Voldby sogn

(Karlby – V. kom.) omgives af Hammelev so., Gammelsogn, Enslev, Villersø, Veggerslev og Karlby so. samt Kattegat. Den i ø. ret jævne, i v. mere bølgede moræneflade rejser sig helt mod v. til en bakkeknude på knap 50 m (Thorsø høje, Kongshøj). Gennem so., fra n. til s. og på et stykke dannende skel til Karlby og Hammelev so., strækker der sig en lavning af senglacial alder, og i den løber Hjembæk mod n. og Kejserbæk mod s. Bortset fra en ganske lille plantning på Thorsø høje er so. skovløst, og de frugtbare morænejorder, hrd.s bedste, har højtliggende undergrund af danienkalk, der kommer frem i den godt 15 m høje Sangstrup klint (Espenhøj 18 m).

Areal i alt 1961: 1359 ha. Befolkning 26/9 1960: 691 indb. fordelt på 208 husstande (1801: 428, 1850: 584, 1901: 819, 1930: 810, 1955: 710).

I so. byerne: Voldby (1404 Waldby, 1468 Valby; u. 1791 og 1794) m. kirke, centralskole (opf. 1958, arkt. Hans E. Klithøj, Randers, forbundsskole m. realafdeling for Hammelev-Enslev, Veggerslev-Villersø og Karlby-Voldby kom., kaldet Nørreherreds fællesskole el. Fornæsskolen, 285 elever), bibl. (for Karlby-Voldby kom., opret. 1946, i Voldby gl. skole, opf. 1917, 1300 bd.), forsamlingshus (opf. 1894), kom.kontor (fra 1960 i gl. skole), sportspl. (anl. 1957), rekreationshjem (i tidl. ungdomsskole), Andelskassen for Voldby og Omegn (opret. 1917, bygn. opf. s. 914 1944), andelsmejeri (opret. 1887, omb. 1912), Nørreherreds elværk (opret. 1912), posteksp. og telf.central; Sangstrup (*1359 Sauxstorp, 1433 Sanxtorp; u. 1791) m. missionshus (opf. 1894), forsamlingshus (opf. 1936) og befrielsessten (rejst 1945); Thorsø (*1423 Torsyø, 1442 Tharsyø, 1468 Tordsø; u. 1791) m. missionshus (opf. 1901), forsamlingshus (opf. 1924), ml. (opf. 1862, nu elektrisk) og svineavlscenter. – Gårde: Voldbygd.; Borupgd.; Thorsøgd. (svineavlscenter); Benzonslyst (m. Sølyst i alt 16,8 tdr. hartk., 88 ha; ejdv. 525, grv. 205).

V. so., der sa. m. Karlby so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gammelsogn. So. udgør sa. m. Karlby so. 4. udskrivningskr., 352. lægd og har sessionssted i Grenå.

Den anselige, hvidkalkede kirke består af romansk skib og tårnunderdel samt gotisk langhuskor, våbenhus mod s. og sakristi mod n. Den romanske bygn., skibets og tårnets nederste dele, er opf. af kridtstenskvadre i regelmæssige skifter, og alting tyder på, at de to bygningsafsnit er praktisk taget samtidige. Både skibet og tårnet er prydet m. store blændarkader på glatte pilastre – bedst bev. på tårnet – over en bred skråkantsokkel. Fra det ved udv. mod ø. nedbrudte korparti stammer sandsynligvis en del i den gotiske korpolygons øvre mure indsatte stykker af buefriser af egnens karakteristiske type – nogle af buekvadrene er sammensat som cirkelblændinger. Af opr. enkeltheder ses i øvrigt den tilmurede n.dør, der sidder i en bred lisen og har haft rundbuet stik. I skibets s.side, lige v.f. våbenhuset, ses et noget forhugget rundbuevindue. I tårnets nv.hjørne er der en spindeltrappe m. snoet kerne, og indgangen har opr. været fra tårnrummet. I mellemstokværket har der mod de tre frie sider været store, rundbuede åbninger m. indvendig smig, bedst bev. mod n., tilmuret mod v. og s. Over mellemstokværket er der et tilbagespring i murværket, der herfra overvejende er af kamp m. udvendig beklædning af munkesten, sikkert fra o. 1500. De kamtakkede gavle vender i n.-s., og n.gavlen har stor firpasblænding over båndblænding, mens s.gavlen er helt ommuret i nyere tid. Det opr. korparti veg i gotisk tid, vistnok i slutn. af 1300t., pladsen for et tresidet afsluttet langhuskor. Skibets mure blev forhøjet m. munkesten, og der indbyggedes i hele kirken krydshvælv. (Årst. 1379, der er indskåret i en kridtkvader, synlig fra våbenhusloftet, er et falsum fra 1800t.). Noget sen., snarest i slutn. af 1400t., opførtes det anselige våbenhus af rå kamp og munkesten. I dets vægge er der adsk. spidsbuede og spærstikdækkede nicher. S.gavlen er stærkt ommuret. Ved nogenlunde sa. tid opførtes ved korpartiets n.side et krydshvælvet sakristi m. smuk blændingsgavl mod n. m. stigende spidsbuer og smalle stave. Sakristiet omdannedes 1934 til ligkapel, idet døren mod skibet blev tilmuret og en ny åbnet mod n. Ved skibets s.side har der stået et formentlig senmiddelald. kapel, der blev nedbrudt 1805. – På langhusets hvælvinger og vægge er der 1891 fremdraget interessante kalkmalerier fra slutn. af 1400t. og beg. af 1500t., bl.a. med Århusbispen Jens Iversen Langes våben. Bemærkelsesværdigt er især bill. af et stort orlogsskib. – Altertavlen i bruskbarok, o. 1660, m. udsk. fremstilling af nadveren, står på et muret alterbord af kridtkvadre. Sengotisk kalk og disk. Små sengotiske stager på løvefigurer. Romansk granitfont m. løvefigurer af Randers-type (Mackeprang.D. 229). Prædikestol 1666 i sa. udførelse som altertavlen. Stoleværk 1683. I den fladbuede s.dør, der sidder i spidsbuet spejl, sidder en smuk, vistnok sengotisk dørfløj m. svære jernbeslag og stort låsetøj i træbul. I tårnets mellemstokv. henstår et urværk fra o. 1650 ude af brug. Klokker: 1) skriftløs, fra renæssancetiden; 2) 1724, af Fr. Holtzmann. – Epitafier: 1) Præsterne Peder Anchersen, † 1723, og Kjeld Bøg, † 1739, m. deres hustru Mette Marie Hoffmann, † 1769; 2) sgpr. Jeremias Müller, † 1756, og to hustruer; 3) Lucas Müller, søn af ovenn., † 1781. I våbenhuset gravsten over Peder Mauritsen, f. i Voldby, og på skibets s.side over sgpr. Jens Peter Åstrup, † 1809.

Litt.: H. Storck m.fl. Grenaa Egnens Kridtstenskirker. 3.

På kgd., op mod korvæggen, er der af befolkningen rejst et monument over provst Ilsøe.

En genforeningssten er 1920 rejst i anlægget ved forsamlingshuset i V. by.

En højskole blev grl. i V. 1868 af Jeppe Larsen Vest († 1909); 1908 overtoges den af Aage s. 915 Jensen, som opf. nye bygn. og 1923 solgte dem til Ole Stevns. 1938 blev den omdannet til ungdomsskole, men blev nedlagt 1962 (V. Højskoles Festskrift 1868–1918. 1918).

Et formentligt voldsted ligger i engdraget Hylket mellem Karlby og V. Det består af to holme, den sydl. 33 m i tværmal, 2 m høj, den nordl. 20 m i tværmål og 1 m høj, med indbyrdes afstand af 13 m. Der ses ingen bygningsrester, og bakkerne synes at bestå af grus. Der går sagn om »sørøvere«.

Fredede oldtidsminder: Langhøjen Melsækken og gruppen Thorsø høje, 6 høje, hvoribl. den anselige Kongehøj, der ligger ved Villersø skel. – Sløjfet el. ødelagt: 7 høje, hvoraf de 6 lå i Thorsøgruppen. Dernæst lå der et dyssekammer v.f. Voldby.

I Voldby so. fødtes 1842 filantropen S. Udsen, 1869 præsten og kirkehistorikeren P. Severinsen.

Litt.: se Karlby so.