Branderup sogn

omgives af Toftlund og Agerskov so. samt af Tønder a. (Nr. Løgum og Arrild so.). Branderup so. udgør den sydvestl. del af Toftlund bakkeø, der indtager største delen af arealet. Kun mod s. møder man randen af de store hedeflader, der falder i vestl. retning mod fladerne omkr. Brede å. Bakkeøens former er her noget større end i det n.for liggende Toftlund so. både i udstrækning og i højde. Mod nø. ligger således betydelige arealer ml. 60 og 75 m. Mod s. og v. aftager højden af kuplerne til ca. 40–50 m. Mod nv. ligger et lavere område, nemlig den lavning, hvori Fiskbæk løber. Grænsen ml. bakkeø og hedeflade er vel markeret, navnlig v.f. Branderup, hvor kuppelhøjderne overstiger 50 m, medens hedefladen ligger i en højde af ca. 25 m. So. har en del mindre lavninger m. fugtig, til dels vandlidende jordbund og langs bækkene, Fiskbæk og Smedebæk, forekommer s. 358 smalle engstrimler. So. rummer en del småskove og krat og i Mandbjerg skov en smuk bøgebevoksning, hvilket må sættes i forb. m. de relativt gunstige jordbundsforhold på bakkeøens højere partier omkr. Branderup, Rurup og Mandbjerg. Eng- og moseflader er for største delen under kultur, søer mangler.

Bebyggelsen samler sig i åbne landsbyer mod s. og v. So.s ydre dele har for største delen spredt bebyggelse, delvis i form af storgårde. Landevejen Åbenrå-Arrild-Skærbæk går gennem so. og ligeledes diagonalvejen Kolding-Tønder.

Areal i alt 1960: 2504 ha. Befolkning 26/9 1960: 780 indb. fordelt på 214 husstande (1860: 540, 1910: 717, 1921: 751, 1930: 840, 1955: 838 indb.). Efter erhverv fordelte befolkningen sig i flg. grupper: 440 levede af landbr. m.v., 133 af håndv. og industri, 46 af handel og omsætning i øvrigt, 35 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv, 3 af anden erhvervsvirksomhed og 89 af formue, rente, understøttelse olgn.; 13 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Branderup (*sidste halvdel af 1200t. Branthorp, o. 1330 Bramthorp; u. 1774 og 1806) m. kirke, præstegd., centralskole (B. so.s fællesskole, 500 m n.f. byen, opf. 1964, arkt. Villy G. Hansen og K. W. Orland), bibl. (i skolen; opret. 1920; 2200 bd.), forsamlingshus (opf. 1929), kom.kontor (indr. i nedlagt tysk skole 1964), sportsplads (ved skolen), filial af Toftlund Sparekasse, andelsmejeri (under Haderslev Vesteramts Mejeriselskab; opret. 1888, udv. 1964), rutebilstat., posteksp. og telf.central; Rurup (*1334 Runtorph, 1510 Rutorppe; u. 1775–78) m. forsamlingshus (opf. 1905, arkt. K. Nissen); den gl. skole er købt af firmaet Foss Kemi. – Saml. af gde og hse: Østermark; Branderup Mark; Branderup Kådnere; Mandbjerg (1545 Mandbjerg); Rurup Nørremark; Rurup Vestermark; Rundbjerg. – Gårde: Kærgd. (132 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 450, grv. 176); Mandbjerggd. (96 ha; ejdv. 325, grv. 128); Revslund (*1509 Reffslund (t); u. 1771 og 1778), to gde, hvoraf den ene har 85 ha, ejdv. 280, grv. 112; Branderup Mølle (*1474 Branderup m(h)ølle) m. dambrug, vandml. nedlagt; Skibelundgd.; Landsig; Kirkeskovgd.; Solbakken; Rojgd.; Edvardslund; Revsminde; Hjortlund; Stensgd.

B. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tørninglen provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Toftlund so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 148. lægd og har sessionssted i Toftlund.

Den højtliggende kirke består af romansk kor og apsis, sengotisk tårn i v. og renæssancevåbenhus af tegl foran s.døren. Den romanske bygn. er af granitkvadre på en sokkel m. lille hulkantprofil. Fra den i gotisk tid nedrevne apsis stammer sokkelkvadre under korets ø.gavl og krumhugne kvadre i sa. murs inderside. Et opr. vindue i korets n.mur samt to i skibets n.mur, hvis lysning dog er udv. Af skibets store, rundbuede døre er den sdr. i brug. Fra gotiske ombygninger stammer korets ø.gavl m. et lille, rigt falset vindue samt skibets v.gavl, af munketegl. Snævert Tørninglen-tårn af munkesten, skalmuret i s. og v. og m. kvadre fra apsis og v.gavl. N.- og ø.gavlen har tre rundbuede, stigende højblændinger ml. savskifter, de andre gavles blændinger er ændret. Opr. dør i v., hvis ydre form stammer fra rest. 1952. Tårnet er blytækt, resten af kirken har skifertag. Vindfløj 1847. Opr. tagværker af eg. S. f. den brede, runde korbue er en uregelmæssig niche; kor og skib har bjælkeloft. Det krydshvælvede tårnrum står i forb. m. skibet gennem en rundbuet arkade. – Alt inventaret er 1952 istandsat af P. Kr. Andersen. Foran det gotiske alterbord er foldeværksfyldinger fra tidl. degnestol. Den til sidestykkerne hørende forside m. malet kniplingsdug fra 1774 er nu i tårnrummet. Fra et tidl. alterbordspanel opbevares på Nationalmuseet fire delvis afhøvlede brædder m. gotisk foldeværk og rosetter. Gotisk skabsaltertavle o. 1475 m. to fløje; midtskabets Marias himmelkroning hænger nu på skibets v.væg, i stedet er på bagklædningen s. 359 1718 malet et ret håndværksmæssigt, allegorisk maleri; fra sa. tid er de udsavede topstykker. I fløjene apostle. Altersølv o. 1825. Barokke alterstager, skænket 1631 og 1650 af Jürgen Hansen. Romansk granitfont. Barokt fontelåg på loftet. Gotisk korbuekrucifiksgruppe o. 1400, værkstedsfællesskab m. Vonsbæk (s. 241) og Bevtoft (s. 372), Kristus m. stærkt lidende udtryk og krydslagte fødder, sidefigurerne er ret groftskårne. Prædikestol m. himmel m. reliefversaler: »Hans Outzen C Anno 1725 B«, sen repræsentant for Tøndertypen. Den har snosøjler og ottekantede fyldinger; barokstaffering fremdraget 1952, opgang gennem triumfmuren. Stolestadegavle svarende til Toftlunds 1731–33 (s. 355), dørene er fra 1762; præstekonestol øverst i n.siden m. reliefskåret 1740 og spejlmonogram for Ingeborg Freuchen. To små skamler, den ene m. årst. 1683. Fra præste- el. skriftestolen er bag alteret tre fyldinger m. renæssanceprofiler og rokokostaffering. Fyrreskab o. 1712, på loftet. Pulpitur 1724 langs skibets v.væg m. naive allegoriske malerier, barokstaffering. Orgel 1902 (Zachariassen, Århus). Ottekantet, jernbunden pengeblok fra slutn. af 1700t. Klingpung 1938. Lille barok lysekrone. En senmiddelald., skriftløs klokke (Uldall, 134) er omstøbt 1921. Forsv. epitaf over provst Michel Wulfdall, † 1667. På skibets n.væg marmortavle over de faldne 1914–18. Gravsten over Detlef Bagge † 1750, 5 1/2 år gl., i våbenhusets gulv.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 848–64.

På kgd. er bl.a. begr. gårdejeren og politikeren Anders Hørlück, † 1900.

Mandbjerg, tidl. domæne. Opr. en 6 ottings fæstegd., der efter Rurups brand 1719 udflyttedes af skovfoged og kirkeværge Mathies Jensen, hvis datter Ann 1721 blev g. m. Marten Petersen af Favsbøl i Uge so. Efter ham overtoges gden af svigersønnen, ligeledes skovfoged og kirkeværge, Thomas Jacobsen, 1789 af sønnen Nis Thomsen († 1806), som ved sit ægteskab erhvervede svigerfaderen Hans Petersens halve fæstegd., der blev sammenstykket med hans egen gd. Sa. m. svigerfaderen havde han 1787 købt Mandbjerg skov. Nis Thomsens enke Abel indgik 1814 ægteskab med Hans Rossen, der 1822 afstod gden til sin forgængers søn Thomas Nissen Fausbøll, der fra 1841 tillige var medejer af Branderup Ml. Hans efterfølger fra 1867, sønnen Marten Fausbøll, solgte 1906 den 281 ha store ejd. til den prøjsiske regering, der bortforpagtede den til Bernh. Kock fra Kiel. 1918 overtoges forpagtningen af H. L. Hansen, og ved forpagtningstidens udløb 1925 udstykkedes gden. 1926–27 oprettedes 10 husmandsbrug og frasolgtes nogle tillægsparceller, 62 ha skov overtoges af statsskovvæsenet og stamparcellen på 94 ha solgtes 1932 til Aksel Rolskov († 1960), hvis enke, fru A. Rolskov, nu ejer den. I Mandbjerg skov afholdtes i 1850’erne en række folkemøder.

Hovedbygningen, der er opf. 1909–10 af den prøjsiske stat som bol. for domæneforpagteren, er en anselig, grundmuret, hvidkalket villa i én etage over høj kælder. Mod den store have skyder en frontispice sig frem, og bygn. er afdækket m. et teglhængt mansardtag m. kvist.

Kærgård i Rurup. En i 1850 sammenstykket gd., der 1857 af Mikkel Madsen Dall solgtes til Alphonse d’Aubert fra Neustadt. 1873 købtes den af landdagsmand Anders Dons Hørlück (1836–1900), der i 1868 havde overtaget en del af sin faders, lærer og sognefoged Hans Hørlücks gd. i Rurup og nu sammenstykkede de to gde, så at ejd. fik et samlet areal på 150 ha. Niels Jokum Hørlück blev ejer 1900, Anders Dons Hørlück 1951. Den areal er nu 132 ha.

Hovedbygningen, opf. 1924, er en anselig, énetages rødstensbygn. m. gennemgående femfags frontispice i to etager, hvorover en lav trekantsfronton.

Branderup mølle. Vandmøllen nævnes 1582 som krongods. Fra da af og til 1839 var møllen bortforpagtet på livstid, men var alligevel i ca. 250 år i sa. slægt (Wolff-Hejsel). 1839 blev den ved auktion bortsolgt i arveforpagtning til Peter Nielsen fra Haderslev, der 1841 afstod den til Thomas Nissen Fausbøll fra Mandbjerg og Hans F. Wind fra Rurup; 1859 fik de den i selveje. Jørgen Fausbøl (1838–1918), der blev kendt som lokalhistoriker, overtog den 1865 og efter ham 1902 sønnen Thomas Nissen Fausbøl. 1908 blev møllen og dens 96 ha jordtilliggende overtaget af Marius Top. Siden 1926 ejes den af J. Thomsen.

1345 skænker Tyge Esbernsen til Løgum kloster sit gods i Branderup, som Tord Jensen beboede.

Der har i so. ligget en landsby Skovbøl (*1334 Schogbyll). Ridderen Jakob Roost skænkede 1334 bl.a. gods i denne by til klosteret i Løgum. – I Rurup har ligget en gd. Nørregd. (1701 Nørgaard), nedrevet 1872.

1599 var der i so. 11 hele fæstegde, 8 hele selvejergde og 1 halv fæstegd., alle under Nr. Rangstrup hrd. og Haderslev a. Hertil kom 1 toftemand, som »har noget stufjord og intet eng og tjener til Løgumkloster«. Også denne ejendom var tingpligtig under Nr. Rangstrup hrd. O. 1710 var der i so. flg. krongods under Haderslev a.: 3 helgde, 2 trekvartgde, 23 halvgde, 3 trediedelsgde, 5 kvartgde, 11 af disse var selvejergde, 25 fæstegde. Hertil kom 1 toftegods og 6 landbol. Ejendommene var ansat til 12 25/144 plov. O. 1825 var der i so. 4 helgde, 9 trekvartgde, 13 halvgde, 1 treottendedelsgd., 9 kvartgde, 3 sjettedelsgde, 3 ottendedelsgde, 11 kåd, hvoraf 1 under Løgumkloster. De var ansat til 1661 skattetdr. Udsæden i so. var: 133 tdr. rug, 107 tdr. havre og 33 tdr. byg. Kreaturholdet: 24 okser, 206 malkekøer, 197 ungkreaturer, 82 heste, 180 får og 44 svin. Oplysninger fra gden Mandbjerg synes dog at mangle (v. Rosen).

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Toftlund herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. Arrild so. i Hviding hrd. Branderup amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne Branderup (m. Revslund) og Rurup (m. Mandbjerg).

Personregisterdistr.: Til 1920 Toftlund, derefter eget personregisterdistr.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 106 da., 9 ty.; 1884: 88 da., 15 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 423 da., 34 ty. (tilrejsende 92 da., 13 ty.).

Ve de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 221 da., 0 ty., 1 S.; 11/4 1924: 194 da., 12 ty., 9 S.; 2/12 1926: 222 da., 10 ty., 14 S.; 24/4 1929: 217 da., 13 ty., 14 S.; 16/11 1932: 226 da., 15 ty., 51 S.; 22/10 1935: 235 da., 14 ty., 69 S.; 3/4 1939: 398 da., 18 ty.; 28/10 1947: 397 da., 9 ty.; 5/9 1950: 350 da., 0 ty.; 22/9 1953: 354 da., 10 ty.; 14/5 1957: 367 da., 11 ty.; 15/11 1960: 365 da., 12 ty.; 22/9 1964: 381 da., 12 ty.

Skove: Spredte skove, plantager og krat. Mandbjerg skov, 62 ha, tilh. staten (tidl. Mandbjerg domæne) og administreres under Lindet skovdistr., jf. Tønder a., Højrup so. I Mandbjerg skov holdtes i 1850’ erne en række meget besøgte folkefester (i Agerskov-Branderup so. var der allr. fra 1850’ernes beg. en grundtvigsk bevægelse, se ndf. s. 364). Branderup plantage, 19 ha, tilh. Nr. Rangstrup Herreds Plantningsforening. Enkelte gde har endv. mindre skovarealer.

Af fredede oldtidsminder er der kun to sammenhængende høje, den ene ret stor, s.f. Revslund; desuden har der været 3 nu sløjfede høje.

I B. so. fødtes 1836 gårdejeren og politikeren Anders Hørlück, 1864 redaktøren P. Simonsen, 1867 blindepædagogen A. F. Wiberg.

Litt.: J. Fausbøl. En Slægts Hist. i Rurup og Mandbjerg samt Fortællinger om Forholdene der, SdjyAarb. 1909. 23–78, 240–46. Sa. Minder fra Branderup So. og Roost. 1911. Præsteindberetn. fra 1768 i SdjyAarb. 1913. 261 f. Aug. F. Schmidt. Møderne i Mandbjerg Skov, SdjyM. 1946. 85–89. Vider. III. 7–9 og V. 205–07.