filial af Brønderslev Bank), filial af Landbosparekassen, andelsmejeriet Fælleshåb (opret. 1890, udv. 1930 og fornyet 1956), jernbanestat., posteksp. og telfcentral. – Saml. af gde og hse: Stride (*1402 Stryde, 1662 Strid); Nørgårde (1638 Nørgardt); Skovbogde; Sigensgde (1638 Siigen); Hjermeslev Kær. – Gårde: Myrtue (1688 Myrtved); Lemmergd. (1638 Løngbiersgardt); Holmgd. (1638 Holmgardt); Hjertholm.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
V. H. so., der sa. m. Ingstrup og Alstrup so. udgør én sognekom. og sa. m. Ingstrup so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ingstrup. So. udgør 5. udskrivningskr., 525. lægd og har sessionssted i Pandrup.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken består af skib, kor m. lige afslutning mod ø., v.tårn og våbenhus mod n. Det romanske skib og kor er opf. af granitkvadre på en sokkel m. hulstav; store dele af murene er sen. omsatte. N.døren er bevaret. De opr. n.vinduer er tilmuret, nyere spidsbuede vinduer i s.-muren. I slutn. af middelalderen forhøjedes skib og kor m. munkesten, samtidig indbyggedes i skibet to ribbehvælv. Sikkert ved sa. lejlighed blev korbuen gjort spidsbuet. Tårnet m. de blændingsprydede gavle mod ø. og v. er ligeledes sengotisk. Materialet er munkesten samt forneden granitkvadre. I det overhvælvede tårnrum, der har spidsbue mod skibet, er orglet anbragt. Det senmiddelald. våbenhus er opf. af gule munkesten. Adgangen til tårnets øvre stokv. er fra våbenhusloftet. Tårn, skib og kor er blytækte, våbenhuset er tegltækt. Skibets og korets granitmure står upudsede, derimod er de gotiske forhøjelser på skib og kor hvidkalkede. Våbenhus og tårn er hvidkalkede, tårnets ø.blændinger er dog rødkalkede. På kgd. et ligkapel. – Alterbord af granit m. alterbordspanel af fyr i renæssance. Altertavle i barok fra beg. af 1700t. m. store vinger m. udskårne akantusblade. I midtfeltet er nu indsat en kopi efter Carl Bloch, sign. A. Chr. Andersen, Thisted. Opr. var her en indskr. m. nadverordene. Et tidl. alterbillede hænger nu på n.væggen, sign. N. Hammer 1857. Romansk font m. pyramidestubfod (Mackeprang. D. 150). Nyt dåbsfad, det gl. tinfad m. årstallet 1686 er nu i Vends. hist. s. 362 Museum. På skibets n.væg en stor, sengotisk krucifiksgruppe anbragt på et afkvistet korstræ, på sidegrenene står Maria og Johannes. Ved tårnbuen en sengotisk Mariafigur. Prædikestol i renæssance fra o. 1600, minder om stolen i Saltum, m. præsten Jens Jørgensen og hans forældre Jørgen Jensen (præst) og hustrus navne. Stolestader i renæssance m. indskåret årstal 1638. Maleri på træ fra 1700t. på n.væggen (farisæeren, tolderen og Jesus i templet), et tilsvarende findes i Ingstrup (se s. 358). Klokke fra 1513 m. indskr. På kgd. et ligkapel.
Frank Jørgensen arkivar, cand. mag.
Litt.: C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 119–22.
En Kirkensgård, ejet overvejende af V. Hjermeslev kirke, nævnes 1552 og 1631; den nedlagdes i slutn. af 1700t., og dens jorder gik ind ml. stamhuset Birkelses fæstegods (jf. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 114).
C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.
Den tidl. anneksgård solgtes o. 1850 fra præsteembedet, delt i to gde Kirkensgård og Hjertholm (el. Hjertnæs) (jf. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 114).
C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.
Skovbogård havde o. 1700 14 1/2 tdr. hartk., men deltes i 1700t. i to lige store gde (jf. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 116).
C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.
Der er ingen fredede oldtidsminder, men der har været 4 nu overpløjede høje. Et offerfund med to smukke, slebne tyndnakkede økser er fundet ved V. Hjermeslev.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Uden for centralskolen i V. Hjermeslev er 1957 rejst en mindesten for Dansk Skolescenes grundlægger Thomas P. Hejle. Bronzerelief udført af H. Luckow-Nielsen.
I V. Hjermeslev so. fødtes 1891 Dansk Skolescenes grundlægger Thomas P. Hejle.
Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.