Bregnet sogn

(Thorsager-B. kom.) omgives af Djurs Sønder hrd. (Feldballe so.), Mols hrd. (Egens so.), Kalø vig samt Mørke og Thorsager so. Grænsen til Mols hrd. dannes af Koldå, og mod ø. strækker so. sig helt frem til den udtørrede Korupsø. Det stærkt bakkede terræn, der kulminerer i St. Bavnehøj (102 m) ved Rønde, er et led i den randmoræne, der i sin tid pressedes op af en istunge fra s. gennem Kalø vig, og et af smeltevandsafløbene herfra er den tunneldal, hvori nu Kubbro bæk løber til Kalø vig, dannende skel til Thorsager på et stykke. Den bugtede kystlinie bræmmes fl. st. af marint forland, hvortil også hører det drag, der forbinder Kalø m. fastlandet. De stedvis gode badestrande (Følle strand) og de smukke skovklædte bakker i s. (Hestehave, Ringelmose skov) har sa. m. de hist. minder (Kalø slotsruin) gjort egnen til et populært udflugts- og feriested. Bakkerne består mange steder af moræneler, og jorderne er derfor ganske gode. Gennem so. går hovedvej A 15 samt landeveje fra denne mod Ebeltoft og mod Randers.

Areal i alt 1961: 2320 ha. Befolkning 26/9 1960: 2240 indb. fordelt på 631 husstande (1801: 601, 1850: 763, 1901: 1332, 1930: 1616, 1955: 2094).

I so. Bregnet kirke (*1338 Bregentved, *1423 Bregneds Kirkegaard): byerne: Korup (*1427 Kordorp; u. 1791–92); Bjødstrup (*1491 Biørstrop; u. 1791–92) m. forskole (opf. 1860), afdelingsbibl., missionshus (opf. 1916, arkt. Ginnerup), mejeri og maskinfabr.; Følle (*1313 Følwik, Følwiik; u. 1782) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 229 indb. fordelt på 73 husstande – m. forskole (opf. 1924, arkt. Ginnerup), mindesten for Ivar Knudsen (1861–1920), lædervarefabr. og Dueholm s. 1030 planteskole; Rønde og det dermed sammenbyg. Gl. Rønde (*1338 Rinde, 1570 Rønde; u. 1791) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1384 indb. fordelt på 409 husstande (1930: 883, 1955: 1300). I de 3 bymæssige bebyggelser i Thorsager og Bregnet so. var erhvervsfordelingen 1950 flg.: 348 levede af landbrug m.v., 493 af håndværk og industri, 228 af handel og omsætning i øvrigt, 150 af transportvirksomhed, 132 af administration og liberale erhverv og 329 af aldersrente, pension, formue olgn.; 46 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. centralskole (købstadsordnet, opf. 1955, udv. 1961, arkt. Ali Rasmussen, Århus), privat mellemskole (opret. 1937) i forb. m. Rønde Artiums- og Præliminærkursus, Rønde højskole og efterskole (opret. 1937), handelsskole (opret. 1947), bibl. (opret. 1913, fra 1955 i centralskolen; 5900 bd.), missionshus (opf. 1955, arkt. A. V. Ravn, Grenå), »Arbejdsmændenes hus«, kom.kontor (opf. 1937 i forb. m. alderdomshjem), landpolitistat. (opf. 1956), Falcks Redningskorps, Zoneredningskorps, alderdomshjem (opf. 1937, arkt. Ali Rasmussen, Århus, 15 pl.), vandrerhjemmet Kalø (opf. 1939), stadion (anl. 1958 ved centralskolen), biograf (opf. 1947), Hotel Rønde (opf. 1856), cafeteria, filialer af Århus Privatbank (opret. 1917), Den danske Landmandsbank (opret. 1937) og Århus Landbosparekasse (opret. 1961), Rønde og Omegns Sparekasse (tidl. Thorsager Pastorats Spare- og Laanekasse; opret. 1868; 31/3 1962 var indskuddene 2,6 mill. kr., reserverne 157.000 kr.), andelsmejeri (Kalø Vig, opret. 1919 som fællesmejeri, fra 1925 andelsmejeri), savværk, 2 møbelfabr., rutebilstat., postkontor, telf.central og 3 minkfarme. – Saml. af gde og hse: Korslund; Nappedam ved Kalø vig m. privat hvilehjem (tidl. Kaløvig Badehotel opf. 1908, fra 1958 hvilehjem, udv. 1961, 29 pl.), Kalø landboskole (i tidl. Kalø Skovridergd.), anløbsbro, toldsted og Kalø Pavillon (opf. 1927). – s. 1031 Gårde: hovedgd. Kalø (*1320 Kalløff, 1340 Caluø; i alt 84,4 tdr. hartk., 833 ha, hvoraf 371 skov; ejdv. 4024, grv. 1371, heraf under hgd. 75,3 tdr. hartk., 434 ha; ejdv. 2500, grv. 841) m. Vildtbiologisk Stat. (opret. 1949) og Østjyske Kvægavlsforeningers afkomsprøvestat.; Røndegd. (13,7 tdr. hartk., 83 ha; ejdv. 360, grv. 170); Hannesminde. Ved Følle strand en del sommerhuse og et fredet (1936), kommunalt areal, der sikrer fri adgang til stranden.

B. so., der sa. m. Thorsager so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Øster Lisbjerg og Mols hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Thorsager so. So. udgør 4. udskrivningskr., 296. lægd og har sessionssted i Hornslet.

Kirken, der ligger ensomt og smukt, består af et hvælvet langhus m. tresidet ø.afslutn., tårn i v. og våbenhus i s., alt af munkesten og opf. i senmiddelalderen, mul. i Århusbispen Jens Iversen Langes tid (1449–82); hans kalkmalede våben ses på korpolygonens hvælv. Langhuset, som udvendig fagdeles af støttepiller, har kun s.vinduer; de nuv. er spidsbuede udvendig, et par sen. indhuggede i korets skrå vægge er fladrundbuede. S.døren er i brug, den fladbuede ndr. i spidst spejl tilmuret. Tårnet, der er lidt yngre end langhuset, blev opf. »styltet«, men sen. (1872?) er den høje, fladbuede v.åbning lukket og et tårnrum m. flad tøndehvælving indr.; ingen tårnbue til skibet. En vindeltrappe i s. giver adgang til de øvre stokv. Trappegavle i ø.-v. Bygn., der endnu præges af bygningsinsp. Walthers arb. 1872, er hvidkalket m. bly på langhuset og skifer på resten, rundbuede jernvinduer samt gulve af røde og gule mursten. – I korets to vinduer glasmalerier skænket 1906 af kirkeejerens fam. På kgd. ligkapel fra 1894. – Inventar: Hovedparten (alterbord, den solide alterskranke, prædikestolen, stolestaderne og salmenummertavlerne) stammer formentlig fra rest. 1872, alterbordet som i Skarresø, prædikestolen vel fra billedhugger N. W. Fjeldskovs billedskærerværksted (i renæssancestil m. indsnittede Thorvaldsenske evangelistfigurer i arkadefelterne fra værkstedet). Altertavlen er et maleri, Kristus på korset m. Maria, Maria Magdalene og (i baggrunden m. ryggen til) Johannes, sign. Sophus Schack 1860. Sengotiske alterstager hvilende på tre hunde. Romansk døbefont af granit (sa. værksted som fontene i Skødstrup s. 1048 og Egens s. 1009) m. dobbeltløver, af hvilke det ene par mødes i et pæreformet, det andet i et glorificeret hoved; rigt skulpteret fod (Mackeprang.D. 274). Sydty. dåbsfad o. 1575 m. syndefaldet og graverede (udslidte) våben og initialerne FS og EK. Orgel 1884 (6 stemmer) i tårnrum. Kirkeskib, 1935, tremastet fuldrigger, »Mindet«. Klokke skænket af legationsråd Martin Rücker Jenisch til Kalø 1898, da den forrige revnede og skænkedes til Nationalmuseet. Den er fra 1100t., en af de ældste i landet, og skriftløs (Uldall. 6,8,9). – Gravsten: Den i Trap 4. udg. VI. 689 omtalte sten fra beg. af 1700t. over ridefoged Jacob Jensen og hustru synes forsv. På kgd. sten (no. marmor) over proprietær Jens Jørgensen, 1754–1829, og hustru Kirstine f. Møller.

På kgd. er endv. bl.a. begr. lægen Johannes Liisberg, † 1893.

Kalø nævnes første gang 1314, da Erik Menved efter at have dæmpet bondeopstanden i Jylland lod opføre et befæstet slot her. Allr. 1320 blev det nedrevet som følge af bestemmelser i Christoffer II.s håndfæstning, men snart genopførtes det, og 1340 havde Claus Limbek K. som pantelen af de holstenske grever. Ved forliget i Spandau 1340 bestemtes, at Valdemar Atterdag skulle indløse Nørrejylland, og at K. m. fjerdedelen af provinsen skulle indløses først. Endnu 1348 sad Claus Limbek på K., men vist 1353 indløste Stig Andersen (Hvide) til Bjørnholm († 1369) slottet. Sen. pantsatte Valdemar Atterdag K. til bispen i Århus, men det indløstes 1407 af dronn. Margrethe. Af lensmænd på K. kendes hr. Gunner Jacobsen (1364), hr. Fikke Moltke (1365), Niels Muus (1369), Jens Pele (1370), hr. Jens Andersen Brok (1376 og 1379), Jep Truelsen, hr. Peder Mogensen (Glob) (1423 og 1433), Bo Høg (1439), Otte Nielsen Rosenkrantz til Bjørnholm (1439–77), Oluf Stigsen (1483), Oluf Friis (1484–99), Jep Krumpen (1503–05), Niels Clemmensen (1506–09), Erik Eriksen Banner (1514–54), Frantz Banner (1554–57), Jens Juel (1557–63), Jørgen Rosenkrantz til Rosenholm (1563–96), Henrik Lykke (1596–97), Henrik Below (1597–1607), Jørgen Skeel (1607–27), Christen Thomesen Sehested (1629–40), Just Høg (1640–47), Claus v. Ahlefeldt (1647–48), Gunde Rosenkrantz (1648–60) og Erik Rosenkrantz (1660–66). Bl. fogderne kan nævnes Erik Lunov (1446 og 1458), Niels Sørensen Juul (1461 og 1465) samt ovenn. Oluf Friis (1474 og endnu s. 1032 1495). Den 1518 tilfangetagne Gustav Vasa havde ophold på K., til han 1519 flygtede til Lybæk. 1660 inddroges lenet, men et af de nye amter blev kaldt K. a. Slottet m. ladegd. (106 tdr. hartk.) samt tiender og gods (1129 tdr. hartk.) forærede Fr. III. 1661 til Ulrik Frederik Gyldenløve, der 1670 atter mageskiftede godset til kronen, men 1672 sa. m. Vincens Hahn af Chr. V fik slotsbygn., som straks blev nedbrudt.

Kalø slotsruin, nu fredet, ligger på v.enden af en lille ø i bunden af Kalø vig, forbundet m. land ved en dæmning m. en omhyggeligt bygget, stensat vej, opr. afbrudt over et stykke, hvor der har været en vindebro. Herfra skråner terrænet jævnt mod nv., mod øens højeste, 22 m høje del, hvor borgen ligger. Midt på øen har en grav i n.-s., antagelig m. en vindebro, dannet en anden spærring; den ses endnu som to aflange damme. Inden for denne grav findes tomten af slottets slots- og ladegd. Herfra gik vejen langs gravens inderside op til et højtliggende plateau, »ridebanen«, der ligger lige s.f. borgen, skilt fra denne ved en dyb, tør grav, der til begge sider ender i de stejle skrænter mod havet. Borgens grundplan ses af fig., således som den tegner sig efter de mangeårige gravninger; kun det svære hovedtårn rager ca. 10 m til vejrs; ellers er der af bygn. kun fundamenterne og, i flere tilfælde, kældrene bev. Borgen består af smal forgård og en omtr. kvadratisk hovedgård; det hele måler ca. 80 m i n.-s. og 70 m i ø.-v. og er omgivet af en ringmur, der rejste sig fra stejlbrinkerne mod havet og fra graven i s. Ved forgården har der været et porthus. I hovedgården har der ligget bygninger langs indersiden af ringmuren: mod s. fruerstuefløjen, hvori sen. lensmandens bolig var, m. ret velbev. kælderrum, m. rester af brønde, skorsten og »hemmelighed«; mod v. et langt hus m. bryggers, stegers og bagers, og n. derfor et lille hønsehus, sen. omb. til vognhus og smedie; mod n. først et 20 m langt bindingsværkshus, »stuekonehuset« og lidt derfra en bygn. m. »skriverstuen«; mod ø. en 49 m lang bygn., opdelt i 5 rum; i det øvre stokv. skal der have været kapel, en sal og »Parisis kammer«, hvad det nu skal betyde. Endelig har vi, ved borgens sø.hjørne, det vældige tårn, kvadratisk, ca. 12 m på hver led, 10 m højt over gårdspladsen; det har haft kælder og desuden 3 stokv. m. smalle, skydeskåragtige vinduesåbninger; tårnet er, i modsætning til borgens andre bygn., der havde kassemur, helt opf. af mursten; 3. stokv. har været overhvælvet.

Hvad borgens bygningshist. angår, da indeholder den rester af bygn. af ret forsk. alder. Af Erik Menveds borg er der kun fundet sparsomme, ret dybtliggende rester: et hjørnetårn, et stykke ringmur og en udfaldsport mod nø. og en rest af et tårn ved hovedtårnet. Christoffer II måtte i sin håndfæstning forpligte sig til at nedbryde sin broders nye borge, og dette synes også at være sket med K. Det kom derefter i holstenernes besiddelse og var pantsat til Claus Limbek, der vistnok har påbeg. opbygningen af borgen. Men det var antagelig først Valdemar Atterdag, der skabte den store, stærke borg, efter at han 1343 var kommet i besiddelse af Nørrejylland. Først synes hovedtårnet at være bygget, dernæst ringmuren omkr. hovedgården og derefter fruerstuehusets østl. del og den lange ø.fløj; sen. kom fruerstuehusets vestl. del, stegerset og forgårdens ringmur; sen. er der naturligvis af forsk. lensmænd udf. byggearbejder.

Da Chr. V 1672 skænkede bygn. til Ulrik Fr. Gyldenløve og Vincents Hahn, blev slottet nedbrudt; en del af murværket, navnlig af den ydre skalmur af munkesten, blev ført til Kbh., hvor stenene blev brugt ved opførelsen af Charlottenborg, dog ikke i façaderne.

Ruinen smuldrede mere og mere hen, indtil Nationalmuseet 1903 begyndte at frigrave og restaurere ruinen, hvorved store dele af murværket måtte afdækkes med nye sten. Dette arb. blev gennem mange år ledet af Nationalmuseets arkt. C. M. Smidt, for hvem der 1950 blev rejst en mindesten ved opkørslen til borgen. Dæmningen, der af strøm og is efterhånden var helt ødelagt, er i de senere år blevet restaureret (afsluttet 1962).

I bunden af slotsruinens hovedtårn fandtes 1904 rester af en læderpung m. 66 hulpenninge fra Erik af Pommern og hansestæderne.

Ved Strandkanten NV.f. Kalødæmningen ligger Rester af et Jordværk Gravensholm el. Greveholm, en ca. 1 1/2 m høj Vold, der i Firkant omgiver en vandfyldt Sænkning og som selv begrænses af Sump og Vandgrave m. Spor af Yderdæmninger.

Den nuv. hovedgd. Kalø er slottets tidl. ladegd. Da kongen overtog den 1670, udlagdes den til ryttergods, men mageskiftedes 1690 (111 tdr. hartk.) m. hovedgårdsfrihed og en del gods for 470 tdr. hartk. gods på Fyn og i Jylland til grev Conrad Reventlow, der s.å. fik birkeret. s. 1034 1703 skødede han K. (111, 75 og 461 tdr. hartk.) samt Frisenvold og Løjstrup til sin svigerdatter grevinde Benedicte Margrethe Brockdorff, der 1731 sa. m. sin mand grev Christian Ditlev Reventlow opret. stamhuset Frisenvold, hvorunder K. (111, 147 og 477 tdr. hartk.) henlagdes. Ved dettes opløsning 1802 blev K. (111, 71 og 477 tdr. hartk.) for 217.000 rdl. skødet til kammerråd Morten Leemejer († 1819), hvis enke Mette Brendstrup († 1844) 1825 skødede K. for 80.000 rbdl. sølv til senator M. J. Jenisch i Hamburg. Den kom kort efter ved arv til sønnen senator M. J. Jenisch († 1857); 1881 overtoges den af baron M. R. v. Jenisch († 1924), derefter af hans enke og 1933 af sønnen baron Wilhelm v. Jenisch. 1945 konfiskeredes K. af staten som tyskejet ejd. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 404–06. Ejler Haugsted i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 74–84. C. M. Smidt. K., Nationalmus. A. 1932. 67–77. Sa. Udgravningen af K., smst. 1944. 88–98. Sa. K., AarbRanders. 1944. 5–35. E. Dröhse. K. Ruiner, smst. 1908. 119–40. Aage Sørensen. Af K. Slots Inventarium 1563, JySaml. 5. Rk. IV. 1. 1938. 290–96. Hans Stiesdal. K. slotsruin, Nationalmus. blå bøger. 1959.

Nogen egentlig hovedbygn. har der aldrig været på Kalø hovedgd., da her aldrig har boet herskab fast. I første halvdel af 1700t. opførte grevinde Benedicte Margrethe Reventlow en trefløjet bindingsværksbygn. i ét stokv. som bolig for insp., og det er denne, der, sen. ændret og udv., nu tjener som hovedbygn. Fra sa. periode stammer den store højrumslade, også af bindingsværk. 1898 lod baron M. R. v. Jenisch m. Hack Kampmann som arkt. s.f. haven opføre et jagthus som bolig for ejeren, når han opholdt sig på godset.

Kalø birk. Da Kalø slot og Thorsager birk m.m. (se under Thorsager so.) ved gavebrevet af 1/8 1661 blev overdraget til Ulrik Fr. Gyldenløve, blev det fastslået, at Kalø slot og ladegård samt alt det gods, U.F.G. fik ved gavebrevet, skulle høre under birket, som herefter blev kaldt Kalø birk. 1670 kom godset på ny under kronen, og 1686 hedder det, at birket kun bestod af ét so. 17/12 1687, jf. åbent brev af 13/3 1688, blev det forenet m. Djurs Sønder og Mols hrdr., men 11/1 1690, jf. skøde af 1/2 1690, fik Conrad Reventlow kgl. brev på den gl. birkefrihed til Kalø gd. og gods m. tilliggende jordegods m.m. Til birket skulle også høre alle de bønder, som »af alders tid« har været under Kalø birk, før kongen befalede, at de skulle ligge under hrd. Birket blev nedlagt 13/10 1819.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 205, 292f.

P. Chr. Jørgensen († 1864) sammenlagde 1830 2 gde (i alt 12 1/2 tdr. hartk.), som han havde købt for 1600 rbdl. sølv og 13 rbdl. sedler, og gav 1847 den nye gd. navnet Hannesminde. 1863 solgte han den for 22.661 rdl. og aftægt til sin søn Jens Jørgensen († 1911), som 1886 afhændede den (13 tdr. hartk.) for 70.000 kr. til forv. Michaelsen, som 1905 solgte den til Knud Just i Mørke. K. Wester solgte 1928 gden til N. Kudahl.

Litt.: DStørreGde. I. 403–04.

I Rønde havde kronen en gd. (nuv. Kappelgd.), der 1570 blev anvist som bol. for en residerende kapellan i Thorsager og Bregnet; han var tillige slotspræst på Kalø.

Hr. Stig Andersen (Hvide) mageskiftede 1338 sit gods i Bregnet, Rønde og Tykær (i Mørke so.) til greverne Gerhard III og Henrik II af Holsten.

Rønde højskole er opret. 1894 af Otto Laage m. Uffe Birkedal som forstander. Den blev 1897 købt af en kreds af Indre Mission, som indsatte K. Herskind som forstander; 1919 overtoges den af I. Herskind, medens K. Herskind († 1946) helligede sig det 1918 opret. studenter- og præliminærkursus, hvortil 1919 opførtes en ny bygn. i to stokv. m. sidefløj (arkt. Johs. Frederiksen) og 1953 endnu en ny bygning (arkt. A. V. Ravn); 1936 blev K. Herskinds svigersøn Johs. Mygind medforstander og 1945 forstander. Efter I. Herskind blev O. P. Madsen forstander for højskolen 1933–41, derefter H. Hansen Hauge 1941–51 og Jef Tange siden 1951; en ny elevfløj indviedes 1962, så højskolen nu har plads til 90 elever.

En hellig kilde, Tobiæ el. Tørres kilde, fandtes ved s.siden af landevejen nær B. kirke; den skal have været god for øjensvage (Schmidt.DH. 145). Se i øvrigt om kilden og nogle dermed sammenhørende stednavne Aa. Sørensen i AarbRanders. 1933. 91 ff.

En genforeningssten fra en ødelagt dysse er 1920 rejst i Rønde højskoles have. En buste af Martin Luther (billedhugger Chr. Madsen) er 1962 rejst i højskolens have.

Skove: En del skov. Hestehaven (1664 Hesthaffuen), 176 ha, og Ringelmose skov (1664 Ringe Moesze) m. partiet Kohave (1664 Koffhauffuen), 164 ha, indgår i Kalø skovdistr., der desuden s. 1035 omfatter Klokkerholm skov, 31 ha, i Thorsager so. Skovdistriktets samlede areal er 371 ha, hvoraf 350 ha er bevokset m. flg. træarter: bøg 173 ha, andet løvtræ 54 ha og nåletræ 123 ha. Terrænet i de nævnte skove er kuperet m. fald mod havet. Jordbunden er af udmærket beskaffenhed, lermuldet m. kalkunderlag. God muld de fleste steder. Vækstbetingelserne er gode for løvtræ, mindre gode for nåletræ. Bøgen findes i smukke bevoksninger af høje, slanke, velformede træer m. stålgrå bark. Kalø skovdistr. under Kalø gods var gennem en lang årrække på ty. hænder, men blev efter besættelsestidens ophør 1945 beslaglagt af den da. stat og underlagt jordlovsudvalgets administration. Siden 1948 er det for en 16-årig periode bortforpagtet til jagtrådet på jagtfondens vegne sa. m. den øvr. del af godset, og der er opret. en jagtgd. m. den hovedopgave at anstifte undersøgelser og forsøg vedrørende vildtarterne i Danmark, og hvilke foranstaltninger, der bør træffes for at bevare den danske vildtbestand. Undersøgelserne og forsøgene forestås af den på Kalø opret. vildtbiologiske station under hensyn til en i øvrigt økon. forsvarlig drift af de under Kalø hørende landbrug og skovbrug. I tilknytning til jagtgården drives en jægerskole, der årl. uddanner ca. 4 skytter. Den lille Bjødstrup skov er opdelt i få parceller, tilh. gde i so.

Litt.: Politikens håndbogsserie. Jeg er jæger. 1959. 383–93.

Fredede oldtidsminder: 5 runddysser, 11 langdysser, 5 dyssekamre, en jættestue, 2 mere ubest. stenkamre, 3 hellekister, 20 høje og 4 røser. Af denne ualm. store samling stengrave skal fremhæves: Ved Følle en runddysse og en langdysse m. 3 kamre, sammenbyggede, men uden dæksten over kamrene; ved Kalø skovridergård en smuk runddysse m. dæksten, langdysser ved Kalø hovedgård og i Kalø skov m. dæksten over kamrene. Ved Åkærlund ved Følle resterne af en jættestue, hvori der er fundet en del lerkar og ravperler. Af højene skal fremhæves den store, højtliggende Store Bavnehøj oven over Rønde by og den også anselige Lille Bavnehøj; ved Følle ligger de tre ret anselige Mørke høje. – Sløjfet el. ødelagt: 6 runddysser, 2 langdysser, et dyssekammer, 74 høje og 3 røser. – En ældre romertidsgrav ved Kalø indeholdt 2 bronzekar. En brønd, omsat m. en udhulet egestamme, er fundet på en mark ved Følle.

I B. so. fødtes 1574 rigsråden og teologen Holger Rosenkrantz, 1590 lensmanden og godsejeren Oluf Parsberg, 1861 maskinkonstruktøren Ivar Knudsen, 1865 geografisk rejsende Ole Olufsen.

Litt.: N. Bjerggaard. Rønde, i Jydske Byer og deres Mænd. XI. 1918. Thøger Jensen. Følle for en Menneskealder siden, ØstjyHj. 1949. 147–50. Marie Rasmussen. Følle – en driftig landsby, smst. 151–56. Poul Rasmussen. Gaardene i Følle før 1688, smst. 157–60. Peter Sørensen. Slægten Jørgensen fra Følle, smst. 162–66.