Egå sogn

(Hjortshøj-E.kom.) omgives af Kalø vig, Århus a. (Risskov og Vejlby so. i Hasle hrd. og Elsted so. i V. Lisbjerg hrd.) samt Hjortshøj og Skødstrup so. Gennem so. løber Skæring bæk. De ret jævne istidsjorder begrænses i s. af det store dalstrøg, hvori Egå løber til havet, dannende skel til Århus a., og som efter store afvandingsarbejder er bragt under kultur. I litorinatid strakte havet sig langt ind gennem denne lavning, ligesom også området ved Skæring hede er gl. havbund, her udformet som strandvoldsslette og nu helt opfyldt af feriebebyggelse. På de gode, lermuldede jorder har havebrugs- og gartneriarealer stor s. 1053 udbredelse, og der er ingen egl. skov. Gennem so. går hovedvej A 15, og det tangeres af jernbanen Århus-Grenå.

Areal i alt 1961: 1480 ha. Befolkning 26/9 1960: 1328 indb. fordelt på 380 husstande (1801: 469, 1850: 683, 1901: 915, 1930: 1000, 1955: 1079).

I so. byerne: Egå (*o. 1220 Echøch, 1. halvdel af 1300t. Ekhøgh, 1458 Ægo; u. 1779) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 234 indb. fordelt på 67 husstande – m. kirke, skole, efterskole (opret. 1921, udv. 1925 og 1929), forsamlingshus (opf.1899), ml. (n.f. byen) og gartnerier; Skæring (*1242 Skieringh; u. 1777) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 224 indb. fordelt på 65 husstande – m. skole (nedlægges, når centralskolen, Sølystskolen, er fuldført), forsamlingshus og flere gartnerier; en del af Lystrup (1. halvdel af 1300t. Liufstorp) (resten i Elsted so., Vester Lisbjerg hrd., Århus a.). – Saml. af gde og hse: Villa- og sommerhusbebyggelserne Skæring Hede; Skæring Havbakker; Tålforstrand; Egå Strand; Egå Bro (310 indb. fordelt på 95 husstande (1955: 170)); de to sidste er sammenvokset m. Vejlby Fed og danner ligesom denne forstæder til Århus. – Gårde: Skæring Munkgd. (1588 Munckgaard, 1668 Skierning Munkegaard; 13,7 tdr. hartk., 80 ha, hvoraf 22 skov; ejdv. 370, grv. 182); Bynksminde; Sølyst.

E. so., der sa. m. Hjortshøj so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Øster Lisbjerg og Mols hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skødstrup so. So. udgør 4. udskrivningskr., 300. lægd og har sessionssted i Århus.

Kirken, viet apostlene Simon og Judas (Thaddæus), består af romansk kor og skib, gotisk tårn i v. og våbenhus i s. Kor og skib er af rå og kløvet kamp (i v.gavlen dog firhugget og banet), m. hjørner og murgennembrydninger af veltildannede granitkvadre. Bev. er korets ø.- og n.vindue, skibets ene s.vindue og ø.karmen af et ndr., alle tilmurede ligesom skibets n.dør, mens s.døren er i brug. Begge disse rundbuede døre og korbuen har kragbånd af vekslende profil. De to vestre taggavle er brudt af nyere åbninger. Romanske egetagværker, hvis bjælker er bortsavet ved indbygning af senmiddelald. hvælv (1 i kor, 3 i skib); store støttepiller på korets hjørner er yngre. Det m. skibet jævnbrede tårn af munkesten, m. uregelmæssig, fladrund tårnbue, har i understokv. (tidl. gravkapel, nu orgel-, varme- og materialrum) en otteribbet hvælving m. lem i sv., store, søjledelte glamhuller (sml. Hjortshøj) og etagedelte blændingsgavle i ø.-v. Våbenhuset har ø.f. den nye s.dør en flad- og spidsbuet, nu tilmuret åbning, båndblænding under gesimsen og gavlblændinger. Den hvidkalkede, 1960/61 rest. kirke (arkt. Axel Skov, Århus), har bly på kor og skib, tegl på resten, runde og spidsbuede støbejernsvinduer og gulve af sekskantede, sorte og gule fliser. Solur af rød kalksten, fra 1622. – På kgd. ligkapel fra 1896. – Inventar: Alterbord, muret, m. nyere niche i ø.siden, på forsiden dækket af et malet, gotisk panel, skænket af kantor i Århus Georg Samsing m. hans og Århusbispen Ove Billes fædr. og mødr. våben samt Århus stiftsvåben; midtpartiet optages af et maleri (brystbill.) af David (i tidsdragt), omgivet af ranker og store blomster. Restaureret 1898 (E. Rothe). Rest af sidealter i skibets sø.hjørne. Altertavle, o. 1600, firsøjlet renæssancetavle, en katekismustavle m. malerier, i storstykket nadveren flankeret af Moses og døbende præst under henh. nadverord, de 10 bud og dåbsordene, i postamentet fadervor, i topfeltet trosartiklerne, i topvingerne Moses modtager tavlerne samt Jesu dåb. Opr. brogede farver fremkaldt. Bag på tavlen lærredsmaleri (tidl. i storfeltet): Kristus bryder brødet (fjernt efter Carlo Dolci), af P. A. Lyders, der opmalede tavlen 1850 (som svend) og 1873 (som mester). Alterstager af tin i sengotiske former, o. 1600. Ny alterskranke m. spinkle jernstøtter. Døbefont, romansk, af granit, »den klassiske type« m. dobbeltløver (Mackeprang.D. 250). Dåbsfad skænket 1945 af gdr. Johs. Grosen og hustru Gerda Bomholt. Det gl., nederl. fad m. vindruesbølgeranke på kanten (ny bund) ligger i fonten. Ny kande. Fin, gotisk prædikestol, måske samtidig m. alterbordsforsiden, på fire fag m. foldeværksfyldinger og stavværksbaldakiner; renæssanceopgang af fyr m. tre skæve kurvehanksarkader. Nyere stole; to ældre renæssancegavle på pulpituret. Pulpitur i v. fra 1600t. m. s. 1054 drejede balustre ml. svære, affasede planker. Orgel i Louis Seize-hus m. værk skænket 1897 af gdr. Hans Iessen og hustru af Egå (3 stemmer). Middelald., stærkt jernbundet egekiste, udhulet af én planke, m. vanligt stanglåsesystem; i bunden lille, lavt rum dækket af jernlåge m. nøgle. Klokke leveret af S. Frichs efterfølger, Århus 1890. – Gravsten: To figursten. 1) Herredsfoged Anders Pedersen, † 1650. I våbenhuset. 2) Maren Wellomsdatter, † 6/3 1650, og hendes to ægtefæller, Søren …, † 1612, og Peder Andersen, † 16[ ], alle af Skæring Munkgd. I koret (tidl. i korgulvet). På kgd. støbejernskors over »Ane Jacob. Petr. Schmidt«, f. 2/10 1806, † 20/4 1887.

Skæring Munkgård lå fra gl. tid under Skanderborg slot; 1588 blev slotsskriver Thomas Jørgensen forlenet m. den, 1630 var den tillagt delefogden, 1635–36 nævnes Peder Andersen i S. M. 1661 solgtes gden til Gunde Rosenkrantz; 1668 lå den under Vosnæsgd., hvis ejer Erik Rosenkrantz 1669 solgte den til Jesper Thygesen i Kirkholt, hvis søn Thyge Jespersen til Mattrup og Skårupgd. 1694 skødede den (32 og 58 tdr. hartk.) til amtsforv. Enevold Randulf († 1704). Han solgte 1701 S. til ritm. Frans Conr. Riise († 1707), hvis enke Dor. Trane døde 1711, hvorefter gden ved auktion s.å. solgtes for 3748 rdl. til amtmand, justitsråd Hans Nansen († 1716). Dennes enke Maren Thygesdatter ægtede 1718 Rasmus Randlef († 1755), i hvis tid gden brændte 2 gange (1727 og 1728). På auktion efter ham 1756 købtes gden (32 og 150 tdr. hartk.) for 12.000 rdl. af Hans Thornsohn til Skovsgd. i Skjellerup so. († 1766); den tilhørte derpå hans søn Axel Thornsohn († 1769), hvis enke Edel Margrethe Bering († 1794) 1775 skødede S. M. (8 og 61 tdr. hartk.) for 8000 rdl. til Anders Speitzer, sen. til Sindinggd., der 1777 skødede den for sa. pris til birkedommer Rasmus Müller, sen. til Møllerup. Han solgte den (8 og 61 tdr. hartk.) for 14.500 rdl. til den dygtige landmand Peder Rasmussen Schmidt († 1836), hvis svigersøn Christen Møller Schmidt 1836 overtog den for 10.000 rdl. og 1865 solgte den for 35.000 rdl. til sin søn, landvæsenskommissær Peder Schmidt († 1928), der 1877 fik bevilling på at sammenlægge S. M. (13 tdr. hartk.) m. en gd. i Skødstrup (6 1/2 tdr. hartk.). 1928 overtoges gden af sønnen Laurids Schmidt, g. m. Anna Helms, hvis brorsøn Georg Helms derpå arvede den.

Litt.: DStørreGde. I. 421–22. A. Sørensen. S. M.s brande 1727 og 1728, AarbRanders. 1945. 102–10.

Hovedbygn. er et langt, enkelt, teglhængt bindingsværkshus, der står hvidkalket m. tjæret tømmer. Det er opf. efter en brand 1728.

Provst Jens i Århus skødede 1313 2 gde og 1 landbosted i Egå til et alter i Århus domkirke.

Niels Cooll skødede 1261 en gd. i Skæring til Øm kloster, og Niels Mogensen skødede 1262 al sin ejd. i S. til sa. kloster.

Kastrup skov (*1480 Karstrup schouff) i Hjortshøj so. har formodentlig navn efter en bebyggelse Kastrup, der vistnok har ligget i Egå so. ved Skæring. Ligeledes i nærheden af denne har mul. ligget et Borup (*1242 Botrop), som Øm kloster ejede.

Skove: N. i so. på Skæring hede findes flere plantageparceller.

Ved at grave i en høj, Brobjergbakke, fandt en husmand 1826 og 1828 først 100, siden 62 mønter fra Erik Menveds-Christoffer II.s tid.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 10 nu sløjfede høje. – Fra Egå stammer et offerfund af 4 eng. bronzeøkser. – En runesten, der nu findes i Nationalmuseet, blev 1814 fundet i et stengærde i Egå by, hvortil den skal være bragt fra Brobjergbakke ved Egå bro; topstykket, der manglede, blev fundet ved gærdets omsætning 1830. Indskr. lyder: Alvkil og hans sønner rejste denne sten efter deres frænde Manne, som var landbestyrer hos Keld den norske.

Litt.: DRun. 144–45.

E. var opr. et præbende til Århus domkapitel og bestyredes af kapellaner; 1548 forlenedes skolemesteren i Århus m. E. præbende og kannikedom. Se endv. under Hjortshøj so.

Litt.: H. Birkelund. Skoleforhold i E. omkr. 1750, AarbRanders. 1928. 116–28. Ejnar Pedersen. En Brydningstid, smst. 1932. 97–137. J. G. og Villads Villadsen. Træk af E. Sogns Historie gennem Tiderne. 1941. Poul Rasmussen. Af Lystrup Bys ældste Landbohist., AarbAarh. 1944. 14–21.