Vilstrup sogn

omgives af Hoptrup, Gl. Haderslev, Sdr. Starup og Halk so. samt af Lille Bælt (Sandvig og Diernæs bugt). Sognegrænsen mod Hoptrup følger den tidl. nø.bred af søen Slib, der således lå uden for so., medens det ml. Slib og Diernæs bugt liggende forland hører med. Også ø.grænsen mod Halk so. er terrænbestemt, medens resten af sognegrænserne gennem morænefladerne bugter sig ml. de gl. bondebygders grænseområder. Kysten er en moden udligningskyst m. en 10–15 m høj klint, hvor nedbrydningen nu er svag, idet der er dannet en smal, stenet strand. Klinten er beklædt m. krat og skov, der strækker sig som et næsten sammenhængende bælte af en bredde på indtil 1 km. Kun hist og her når agerlandet ud til klintens kant. Skovbæltet er furet af en række småbække, hvis kløfter især om foråret prydes af rige blomstertæpper. Inden for dette bælte af kystskove møder man den intensivt dyrkede moræneflade, der mod n. stiger til 58 m. Her er de levende hegn bev. i ret stort omfang, og dette forhold i forb. m. bevarelse af bebyggelsesmønsteret giver dette so. et præg, som man sjældent finder mage til. Den nordl. del af kysten ved Kelstrup strand og den tilstødende strækning af Halk so., Hejsager strand, er i 1930’rne blevet tilgængeliggjort ved bygning af en moderne amtsvej fra Haderslev og er nu et meget søgt rekreativt område m. over 500 sommerhuse. Også den sydl. del af kysten er blevet åbnet ved et vejlanlæg til Vilstrup strand over det marine forland. En anden trafiklinje af betydning er amtsvejen Hoptrup-Årøsund. I bebyggelsesmæssig henseende præges so. stærkt af storlandsbyerne Sdr.- og Nr. Vilstrup, medens de omliggende strækninger har få menneskelige boliger, men vidtstrakte, frodige marker.

Areal i alt 1960: 2657 ha. Befolkning 26/9 1960: 1255 indb. fordelt på 362 husstande (1860: 999, 1910: 996, 1930: 1194, 1955: 1260). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 559 levede af landbr. m.v., 277 af håndv. og industri, 75 af handel og omsætning i øvrigt, 68 af transportvirksomhed, 67 af administration og liberale erhverv, 14 af anden erhvervsvirksomhed og 154 af formue, rente, understøttelse olgn.; 41 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Vilstrup (*1231 Wilstorp) kirke og byerne: Sdr. Vilstrup (*1451 Suntherby Wilstorp; u. 1770–84) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 338 indb. fordelt på 102 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 73 levede af landbr. m.v., 127 af håndv. og industri, 15 af handel og omsætning i øvrigt, 47 af transportvirksomhed, 25 af administration og liberale erhverv, 1 af anden erhvervsvirksomhed og 47 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. præstegd., centralskole (Vilstrup Fællesskole, opf. 1953, udv. 1960, arkt. Niels A. Nielsen) m. afdelingsbibl., tysk privatskole, forsamlingshus, kom.kontor, sportsplads, posteksp. og telf.central; Nr. Vilstrup (*1414 Norbuj (W)ilstorp; u. s. 214 1749–73) m. gartneri; Kelstrup (*1451 Ketelstorp; u. 1770–73) m. bol. for tysk frimenighedspræst, skole (opf. 1911, udbygget 1954, arkt. Niels A. Nielsen), bibl. (i skolen; opret. 1921; 2450 bd.), sportsplads, gartneri og svineavlscenter; Kelstrup Strand m. hotellerne Viktoriabad og Dannevang og motel. – Saml. af gde og hse: Grødebøl (*o. 1400 Grydebull; u. 1765) m. minkfarm; Hovst (1649 Houdst); Vilstrup Strand m. Børnenes Helsehjem (selvejende institution; opret. 1900, plads til 100 børn) og Ehlershjemmet (spædbørnshjem under socialministeriet; opret. 1924–25; plads til 30 børn). – Gårde: Vilstrupgd. (*1478 Wilstrupgaard(e); 116 ha, hvoraf 17 skov; ejdv. 630, grv. 290); Lavesgd. (83 ha, hvoraf 11 skov; ejdv. 425, grv. 209); Boskov (1584 Barschov Mølle; 76 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 390, grv. 196); Vonsmose (*1417 Wonsmos, Odhensmose; 75 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 425, grv. 175); Østerballegd. (66 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 400, grv. 179); Grødebølgd.; Kanekær; Lund; Andersgd.; Ravnsgd.; Susdal (1698 Suusdall); Brejdablik; Bramsensgd.; Juhlsgd.; Nyhavegd.

Af V. so., der 1960 havde i alt 1347 indb., hører en mindre del: 92 indb. fordelt på 28 husstande til Hoptrup kom., medens største delen (1255 indb., fordelt på 362 husstande) udgør V. sognekom. Vilstrup sognekom. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gl. Haderslev so.

So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 115. lægd og har sessionssted i Haderslev. Det danner et pastorat under Haderslev provsti.

Den hvidkalkede og blytækte kirke (vistnok viet Skt. Andreas) er en korskirke, der består af romansk skib og fire gotiske tilføjelser: ø.forlængelse, korsarme i n. og s. og v.tårn samt v.f. dette et våbenhus fra 1840. Af den romanske bygn. står kun skibets flankemure, der er opført af granitkvadre på en skråkantsokkel, men så stærkt omsat i gotisk tid, at alle opr. enkeltheder er forsv., bortset fra en billedkvader, der i relief viser en højstævnet båd m. styreåre. Endnu mens det romanske kor stod, blev der, antagelig i beg. af 1400t., indbygget tre krydshvælv i skibet, og nogenlunde samtidig hermed opførtes korsarmen mod s. af munkesten; dens indre har krydshvælv og åbner sig mod skibet ved en rundbuet arkade, og den kamløse gavl har savskifte under tre spidsbuede højblændinger. Lidt yngre er ndr. korsarm m. spidsbuearkade, krydshvælv og gavl m. blændingsbånd ml. savskifter, to cirkelblændinger og korsdelt kvadratisk blænding. Engang ml. 1450 og 1500 afløstes det romanske kor af et langhuskor i sa. bredde som skibet. Det har ottedelt hvælv. Dets taggavl har blændingsbånd under syv foroven afbrudte højblændinger. Den spidsbuede arkade ml. skib og langhuskor har fået en meget ejendommelig udformning, nemlig som en krummet tøndehvælving. Sakristiet er fra sa. tid som langhuskoret. I dets krydshvælvede indre er der i gavlvæggen en kamin, og taggavlen har over en båndblænding to fladbuede blændinger flankeret af to trekantede. Det undersætsige tårn, der mul. er ældre end langhuskoret, har ottedelt hvælv fra 1939–40 i underrummet, der åbner sig mod skibet ved en spidsbuet arkade, som blev udvidet ved hvælvslagningen. Det har trappehus ved s.siden, og murene har tidl. været højere, idet det o. 1680 ramtes af lynet og brændte; der går frasagn om dets fordums højde. Det blytækte løgspir, der er nu, stammer vistnok fra en ombygning o. 1748. Et formentlig gotisk †våbenhus for s.døren blev nedrevet 1838, og i stedet opførtes et nyt v.f. tårnet. – Indtil en hovedrest. 1939–40 ved arkt. H. Lønborg-Jensen havde rummet en smuk, samlet interiørvirkning, der desværre gik tabt ved denne lejlighed. Altertavle og orgel var sammenbygget i en helhed m. pulpiturer ved siderne, og det enkle stoleværk var med til at give rummet et sluttet udseende. Den nuv. altertavle fra 1939–40 er skåret i similibarok efter udkast af Lønborg-Jensen, og i felterne sidder fem malerier fra den gl., udf. 1803 af Jes Jessen, Åbenrå. Alterkalken har fod, skaft og knop i gotik fra beg. af 1500t. m. nyere bæger. Den ejendommelige oblatæske m. drevet landskabsbill. er et Augsburg-arb. fra slutn. af 1600t., vinkanden i empire fra 1818. Der er to par næsten ens stager i barok m. årstallene 1725 og 1747. En smuk brudekrone i rokoko fra slutn. af 1700t. er udført af Løgumklosterguldsmeden Chr. Hiller. Den romanske granitfont hører nærmest til Haderslev-typen (Mackeprang.D. 328). En lille fontehimmel er ophængt som lysekrone i sakristiet. Ganske godt, s. 215 sengotisk korbuekrucifiks fra slutn. af 1400t. Et lille, meget smukt, unggotisk processionskrucifiks fra o. 1325 er antagelig udført efter sa. forlæg som et i Kamien domkirke i polsk Pommern. Prædikestolen er et arb. fra Middelfart-mesteren Hans Nielsen Bangs værksted m. gennembrudte snosøjler på hjørnerne og relieffer af Frelseren, evangelisterne og Skt. Andreas. Den har skåret årst. 1688 (selv om Bang døde 1684). Samtidig lydhimmel. Stoleværket fra 1940 er typisk for arkitektens nærgående stilefterligning. En morsom brudebænk fra 1678 står i sakristiet, hvor der også er et par indmurede skabe fra o. 1800. Orgelet, der blev flyttet ned i v.enden 1940, har bev. sin façade fra 1803 i empire m. værk fra 1850. Klokke 1868 af I. F. Beseler, Rendsborg. – Epitafier: 1) 1647 i bruskbarok, over Erick Raffuen, hustru og børn; 2) 1698, lille tavle over felttrompeter Iohan Adolph Dresen; 3) 1713, maleri m. knælende grupper for korsets fod, uden personalia. Gravsten: 1) o. 1647, ovenn. Erich Rawen, n.f. skibet; 2) Jacob Jepsens forældre, 1748. En romansk †gravsten kendes kun fra tegn. i Nationalmuseet. På kgd. monument o. 1816 over medl. af fam. Windekilde samt, fra 1923, over 24 i 1. verdenskrig faldne.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 1954. 377–96; tilføjelser og rettelser 2617.

Vilstrupgård, tidl. adelsgård. Biskop i Slesvig Godske Ahlefeldt overdrog på reformationstiden Godske Rantzau og hans søn Tønnies R. en del strøgods på Haderslev næs, og på dette grundlag søgte de to at oprette en adelig sædegd. i Vilstrup. Hans d. Æ. nægtede dog Tønnies R. tilladelse til at udløse V. af landsbyfællesskabet, og den havde derfor ingen hovmark. 1583 købte Fr. II af Tønnies Rantzau V., hvorpå der da boede 2 gårdmænd og 6 kådnere. 1928 solgte skibsreder H. C. Horn den til H. Lassen, hvis søn A. P. Lassen overtog den 1960.

Hovedbygningen udgør sa. m. ladegården et i al enkelhed nobelt og helstøbt, grundmuret, hvidkalket anlæg, opf. 1855 af P. Mangelsen. Hovedbygn. er i én etage på tjæret grund og har halvvalme samt toetages frontispice m. lav trekantsfronton. Ladegården, der er symmetrisk opbygget m. to korte og to lange længer, er desværre fornyet på skæmmende vis. Fra n. fører en allé til gården.

Boskov i Kelstrup tilhørte vistnok før 1500 Henneke v. d. Wisch; sen. ejedes den af svigersønnen Povl Breyde, der snart skrives til Kelstrup, snart til B. Ved ægteskab m. datteren Mette B. overtoges B. af Didrik Høk, der i forvejen i Haderslev a. ejede Kestrup i Hoptrup so. samt en del strøgods. 1584 solgte Didrik Høk Kestrup og B. m. ml., 2 gde og 3 kåd i Kelstrup til Fr. II. Efter svenskekrigene overdroges den »øde« gd. B. til ritm. Hans Steinbach († 1694). Gden fik 1663 og 1670 visse privilegier, der dog ophævedes 1694, hvorefter den var alm. fæstegård. Den var da i datteren Abel Steinbachs besiddelse; hun havde været gift m. regimentsfeltskær Mikkel Dahlmann, † 1693. Gden var i Dahlmann-slægtens eje til 1876, da den af Cathrine Mau, f. Dahlmann solgtes til Friedr. Diederichsen. Derefter i denne slægts eje, nu J. C. D.

1483 boede Gert Schacke i Grødebøl. 1497 solgte Hans Rantzau hele Grødebøl og en gd. i Nr. Vilstrup til hertug Frederik.

Kanekær, der siden 1924 tilhørte S. Kloppenborg-Skrumsager († 1965), ligger kønt i det kuperede terræn; hovedbygn. er en anselig, stråtækt, hvidkalket længe m. korshus mod haven og bred kvist mod gården; den synes opført i beg. af forrige årh. Til minde om en brand 1750 er på laden anbragt flg. inskription: »Anno MDCCLX den 3. Julius. Peder Hansen, Meri Peders. Hvi bygge af Nød oc eke af Løst. Gud være vor Trøst. Anno 1750 d. 21. Septbr. da bræin den Gar Kanekiær«.

Fra præstegården udstykkedes 1957 22 ha til et nyt brug og 6 tillægsparceller.

Ved præstegården, der er opf. 1855, er bev. et kort, stråtækt bulhus, vistnok fra 1600t.

Et teglværk i Nr. Vilstrup nedlagdes 1912.

Hele sognet hørte under Haderslev hrd. En helgd. i Vilstrup og 1 helgd. i Kelstrup hørte under Haderslev kirke. Haderslev hospital havde 4 gde i Vilstrup by, mens 2 halvgde og 1 helgd. smst. var Gelting-tjenere under stiftelsen Goschhof i Eckernförde. O. 1710 havde kronen i sognet: 15 helgde, 1 trekvartgd., 1 totrediedelsgd., 27 halvgde, 5 trediedelsgde, 5 kvartgde og 4 toftefolk. Deres plovtal var 23 29/48, 17 af gdene var selvejere, resten fæstere. Der var desuden 22 landbol (JB). O. 1825 var der 10 helgde, 4 trekvartgde, 2 totrediedelsgde, 37 halvgde, 5 trediedelsgde og 8 kvartgde samt 57 kåd. De var ansat til 3060 skattetdr. Udsæden var: 14 tdr. hvede, 85 tdr. rug, 267 tdr. havre og 100 tdr. byg. Kreaturholdet var: 246 malkekøer, 356 ungkreaturer, 150 heste, 223 får og 77 svin (v. Rosen). Hovst synes at mangle i opgørelserne over udsæd og kreaturhold.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 61 da., 50 ty.; 1884: 45 da., 56 ty.; 1912: 81 da., 95 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 431 da., 159 ty. (tilrejsende 90 da., 38 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 209 da., 60 ty., 31 S.; 11/4 1924: 189 da., 57 ty., 47 S.; 2/12 1926: 225 da., 82 ty., 57 S.; 24/4 1929: 235 da., 78 ty., 93 S.; 16/11 1932: 240 da., 84 ty.; 135 S.; 22/10 1935:240 da., 100 ty., 149 S.; 3/4 1939: 451 da., 122 ty.; 28/10 1947: 489 da., 68 ty.; 5/9 1950: 452 da., 45 ty.; 22/9 1053: 483 da., 84 ty.; 14/5 1957: 497 da., 85 ty.; 15/11 1960: 531 da., 70 ty.; 22/9 1964: 552 da., 70 ty.

Gden Vonsmose har tidl. været omgivet af grave, som endnu delvis er bevarede mod n. og ved en del af v.- og ø.siden. Ved ladens opførelse efter en brand 1954 udjævnedes en del af graven mod v. Ved anlæggets nv.hjørne er graven gjort meget bred, og deri ligger, omgivet af vand, en ca. 20 m stor, rund, flad holm. Det retvinklede anlæg synes at være ret ungt.

Umiddelbart ved Kingsgård ligger et velbevaret voldsted, på alle sider omgivet af engdrag og bestående af en kredsrund hovedbanke, ca. 25 m i tværmål, 5 m høj og v. derfor en elliptisk, lidt lavere yderbanke m. længderetning n.-s. N.f. voldstedet lå en lav, lige vold, der blev sløjfet ved anlæg af amtsbanen.

Ved gden Boskov er der rester af voldgrave, stammende fra et retvinklet anlæg.

En gd. i Sdr. Vilstrup hedder e hergård, nærliggende huse hedder e lajgård, men et voldsted er ikke påvist.

Skove: Langs Lille Bælt betydelige strækninger af bønderskov – Vilstrup skov. Til Vilstrupgård således ca. 17 ha. Ca. 18 ejd. har skovtilliggende på i alt ca. 104 ha. Langs kysten i Vilstrup og Halk so. strækker skovene sig næsten ubrudt 8–9 km m. en bredde på op til 1 km.

Fredede oldtidsminder: 8 høje, alle i skovene langs s.kysten, ved Kelstrup strand ligger nær sammen 4 høje, hvoraf den ene er ret stor. – Sløjfet el. ødelagt: Et dyssekammer og 132 høje. En tæt gruppe høje lå på et stykke jord, Johns kirkegård s.f. Sdr. Vilstrup.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Haderslev I herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. Sdr. Starup so. Vilstrup amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Kelstrup, Nr. Vilstrup (m. Grødebøl og Vonsmose) og Sdr. Vilstrup (m. Hovst).

Personregisterdistr.: Til 1876 Haderslev Land, derefter eget personregisterdistr.

I V. so. fødtes præsten Jørgen Bole († 1569), 1792 missionæren Rasmus Schmidt, 1854 journalisten Emil Bojsen.

Litt.: A. D. Jørgensen. To gl. Herregaarde paa Haderslev Næs, SdjyAarb. 1892. 149–57.