Fyrendal sogn

(Kvislemark-F. kom.) omgives af Kvislemark, Marvede og Karrebæk so., Karrebæksminde bugt samt V. Flakkebjerg hrd. (Holsteinborg, Venslev og Hårslev so.). Det jævnt bakkede land når mod n. til 25 m og mod v. til 33 m, men her imellem er indskudt den anselige og delvis skovbevoksede mose Lungen v.f. Tornemark. I øvrigt sænker terrænet sig i sydl. retning, hvor lavtliggende partier fra Østermose og Sømmer mose strækker sig ind i land. Afvandingen fra disse moser er først fornylig reguleret og en del af arealerne bragt under plov. Mellem moserne og kysten ligger parallelt med vandet en kraftigt markeret bakkeryg, der rummer Kristiansholm plantage. Jorderne er de fleste steder i so. jævnt gode, om end hist og her noget vandlidende. Andre skove end Kristiansholm plantage er Kohave og en del af Fyrendal skov, begge i nv. Gennem so. går landevejen Skælskør-Næstved og den herfra udgående vej til Fuglebjerg.

Areal i alt 1950: 1987 ha. Befolkning 7/11 1950: 1008 indb. fordelt på 297 husstande. (1801: 668, 1850: 902, 1901: 1108, 1930: 1084).

I sognet Fyrendal Kirke og byerne: Tornemark (1492 Toremarcke; u. 1791) m. centralskole (opf. 1943, arkt. J. Knudsen Pedersen) m. kom.bibl. (opret. 1889; 2233 bd.), missionshus (opf. 1906), forsamlingshus (Enigheden, opf. 1900), alderdomshjem, sportsanlæg, ml., andelsmejeri og vandværk; Skafterup (1322 Skafthorp; u. 1799) m. forskole; Nyrup (*1356 Nythorp; u. 1799). – Saml. af gde og hse: Havresmade; Lunghuse; Nyboder. – Gårde: Hovedgd. Fyrendal under Holsteinborg (29,8 tdr. hartk., 123 ha; ejdsk. 400, grv. 248); Højvang.

F. so., der sa.m. Kvislemark so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Rude og hører under de sa. kr. som Marvede so. So. udgør 2. udskrivningskr., 305. lægd og har sessionssted i Skælskør.

Kirken, der tidl. hed Vindinge kirke, skiftede navn sa.m. landsby-hovedgården Vindinge, da dette ophøjedes til baroniet Fyrendal. Kirken består af romansk skib, hvis vestre del måske er en senromansk forlængelse, og fem gotiske tilbygn.: to korsfløje, tårn i v., ø.forlængelse af bredde som skibet og sakristi i n. Den romanske del er af rå, kløvet kamp med detaljer s. 930 af granit-, kridt- og faksekalkkvadre; der er spor efter døre i s. og n. O. 1250–1300 fik skibet højtsiddende, spidsbuede, men smigede vinduer, hvoraf to spores i s. Skibets tre stjernehvælv er indbygget og de to korsfløje opf., før det romanske kor blev nedrevet; af disse er den ndr. antagelig fra 1300erne, den sdr. ret ubest. Tårnets to nedre stokværk er fra beg. af 1400erne, det øverste fra o. 1500 ligesom ø.forlængelsen, og sakristiet måske fra 1529 (sml. dørfløj). Tilbygn. er fortrinsvis af munkesten; de har alle hvælv og (med undtagelse af s.kapellet) blændingsprydede gavle, hvoraf ø.forlængelsens er ret usædvanlig. Et våbenhus i s. er nedbrudt før 1758. – Kgd. spænder mod s. over den gl. voldgrav.

Alterbordet er muret og måske middelald., m. rum i bagsiden, lukket af to smedejernsdøre fra 1685 (spejlmonogram vist for Didrik Fuiren). Den barokke altertavle, m. to søjler, er fra 1685 og har våben for kirkens ejer, Didrik friherre Fuiren og Margr. Elers; i storfeltet maleri på lærred af nadveren. En senromansk Maria m. barnet, o. 1250, er nu i privateje. Gamle alterbøger i bind fra 1866, men m. gl. beslag; på Baggers alterbog 1688 og Chr. IV.s bibel findes våben og navnetræk henv. til Hans Ulrik Gyldenløve og Regitze Grubbe, samt skrevet meddelelse om, at bibelen er foræret til Vinding kirke 1682. Alterstager o. 1600. Lysearme, o. 1600, og sengotisk røgelsekar er i Nationalmus. Den romanske granitfont er ophugget i ny tid. Dåbsfad, nederlandsk, o. 1625, m. ny bund; dåbsbækken af sølv, 1684, m. Fuirens og Elers’ våben. Dåbskande (tidl. alterkande) af sølv, skænket 1678 af Theodor Fuiren og fornyet 1742 af Christina Sophie grevinde af Holstein født Reventlow. Sengotisk korbuekrucifiks o. 1500. Korgitter o. 1640, m. barokke skæringer og våben for Gyldenløve og Grubbe; 1854 anbragtes det foran sdr. korsfløj, men er 1953 flyttet tilbage; til gitteret har måske hørt to 145 cm høje træfigurer af Kristus og Moses. Prædikestol i renæssance, fra 1616, fra Roskildemesteren Anders Nielsen Hatts værksted (DanmKirk. III. 2261) m. bibelske relieffer og hjørnehermer. Samtidig himmel og rygskjold; på stolen sad tidl. våben for Niels Krag (ærkedegn ved Roskilde domkirke) og Jytte Høg. Stoleværket er i nygotisk stil; to høje gavlplanker fra o. 1600, m. fine relieffer, stammer måske fra en herskabsstol, mens degnestolen er samtidig med korgitteret og muligvis sammensat af dele herfra. Dørfløj til sakristiet fra 1529. Lysekrone 1685 m. Fuirens og Elers’ våben. Det tidl. orgel fra 1683 var skænket af Margr. Elers. Et bord af rød kalksten, o. 1650, står i tårnrummet. Klokker: 1) 1489, støbt af Oluf Kegge og Hans Poulsen, 2) 1864, af Gamst og Lunds efterfølger. – Epitafier: 1) O. 1630, over Wilhelm Dresselberg til Vindinge, † 1620, og hustru. Sandsten, m. 32 aneskjolde, 2) 1670. Mag. Friderick Andersøn Klyne, provst; bruskbarok træramme m. maleri på kobber af afdøde m. familie. Gravsten: 1) Figursten over Erik Christoffersen (Dyre), † 1554, to hustruer og en søn (CAJensen. Gr. nr. 184, af Morten Bussert), desuden et par barokke sten m. sekundære indskr. og et par sten over tjenestefolk på Fyrendal. I begravelsen under ndr. korsfløjstod bl.a. en kiste m. Rudolph Günther v. Grabow, oberst, † i Kbh. 1716; hans to fanestænger, den ene med rest af dugen, er endnu i kirken.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 1065–82.

På kgd. er begr. pædagogen Peter Villaume, † 1825, og politikeren Martin Hansen, Skafterup, † 1927 (monument m. portrætmedaillon af Rasmus Andersen, rejst af venner inden for afholdsbevægelsen).

Som Fyrendal so. tidl. hed Vindinge efter en i første halvdel af 1600t. nedlagt landsby (*1177–1201 Winninge, 1322 Winningæ), hed herregden Fyrendal opr. Vindingegd. Kun 37 år var den i den slægts eje, som for bestandig ændrede både so.s og gdens navn. (se ndf.). Thidricus Skællæ (Diderik Skeel) in Wininggæ nævnes 1387. Sen. var V. stamsæde for en linie (Sosadel) af slægten Dyre. Jens el. Niels Jensen Sosadel († efter 1417) nævnes til V. 1413 og 1416. Hans søn væbn. Erik Jensen nævnes fra 1446 gentagne gange til V. Han er formentlig død før 1495. Efter ham nævnes sønnen væbn. Christoffer Eriksen 1493–1509, med hvis søn Erik Christoffersen denne linie uddøde 1554. 1477 og 1489 nævnes til V. også væbn. Peder Jensen Væbner (kaldet Halvegge), tidl. Roskildebispens lensmand på Brådegd., og 1504 hans svoger væbn. Jørgen Aagesen Paris. Hvorledes deres tilknytning til V. har været, er uklart. Formodningen om, at de skulle være besvogrede med Christoffer Eriksen synes ikke at kunne holde stik. Erik Christoffersen var anden gang g.m. Sidsel Mouridsdatter Skave, som efter hans død forblev på V., hvor hun døde 1592, hvorefter gden i h.t. en gl. aftale gik over til Erik Christoffersens slægtning på mødrene side Niels Andersen Dresselberg († 1594). Dennes søn Peder Nielsen Dresselberg overtog V., men døde allr. 1595, hvorefter hans broder, sen. landsdommer i Sjælland Vilhelm Dresselberg († 1620) til Kastrup og Vognserup blev s. 931 ejer af V. Hans enke Karen Grubbe beholdt V. til sin død 1630, hvorpå den overgik til svigersønnen Frederik Parsberg († 1653), der 1632 solgte den til Chr. IV, som overdrog den til sin søn med Karen Andersdatter Hans Ulrik Gyldenløve († 1645), sen. lensmand på Kronborg, Frederiksborg og Jægerspris. Efter hans død kom V. (hovedgdstakst 72, patronatet over kirken 21, samt bøndergods ca. 240 tdr. hartk.) ved indførsel 1645 fra enken Regitze Grubbe († 1689) til den sen. rigsråd Gunde Rosenkrantz († 1675). Han skødede den 1660 til sin broder, hofmester på Sorø Akademi og forstander på Herlufsholm, amtmand over Sorø amt Jørgen Rosenkrantz († 1675). Denne solgte 1663 V. til lægen Jørgen Fuirens enke Margrethe, f. Fincke († 1665), efter hvis død den overgik til sønnen, den kendte samler og legatstifter Thomas Fuiren († 1673). Efter ham arvede brodersønnen, højesteretsassessor Diderik Fuiren († 1686) til Støvringgd. og Søndervang i Jylland V., som han 13/3 1677 fik opret. til baroniet Fyrendal. Da hans søn Diderik Fuiren døde ung 1700 uden mandlige arvinger, faldt baroniet til kongen, som sa.å. overdrog det til den sen. storkansler Ulrik Adolph Holstein († 1737) der 1707 erhvervede Trolholm (tidl. Brådegd.) og Snedinge og 1/1 1708 af disse tre gde fik opret. grevskabet Holsteinborg (se videre s. 883). F. blev herefter dels bortforpagtet, dels anvendt som enkesæde, således 1737–57 for U. A. Holsteins enke Christine Sophie, f. Reventlow, halvsøster til Fr. IV.s 2. dronn., Anna Sophie, og 1840–68 for F. A. Holsteins enke Wilhelmine Juliane, f. Reventlow. Fra 1811 anvendtes hovedbygn. til det »Fuirendalske hospital«, der 1833 afløstes af det »Fuirendalske institut« (se herom under Holsteinborg og Holsteinsminde). 1807 udgjorde F.s hartk. ca. 87 tdr. hovedgdstakst, kirketiende 21, og bøndergodset ca. 623 tdr. Ved lensafløsningen gik det hårdt ud over F., idet grevskabet Holsteinborg afgav ca. 475 tdr. land udstykningspligtig jord herfra. 1922 skiltes F. ud fra grevskabet og overdroges F. C. C. C. lensgreve Holstein-Holsteinborgs yngre søn, den nuv. ejer hofjægerm., kmh. Erik Frederik Adolf Joachim greve Holstein, der 1946 efter broderens død som lensgreve tillige har overtaget Holsteinborg.

Litt.: P. Kierkegaard i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944, 576–83. Fritz Jacobsen. Af Fuirendal Sogns Hist. 1934. P. Andersen i AarbSorø. 1954.

Hovedbygn. er opf. i flere tempi og er ret uregelmæssigt anlagt. Den nordl. hovedfløj opførtes i røde munkesten i to stokv. over hvælvet kælder på kampestenssokkel. På s.siden af denne bygn. lå tidl. et ottekantet trappetårn med indskr. over portalen, som fortalte, at bygn. var opf. 1609–10 af Vilh. Dresselberg og hustru. I det indre af denne bygn. findes kalkmalede dekorationer, som hører til det opr. udstyr. De blev fremdraget ved en restaurering 1922 ved arkt. Graves. Mod v. byggedes enten på sa. tid el. måske lidt senere en portfløj, i eet stokv. med kælder og med to krydshvælv i porten, og mod s. en fløj, der stødte op til kirkegården og som i 1880erne nedrevedes og erstattedes med den mur, der nu skiller borggården fra kgd. Hele anlægget fremtræder i dag hvidkalket. – En brand 20/1 1954 anrettede betydelig skade på hovedbygn.s indre.

I Skafterup har i middelalderen ligget en mindre hovedgd. 1322 tilskødede Clemens dictus Senæ hr. Martinus dictus Baath sit gods i S. 1365 tilhørte S. hr. Fikke Moltke († tidligst 1379), efter hvem den skal være gået i arv til hr. Bonde Due († tidligst 1430) og hr. Anders Jacobsen Lunge († o. 1429). Den sidste nævnes 1387–90 hertil, men fik 1419 for 400 engelske nobler af Bonde Due bl.a. »Skafftorpe Gaard med al Skaftrope by« i pant. 1421 skrev brodersønnen Niels el. Jesse Olufsen Lunge sig til S., som han mul. har haft i brug af farbroderen. Efter dennes død er S. overgået til hans arvinger. 1458, efter hr. Ove Lunges død, tilskiftede Tyge Lunge i Basnæs og Torbern Bille i Søholm Axel Lagesen Brok († 1498) til Clausholm og Græse Gunderslevgd. med forsk. gods, bl.a. 5 gde i S. I løbet af 1480erne og 90erne erhvervede Axel Lagesen af en lang række fjernere arvinger efter Anders Jacobsen Lunge dele af byen, hvorefter den formentlig har været udelt i hans besiddelse.

Skove: Fyrendal Kohave med skovpartierne Firkantskov (60 ha) og Erbeskov (38 ha) danner sa.m. en del af Fyrendal skov (Fuglevænget, 66 ha, og en mindre del af Bøgebjerg) det nordligste parti af det sammenhængende skovkompleks, der gennem sognene Venslev og Holsteinborg når ud til Holsteinborg nor. Terrænet er svagt bølget. Undergrunden er gennemgående leret, men partier med grus og sand forekommer. Hovedtræarten er bøg, dog er der betydelige mængder eg, en træart, der udvikler sig ypperligt her. I v.siden af Erbeskov mærkes den delvis ubevoksede engstrækning – Erben. Nordligst i Fuglevænget findes den gamle eg »Hans Ulriks eg«. Hvor so. når ud til Karrebæksminde bugt, ligger Kristiansholm plantage (39 ha), der med sine stejle skrænter ned mod havet og med en undergrund hovedsagelig af sand og grus er af noget andet karakter end de øvrige skove i so. De ældste kulturer her blev foretaget på Ugleholm, hvor der fandtes nogle skovrester fra ældre tid. Tilkultiveringen blev udført ca. 1820–30. De træarter, man anvendte, var især rødgran og skovfyr, enkelte steder eg, på engarealerne rødel og birk. Alle de her omtalte skove samt den delvis skovklædte mose Lungen hører til Holsteinborg gods.

Litt.: Tidsskr. f. Skovvæsen. VIII. 1896.

Fredede oldtidsminder: Under Tornemark en høj, den eneste tilbageværende af Syvhøje. Desuden er sløjfet 3 langdysser under Skafterup. – På Møllebjerg sø.f. Skafterup en gravplads fra romersk jernalder.

Genforeningssten rejst 1920 i Nyrup.

I F. so. fødtes 1615 juristen Rasmus Vinding, 1770 handelsmanden Jakob Holm, 1826 malermester Ernst Schmiegelow, 1869 politikeren Martin Hansen.

Litt.: Fritz Jacobsen. Af Fuirendal Sogns Hist. 1934. P. Andersen i AarbSorø. 1954.