Butterup sogn

(B.-Tuse kom.) omgives af Søstrup og Nr. Jernløse so. samt Tuse hrd. (Mørkøv, Kundby og Tuse so.). Den midterste del af so. er en svagt hvælvet kuppel (højeste punkt 26 m), der i n. sænker sig ned mod sammenløbet ml. Tuse å (reguleret og uddybet 1941) og Kalveå, der danner henh. v.- og n.grænsen. Mod s. sænker terrænet sig ned til det sumpede skov- og engrige område omkr. Løvenborg slot (Kohave, Storenge og Nørremose). Andre engstrækninger ligger ved Tuse å (Ellinge Enghave). I øvrigt er jordbunden på morænen overvejende sandet. Bortset fra nævnte Kohave er so. skovløst. Gennem so. går jernbanen Holbæk-Kalundborg.

Areal i alt 1950: 842 ha. Befolkning 7/11 1950: 340 indb. fordelt på 97 husstande. (1801: 281, 1850: 401, 1901: 359, 1930: 414).

I sognet byen: Butterup (o. 1370 Buttorp; u. 1798) med kirke, præstegd., skole og motorml. – Saml. af gde og hse: Møsthuse (Munkehuse), Teglværkshuse og Løvenborgallé (udstykning fra Løvenborg). – Gårde: Hovedgd. Løvenborg (94,7 tdr. hartk., 800 ha (heraf i B. so. 340), hvoraf 497 ha skov; ejdsk. 1002, grv. 650; heraf hovedgd. 65,4 tdr. hartk., 300 ha; ejdsk. 585, grv. 370)); Severinsminde (28,7 tdr. hartk., 159 ha; ejdsk. 338, grv. 222).

B. so., der sa.m. Tuse so. i Tuse hrd. udgør eet pastorat og een sognekom., har tingsted i Holbæk og hører under 12. retskr. (Holbæk), 9. politikr. (Holbæk), Holbæk amtsstuedistrikt, Holbæk lægekr., 12. skattekr. (Holbæk), og 15. skyldkr. (Holbæk amtr.kr.), amtets 1. folketingsvalgkr., dets 1. forligskr. og 2. udskrivningskr., hvoraf det udgør 29. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.

Kirkens romanske del, apsis, kor og skib, er opført af rå, kløvet kamp blandet med lidt frådsten, og den har dobbeltsokkel af granit (rundstav over skråkant). S.døren er i brug, den nordre og flere opr. vinduer tilmuret; triumfbuen m. omløbende kragbånd er noget ødelagt. Apsiden har opr. halvkuppelhvælv, og i skibet er der rester af romanske loftsbjælker. To sengotiske tilbygn., våbenhus (m. asymmetrisk anbragt dør) af munkesten og v.forlængelse af kamp, frådsten og tegl; v.forlængelsen m. trappehus i n. og samtidig krydshvælving har tag fælles med skibet, men er sikkert underdelen af et påbegyndt tårn (sandsynligvis p.gr. af det manglende tårn har B. fået navnet »den usynlige kirke«). I forlængelsens kamtakkede v.gavl er der et glamhul og i taget kviste mod s. og n. – Skibets overvægge har rester af kalkmalerier.

Alterbordspanel, sikkert samtidigt med den senrenæssance altertavle 1625, fra sa. værksted som Sdr. Asmindrup, m. udsk. våben for Hans Barnekow til Løvenborg og hustru, i sidefelterne opr. malerier (dyder), i midtfeltet maleri: gravlæggelsen, sign. J. J. Fyhn 1817 s. 384 (sgpr. i Nr. Jernløse 1824–60). Sengotiske alterstager. Smedejerns alterskranke m. spejlmonogram for Herman Løvenskjold til Løvenborg, † 1750. Unggotisk, gotlandsk kalkstensfont. Barokt korbuekrucifiks over en tværbjælke, if. indskr. skåret og skænket af Lorentz Jørgensen (»konstriig Lorentz bilthugger«) og stafferet 1670. Barok prædikestol 1660 af Lorentz Jørgensen m. relieffer og dydehermer. Ungrenæssance herskabsstol 1563 m. våben for Hans Barnekow og hustru Mette Oxe. Nordsidens stolestader samtidige m. denne, s.sidens lidt yngre. Præstestol 1636. To klokker: 1) 1425 (Hinricus Nicolai, Uldall. 81), 2) 1614. Epitaf (kalkmalet indskr.) over prokurator og kæmner Jacob Pradt, † 1666, i tårnbuen, malet trætavle over sgpr. Mads Jensen Pradt, † 1693, og hustru Ingeborg Nielsdatter, † 1670. Gravsten over sgpr. Niels Lauritsen (Holbech), † 1665, i våbenhuset. På kgd. begr. gartner J. H. Scherg, † 1804.

Løvenborg hed opr. Ellinge. Det var en landsby, som Absalon skænkede til Sorø kloster, hvorfra den kom til Roskildebispen. O. 1370 havde den en curia principalis. 1331, 1371 og 1384 nævnes Jacob Mogensen til E. 1372 Peder Ebbesen til E. 1390 pantsætter fru Gertrud Pedersdatter Grubbe, Barnum Eriksens enke, E. og E. mølle til sin svigersøn Gevert Bydelsbak. 1408 afstår hans enke, Kirstine Eriksdatter E. og E. mølle til dronning Margrete. 1412 nævnes Herman van Ørtz til, E. og o. 1430 Ulrik Serlin (Zernin). Anders Pedersen (Jernskæg) er bispelensmand 1441 og 1468. Hans søn, Mikkel Andersen, der var fader til den bekendte Edele Jernskæg, nævnes 1489 og 1502. Albrekt Jepsen Ravensberg var sidste bispelensmand på E. Hans enke Sophie Podebusk havde den til 1540. Dorte Sehested havde den som kronlen 1541–44, og Peder Godske 1544–47. Dette år købte Hans Barnekow E.; han gav den navnet Birkholm. Efter hans død 1559 havde enken Mette Oxe den til 1582, og derefter sønnerne Johannes († 1603) og Christian († 1612). Enken Margrete Brahe og sønnerne ejede den derefter. Hans Barnekow solgte den 1630 til Malte Juul († 1648), der flyttede gården til dens nuv. plads, byggede ny hovedbygn. og udvidede den ved at nedlægge 7 gde af Ellinge by. Enken Anne Ramel beholdt den til sin død 1661, da den tilfaldt svigersønnen Maurits Putbus til Einsidelsborg. Han solgte den til Frederik baron Vittinghof kaldet Scheel til Scheelenborg. 1688 havde B. 80 tdr. hartk. og 196 tdr. land under plov. F. Vittinghof døde 1691, og svigersønnen baron Schack-Brockdorff fik B., som han 1693 udvidede med jorden fra Ellinges sidste 5 gde og 1 gd. fra Regstrup; desuden lagde han Æbeltveds jord under B. Schack-Brockdorff døde 1731, og enken fik gården, som hun 1732 overlod til sønnen Fr. Brockdorff, der 1735 pantsatte den til hofmester Alexander Frederik v. Møsting, hvis arvinger ved auktion 1738 solgte den til den rige no. bjergværksejer Herman Leopoldus, der s.å. blev adlet med navnet Løvenskiold. Sønnen gehejmerd. Severin Løvenskiold fik gården 1750. Han købte Vognserup og fik 1766 oprettet de to gde til stamhuset Løvenborg, 1773 ophøjet til baroni. Efter hans død 1776 beholdt enken Magdalene Charlotte Hedevig v. Numsen L. til 1789, da hun overdrog den til sin søn, amtmand Carl Michael Herman Løvenskiold († 1807), som gjorde meget for godset bl.a. ved bøndergodsets udskiftning. Han efterfulgtes af sønnen Carl Løvenskiold († 1831) og denne igen af sønnen Herman Løvenskiold († 1877). Under dennes søn Herman Frederik Løvenskiold († 1917) var godset under administration.

Det arvedes af brodersønnen, hofjægerm., legationsråd, baron Carl Løvenskiold. I hans besiddertid fandt lensafløsningen sted, hvorved der udstykkedes jord fra hovedgården (140 ha), Vognserup og Minnislyst, hvorpå hovedparcellerne af de to sidste bortsolgtes. Efter baron Løvenskiolds død 1938 solgtes L. til C. C. greve Ahlefeldt-Laurvig, Hjortholm, for 912,300 kr.

Godsarkiv LAS. – Litt.: Louis Bobé i DSlHerreg. I. 1944. 461–74. Sa. i AarbHolbæk. 1939. 5–48.

L. ligger på en lille holm, som på de tre sider er omgivet af enge og moser (levninger af en vig fra Holbæk fjord). Såvel hovedbygn. som ladebygn. er opf. på 30-årskrigens tid. Ladebygningens nu ændrede gavle bærer navnetrækket på bygherren, Malte Juul, og hans hustru Anne Ramel, og årst. 1634, og da begge bygningskomplekserne er opf. af sa. materiale, må de på det nærmeste være samtidige. Hovedbygn., som opr. var planlagt som et firefløjet anlæg, er opf. på en sokkel af granitkvadre, og herover står murenes røde sten varmt rødkalkede med hvide gesimser, og således har bygningen stået siden 1739, ja, den har måske været overkalket fra første færd. Over borggraven fører en bro, som hviler på grundmurede piller. Her var endnu til midten af 1700t. en »italiensk« vindelbro i st.f. den midterste brobue. Man kommer ind i borggården gennem en fladbuet hvælvet port, hvis sandstensportal er s. 385 prydet med bygherrens våben og to romerske krigere ml. barokke og korinthiske søjler. Portfløjen, som opr. kun var et stokv. høj, er flankeret af de højere sidefløjes svungne kamgavle, og på yderhjørnerne af disse står to ottekantede hjørnetårne, som nu er tækket med skifer forneden og kobber foroven, men opr. med spån og bly. (Fornyede i 1700t. og sen.). 1853 opførtes en tilbygn. til den østl. del af s.fløjen med endnu et hjørnetårn i Rosenborgstil, og fra den nyeste tid stammer trappetårnet inde i gårdens nv. hjørne. I det indre findes enkelte hvælvede rum i kælder, portfløje og det ndr. tårn fra bygningens ældste tid, men i øvrigt er der sket store omdannelser flere gange i 1700t., da sidefløjene blev indr. til herskabsbolig efter tidens smag. De fleste værelser har pragtfulde stuklofter uden ornamenter, men i det sdr. hjørnetårn er både væggene og loftet dekoreret med elegante rokokoornamenter i stuk. Kakkelovnene stammer fra Ulefos og Holden jernværker i Norge; en enkelt er fra 1730erne, de fleste fra 1760erne med usædvanlig elegante rokokoprydelser. Store dele af det smukke haveanlæg i fr. stil er endnu bev. (Vilh. Lorenzen i Danske Herregaardshaver. 11. 1936. C. Elling smst. 15. 1939. Sa. Da. romantiske Haver. 1942), og fra havens sen. periode stammer en pavillon i Liselundstil fra 1841 og et samtidigt kapel. I haven mindesten (1748) for dens anlægger gartner J. H. Scherg († 1804) og for Anna Maria Køster († 1775, enke efter generalmajor J. B. Descarrières de Longueville, † 1766).

Litt.: C. A. Jensen i Arch. 20/1 1906.

Severinsminde, opret. 1799, se ndf., blev bortsolgt fra Løvenborg 1918 til Harald Groth Teisen († 1941), hvis enke nu ejer den.

I so. har ligget en hovedgd. Æbeltved (1384 Æbblethwet). Den tilhørte 1382 Niels Jacobsen Bille. 1413 tilfaldt den Oluf Bille. 1465 tilhører den Torben Bille til Abrahamstrup. 1492 får dennes enke Cecilie Aagesdatter Æ., 1507 synes den at tilfalde Steen Bille. Sen. blev den ladegd. under Birkholm, 1688 19 tdr. hartk., 1799 oprettedes den atter til en selvstændig gd., det nuv. Severinsminde, der udvidedes med jord fra Butterup og Tuse.

I en lav, udjævnet højning v.f. Severinsminde umiddelbart ved Kalveå skal der o. 1860 være fundet mange munkesten og firkantede, glaserede tagsten. Der spores nu intet på stedet.

Skove: En del af Løvenborg Hegn (ca. 50 ha), herunder Kohave ligger i B. so., mens resten, Kildeskov, hører til naboso. Nr. Jernløse. Skoven omslutter delvis Løvenborg mod ø. og n., mens herregården på de øvr. sider omgives af eng- og mosearealer. Terrænet i skoven er fladt, og trævæksten dannes overvejende af forsk. løvtræarter.

Fredede oldtidsminder: På Severinsmindes mark en høj. – En anden høj på sa. gårds mark er sløjfet.

I Butterup fødtes 1861 politikeren Vilhelm Lassen.