Vester Vedsted sogn

(V. V. kom.) omgives af Ribe Domkirkes landso., Ribe kbst. (hvoraf der i so. er flere små enklaver), Farup so., Vesterhavet og Tønder a. (Hviding og Roager so. i Hviding hrd.). Gennem so. løber V. Vedsted bæk, der afvander den store mose Bjørnkær, hvoraf en del er naturfredet. Største delen af so. ligger på den nordl. del af Toftlund bakkeø, ret lavtliggende (største højde 14 m o.h.), jævnt bølget, sandet, m. ret store arealer i so.s midterste del dækket af flyvesand, stedvis blæst op i ret store klitter. Fra Sdr. Farup til Okholm strækker der sig et bælte m. hedeslette, og det sa. er tilfældet m. et mindre areal langs s.grænsen. Langs havet er der marskenge, der er beskyttede af havdiger, mod n. opf. 1911–15, mod s. 1924. Største delen af flyvesandsterrænet er beplantet (Sdr. Farup Bjerge plantage, V. Vedsted Bjerge plantage), og mod ø. ligger en del af Tradsborg plantage i so.; s.f. denne ligger Sdr. Farup hede. Gennem so. går banen Bramminge-Tønder og landevejen Varde-Tønder.

Areal i alt 1960: 2749 ha. Befolkning 26/9 1960: 1079 indb. fordelt på 280 husstande (1801: 526, 1850: 613, 1901: 834, 1930: 1051, 1955: 1095). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 418 levede af landbr. m.v., 99 af håndv. og industri, 50 af handel og omsætning i øvrigt, 36 af transportvirksomhed, 211 af administration og liberale erhverv, 18 af anden erhvervsvirksomhed og 235 af formue, rente, understøttelse olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: V. Vedsted (*o. 1240 Withstedt, 1288 Vitthæstæth; u. 1785) m. kirke, præstegd., skole, lidt n.f. byen (udv. 1943), m. kom.kontor, forsamlingshus og bibl. (2450 bd.), efterskole (opret. 1895) og telf.central; Sdr. Farup (1291 Litlæ Farthorp; u. 1774 og 1781); Egebæk – bymæssig bebyggelse m. 1960: 432 indb. s. 1053 fordelt på 92 husstande (1955: 384); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 24 levede af landbr. m.v., 39 af håndv. og industri, 23 af handel og omsætning i øvrigt, 7 af transportvirksomhed, 165 af administration og liberale erhverv, 9 af anden erhvervsvirksomhed og 161 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole m. afdelingsbibl.; en del af Hviding stationsby (resten i Hviding so.) m. statshospital (indr. 1920 i tidl. grænsestationsbygninger); udgør sa. m. Egebæk én samlet bebyggelse. – Saml. af gde og hse: Okholm; Præstegade; Trækkær. – Gårde: Yder Bjergum (*1214 Byargum, 1291 Wæstærbiargum, Vtærmeræ biarghum); Nørremark; Danelund.

V. V. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Ribe kbst.s samt Ribe og Gørding hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ribe Domkirkes landso. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 8. lægd og har sessionssted i Ribe.

Den anselige, hvidkalkede og blytækte kirke, der ligger tæt ved havet på et lavt højdedrag, skal have været viet Skt. Andreas. Den består af romansk skib og kor, som i unggotisk tid er forlænget mod ø., sengotisk tårn mod v. og sakristi ved korets n.side. Den romanske bygn., der virker forholdsvis sen, er opført af tufsten og en hel del munkesten på en hulet skråkantsokkel af granit. Der har opr. været en † apsis, som spores af krumhugne sokkelsten. Det opr. murværk ses bedst på skibets n.side, der af lisener er opdelt i felter m. trappefriser under savsnit, de øverste partier næsten udelukkende af munkesten. Den tilmurede n.dør, der sidder i en bred lisen, indrammes af en rundstav i halvcirkel over stikket. S.døren spores kun svagt ved karmstenene, hvoraf den ene har rankeornament, og det sa. gælder en formodet præstedør på korets s.side. Af opr. vinduer ses kun ét i korets n.side, svagt tilspidset. Indvendig står den meget brede korbue m. spinkle, hulkantprofilerede kragsten overpudset. Skibet har bjælkeloft, medens koret samtidig m. en udv. mod ø. ved midten af 1200t. fik to krydshvælv m. ryggede ribber og spidse skjoldbuer. I ø.forlængelsens gavl skimtes en spidsbuet vindues-tregruppe. Hele s.siden af kor og skib er skalmuret og forsynet m.store, rundbuede vinduer i klassicistisk smag. Ved korets n.side opførtes i sengotisk tid, snarest i slutn. af 1400t., et sakristi af munkesten. Det har mod n. et fladbuet, falset vindue, flankeret af savskiftestumper, og i gavlen fem spidsbuede højblændinger, ligeledes ledsaget af savskifter. Det indre, der er krydshvælvet, står i forb. m. skibet ved en fladbuet dør. En fladrundbuet yderdør mod ø. er sikkert sen. brudt. Det sengotiske tårn, der har haft hvælving i underrummet og spids, nu udmuret tårnbue, er stærkt ombygget efter lynnedslag 1845, da indgangen henlagdes hertil. Det var i forvejen skalmuret 1733 (jernankre på s.siden) og fik ved genopbygningen nye spidsgavle omkr. et firesidet spir. Korhvælvet og korbuen har kalkmalede dekorationer, ligesom bjælkeloftets dek. udf. 1914–16 af Harald Munk. – Det murede alterbord, der har rummet en helgengrav m. relikvier, dækkes af rødt plyds, og altertavlen er en ganske smuk opbygning fra 1845 i tidlig nygotik m. benyttelse af ældre snitværk, hvoraf det mest bemærkelsesværdige er en række relieffer fra beg. af 1400t. i fodstykket – brystbilleder af gammeltestamentlige konger og profeter (DanmBill. 93). I sidefelterne og på arkitraven er der barokfigurer, bl.a. Jesus og Johannes Døberen. Storfeltets maleri, Den blodsottige kvinde, er udf. 1926 af Agnes Schmidt. Den er istandsat 1942 af Harald Munk. Et ældre maleri, Nadveren, fra 1708, er ophængt i kirken. Fra en sengotisk † altertavle er bev. en Maria s. 1055 selvtredie, medens de øvr., efter alt at dømme højst interessante figurer bortsolgtes ved auktion 1878. Alterkalken har fod o. 1550, medens bægeret er fornyet 1685. To par stager: 1) sengotiske, o. 1550, blødt profilerede, på løvefødder; 2) tidlig renæssance, o. 1575, m. halvkugleformet fod, men endnu gotiserende. Et †korbuekrucifiks solgtes ved auktionen 1878. I koret stærkt restaurerede korstole m. sengotiske gavle m. ubestemmelige våbenskjolde. Romansk granitfont m. arkader og indristet rankeværk på kummen og hjørnehoveder på foden (Mackeprang.D. 308, 311). Sydty. fad, o. 1575, m. fremstilling af bebudelsen. Prædikestolen i renæssance fra o. 1625 har toskanske hjørnesøjler og portalfelter m. relieffer af Kristi barndomshistorie. Samtidig himmel. Lille degnestol, o. 1700, m. klap og skuffe, hvortil hører en meget smukt smedet nøgle. Stoleværket er i enkel barok, vistnok også fra 1700t. På skibets væg hænger en barok skulptur af Kristus m. sejrsfanen og et maleri, Korsfæstelsen, af M. C. W. Rørbye, skænket o. 1850 af sgpr. J. Bangs enke. Skibsmodel, tremastet, »Havfruen« fra 1939. Klingpung af broderet fløjl, slutn. af 1700t. Præsterækketavle 1696, fortsat o. 1725 m. korsfæstelsesmaleri. Orgel o. 1850. Klokker: 1) Skriftløs, o. 1250 (Uldall. 12); 2) 1924, Löw & Søn. Ligbåre 1663, istandsat 1940. Stort, ovalt vievandskar af granit. En del †epitafier blev i slutn. af 1800t. bortsolgt fra kirken og sen. ført til England. I tårnrummet udslidt renæssance-gravsten og et par ejendommelige gravmæler af træ i landlig nyklassicisme. Ø.f. koret ligger der et større antal gravsten fra beg. af 1800t. samt et kirkegårdsmonument over sgpr. Hans Jørgen Bang, † 1806.

Litt.: J. Helms. Danske Tufstenskirker. 125–26.

På kgd. er bl.a. begr. præsten Otto Rosenstand, † 1929.

Ud for V. Vedsted var der tidl. en ladeplads, Vedstedgård havn, der bl.a. omtales i en overenskomst 24/1 1576 ml. kongen og hertugen af Slesvig. Større betydning havde dog Hviding Nakke, en sandbanke i havet ved Gl. Riber Dyb ca. 6 km v.f. Hviding kirke; det var til ind i 1600t. det s. 1056 vigtigste udskibningssted for Ribes studehandel. 1689 udskibedes herfra en dansk hjælpehær til England på 7000 mand.

Før genforeningen m. Sønderjylland var V. Vedsted jernbanestat. grænsestation; umiddelbart s. derfor lå den ty. grænsestat. Hviding, hvor der var store karantænestalde for kreaturforsendelser til Tyskland, og desuden var der begge steder store toldstationer. Efter genforeningen byggedes en km sydligere, i Hviding so., en ny stat. (Hviding), og 1922 ombyggedes det gl. kompleks for en bekostning af 900.000 kr. til et statssindssygehospital (arkt. K. Varming) m. 190 pladser, deraf 36 mænd; det toges i brug 1/4 1923. Siden er mandsafdelingen blevet udv., så det nu kan rumme 108 mænd og 154 kvinder. Det modtager patienter fra Tønder a. og dele af Haderslev og Ribe a. Der er ansat to overlæger og en assisterende overlæge.

Abildgård i V. Vedsted tilhørte 1385 (Apilgarth, Appildgarth) Margrethe, Aage Esbernsens. Det er mul. den hovedgård i V. Vedsted, som Eggert Frille solgte til Jon Pedersen, kannik i Ribe, der 1441 gav den til Ribe bispestol.

1887 fik Maren Bejer Lassen kgl. bevilling til at sammenlægge 3 gde i Sdr. Farup (i alt 18 tdr. hartk.).

Præstegården, der er fredet i kl. B, ligger smukt ø.f. kirken; den stråtækte, grundmurede, hvidkalkede bygn., der har fint udførte, murede enkeltheder, er opf. 1738, men blev gennemgribende rest. 1956 ved arkt. Mogens Meyling, Sønderborg.

Skove: Der findes en del plantager, således Vester Vedsted plantage, 29 ha, anl. 1890, Trækkær plantage, 35 ha, anl. 1897, og Sdr. Farup Bjerge plantage, 66 ha, anl. 1892, der alle tilh. et aktieselskab. Endv. ligger en del (resten i Ribe Domkirkes landso. jf. s. 1040) af Tradsborg plantage, der tilh. fru H. Stürup, Gentofte, i so.

Af fredede oldtidsminder er der kun én høj, ved Sdr. Farup; men der har yderligere været 9 nu sløjfede høje. – S.f. V. Vedsted og ved Egebæk er der fundet betydelige bo- og gravpladser fra ældre romersk jernalder. – Ved Okholm er fundet den rigeste guldskat, der kendes fra vikingetiden her i landet; af guld fandtes 2 halsringe, 5 armringe, 3 hængesmykker og 2 barrer, af sølv 2 perler, noget brudsølv og 10 arabiske mønter (fra Esch Schasch og Samarkand 892–942). Der er også ved Okholm konstateret en boplads fra vikingetiden.

Litt.: Roar Skovmand i Aarb. 1942. 71–74.

V.V. sognekald blev 1455 underlagt domkapitlet i Ribe; 1546–1738 var det underlagt lektoratet i Ribe, men fik derefter sin egen præst. 1923 fik det Hviding og Rejsby til annekser m. en hjælpepræst i Hviding; nu er disse to so. et særligt præstekald.

I V. V. so. fødtes 1778 salmedigteren og forstanderen Niels Johannes Holm, 1844 lægen C. A. Feilberg, 1862 højskolemanden Jannik Lindbæk, 1865 forsøgslederen N. Beck.

Litt.: C. Andreasen. Bidrag til V. Vedsted Bys og Kirkes Hist., AarbRibe. 1923–27. 309–73. Marie Boesen. Fra V. V., Sdjy.Månedsskr. 17. 1941. 113–39. Svend B. Troelsen. V. V. bys gårde i slutn. af 1600t., AarbRibe. 1956–59. 247–59. Sa. V. V. under stormfloders hærgen, smst. 1960. 94–106. Sa. V. V. i oldtid og middelalder, smst. 1963. 501–25. Vider. III. 448.