Albæk sogn

(Harridslev-A.-kom.) omgives af Randers fjord samt Gimming, Harridslev og Støvring so. Den nordl. del er et ret jævnt bakket morænelandskab af god bonitet. Højeste punkt Stenhøj (64 m) ligger ved Østrup. Adskilt fra morænen ved stejlskråninger ligger den hævede stenalderhavbund langs Randers fjord, og efter inddigning (1922) og bygning af moderne pumpeanlæg (1931) er engene blevet forvandlet til agerjord og gode græsningsområder. Efter udtørringen er de tidl. Storelå og Lillelå forsvundet. Der er en del skov i den østl. del (Østrup skov, Hvedeland), især på skrænterne ned mod det marine forland.

Areal i alt 1961: 1627 ha. Befolkning 26/9 1960: 407 indb.fordelt på 116 husstande (1801: 339, 1850: 441, 1901: 471, 1930: 464, 1955: 428).

I so. byerne: Albæk (*1277 Albec; u. 1788 og 1790) m. kirke, skole (opf. 1904, 7-klasset centralskole projekteret, se Harridslev so.), bibl. (i skolen; opret. 1919; 500 bd.), forsamlingshus og vandml. (1579 Albeck mølle, ikke i drift); Vestrup (*1396 Vesterup; u. 1786) m. Randers kom.s vandværk; Østrup (*1207 Østorp; u. 1790). – Saml. af gde og hse: Galgevang (delvis i Støvring so.). – Gårde: Buggesholm (16,3 tdr. hartk., 73 ha; ejdv. 310, grv. 141); en gd. i Albæk (matr. nr. 12a) (15,7 tdr. hartk., 67 ha; ejdv. 280, grv. 137); en gd. i Albæk (matr. nr. 10a) (14,1 tdr. hartk., 61 ha; ejdv. 250, grv. 116); en gd. i Vestrup (matr. nr. 2 a) (12,1 tdr. hartk., 55 ha; ejdv. 240, grv. 111).

A. so., der sa. m. Harridslev so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Støvring og Galten hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Borup so. So. udgør 4. udskrivningskr., 388. lægd og har sessionssted i Randers.

Den hvidkalkede, blytækte kirke består af kor og skib, tårn mod v. og et våbenhus ved s.siden. Kor og skib er fra romansk tid af limstenskvadre på sokkel m. skråkant og f.o. en rundbuefrise, der dog kun er bev. i koret, samt lisener ved hjørnerne. Sen. er murene blevet delvis omsat, navnlig i skibet, og en gesims af små røde sten påmuret. Af de opr. vinduer ses et i korgavlen, et i korets n.side samt to i skibets s.side, fremdraget ved en gennemgribende rest. af kirken 1937–38 (arkt. J. P. Hjersing); de fleste af disse vinduer har bev. den gl. træramme i lysningen. N.døren er tilmuret og sen. delvis ødelagt ved et nyere vindue; s.døren sidder i opr. leje, men er sen. omdannet m. en fladbue. En søjlefod, der tidl. fandtes i våbenhuset, kunne tyde på, at kirken har haft en søjleportal. – I det indre, hvor korbuen er bev., har koret, som ligger påfaldende skævt i forhold til skibets akse, i sengotisk tid fået krydshvælv. Ligeledes fra sengotisk tid er det brede v.tårn, opf. i blank mur af munkesten i munkeskifte, m. et hvælvet s. 779 underrum, som åbner sig mod skibet ved en rundbuet arkade, og m. et pyramidetag, i hvis vindfløj årst. 1750 hentyder til en reparation. Også det hvidkalkede våbenhus er fra middelalderens slutn., m. faste, murede bænke og høj kamtakket gavl. Skibet har i renæssancetiden fået en fladbuet tøndehvælving m. stikkapper (jf. Holbæk kirke i Rougsø hrd.), hvilende på murpiller m. enkle kapitælbånd. Ved rest. 1938 fremdroges i korbuen og korhvælvet en del sengotiske kalkmalerier, bl.a. m. en korsfæstelsesscene samt en del slægtsvåben (Bølle, Skade, Banner); også skibets vægge synes at have været dækket af kalkmalerier; således fremdroges ved s.siden et par helgeninder, Katharina og Elisabeth. Efter våbenskjoldene synes malerierne at stamme fra tiden o. 1490. – Det murede alterbord m. enkelt kors af eg er fra 1938. Det ældre altermaleri, Kristus i Emaus, malet 1864 af C. A. Schleisner, hænger nu på skibets n.væg. Prædikestolen, m. skåret årst. 1619, har søjler m. prydbælter og arkadefelter i opr. staffering, som blev genfremdraget 1937–38; i felterne er anbragt fru Kristence Vifferts slægtsvåben. Romansk granitfont m. dobbeltløver (Mackeprang.D. 272 f.) og dåbsfad m. årst. 1624. På skibets n.mur hænger en mindetavle over herredsfoged Peder Nielsen Østrup, † 1653, og hustru. Dørfløj m. gl. beslag ml. skib og våbenhus. Kirkeskib: Briggen »Peters Minde« fra ca. 1878. (J. P. Hjersing. A. Kirke, AarbRanders. 1942. 91–103).

Buggesholm hørte tidl. under Dronningborg rytterdistr., men købtes til selveje 1766. 1870 købtes den af Søren N. Skjødt til Skjødtsminde, hvis slægt den siden har tilhørt. 1932 overtoges den af Niels Skjødt.

Litt.: DStørreGde. 1. 342–43.

I Østrup har ligget en bispegd. Det var formodentlig her, at Århusbispen Svend 1191 fik helsot. O. 1205 stadfæstede Århusbispen, at en trediedel af tienden af bispegden i Ø. skulle tilfalde hr. Gødes præbende, hvilket pave Innocens III stadfæstede 1207. Flere bisper har udstedt breve fra gden. Af lensmænd på Ø. kendes: 1460–69 hr. Niels Christiernsen (Vinranke-Munk), der var svoger til bisp Jens Iversen (Lange), 1478–79 hans søn Jens Nielsen (Munk), 1491–1537 Jakob el. Joakim Lykke, en søsterson til bisp Eiler (Bølle) i Århus. Ø. kom derefter til kronen, forlenedes 1537 til Mourids v. Herlug og lagdes 1547 under Dronningborg len.

Voldstedet af Østrup ligger omtr. midt i Byen og gennemskæres af den saakaldte Borggyde. V.f. denne ligger en firesidet, lav Borgholm, hvis Voldgrav er bev. i N. og V. Graven synes at have fortsat sig Ø.f. Gyden omkr. en lavereliggende Plads, hvorpaa Nationalmus. 1913 foretog Prøvegravninger ved et Kælderfundament. Der fandtes et større, firsidet Rum (9 m i Ø.-V., 6 1/2 m i N.-S.), hvortil sluttede sig mindre Udbygninger paa N.- og V.siden, alt opf. af Kvadre og raa Kampesten samt Munkesten i sen. Middelalder. Ogsaa paa Borgholmen V.f. Gyden har der staaet Bygn., men Fundam. er saa godt som opryddede, da en Gd. er opf. paa Pladsen.

Litt.: Aage Sørensen. Ø., i AarbRanders. 1954. 34–51.

Niels Jonsen af Albæk nævnes 1374.

Albæk birk lå til den gl. bispegd. Østrup, der havde flg. jordegods: Albæk so., hvori Østrup lå, Mellerup so. m. Sæddegård, Lem by. Hertil hørte også en stor del af Støvring by samt vistnok Hedegård. Bispegden kom ved reformationen under kronen og var et særligt len, som i 1547 blev lagt under Dronningborg len. Albæk birk nævnes endnu 1655.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 284f., Aage Sørensen i AarbRanders. 1954. 34–51.

Skove: På skrænterne ned mod engene langs Randers fjord ligger den under Støvringgård Kloster hørende Østrup skov, 43 ha, samt mod n. en del af Sønderskov, der ligeledes hører under Støvringgård Kloster (jf. Støvring so. s. 784).

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været en runddysse, en langdysse (Stenhøj) og en høj (Grønhøj), alle under Østrup. – Ved Østrup skovs ø.ende er der en køkkenmødding.