Gedsted sogn

(G.-Fjelsø kom.) omgives af V. Bølle, Fjelsø og Ulbjerg so., Lovns Bredning samt Ålborg a. (Alstrup og Ullits so. i Gislum hrd.). Grænsen til Ålborg a. følger Lerkenfeld ås nedre løb, der i stenalderen var en fjord fra Lovns Bredning, og stenalderhavets klinter ud mod Limfjorden fortsætter sig ind i ådalen. En tilsvarende dal, begrænset af erosionsskrænter, strækker sig i so.s sydl. del helt ind til Bystrup. I øvrigt er terrænet gennemgående jævnt, og jorderne hører til hrd.s bedste. I so. ligger den bymæssige bebyggelse Gedsted, hvor landevejen fra Viborg henh. Hobro mod Løgstør mødes.

Areal i alt 1960: 1478 ha. Befolkning 26/9 1960: 1276 indb. fordelt på 378 husstande (1801: 264, 1850: 337, 1901: 744, 1930: 1042, 1955: 1205).

I so. byerne: Gedsted (*1289 Geetstath, 1363 Getstet; u. 1794 og 1796) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 965 indb. fordelt på 302 husstande (1930: 671); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 116 levede af landbrug m.v., 420 af håndværk og industri, 87 af handel olgn., 45 af transportvirksomhed, 29 af administration og liberale erhverv og 109 af aldersrente, pension, formue olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (købstadsordnet, opf. 1953, arkt. Fritz Madsen, Viborg), bibl. (i skolen; opret. 1916; 4200 bd.), missionshus (opf. 1896), forsamlingshus (opf. 1885, udv. 1959), alderdomshjem (opf. 1959, arkt. Fritz Madsen, Viborg), lystanlæg, stadion m. idrætshal, kro, filialer af Banken for Holstebro og Omegn og Ålestrup Landbobank, Gedsted Spare- og Laanekasse (opret. 1898; 31/3 1961: indskud 4,2 mill. kr., reserver 378.000 kr.), ml., andelsmejeri (opf. 1949), møbel- og madrasfabr., cementstensfabr., savskæreri, maskinsnedkeri, rutebilstat., posteksp., telf.central og handelsgartneri; Bystrup (*1440 Bystrup; u. 1800–01). – Saml. af gde og hse: Firhøje. – Gårde: Nørregd. (1478 Nørgor); Dalsgd. (1664 Dalsgaard); Holmmark (*1475 Holm-, Holom Mark).

G. so., der sa. m. Fjelsø so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vester Bølle so. So. udgør 5. udskrivningskr., 321. lægd og har sessionssted i Ålestrup.

Kirken (mul. viet Skt. Ursula) består af romansk kor og skib med sengotiske tilføjelser: korsarme mod n. og s., våbenhus mod n. og tårn mod v. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Begge de anselige rundbuede portaler er bev., s.døren tilmuret, n.døren med halvsøjler (Mackeprang. JG. 21, 32) i brug. I korets ø.mur er bev. et rundbuevindue. Kor og skib har bjælkelofter, og korbuen er omdannet til spidsbue, sikkert samtidig med opførelsen af de to sengotiske korsarmskapeller, der åbner sig mod skibet ved ligeledes spidsbuede arkader. De har begge krydshvælv og falsede rundbuevinduer i fladbuede spejle. Korsarmen mod s. er udvendig helt skalmuret i ny tid, og den mod n. har mistet sin taggavl og står med valmtag. Våbenhuset, hvis loft er hævet, har kamtakgavl med tre spidsbuede højblændinger. Det sengotiske tårn har krydshvælvet underrum og pyramidespir. Bygn. præges stærkt af gennemgribende istandsættelser 1884–95 og senere. I korets vindue er der indsat et glasmaleri. I korbuen sengotiske kalkmalerier – evangelisterne og de sidste Viborg-bispers våben, fremdraget og istandsat 1924. Samtidige kalkmalerier på korets vægge, hovedsagelig rankeornamenter, s. 271 står fremme urestaureret. Over en sidealterniche i ndr. korsarms arkade et kalkmaleri fra o. 1520 af Skt. Erasmi martyrium, hvor helgenens tarme trækkes ud på en vinde. – Romansk alterbord af granitkvadre med helgengrav, hvori en relikvie af »de 11.000 jomfruer«. Alterbordsforside med pietistiske allegoriske malerier fra beg. af 1700t. Altertavlen er et godt arbejde i højrenæssance o. 1610, istandsat 1920, med storfelt smaleri, korsfæstelsen af C. L. Toft. Ældre altermalerier er ophængt i kirken, et nadverbillede fra 1700t. og en Kristus af fru Ingemann. Balusterstager i senrenæssance med bomærker og initialer: P G. Romansk granitfont, totalt ophugget. Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen, skænket 1729 af Jens Andersen Glerup og hustru Anne Nielsdatter Broch. Prædikestol i højrenæssance o. 1610 med samtidige evangelistmalerier. Opgangspanelet fra 1700t. støttes af en ældre stolpe med den anden lutherske sognepræst Jacob Brasens navn og våben. Kirkeskib: femmastet bark »København« (fra 1935). Et ældre kirkeskib er deponeret i Fjelsø kirke. Præsterækketavle malet o. 1700 på epitafium o. 1620. Klokke 1569. Klokkespil med værk 1757 stammende fra Sorgenfri, skænket 1922 til minde om apoteker St. St. Topp i Farsø. En gravhvælving under ndr. korsarm er taget i brug som varmekælder.

Fra Gedsted udstedte Erik Menved 1289 privilegier for Vitskøl kloster. I G. ejede Jon Jonsen Lilles datter Cecilie gods 1307. Dronning Margrete fik 1408 af brødrene Per Sommer, Peder og Thomes Gedsted (våben: hovedet af en gedebuk) tilskødet en del gods i G., som de havde arvet efter deres far Truels Gedsted. Gedstedgd. siges da at have været beboet af en vis Bratze, og endnu 1514 solgte Las Bratze (Saltensee af Linde) gods i Gedsted til bisp Erik Kaas. Mogens Nielsen i G. nævnes 1478–92.

I so. lå gdene Brændegård (1408 Brændægard, Brandegord) og Gedstedgård (1408 Gestædhgardh) og ved Gedsted å møllerne Tunnemølle (1443 Thunnæ Mølle) og Gedsted mølle (1483 Gested Møllested).

En befrielsessten, rejst og hugget af byens borgere, er opstillet i lystanlægget.

Skove: Flere mindre plantager.

Fredede oldtidsminder: 5 høje, hvoribl. den store Kongehøj ved G. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, en langhøj og 55 høje, hvoraf flere mul. har indeholdt stenalderkamre. – Ved G. er fundet et brudstykke af en stor, hul guldarmring.