Bregninge sogn

(B.-Bjergsted kom.) omgives af Føllenslev, Særslev, Bjergsted, Viskinge og Værslev so., Saltbæk vig, Ars hrd. (Kalundborg kbst.) samt Sejerøbugten. I den nordøstl. del af so. fremtræder istidslandskabet som et uregelmæssigt bakket terræn, der ved Højsted når indtil 78 m o.h., og hvor overfladen fortrinsvis er af leret beskaffenhed undtagen ø.f. Eskebjerg, hvor der optræder lagdelt sand. Imod sv. begrænses istidslandskabet af en bugtet, men som oftest tydeligt markeret skrænt (fx. Dalskov bakker) af en lavtliggende, næsten flad grusslette, der af oprindelse er en hedeslette, hvorover vandet i istiden er strømmet i nordvestl. retning. Hedesletten fortsætter ud under Saltbæk vig, og ned i den har Bregninge å skåret sin fladbundede dal. Efter istiden har hedeslettens nordvestl. partier været sænket under havet (bl.a. Arnakkebugt), men atter hævet, og det marine forland er yderligere forøget med ca. 460 ha ved Saltbæk vigs inddæmning og delvise udpumpning. Marint forland er også det flyvesandsdækkede og lyngbevoksede Vesterlyng, der i n. forlænger sig i en kompliceret oddedannelse (Stold og Ægholm), hvorved Tranevejle er dannet. Ml. Vesterlyng og Saltbæk vig skyder istidslandskabet sig frem som en halvø, Alleshave, med en småbakket, leret overflade. So. gennemskæres af jernbanen Hørve-Værslev, med stat. i Eskebjerg og Alleshave og trinbræt i Kaldred, og af hovedvej 4 (Holbæk-Kalundborg).

Areal i alt 1950: 4822 ha. Befolkning 7/11 1950: 1715 indb. fordelt på 513 husstande. (1801: 950, 1850: 1670, 1901: 1755, 1930: 2032).

I sognet byerne: Bregninge (o. 1370 Breghninggæ; u. 1799) med kirke, præstegd. (opf. 1866), skole (opf. 1907, arkt. A. Bentsen), missionshus (opf. 1932), lynfrysningsanlæg og destruktionsanstalt; Kaldred (Kaltred, o. 1370 Kaldruthæ; u. 1790) med skole (opf. 1927, arkt. Aage Herløw, Kbh.) og trinbræt; Torpe (1369 Thorpe; u. 1801); Hagendrup (o. 1370 Hakundorp; u. 1795) med ml. (ude af drift) og brødfabrik; Højsted (navneforandring 1925 fra Rumperup, *1355 Rumperop; u. 1798) med skole (opf. 1860), alderdomshjem (indrettet 1934 i den tidl., 1867 opf. fattiggd.; 14 pl.) og kommunekontor; Eskebjerg (o. 1370 Esgebyergh; u. 1802) med kapellanbol., skole (opf. 1909; arkt. A. Bentsen), sognebibl. (1942; 2045 bd.), missionshus (Tabor, opf. 1885), forsamlingshus (opf. 1889), bankfilial, andelsmejeri (ved Alleshave stat.), pelsfarm, jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Gammelrand (*1371 Gamlæraand); Alleshave (*1231 Aluærshaghæ; u. 1800) med kirke, skole (opf. 1834), jernbanestat. og post- og telegraf-eksp.; Kirkevang; Eskebjerg Vesterlyng; Eskebjerg Enghave; Nyløkke; Kulbjerg; Galtebjerg med sommerhusbebyggelse; Sultenkrog; L. Bregninge; en del af Dejgvad; Højsted Overdrev; Hagendrup Overdrev. – Gårde: Kaldredgd. (15,7 tdr. hartk., 156 ha; ejdsk. 190, grv. 92); Torpegd. (12,4 tdr. hartk., 93 ha; ejdsk. 132, grv. 89); Bregningegd. (12,1 tdr. hartk., 103 ha; ejdsk. 195, grv. 106); Olstrupgd. (o. 1370 Olefstorp); Vilhelmshøj med svineavlsstat.; Gammelrandgd.; Vesterhavegd.; Råbehøjgd.; Myretyggegd.; Torpelund; Olstrupgd.; Arnakke.

B. so., der sa.m. Bjergsted so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Føllenslev so., dog under amtets 4. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 367. lægd. So. har sessionssted i Kalundborg.

Den store, rødkalkede kirke består nu af tårn i v., langt skib, kor med sakristi mod n., samt 2 våbenhuse. Den opr. romanske bygn. bestod af kor med flad altervæg og skib (2/3 af det nuv.) opf. af kampesten. I koret findes 2 tilmurede, romanske vinduer, et på ø.muren bag alteret, et på n.muren. Skibet har spor af 3 romanske vinduer, de 2 på n.siden. Af de opr. døre er den nordre, nu kirkens hovedindgang, bevaret, mens den søndre forsvandt ved gennembrydning af muren ind til det søndre våbenhus el. kapel. Endnu i romansk tid, antagelig i 1200t., forlængedes skibet mod v., hvorved de 2 opr. indgange kom til at sidde midt på skibets flankemure. O. 1400 overhvælvedes skib og kor, et fag i koret, 4 i skibet. Sakristiet, i hvis mur der er indmuret et gotisk monstransskab, er bygget o. 1425. Fra 1400t. skriver sig også de 2 våbenhuse, hvoraf det søndre, der sen. kaldtes Gammelrandkapellet, mulig altid har været et kapel; det er overhvælvet, står ved en spidsbuet arkade i forb. m. skibet og har vistnok været anvendt til præstebegravelser (Pont.Atlas. VI. 222). Fra seneste middelalder stammer tårnet. Alle tilbygn. har kamtakkede gavle med blændinger. Af kirkens mange kalkmalerier er de ældste, en frise med skabelsesbilleder på n.muren, fra senromansk tid el. henimod 1300. Fra o. 1400 er malerierne på skibets hvælvinger, hvoraf kun de 2 midterste fag er afdækket; de har bl.a. fremstillinger af lykkehjulet og de 3 levende konger, der møder 3 dødninge, og er beslægtede med den s.k. Isefjordsskole (Poul Nørlund i Aarb Holbæk. 1923. 69–74). Sakristiets hvælving og vægge er dekoreret med billeder fra den hellige Katharinas historie; de stammer fra tiden o. 1425. Det murede alterbord har forsidepanel fra 1578. Altertavlen er barok, skåret af Lorentz Jørgensen 1654, opr. på Dragsholm. De ældste vasa sacra skal efter sagnet, formentlig under svenskekrigen 1658–60, være indmuret i kirken, uden at de sen. har kunnet findes igen. Den meget store font af kalksten er et importeret gotlandsk arb.; den står nu i tårnrummet; dåbsfadet har på undersiden en indskrift: Bregninge kirkes døbefad, stjålet og genfundet 1787. Et sengotisk korbuekrucifiks er nu ophængt i sydkapellet. Stolestader og prædikestol er nye (arkt. Aage Herløw 1925); en ældre prædikestol i senempire henligger på våbenhusets loft. I sakristiet og våbenhuset er der senmiddelald., jernbundne døre. Klokkerne er nye, fra 1835 og 1870. I våbenhuset findes ligsten over sgpr. Otto Wilsbech, † 1777, og over dennes halvbroder Chr. Larsen, † 1748 s. 521 (C. F. Nielsen i Kirkehist. Saml. 2. R. VI. 414). Kirken er rest. 1941 og 1951, sidste gang af arkt. Marinus Andersen. På tårndøren mindeplade over ringeren Chr. Nielsen, † 1911. – På kgd. begr. provst J. C. Evensen, † 1904, indremissionær Hans Sørensen, † 1908.

Filialkirken i Alleshave er opf. 1928 (indviet 9/12), arkt. Aage Herløw, bygningssum 21.000 kr.; uden tårn; altertavle af træ, rødbrun, dekoreret med vinranker og -klaser; freskomaleri (opstandelsen) i koret af R. Rud-Petersen. Kgd. Ved kirken er ansat en kaldskapellan.

Kaldredgård blev oprettet af gehejmeråd Georg Flemming Lerche til Lerchenborg af gde i Kaldred efter kgl. bev. 18/8 1789 til et schæferi. – Her fødtes 1826 sprogforskeren Folmer Dyrlund.

Gammelrand var 1688 en landsby med 6 gde og et hus. 1721 blev den som lotterigevinst vundet af regeringsråd Jacob Johan Wasmar i Glückstadt med ret til at oprette en hovedgd. af byen. Gevinsten købtes af generalfiskal Troels Smith († 1730). 1733 købte Paul Friderich Spleth G. og Davrup af boet. Hovedgårdstaksten var på 15 tdr. hartk., men bøndergdene var endnu ikke nedbrudt. Spleth solgte s.å. G. til Friderich Adeler til Gundetved, der 1735 lod gårdene nedbryde og lagde dem under den nyoprettede hovedgd. Algestrup.

Skove: Bortset fra enkelte mindre skove og plantager er so. skovløst, men endnu så sent som o. 1660 var der dog noget skov, idet der i Kaldredlund under Svenskekrigen blev hugget 500 ege.

Fredede oldtidsminder: Ved Olstrupgård og Hagendrup dyssekamre, det sidstnævnte med dæksten. Langdysser findes ved Eskebjerg og på Vesterlyngen, begge med dæksten på plads. Af høje er der 23, hvoraf de 16, hovedsagelig mindre høje, på Vesterlyngen; blandt de andre skal nævnes den store Bavnen ved Eskebjerg og Spodsbjerg ved Hagendrup. På Vesterlyngen en stenkreds. – Sløjfet el. ødelagt: 3 runddysser, 2 langdysser, et dyssekammer, en jættestue (ved Olstrupgd.; har givet et meget betydeligt fund af flintsager, rav og keramik) og ikke mindre end 137 høje, hvoraf de allerfleste har ligget på det høje land, medens der kun har været ganske få på det lave, grusede terræn, der strækker sig fra Saltbæk vig over Kaldred, Torpe, Bregninge og Gammelrand. I et par af højene er fundet hellekister med flintdolke, i andre fund fra ældre og yngre bronzealder. – I det mosedrag, der strækker sig forbi B. og Gammelrand, er fundet ret mange oldsager, bl.a. flere fra maglemosetid. Ved Ondebæk ved Vesterlyngen er gjort et større bopladsfund fra den ældste kystkultur, og på Vesterlyngen er der flere steder, bl.a. på Stold, fundet bopladser fra ertebøllekulturen, ligesom der er flere fra yngre stenalder, især dolktid. Fra den ældste bronzealder haves et betydeligt depotfund af 9 massive skafthulsøkser af bronze fra Højsted. Fra Hagendrup stammer et ejendommeligt stykke af en guldbelagt bronzehjelm, fra Højsted en bronzekasserolle fra ældre romersk jernalder.

Olstrup henregnedes i 1600t. til Vallekilde sogn.

Julius Ifversen var sgpr. i Bregninge-Bjergsted 1907–27.

Litt.: Chr. Olsen i AarbHolbæk. 1923. 135–244.