Bjergby sogn

(B.-Mygdal kom.) omgives af Mygdal, Astrup, Skt. Olai, Tornby, Vidstrup, Horne og Asdal so. Den østl. del, egnen omkr. Bjergby, er et højtliggende bakkeland, hvori Vagthøj når 73 m, mens et punkt ved Nymark er 84 m. Denne del er kraftigt udmodelleret af erosionsrender og kløfter, mens den vestl. del af so., omkr. Snævre, er mere jævnt bakket og ikke så højtliggende. Jorderne er overvejende sandmuldede. Kun længst mod s., ml. Sakstrup og Varbro å, når den senglaciale yoldiaflade inden for so.s grænser. Jorderne her er temmelig sandede. Egl. skov findes ikke, men de stejleste bakkesider er træbevoksede. s. 198 Gennem so. går landevejen ml. Hjørring og Tværsted.

Areal i alt 1955: 1806 ha. Befolkning 1/10 1955: 910 indb. fordelt på 257 husstande. (1801: 375, 1850: 677, 1901: 822, 1930: 876).

I so. ligger Bjergby (1343 Byærby; u. 1798) m. kirke, præstegd., kom.kontor (opf. 1948), skole (opf. 1900), bibl. (opret. 1917, 3000 bd.), alderdomshjem (1960, arkt. N. Gaarden), idrætsplads, B.-Mygdal Spareog Laanekasse (opret. 1899); indskud 31/3 1959 0,9 mill. kr., reserver 77.000 kr.) og telf.central; Snævre (1419 Sne..ræ, 1482 Sneffuer; u. 1798) m. skole (ombyg. 1918) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Hvirrekær (u. 1798); Vestermark, landevejsbebyggelse med forsamlingshus (opf. 1918); Sakstrup (1419 Saxtorp; u. 1797–98); Nørmark; S. Ørnbøl (1638 Ønbøll; u. 1797); Krattet (1662 Kratted); Dal (1419 Bierbydal); Nørhede; Snævre Sønderhede; Snævre Ramsgde; Sønderhede; Hovbak andelsmejeri (opf. 1888, ombyg. 1936). – Gårde: Neder Dal m. maskinstat.; Pilgd. (1662 Pill Grd.); Kærgd.; Gammeljord.

B. so., der sa. m. Mygdal so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skt. Hans so. So. udgør 5. udskrivningskr., 491. lægd og har sessionssted i Hjørring.

Den højtliggende kirke, der syner vidt omkring, består af romansk kor og skib med nyere våbenhus mod n. Den romanske bygning er opført af granitkvadre på en sokkel, der i ø.partiet har stejl, kraftig skråkant og mod v. er fladere og smallere. Over den tilmurede s.dør, som 1637 endnu var åben (AarbVends. 1948. 108), sidder en tympanon med korslam, menneskeskikkelse og fugl (Mackeprang. J. G. 145f.), der 1729 henlå på kirkegården og antoges for en gravsten (AarbVends. 1920. 322). N.døren er udvidet, og dens tympanon med dragefigur (Mackeprang. D. 218f.) er indsat over våbenhusets dør. Af opr. vinduer er indvendig bev. korets store ø.vindue med kilestensstik, og i korets s.væg er indsat to rundbuede monolitoverliggere. Højt på skibets s.mur sidder en kvader med et meget stort, fremspringende mandshovede (Mackeprang. J. G. 322), efter overlevering kirkens bygherre el. mester. I det indre, der har bjælkelofter, er den runde korbue bev. med skråkantede karmsten. I 1700t. omsattes murene betydeligt – korgavlen 1772 med jerninitialer for Christoffer Rougtved og Else J. Seidelin, v.gavlen med top af tegl og svungne kamme 1782 med initialer for Pors Munch og Else J. Seidelin. På kirkens blytag har der if. en beskrivelse o. 1735 været en ejendommelig prydelse: en skytte med bøsse, hund, hjort og hare støbt i bly (AarbVends. 1920. 323). Bygn. er sidst hovedistandsat 1950 (arkt. L. Teschl). – Det kvadermurede alterbord var indtil 1950 dækket af en sjælden romansk alterbordsforside af eg, hvis felter efterligner de »gyldne« altres (Nørlund. Gyldne altre. 7f.), nu henstillet i koret. Altertavlen indeholder dele fra en ungrenæssancetavle, men er stærkt omdannet 1782 i forsinket akantusbarok med meget naturalistiske engle i vingerne. Det gl. storfelt, som havde udskåret krucifiks og malede fremstillinger af Moses og Johannes Døberen, erstattedes i slutn. af 1800t. med en kopi efter Carl Bloch’s Kristi opstandelse. Kalk fra slutningen af 1600t., stemplet af Chr. P. Lam, Sæby (Bøje 3167). Messingstager i senbarok. Romansk granitfont, halvkugleformet kumme på tovstavprydet pyramidestub-fod (Mackeprang. D. 149f.). Enkel prædikestol i renæssance o. 1600 med våben for Ove Lunge og Anne Sehested. Nyt stoleværk fra sidste istandsættelse. Klokken hænger i en klokkestabel på en gravhøj inden for kirkegårdens dige; den er støbt 1867 af B. S. Løw (AarbVends. 1936. 355). – Gravsten: 1) sgpr. Niels Pedersen, † 1624, og to hustruer; 2) degnen Bertel Pedersen, † 1705, med hustru og datter.

I so. nævnes 1662 gdene Bachen og Lund.

Fredede oldtidsminder: 8 høje, hvoraf flere er anselige: Vagthøj ved Sakstrup, Fællehøj og Skovhøj ved Nymark og en høj ved Gammeljord; klokkestablen på kirkegården står på en høj. Dernæst to stensatte jernaldergrave ved Bjergby og Sakstrup. – Sløjfet el. ødelagt: 31 høje. Fra en høj i Sakstrup stammer et fund med guldring fra ældre romertid. – Der er i so. gjort flere offer- el. depotfund fra stenalderen, således fra Sakstrup 7 tyknakkede økser, 4 spydspidser og 12 segle, ved Snævre et med 5 tyndnakkede økser og et med 5 segle og et spydspidsforarbejde. I en mose ved Varbrogård er fundet et stort antal lerkar fra keltisk jernalder. Ældre romertids stengrave er fundet ved Bjergby og Hvirrekær.

En af de første præster efter reformationen, Peter Vognfører, skal for trolddom være brændt på en høj i Mygdal so.

Genforeningssten rejst 1920 ud for Vestermark forsamlingshus. Befrielsessten sst.

I Bjergby so. fødtes 1685 historikeren Hans Gram (mindesten ved præstegården), 1857 frimenighedspræsten Niels Dael.

Litt.: C. Klitgaard. Et Julebesøg hos Bjergby Degn, AarbVends. V. 1923–24. 88–96. P. Christensen. Lidt om Lars Pilgaard i Snever og hans Brug, sst. 1928. 48–70.