Fanefjord sogn

(F. kom.) omfatter den sydvestl. del af Møn og begrænses mod n. og ø. af Damsholte so., mens det indtil 22 m dybe Grønsund skiller so. fra Falster. Landskabet er karakteriseret ved en urolig, småbakket overflade, hvorpå der yderligere ligger et antal stejltoppe af ret ringe udstrækning, altsammen tegn på, at området i istiden har været en afsmeltningszone, hvorfor da også sandaflejringer er ret udbredte i bakkerne. De højeste punkter er Præstebjerg ø.f. St. Damme (47 m, trig. stat.), Spånbjerg (41 m) og Kongsbjerg (39 m). Ved s.kysten ligger Madses klint (20 m). Længst mod n. i so. strækker der sig et lavt parti mod ø. med den tidl. Askeby sø (kultiveret 1952/54), Dyndshave eng og Munkeeng. Askeby sø er en fortsættelse af den ligeledes udtørrede Røddinge sø, og som i denne angiver forekomsten af marine aflejringer, at den er en del af en tidl. fjord. Den åbne østersøkyst er en udligningskyst, længst i ø. med indtil 15 m høje klinter. Ved Hårbølle pynt har der dannet sig et marint trekantforland med en lagunesø i midten, men så snart man er i læ af Falster og Bogø, får kysterne karakter af uregelmæssige lækyster med indskæringer. Den dybeste af disse er Fanefjord med den lille Malurtholm i mundingen og med de 1937–38 inddæmmede Damme mader langs n.kysten. Fra den her nordfor liggende halvø fører en vejdæmning over til Bogø. Imellem sandbakkerne er jorderne fortrinligt lerede. Skov findes ved østersøkysten (Fanefjord skov og Slotshaven). En landevej fører gennem so. ml. Stege og Bogø henh. Grønsund færge. Overfart til Falster sker dels gennem sidstnævnte (fra Borgsted) og dels fra Hårbølle Bro.

Areal i alt 1950: 3584 ha. Befolkning 7/11 1950: 2294 indb. fordelt på 713 husstande. (1801: 1297, 1850: 2144, 1901: 2356, 1930: 2361). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 1348 levede af landbrug m.v., 392 af håndværk og industri, 112 af handel og omsætning, 72 af transportvirksomhed, 47 af administration og liberale erhverv og 262 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 36 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet Fanefjord kirke (o. 1370 Fanæfyorth) og byerne: Vindebæk (1513–33 Wynnæbæck, 1596 Windebeck; u. 1771) m. maskinstat.; Hårbølle (1513–33 Harrebøllæ, 1596 Harbølle; u. 1765?) m. skole (opf. 1873), forskole (opf. 1885) og kølehus; Vollerup (1562 Vollerup; u. 1814) m. præstegd. og alderdomshjem (26 pl., opf. 1936, arkt. Gustav Nielsen); Kokseby (*1429 Koxebye; u. 1814) m. ml.; Store Damme (1513–33 Damme, Dammæ; u. 1800) m. skole (gl. rytterskole fra 1726, udv. 1867 og 1889), forskole (opf. 1885), bibl. (opret. 1936; 2850 bd.), kom.kontor, sportsanlæg, biograf, Fanefjord Sparekasse (opret. 1901. s. 370 Indskud 31/3 1954 3,9 mill. kr., reserver 0,1 mill. kr.), filialer af Møns Bank og Møns Diskontobank, restaurationer, andelsmejeri (Fanefjord, opf. 1935, arkt. D. Thomsen), andelskølehus, andelsvandværk og telf.stat.; Lille Damme (u. 1802); Tostenæs (*1422 Tostenes, 1462 Tostnæs; u. 1803) m. skole (opf. 1810), ml., bryggeri og savværk; Lerbæk (1596 Leerbeck; u. 1814); Askeby (1596 Askebye; u. 1813) m. posteksp. – Saml. af gde og hse: Hovmarken (1429 Hovemark); Damme Kobbel m. skole (opf. ca. 1860) og forskole (opf. 1932); Dammehave; Hårbølle Kobbel; Vollerup Kobbel; Tostenæs Kobbel; Askeby Kobbel; Vindebæk Kobbel; Klemmen; Skovhaver; Hårbølle Hestehave. – Grønsund Færgegd (1596 Nyhus) m. Borgsted batteri og fyr; fra Borgsted fører en to km lang dæmning (anl. 1943) til Bogø. Hårbølle Bro m. havn indtil 2,5 m vand. På Hårbølle Pynt Møns Stenminer A/S, stenmelsfabrik, udskibningssted og to fyr. Lægehuk fyr.

F. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Stege landdistrikt. So. udgør 2. udskrivningskr., 175. lægd og har sessionssted i Stege.

Den fritbeliggende kirke, mul. viet Skt. Nikolaus, består af et langhus m. tresidet ø.afslutning, et tårn i v. og et våbenhus i n., alt af munkesten i munkeskifte. Langhusets vestre del er det o. 7 m høje skib af en unggotisk kirke fra o. 1250–1300; langmurene firdeles af slanke støttepiller. I det vestligste fag i n. var der indtil 1931 bev. et 3,18 m højt, spidsbuet vindue m. smigede karme, der havde ind- og udvendige false; der har kun været tre vinduer i hver mur, idet det næstvestligste fag optages af dørene, af hvilke den sdr. er tilmuret; den ndr. har spidsbue og dobbeltfals udvendig, fladbue og enkeltfals indvendig. V.gavlen, der er skjult af tårnet, har tre spidsbuede blændinger; triumfbuen er spids, og på murens ø.side ses spor efter det ældre kor, der ligesom skibet synes at have haft opr. hvælv; i tre af skibets hjørner er der små hjørnepiller, og på langmurene, svarende til den ydre fagdeling, er der små lisener, som ikke hører til de nuv. hvælv. I betragtning af skibets store bredde er det sandsynligt, at det fra første færd har været toskibet som det noget ældre i Stege (s. 109 f.). De nuv. 2 × 4 krydshvælv, der bæres af tre falsede arkadepiller, som tvedeler skibet, er fra slutn. af 1400t. og langhuskoret fra beg. af 1500t.; dets tresidede ø.afslutning er mul. påvirket af Steges yngste koranlæg (s. 110); polygonhjørnerne har små støttepiller, og i nø. er der en spidsbuet blænding, i sø. et tilmuret vindue og i s. en spidsbuet, men omdannet dør. Polygonsiderne krones af en fællesgavl m. vandret delt blændingsdekoration. Jævngammel m. koret er det omdannede våbenhus og tårnet, hvis »forkerte« gavle (i s.-n.) har en vældig rejsning og et blændingssystem, der minder om korets. Det hvælvede tårnrum, som åbner sig til skibet m. to spidsbuede arkader, har i s. et spidsbuet, falset, i lysningen blændet vindue; tårntrappen ligger i n. Kirkens nuv. rundbuede vinduer stammer antagelig fra en istandsættelse 1724; alle gesimser er nye. – Den vistnok sengotiske hegnsmur, der følger kirkebakkens kanter, brydes i s. af en fladrundbuet portal.

Som Keldby er F. kirke gennemdekoreret m. kalkmalerier, velbev. på alle hvælvene, nu til dels forsv. på væggene, mens pillernes figurer har holdt sig til i dag. Kalkmalerierne fremdroges 1930 og restaureredes 1932–35 (E. Lind). Fra o. 1350 stammer triumfbuens smukke billeder, øverst fire cirkler m. evangelisttegnene, herunder i n. Skt. Jørgen(?) og Kristoforus, i s. Skt. Morten og hovedet af en nu forsv. helgen. O. 1500 har frodige malere boltret sig på skibenes otte hvælv, sikkert Elmelundemesteren og hans svende. På en ribbe i det nordøstl. hvælv ses mesters bomærke, dog lidt varieret i forhold til Keldby og Elmelunde, og i sa. rækkes tredieøstl. hvælv ses et andet mærke. Billederne er hentet både fra det gl. og det nye testamente, og lat. minuskelindskrifter viser, at malerne har øst af Biblia pauperums uudtømmelige kilder; der er Jesu barndomshistorie, passionen, der er skabelsens dage, jærtegn, den fra Keldby og Elmelunde kendte scene m. den riges og den fattiges bøn. På triumfvæggen ses bl.a. Kristus som verdensdommer m. himmel og helvede, og på midtpillerne er bev. en række helgenfigurer: Hieronymus, abbed Vilhelm, munk, bisper, mens vægpillernes figurer er forsv. undt. Skt. Laurentius østligt på sydvæggen. På væggene er der bl.a. konstateret rester af en nadverscene og ecce homo.

Det fritstående alterbord er muret af munkesten. Altertavlen, der står på overgangen ml. renæssancen og bruskbarokken, er gjort o. 1630 af den snedker, som også er mester for Stege prædikestol; den opr. staffering er genfremdraget 1934 m. fadervor og nadverordene i storfeltet. På gesimsen læses bl.a.: »1634 der erlig og welb. mand Corfitz Ulfeld vaar landtzher paa Møen, da blef denne tauffle stafferit«. Fra et sidealter stammer en Maria m. barnet, o. 1300, nu i Stege museum. Sengotiske alterstager o. 1550. Unggotisk døbefont af gotlandsk kalksten (Mackeprang. D. 382) m. fod dannet af fire søjler; sydty. dåbsfad, o. 1550–75, m. bebudelsen. Prædikestol af type som Elmelunde og vistnok af sa. mester; samtidig himmel; underbaldakin fra 1934. På korets og skibets nordside findes lukkede renæssancestader fra o. 1600, omtr. svarende til de nu ødelagte i Keldby; desuden ældre og yngre gavlplanker fra forsk. stolesæt. I et skab bag alteret er der anvendt to foldeværksfyldinger; et fyrrepanel, ligeledes m. foldeværk, er i Stege museum. Jernbunden pengeblok 1756; fire pengetavler. Klokker: 1. Støbt 1495 af Olaf Kegge, 2. 1826 af J. C. og H. Gamst, Kbh. – Fra et forsv. epitaf stammer en sten m. indskr. på ty. over barnet Jorg Lorentz Grahner, † 1694. Gravsten, o. 1625, m. udslidt indskr. over Albert Ifversøn, f. i Grønsund færgegård. På kgd. en granitstøtte m. lat. indskr.: Til minde om den bedste fader rejste J. Paludan 1791 denne. På sa. gravsted er der støbejernskors over sgpr. Joh. Paludan, † 1821, og hustru.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 1014–25.

I so. var der if. Hans Viborgs Møn-beskrivelse 1679 i gl. dage et kapel ved Hårbølle, og heri fandtes et monument, »Pilgrimsstenen«, i form af en ligkiste og med et kors på hvert (hulede) hjørne og vistnok m. et krucifiks (jf. Schmidt. DK. 167–68).

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 1026.

N.f. Hårbølle færgested, i Hestehaven, er et rektangulært voldsted el. en skanse (42 × 33 m), der mod s. og ø. har rester af omgivende grave. På voldstedet er opf. et beboelseshus og et udhus. På Hårbølle pynt ligger et fort (Hårbølle batteri).

N. f. Fanefjord ligger voldstedet Borgsted, der under 1. verdenskrig blev helt omdannet ved militæranlæg. Det bestod indtil da kun af en flad, oval højning (ca. 60 × 65 m) m. spor af omgivende grav; efter ældre beskrivelser skal der ind mod land have været dobbelte grave m. mellemliggende vold; der er fundet en brønd og skår af keramik fra ca. 1300 og rester af en træbro, der har ført over graven, men ingen fundamenter. Det er måske stedet for den ofte m. Stegeborg forvekslede borg Nyhus, fyrst Vitslavs borg, der så tappert forsvarede sig mod den no. flådes og marsk Stigs angreb 1289. Borgen er vel opr. anlagt der til forsvar for færgestedet over til Falster, og af sa. grund er vel også den skanse, der ses i færgegårdens have, sen. blevet anlagt. – I Askeby findes et noget udjævnet voldsted, Hovgården, hvis firsidede borgbanke (ca. 60 × 60 m) har været omgivet af grave og vistnok også volde. Der er fundet trækul, men ikke bygningsrester. If. sagnet boede der en »Kong Kat«. – Ved foden af Præstebjerg har der været en hellig kilde, Blåkilden (Schmidt. DH. 124). – I skellet til Kokseby har ligget en stor tilhugget kampesten, Pilgrimsstenen (formentlig den samme, som omtales under Hårbølle kapel ovf.), til hvilken har været knyttet sagnet om Truels’ døtre fra »Ridder Truels Borg« el. »Kokseby Slot«. Sikkert er det, at der i Kokseby har ligget en større gård; en gd. i byen kaldes endnu »Slottet«, hvor der er fundet rester af mure m.m.; en fru Grethe Rebers(?) til Kokseby »Slot« blev brændt i 1400t.

I so. har ligget en by Bredemad (1596), der i 1600t. angives at have haft 6 gde og 1 hs. Endv. nævnes 1429 en by(?) Pested.

Skove: Mod sø. ved kysten den meget besøgte Fanefjord skov (207 ha), der ejes i fællesskab af ca. 150 gårdejere. Skoven har bølget terræn og udmærkede jordbundsforhold. Undergrunden er leret, sædvanligvis god muld. Bøgen er hovedtræarten og udvikler sig under de herskende gunstige kår særdeles godt. En gl. eg, kaldet »Storkegen«, er fredet. Ved festpladsen m. pavillonen findes på den største af de derværende to kæmpehøje en mindesten, rejst 1869 af Fanefjord gods’ ejere, til minde om de forfædre, som 1769 købte Fanefjord. Lidt sydligere ligger Slotshaven (23 ha), der sa.m. Fanefjord skov udgør en samlet skovejendom. Bevoksningen består her væsentligst af ældre bøg. Ved kysten mærkes den 20 m høje Madses Klint, såvel som en fredet gruppe på fem gl. bøge. De har tidl. tjent som sømærke, og der er een gang for alle betalt fem kr. (een kr. for hvert træ) for at lade dem stå til dette formål.

Fredede oldtidsminder: S.f. F. kirke ligger landets anseligste langdysse, Grønjægers Høj el. Grønsalen, 102 m lang, 2 m høj, med næsten plan overflade, hvori 3 kamre, omgivet af 134 s. 372 tætstillede, ualm. store randsten. På Vollerup mark 2 dyssekamre m. dæksten. 13 høje, de fleste i skovene. – Sløjfet: 4 langdysser, 6 ubest. dysser, en jættestue og 73 høje. – I en mose ø.f. Hårbølle er fundet 16 smukke flintdolke. I Hårbølle Hestehave er undersøgt en gravplads fra yngre bronzealder med ca. 40 grave.

Litt.: P. V. Glob i NationalmusA. 1938. 65–68. T. Mathiassen smst. 1942. 11–12.

Valdemar Rørdams fader H. K. Rørdam var sgpr. her 1893–1911.

I Damme er mul. søhelten Jakob Danefer født ca. 1630.

Litt.: H. F. Rørdam. Blade af Møens Kirkehistorie. KirkehistSaml. 4. Rk. VI. 1899–1901. 286–93.