Frøslev sogn

(F. kom.) omgives af St. Heddinge kbst., L. Heddinge, Havnelev, Lyderslev og Hellested so. samt St. Heddinge landso. Den kun svagt bølgede moræneflade sænker sig i sydvestl. retning. Langs Ellebæk og ved Mariehøj findes enkelte mindre områder med smeltevandsaflejringer, dels sand og dels ler, men ellers danner det fede moræneler overfladen. Til so. hører Slågårds skov, og gennem den nordl. del løber landevejen St. Heddinge-Tryggevælde.

Areal i alt 1950: 1407 ha. Befolkning 7/11 1950: 513 indb. fordelt på 139 husstande. (1801: 359, 1850: 496, 1901: 593, 1930: 585). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 390 levede af landbrug m.v., 88 af håndværk og industri, 32 af handel og omsætning, s. 183 6 af transportvirksomhed, 10 af administration og liberale erhverv og 34 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byen Frøslev (*1291 Fræslef, 1325 Frøslef; u. før 1805) m. kirke, skole, forsamlingshus (opf. 1889) og andelsmejeri. – Saml. af gde og hse: Mariehøj Huse; Slågårdshuse; en del af Boestofte (resten i Lyderslev og Havnelev so.). – Gårde: Hovedgd. Mariehøj, indtil 1922 under Bregentved (15,8 tdr. hartk., 118 ha; ejdsk. 310, grv. 203); Bakkely (19,9 tdr. hartk., 99 ha; ejdsk. 273, grv. 180); Engholm (14,5 tdr. hartk., 59 ha; ejdsk. 187, grv. 127); Ærtebjerggd.; Tinghøjgd., forsøgsgd.; Skovlund; Eriksdal; Frøslevgd.; Hestehave.

F. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Lyderslev so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som St. Heddinge landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 100. lægd og har sessionssted i St. Heddinge.

Kirken består af romansk skib, bredere senromansk vestparti, sengotisk langhuskor og våbenhus samt tårn fra 1669 over v.partiet. Det romanske skib er en kridtkvaderbygn. m. svage spor af tilmuret, udvendig rundbuet s.dør (n.døren helt forsv.) og meget lavtsiddende rundbuevinduer, efter Stevnsskik eet i hver langmur. I senromansk tid, o. 1250, er der til skibet føjet en bredere og højere v.forlængelse, ligeledes af kridtkvadre. I tilføjelsens nv.hjørne en indbygget vindeltrappe, der fortsætter ligeløbende i n.muren til forlængelsens overetage, der synes at have haft fladt tag som i Karise og mul. kan have været indrettet til forsvar. I forlængelsens s.mur spor af et tilmuret, meget bredt spidsbuevindue, der er ældre end rummets overdækning med to lavt spændte hvælv fra o. 1500. Ved sa. tid er der i skibet indsat to fag krydshvælv, og derefter er det romanske kor erstattet af det nuv. langhuskor på eet fag m. spor af spidsbuevindue i ø. og blændingsgavl af sydsjæll. type. Ligeledes i sengotisk tid er der i s. opf. et våbenhus, hvis nu kamløse gavl har tre retkantblændinger. Over v.forlængelsens vestre halvdel er der 1669 af små røde teglsten rejst et smallere tårn, hvis mure i s., ø. og n. hviler på piller, der er ført ned gennem hvælvenes gjordbue og nu forenes af en skillemur. Gavlene er gotiserende m. kamtakker og trappestiksblændinger. På tårnets s.side kalksten m. bygningsindskr. Alle kirkens nuv. vinduer, hvoraf eet i korgavlen og eet i våbenhuset er cirkulære, har nygotiske støbejernsstel i nymurede karme. I v. er hugget en ny indgangsdør, og våbenhuset er delt af en tværgående skillemur. – I det gl. alterbord, nedtaget 1802, fandt man en relikvieæske m. rester af de »11.000 jomfruer og den hellige Saturninæ ben«, nu i Nationalmus. Altertavlen et maleri, kopi efter Domenichino: Mater dolorosa m. Magdalene og Skt. Franciscus (orig. i Louvre) indsat i nygotisk ramme – skænket af Joach. G. greve Moltke. Alterkalk og -disk fra 1591. Sengotiske stager. Døbefonten af støbejern fra o. 1875 som i Smerup. 1755 fandtes et †korbuekrucifiks på opr. plads over koret m. ulæselig indskr. Prædikestol fra 1613. Af renæssancearbejdet, der sikkert er af sa. mester som stolen i Lyderslev, er kun bev. de fire storfelter og hjørnefigurer. Det øvr. fornyet o. 1900. Sengotisk pengetavle m. malet Madonna m. barnet. Klokker: 1) 1495 af Oluf Kegge (Uldall. 203f.); 2) 1665 af Hans Meyer. – Mindetavle over faldne 1864. – Kgd.smuren af kridtkvadre er udbedret og delvis genopf. 1720, til dels på middelald. syld.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 447–52.

I so. har ligget mindst een hovedgd. 1354 skrev Aage Ingvarsen, 1383 og 1387 væbn. Peder Saxesen, 1399 væbn. Poul Henriksen sig af Frøslev. 1402 skødede de to tyskere brødrene Gert og Heine Snakenborg F. by til dronn. Margrete, mens Frøslevgd. 1403 tilhørte væbn. Jens Poulsen (Jernskæg) og derefter hans søn Poul Jensen (Jernskæg), kaldet Grib, 1439–77, hvis søn Jens Poulsen Grib (også kaldet Grib Poulsen) til Borreby († efter 1499) sikkert også har ejet gden. Hans datter Else († før 1521) bragte ved ægteskab F.gd. til Oluf Jørgensen (Oxe), der 1486 og 1496 skrev sig af F., men vistnok har solgt gden til Anders Bille til Søholm († 1555), der 1529 nævnes som ejer. Efter ham kom den til datteren, den rige jomfru Ingeborg Bille til Egede († 1608). Hendes søster Anne B. († 1551) var g.m. Knud Sparre til Klogerup (i Skåne) († senest 1568), og deres søn Hans Sparre († 1587) havde en datter Kirsten S. († 1618), der arvede F. og bragte den til sin ægtefælle Peder Madsen Laxmand til Rønnovsholm († tidligst 1611), efter hvem sønnen Gabriel Laxmand fik F. (1638: 24 tdr. hartk.). Efter hans død på gden 1642 indgik enken Edele Rosenkrantz († 1684) 1646 nyt ægteskab med hr. Knud Ulfeldt til Totterupholm m.m. († 1657); han opføres 1651 som s. 184 besidder af F. Derefter kom gden til Margrete Laxmand, Gabriel L.s søster, som dog 1662 gjorde opbud for gæld, hvorved gden 1663 (skøde n.å.) kom til Philip Joachim v. Barstorff († 1677). Fra ham kom den til Joachim Christoffer Bülow til Rosenlund († 1689), der dog allr. 1672 skødede den til universitetsbogtrykker Henrik Clausen Gøde († 1676). Derefter ejedes F. af Jens Pedersen, hvis enke Sophie ved ægteskab bragte gden til Jens Sørensen Rachlau, der 1685 og 1691 skødede F. (1688: næsten 45 tdr. hartk. og 182 tdr. land under plov) til dronningens forv. på Gjorslev og Søholm til Rasmus Ibsen Ømand († 1709); han lod 1704 holde auktion over F. (hovedgdstakst: 45 5/8 tdr. hartk. og bøndergods 200 tdr. hartk.). På auktionsdagen meldte kun dronn. Charlotte Amalie sig som køber og fik da ejendommen for 5825 rdl.; dens jorder opdeltes i 6 bøndergde, mens det priv. hartkorn overførtes til Højstrup (se s. 182).

Litt.: Chr. H. Brasch. Vemmetoftes Hist. I. 1859. 222–31.

Hovedbygn., som delvis var opf. i beg. af 1600t. blev revet ned efter dronn. Charlotte Amalies køb af gården 1704.

Ca. 100 m fra kirken ligger Frøslevgd.s voldsted, en lille rund, ret stejl borgbanke (ca. 22 m i diam. ved foden og 15 m ved toppen), omgivet af endnu vandfyldte grave. En undersøgelse 1951 (ved Vilh. la Cour) afslørede på toppen af den kunstigt opkastede borgbanke et kvadratisk, spinkelt kridtstensfundament m. en indvendig side på ca. 5 m bev. i 2 til 5 skifters højde. Pladsen inden for murværket havde en stenpikket brolægning. Voldstedet er i sen. tid indgået i et haveanlæg og har været genstand for forsk. ændringer. Således har banken måske opr. været kvadratisk, men er sen. gjort cirkulær, ligesom der er tilført toppen en del bygningsaffald og derover jord for at gøre den højere og frugtbar. Mul. er det fundne kridtstensfundament kun den indre beklædning af en svær kridtstensmur, der har båret et stentårn el. også må det betragtes som syld for et trætårn.

Litt.: Vilh. la Cour. Frøslevgaard voldsted. AarbPræstø. 1947–52. 332–51.

Mariehøj er en nyere hovedgd., opret. under grevskabet Bregentved. 1716 havde grevskabet fået bevilling til at henlægge ca. 20 tdr. hartk. af Hesselbjerg by (Øde-Førslev so., Sorø amt) under den privilegerede hovedgdstakst. Ved bevilling af 1820 blev det tilladt grevskabet, at disse ca. 20 tdr. priv. hartk. måtte overføres på 1 gd. i Lejestofte by og 3 gde i Frøslev by. Hertil føjedes den øvr. del af Lejestofte by, hvis jorder (fra tidl. nedlagte gde) allr. var privilegerede og beløb sig til næsten 20 tdr. hartk. Af det samlede priv. hartk. på 39 5/8 tdr. henlagdes 35 tdr. under den ny hovedgd., resten til skovs opelskning og 14 huslodder. Den ny hovedgd. oprettedes derefter i 1824 under navnet Marienhøj og blev en forpagtergd. under grevskabet. Ved dettes overgang til fri ejendom 1922 blev de ca. 112 ha af gdens 264 solgt til Rasmus Karlshøj. Et areal på ca. 134 ha blev i h. t. lensloven udstykket i 20 selvstændige husmandsbrug og 6 tillægsparceller.

Litt.: DLandbr. II. 1930. 650 f.

1387 omtales i so. en gd. kaldet Hofgaard.

Bakkely er en tidl. fæstegd. under grevskabet Bregentved. Dens hartk. var endnu, da propr. K. Thyssen købte den 1908, 8 3/4 tdr. Siden er den ved tilkøb af jord fra to nabogde 1915 og 1924 bragt op på sin nuv. størrelse (19,9 tdr. hartk.).

Litt.: DLandbr. II. 1930. 647 f.

Skove: Den eneste skov, Slågårdsskov (28 ha), tilhører Bregentved.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 2 høje sydligt i so.

Litt.: Jf. Lyderslev so.