Gl. Haderslev sogn

består af to ved Haderslev by og Haderslev Dam (*1458 ime damme to Hadersleve) adskilte dele, der tilsammen danner en bue n., v. og s. om Haderslev by. So. grænser desuden til: Åstrup, Moltrup, Gram hrd. (Hammelev so.), Hoptrup og Sdr. Starup so. Såvel formen som tvedelingen af so. s. 201 er usædvanlig, og grænseforløbet er meget kantet og indviklet. Landet s.f. Haderslev Dam er en del af det store bundmorænelandskab, som udgør største delen af Haderslev næs. Dalsiden mod Dammen er ret stejl og furet af kløfter og smådale. Mere kompliceret er det n.f. Dammen beliggende område, hvis bølgede flade har nogenlunde sa. højde som det s.f. Dammen, nemlig 20–30 m, men plateauet er her skåret ud i blokke af stejlvæggede kløfter. Hoveddalen i dette system gennemstrømmes af Skallebæk, der udspringer i den nu udtørrede Ejsbøl sø. Dalsiderne er delvis skovklædte, navnlig hvor dalen indsnævres til en kløft. Andetsteds udvider den sig og danner bredninger m. flade engbækkener og blidere, dyrkbare skråninger. En noget lign. topografi, men ikke helt så udpræget, har landskabet om den lille bæk, der gennemstrømmer Fredsted. Længst mod nv. når man højder på over 60 m og i den sydvestl. del på 53 m. I det sønderskårne område n.f. Dammen er jordbundsforholdene meget vekslende. På de højereliggende flader har man oftest moræneler, men mod nv. ml. Oksbøl og Stokkerhoved findes et betydeligt område m. lagdelte, sandede aflejringer, som udgør en del af et forgrenet, smeltevandspræget landskab, der sender udløbere ud i de n.-og v.for liggende so. Dalsiderne mod Haderslev Dam (264 ha) er i jordbundsmæssig henseende ret varierende. Navnlig på s.siden dominerer lagdelt, sandet materiale, bl.a. på terrasserne fra tunneldalens isdæmmede sø ud for Erlev i en højde af 26 m. Egnen n.f. Haderslev Dam rummer store skønhedsværdier. De dybt nedskårne dale – både Haderslev-dalen og de n.fra kommende sidedale – danner således en iøjnefaldende modsætning til de n. og s.for liggende ubrudte bundmorænelandskaber. Skovene på skrænterne giver et stærkt, landskabeligt indslag, trods deres i virkeligheden ringe udstrækning, og fra de lidt højere punkter, fx. bakken ø.f. Ejsbøl (54 m) og fra Erlev Bjerge s.f. Dammen, har man storslåede udsigter over Haderslev-dalen, byen, det østl., bølgede moræneland og i v. Pamhule skove og de tilsvarende på dalens n.side i Hammelev so.

Landsbyerne er ret svagt udviklede, navnlig n.f. Dammen, og i dette område dominerer de enkeltliggende storgårde. So.s nordl. del gennemskæres af amtsvejen og jernbanen Vojens-Haderslev og den sydl. del af so. af hovedvej 10 og af de gl., nu foryngede okseveje mod Immervad og Over Jerstal.

Areal i alt 1960: 1726 ha. Befolkning 26/9 1960: 674 indb. fordelt på 178 husstande (1860: 1199, 1910: 598, 1930: 500, 1955: 706). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 259 levede af landbr. m.v., 188 af håndv. og industri, 50 af handel og omsætning i øvrigt, 20 af transportvirksomhed, 32 af administration og liberale erhverv, 22 af anden erhvervsvirksomhed og 67 af formue, rente, understøttelse olgn.; 36 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet (1285 Gamblahathærsløf) byerne: Fredsted (*1231 Fristadh, 1421 Frestede; u. 1772) m. teglværk; Erlev (*1334 Erlöff; u. før 1770 og 1776–86), nu forstad til Haderslev – bymæssig bebyggelse m. 1960: 195 indb. fordelt på 49 husstande s. 202 (1955: 208); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 15 levede af landbr. m.v., 68 af håndv. og industri, 20 af handel og omsætning i øvrigt, 8 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv, 5 af anden erhvervsvirksomhed og 29 af formue, rente, understøttelse olgn.; 32 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. børnehjem. – Saml. af gde og hse: Oksbøl (1429 Owsbyll; u. 1772–85); Stokkerhoved (1541 Stockerhoe, Stockethowet; u. efter 1782), bestående af hpcl. af gden Stokkerhoved og 14 derfra udstykkede husmandsbrug; Langkær (1543 Lancker; u. 1779). – Gårde: i den nordl. del: Ejsbøl (1378 Egellsbvl, 1439 Eghelsbul; u. 1770–81: 123 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 565, grv. 192) m. grusgrav; Harekærgd.; Dyringkær; Dalhavegd.; Knorborg (1580 Knurborch); Teglgd. (1649 Thegelhoff); i den sydl. del: Hørregd. (1543 Hegardhe, 1564 Horgaard; 1569 Höregardt; 140 ha, hvoraf 11 skov; ejdv. 700, grv. 379); Skøttesminde (84 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 410, grv. 174); Kristinesynde (76 ha, hvoraf 11 skov; ejdv. 280, grv. 145); Langkærgd.

Gl. H. kom., d.v.s. den del af Gl. H. so., der ikke indgår i Haderslev kbst., hører under 100. retskr. (Haderslev) m. tingsted i Haderslev, under 67. politikr. (Haderslev), 27. amtstuedistr. m. amtstue i Haderslev, 77. skattekr. (Christiansfeld), amtsskyldkr.s 2. vurderingskr. (Gammel Haderslev) og a.s 1. folketingsopstillingskr. (Haderslev). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 111. lægd og har sessionssted i Haderslev. Det danner et pastorat under Haderslev provsti.

Om kirken se under Haderslev s. 99. – I forb. m. kirkegården (s. 101) ved Ribe landevej er der på en skråning ned mod Haderslev Dam anl. en mindelund for de i den første verdenskrig faldne fra Gl. Haderslev so. Øverst på skråningen står en stor kampesten m. indskrift: Gammel-Haderslev Sogn satte dette Minde for sine i Verdenskrigen 1914–18 faldne, døde og savnede Sønner; derunder: Jeg er Opstandelsen osv. Joh. 11,25. På den anden side, n.siden, Vald. Rørdams vers:

Neden for stenen er grupperet mindre sten m. navne på de 110 faldne m. fødested, fødselsdato og sted og tid for deres død. Lunden er anl. af so.

På Ejsbøl sad 1378 Jens Holk, 1439 Claus Rønnov. Henneke v. d. Wisch, der faldt i Ditmarsken 1500, solgte godset, der da var et af de største i Nordslesvig, og hvorunder bl.a. Åstrup Hovgård hørte, til hertug Frederik. 1542 var Ejsbøl delt i 3 gde. I den østligste af disse sad fra ca. 1770 i 5 generationer slægten Muusmann. Den sidste ejer, Vilhelm M. udstykkede gden 1872, hvorved hovedparten af jorden sammenlagdes m. den midterste af gdene, der i flere slægtled var i fam. Friis’ eje, men som 1909 solgtes af Thorvald Friis til den prøjsiske regering (158 ha for ca. 240.000 mk. uden besætning og inventar). Ved genforeningen blev den da. domæne, og den ty. forp. afløstes af H. Langkilde Lauesen. Ved forpagtningskontraktens udløb 1927 udstykkedes fra gden 2 husmandsbrug, medens stamparcellen på 142 ha 1928 overtoges af Johs. Hjort for 185.000 kr. (inkl. inventar og besætning). Ved gden er der en større grusgrav. Den vestligste gd. ejedes 1832–97 af slægten Kall; den flg. ejer af den 124 ha store ejd. var Hermann Friedrich Langenheim. Gården ejedes derefter af et da. konsortium til 1916, da gross. Julius Nielsen blev eneejer. Ved hans død 1920 var mag. H. V. Clausen og hans hustru arvinger til 1/3 af gden. 1924–36 ejedes den af Jens Sørensen, siden af sønnen Thomas Sørensen. Der er frasolgt en del jord til byggegrunde.

Hovedbygningen til den største af gårdene, der ligger kønt på skrænten over den nu udtørrede Ejsbøl sø, lidt sø.f. det imponerende voldsted af den middelald. borg (se ndf.), er opført i første halvdel af forrige årh. som en grundmuret, hvidkalket, énetages bygn. m. høj grund og halvvalme. 1958 blev gårdfaçaden skalmuret i røde sten og fik bred frontispice m. trekantsfronton samt skifertag.

Den trefløjede ladegård af gule sten er genopført efter brand 1955.

Ejsbøl voldsted, et af de anseligste i Nordslesvig, tilhører den sen. middelalders tvedelte type og ligger på s.siden af den nu udtørrede Ejsbøl sø. En naturlig ås er, på de to steder, i v. og i s., hvor den er landfast m. bagterrænet, afskåret af grave, hvorved der dannes en uregelmæssig, 6–7 m høj, ca. 160 m lang og indtil ca. 60 m bred forborg m. længderetning nv. til sø. Ved en ringgrav er i borgens ø.side udskilt en mindre, cirkelrund hovedbanke, ca. 8 m høj og ca. 40 m i tværmål. Ved gravninger er der fundet brolægning, kampestensmure, munkesten, munketegl samt stumper af klinevægge. Også på forborgens større, nordvestl. parti har der stået middelald. bygn. I gravbunden er der nedrammet bropæle af eg.

Hørregård i Erlev, der første gang nævnes 1543, var opr. en hel Skt. Johannes Hospitals fæstegård. Knud Nissen, hvis slægt havde haft gden i næsten 100 år, overtog den 1803 og havde den til 1812, da den blev overtaget af adv. Johann Georg Petersen og kbmd. Claus Petersen, begge af Haderslev. 1852 blev Claus Petersen eneejer, og hans arvinger afhændede 1858 gden til Hans Nielsen, efter at den opr. 83 tdr. store ejd. i 1850erne var blevet udv. m. ca. 55 tdr. jord, bl.a. hidr. fra en gd. i Marstrup og Søndergård på Erlev mark. 1865 overtoges gden af Eduard Chr. Wildtfanck, 1873 af Jacob Madsen Efsen, hvis svigersøn Jørgen Petersen Have 1880 blev ejer af den nu 76 ha store ejd.; sønnen Lauritz Jacob Have overtog gden 1904, og den udvidedes yderligere ved køb af den 21 ha store Søndergård i Erlev og af Jes Jensen Rauns ejd. smst.; den 140 ha store ejd. ejes fra 1953 af Christen Mortensen Have.

Hovedbygningen er et anseligt, grundmuret bygningsværk, opf. 1858 af murerm. Poul Christiansen, Haderslev, i en særpræget arkitektonisk udformning. Det ret korte og dybe hus er højt rejst i én etage over en kælderlignende underetage, og m. kraftfuldt modellerede, høje s. 204 gavle, formet som fem store rundbueblindinger, der er ført op over gavlkammen. En lign. gavl pryder gårdfaçadens smalle, fremspringende, toetages frontispice, hvis indgang sidder over en høj stentrappe. Bygn. har hjørnepilastre og svær hovedgesims, der ligesom gavlblindingerne står gulkalkede mod den rødpudsede mur. Mod den store have er en lukket træveranda. Til gården fører fra nø. en stor elmetræsallé.

Fra præstegården udstykkedes 1925 28 ha til to nye brug og 11 tillægsparceller, i 1954 yderligere 11 ha til tillægsparceller.

Børnehjemmet i Erlev blev opret. 1911 af Nordslesvigsk Asylforening, stiftet 1877 for at tage sig af hjemløse og vanrøgtede børn. I de første 34 år blev børnene anbragt i familiepleje, men 1911 omdannedes en bondegård i Erlev m. 22 ha ved s.siden af Haderslev Dam til børnehjem m. plads til 50 børn; sen. er der opret. hjem i Arnum (nu nedlagt) og Toftlund. I alt har foreningen haft ca. 1300 børn under forsorg. 1935 oprettedes sommerlejren »Søborg« ved Sdr. Vilstrup strand.

En hellig kilde, Fruenshul, findes nv.f. Dyringkær (Schmidt. DH. 155).

En genforeningssten findes i Erlev.

I Erlev nævnes Galgebjerg, Galgehave og Galgehøj. I Fredsted omtales Tingsti, men det er tvivlsomt, om den har forbindelse med Haderslev hrd., da denne by lå i Gram hrd.

Gl. Haderslev so. lå dels i Haderslev hrd., dels i Gram hrd. Til Haderslev hrd. hørte: Gl. Haderslev, Erlev, Ejsbøl, Stokkerhoved, Langkær og Hørregd. Til Gram hrd. hørte Fredsted, Oksbøl og Knorborg. I Haderslev hrd. havde kronen o. 1710 i alt 27 gde, der var sat til 10 53/72 plove. 12 af disse var helgde, 1 totrediedelsgd., 8 halvgde, 4 trediedelsgde og 2 sjettedelsgde. Hertil kom 3 toftefolk og 1 landbol. 24 af gdene var fæstegde, 3 selvejergde. Under Gram hrd. var der 10 helgde, som alle var fæstegde. De var ansat til 4 35/72 plov (JB). Haderslev kirke havde 4 halvgde i Gl. Haderslev. En del ejendomme tilhørte Haderslev hospital, hvortil betaltes afgifter af 2 mænd i Vestergd., 2 i Hørregd., Skt. Jørgensgd. og af 4 andre gde.

O. 1825 var der i den del af so., som lå til Haderslev hrd., 11 helgde, 1 totrediedelsgd., 14 halvgde, 4 kvartgde, 1 ottendedelsgd. og 16 kåd. Antallet af gde i Gram hrd. var o. 10. Sognet var sat til 1036 og 736 skattetdr. Udsæden var: 15 tdr. hvede, 141 tdr. rug, 248 tdr. havre og 188 tdr. byg. Kreaturholdet var: 278 malkekøer, 351 ungkreaturer, 126 heste, 220 får og 69 svin (v. Rosen).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 196 da. og 11 ty. (tilrejsende 55 da., 11 ty.). Ved folketingsvalgene: 25/9 1920: 110 da., 4 ty., 9 S.; 11/4 1924: 101 da., 3 ty., 19 S.; 2/12 1926: 105 da., 4 ty., 37 S.; 24/4 1929: 103 da., 3 ty., 51 S.; 16/11 1932: 107 da., 4 ty., 49 S.; 22/10 1935: 113 da., 8 ty., 61 S.; 3/4 1939: 216 da., 10 ty.; 28/10 1947: 236 da., 3 ty.; 5/9 1950: 233 da., o ty.; 22/9 1953: 239 da., o ty.; 14/5 1957: 269 da., 1 ty.; 15/11 1960: 266 da., 5 ty.; 22/9 1964: 306 da., 8 ty.

Ved de af Nationalmuseet og Haderslev Museum foretagne gravninger i Ejsbøl mose fandtes 1957 en denar fra kejserinde Faustina d. Y. († 175).

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1957–58. 218, 1962. 51.

Skove: Spredt i so. en del større og mindre skove, der tilh. gde, således til Harekærgård Hestehave, ca. 10 ha, hvoraf 3 ha krat, og til Hørregård ca. 11 ha. Endv. dele af småskovene Sønderskov og Troldkær.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 3 høje, deribl. Galgehøj s.f. Dammen. – I Ejsbøl mose er siden 1955 foretaget udgravning af et stort våbenfund fra yngre romersk jernalder; der er fremkommet ca. 2400 genstande, sværd, spydspidser, pilespidser, knive, mange spænder og beslag af forsk. slags, alt øjensynlig krigsbytte, ofret til guderne efter en heldig kamp, idet dog en del af fundet, hovedsagelig spænder og beslag, danner en senere nedlægning. Fundet vil blive endeligt udstillet i Haderslev Amts Museum (Mogens Ørsnes i ActaArch. XXXXIV. 1964. 232–48).

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Haderslev I herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. Moltrup so. og Ladegård I kom. Gammel Haderslev amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Erlev (m. Langkær), Fredsted (m. Oksbøl) og Gammel Haderslev, hvori Ejsbøl kom. opgik 1874, samt Sdr. Otting kom. Desuden lå en del af Ladegård I kom. i so.

1910 indlemmedes hele Sdr. Otting kom., det meste af Ladegård I og Gammel Haderslev i Haderslev by. Den resterende del af Ladegård I overgik til Åstrup so.

Personregisterdistrikt: Til 1920 Haderslev Land, derefter eget personregisterdistrikt.

I Gl. Haderslev fødtes 1834 advokaten og politikeren Carl Bekker, 1882 kreditforeningsdirektøren P. A. Callø.