Gosmer sogn

(G.-Halling kom.) omgives af Halling so., Kattegat, Gylling, Falling, Ørting, Odder og Randlev so. En enklave ligger i Gylling so. Det ret jævnt s. 342 bakkede terræn (Svendshøj 26 m) har overvejende lermuldede jorder, der hører til hrd.s bedste. Mod nv. når so. frem til den brede dal, der løber forbi Odder, og mod sø. ved den lave, jævne Kattegatskyst ligger Søby Fredskov. Andre, mindre skove er Vandmose skov og Sønderskov. I det flade vand ud for de fredede Gersdorffslund strandmarker er opstået en ca. 5 ha stor barreø (Hov Røn). Gennem so. går en landevej ml. Gylling og Ørting, og i nv. løber jernbanen Horsens-Odder.

Areal i alt 1960: 1633 ha. Befolkning 26/9 1960: 551 indb. fordelt på 171 husstande (1801: 436, 1850: 590, 1901: 607, 1930: 747, 1955: 567).

I so. byerne: Gosmer (*1302 Gasæmær, 1534 Gosmer; u. 1800) m. kirke, præstegd. (Præstholm, 1534 Prestholm), kom.kontor (i tidl. skole); hospitalet, opret. 1756 af gehejmeråd Chr. Rathlous enke Dorothea Sophie Schack, tilhører nu kom. og er indr. til to friboliger; Fensten (*1231 Phynsten, 1438 Finsteen; u. 1801) m. skole; Smederup (*1384 Smerup, 1544 Smerop; u. 1801); en del af Søby (*1231 Sæby; u. 1802), resten i Gylling so. – Saml. af gde og hse: Hedemark; Malskær: Højby (dannet ved udstykning fra Gersdorffslund); Præstholm Mark (dannet ved udstykning af præstegd.). – Gårde: hovedgd. Gersdorffslund (1688 Porsborg Hgd. el. Gierstorp Lund; 24,3 tdr. hartk., 134 ha, hvoraf 27 skov; ejdv. 764, grv. 413); hovedgd. Dybvad (1544 Dybwadtt; 25,5 tdr. hartk., 119 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 772, grv. 407).

G. so., der sa. m. Halling so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hads og Ning hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Saksild so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 248. lægd og har sessionssted i Odder.

Den anselige kirke, muligvis viet Skt. Theobald, idet der i beg. af 1700t. i alterbordet blev fundet en relikvieæske med en seddel, hvorpå der stod »in honorem Skt. Theobaldi«, består af apsis, kor og skib, der gentager den romanske bygn., sengotisk tårn mod v., våbenhus fra 1866 mod s. og kapel mod n. Den romanske bygn. blev 1866 totalt nybygget (arkt. Tvede), vistnok gennemgående af de gl. materialer og i sin gl. skikkelse, men stærkt normaliseret. Den er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, apsis dog med dobbeltsokkel, der bærer lisener og halvsøjler, hvorimellem der er slået rundbuer. På korets s.side er der en præsteportal med halvsøjler og tympanon med karakteristisk relief af korsnedtagelse (Mackeprang.JG. 157–58), der ligesom s.portalen, som også har halvsøjler og tympanon, dèr med relief af menneskeskikkelse mellem to løver og to drager, indrammet af bladranke, er nøje beslægtet med portaler i Tranbjerg (s. 283), Stjær i Skanderborg a. og andre (Mackeprang.JG. 183). Indvendig har den rekonstruerede korbue sin gamle sokkel med arkadefrise (Mackeprang.JG. 299²). Apsis har halvkuppelhvælv, kor og skib fladt, kasetteret loft. Det sengotiske tårn, hvis underrum er indr. som begravelse (se ndf.), er opf. af munkesten og har ligeløbende trappe i s.muren. Overdelen er stærkt omb.1775 og især 1866, fra hvilken tid de kamtakkede blændingsgavle stammer. Et kapel ved tårnets n.side blev fjernet ved ombygningen 1866, da også våbenhuset opførtes, og endnu senere byggedes kapellet ved skibets n.side (se ndf.). – Altertavlen er et snitværk i senrenæssance af Peder Jensen Kolding fra 1637 med sødladne 1800t.s malerier, Kristus vandrer på søen og Engle. Et ældre, meget medtaget altermaleri står bag tavlen. Stager 1790 med våben s. 343 og initialer for statsminister Joachim O. Schack-Rathlou. Romansk granitfont af Horsenstype med løver mellem korsfriser og bladværk og med palmetfrise på foden (Mackeprang.D. 258–60). Sydty. fad o. 1550 med spejderne i Kanaan. Fontehimmel fra o. 1640 kronet af Kristi dåb, sikkert et arbejde af Peder Jensen Kolding ligesom et krucifiks. Skriftløs klokke, snarest fra 1400t. (Uldall. 133). – Et fragment af en romansk gravsten er opsat over indgangen til tårntrappen. Udslidt figursten over præst fra 1600–1700t. I tårnrummet er der indr. begravelse for familien Rathlou. Tårnbuen er delvis lukket af rigt udhugget epitafium over Chr. Rathlou, † 1752, og Sophie Schack, † 1771, hvis kister foruden flere andre står i rummet, der lukkes af et jerngitter fra 1759 med sammes initialer. I kælderen adsk. andre kister, bl.a. med Gregorius Rathlou, † 1681, og hustru. I kapellet ved skibets n.side sidder en skrifttavle fra 1783, og her står tre marmorsarkofager af Wiedewelt med statsminister Joach. O. Schack-Rathlou og dennes hustru og datter. †Kapellet ved tårnets n.side rummede medlemmer af familien Holstein-Rathlou, som flyttedes til gravkapellet i skoven ved Rathlousdal (s. 323).

Dybvad lå som bondegd. under Åkær; den kendte prof. Jørgen Dybvad († 1612) fødtes her som søn af fæsteren Christoffer Eriksen. 1617 beboedes D. af kapt., sen. major Ejler Gabrielsen Akeleye; gden var da meget forfalden. 1630 fik han livsbrev på den, men fik 1647 brev på Skovsgd. og Bjerager Hovgd. i stedet (se s. 314, 344 og ndf.), hvorefter D. beboedes af major Valdemar Lykke. 1664 blev D. (15 tdr. hartk.) m.m. gods udlagt til Joachim Gersdorffs arvinger. Sønnen Frederik Gersdorffs formynder skødede 1665 D. til landkommissær Laurits Brorson († 1681). Efter hans enke Anne Jakobsdatter Fribergs død 1693 skødede nogle af arvingerne deres part i D. til hendes svigersøn Oluf Friis († 1698), præst i Hundslund, der 1694 sa. m. Magdalene Sibylle Brorson († 1734), enke efter Iver Joh. Bredal, præst i Dover og ejer af 2/7 af D., skødede den til Otte Krabbe til Åkær, der 1695 overdrog købet til sin fuldmægtig Mads Nielsen Rosenlund († 1696), hvis enke Anne Jensdatter Lasson 1698 ægtede Peder Thøgersen Lasson til Rødslet. Ved skifte efter ham 1738 overtoges D. (11, 123 og 270 tdr. hartk.) for 20.000 rdl. af sønnen Thøger Lasson, som 1750 også blev ejer af Åkær, hvorunder D. lå (1795 forøget m. Ørting fælled, i alt 18 tdr. hartk.) indtil 1798, da Diderich Henrik Koch købte den for 30.000 rdl. i slesvig-holstensk grov species kurant. Han skødede den (20 tdr. hartk.) 1801 til overvejinsp., etatsråd Mourids Chr. Piper, der 1806 fik tilladelse til at udstykke den (26 tdr. s. 344 hartk.) i 51 parceller. 1809 tilbagekøbtes den til Åkær for 36.500 rdl., men 1914 blev den (26 tdr. hartk.) for 244.000 kr. solgt til Chr. Kreutzfeldt († 1953), hvis søn Bent Kreutzfeldt nu ejer den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Ejler Haugsted i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 137–40. DLandbr. V. 766–68. H. Friis-Petersen og A. Blichfeldt-Petersen. Ejer af D. i Hads Hrd. Landkommiss. Laurits Brorson, AarbAarh. 1946. 36–79.

Hovedbygn., der tillige med den nu nedbrudte avlsgård i 1949 underkastedes fredning i kl. B, er en trelænget én-etages bindingsværksbygn. på høj kampestenssokkel, opf. af etatsråd Thøger de Lasson o.1750. Bindingsværket, der har nedslidsede bjælkehoveder, stod tidl. overkalket, men er nu trukket op. Midterfløjen, der har en gennemgående tofagskvist, er noget højere end sidefløjene, der indtil ca. 1940 var stråtækt. Indtil for få år siden udgjorde hovedbygn. med den jævnaldrende, trelængede, stråtækte bindingsværks ladegård et i al sin beskedenhed enestående velbevaret og stemningsfuldt herregårdseksteriør fra 1700t. 1959 blev avlsbygningerne imidlertid nedrevet, efter at fredningen herpå var blevet hævet, og nye opf. (arkt. Taubro) uden større hensyntagen til den noble lille hovedbygning.

Skovsgård i Søby tilhørte 1381 Jens Pors; det er mul. sa. gd. som 1559 under navnet Porsborg af Jørgen Rosenkrantz skødedes til kronen. Denne gav 1572 borgm. i Horsens Adser Sørensen livsbrev på gden; 1577 afstod han den atter mod Hansted Hovgd. i Voer hrd. 1633 og 1652 nævnes Rasmus Thøgersen i P., sidstn. år fik han anvist tømmer, da gden var brændt; 1664 blev P. (13 tdr. hartk.) m.m. gods af kronen udlagt til Joachim Gersdorffs arvinger, som af P. og Højbygd. (se ndf.) m.m. 1674 oprettede Gersdorffslund (84 tdr. hartk.), der efter kgl. bevilling af 1686 nød sædegårdsfrihed fra oprettelsen. Joachim Gersdorffs svigersøn hofmester Gregorius Rathlou († 1681) opførte 1674 hovedbygn. af bindingsværk; den brændte 1713 ved ildspåsættelse, men genopførtes straks af sønnen, sen. gehejmeråd Christian Rathlou († 1752), som 1749 indlemmede den (48 tdr. hartk.) i det af ham oprettede stamhus Rathlousdal (se s.321). Efter dettes nedlæggelse 1921 solgtes G. efter at der var afgivet 147 ha til udstykning for 700.000 kr. til forp. Chr. N. Lind, som 1924 solgte den for 630.000 kr. til stamhusbesidder Gregers Juel til s. 345 Juelsberg, der afgav yderligere 93 ha til jordlovsudvalget og 1925 solgte hpcl. til T. Viggaard-Jensen for 462.000 kr. 1953 købtes den af forp. T. Sand, Stidsmølle. – Godsarkiv i NLA.

Den ældre hovedbygn. skal være opf. af Gregorius Rathlou umiddelbart efter gårdens opret. 1674; 1713 nedbrændte denne bygn., der var af bindingsværk ligesom den dernæst af Chr. Rathlou opførte én-etages længe, der stod til midten af forrige årh. Den nuv. grundmurede, hvidpudsede hovedbygn. er et kultiveret lille bygningsværk i 1840ernes stil, i ét stokv. over høj kælder med en svagt fremspringende, pilasterprydet midterrisalit afsluttet i en lav fronton på gårdsiden. Den meget anselige, trelængede avlsgård er jævnaldrende med hovedbygn.

Højby (*1386 Howby, *1403 Høybye) tilhørte Niels Knudsen og tilfaldt ved hans død før 1386 hans mor Ingeborg, enke efter Tyge Puder. Hendes søn Bent Puder skrives 1406 til H., og testamenterede 1408 halvdelen af H. samt en broderpart af den anden halvdel til Århus domkirke. Hans bror Tyge Puder havde del i gden og købte 1409 sin halvsøster Marine Knudsdatters del (hun g. m. Iver Munk). Godset arvedes sikkert af datteren Abel Tygesdatter, g. m. Niels Kalf, for svigersønnen David Saxesen skrev sig 1446 til H., og hans enke Mette Nielsdatter Kalf solgte 1483 sin part i H. til bispen i Århus; 1518 klagede denne over, at H. brugtes uden hans minde. 1492 anføres H. da også bl. Erik Ottesen Rosenkrantz’ gods og udlagdes 1499 til hans afdøde søn Holgers børn; Holger Rosenkrantz’ sønnesøn Jørgen Rosenkrantz mageskiftede 1559 H. til kronen, der lagde den (40 tdr. hartk.) under Åkær. Den deltes siden i 2 halvgde, hvoraf den ene 1632 bestemtes til bol. for en fændrik. 1654 fik ovenn. major Ejler Gabrielsen Akeleye overladt en halvgd. i H., og her boede han endnu 1662, 80 år gl. 1661 var s. 346 de 2 gde m. Åkær udlagt til Joachim Gersdorffs arvinger, der lod dem nedbryde; jorderne lagdes under Gersdorffslund.

Bjørnkær (*1427 Biørnkiers gaartzsted) tilhørte Niels Kalf, hvis enke Abel Tygesdatter Puder 1427 skødede B. gårdsted m.m. til bisp Ulrik i Århus.

Litt.: J. Didriksen. B., i ØstjyHj. 1941. 55–67.

Bjørnkær Voldsted i den sydøstl. Udkant af Vandmoseskoven bestaar af to firkantede Banker, omgivet og indbyrdes adskilte af en Voldgrav. Den østl. af Bankerne er desuden paa de tre Sider omgivet af en ydre, højere liggende tør Grav. Ved Udgravninger foretaget 1930–35 (Odder Museum og C. M. Smidt, Nationalmuseet) er der paa den østre Banke fremdraget et Kampestensfundament til en Munkestensbygning (ca. 4,5 × 6,5 indvendigt Maal), i hvis V.mur ses en falset Dør af Munkesten. I S.- og Ø.muren er Spor af Vinduer. I Kælderrummets NØ.hjørne afdækkedes en Brønd (opr. ikke stensat), fra hvis Bund et interessant Fund af store Lerkar, Fade og Tragte blev fremdraget. Dette Fund, der er delt mellem Odder Museum og Nationalmuseet, synes at hidrøre fra 13. el. 14. Aarh. og at have været anvendt til en eller anden Form for Destillation.

Paa Ø.banken er der i øvrigt udenfor Kampestensfundamentet fundet Spor af Murværk samt Brolægning. Ogsaa paa den vestl. Banke er truffet Brolægning, men denne Bankes Bebyggelse har i øvrigt ikke ladet sig nøjere bestemme. Ruinerne er restaureret 1960 (Eriksen. Bidrag til Hads Herreds Historie. 1928. 12f. Skildringer af Hads Herreds Historie. 1935. 31–34. J. Didriksen i ØstjyHj. 1941. 55–67).

Gosmer var bl. det gods, hr. Niels Brok 1330 gav til Ring kloster; 1345 skænkede Peder Jensen af Nim, kannik i Lund og Århus, G. kirke alle de nye huse, han havde opf. på kirketoften i Gosmerholm (1345 Gasæmærholm); 1444 nævnes væbneren Jens Mikkelsen af Gosmerholm. G. lå mul. hvor nu Præstholm ligger; P. var tidl. annekspræstegd., men 1579 fik præsten i Ørting-Gosmer tilladelse til at flytte hertil, da præstegden i Ørting manglede vand; Chr. IV opholdt sig her 20.–22. febr. 1609 på rejse fra Dronningborg til Haderslev. Gden havde i ældre tid 13 1/2 tdr. hartk.

If. ValdJb. ejede kongen 7 mark guld jord i Søby. Fensten var bl. det gods, Erik Plovpennings dattersøn Erik Valdemarsen 1327 fik tildømt. Lindegd. (*1372 Lingaardt) i F. solgte Ilved Andersen 1384 til Thomes Vestenie, der 1401 skødede den til Poul Stigsen (Hvide), som 1414 solgte alt sit gods i F. til bisp Bo i Århus.

I Fensten brændte 1784 3 gde m.m.

I so. lå landsbyerne Husby (*1427 Huszby), der var forsv. i al fald i beg. af 1400t., og Lemmestrup (*o. 1492 Lemestrup, 1544 Lymmerstrup), der 1688 opføres m. 5 gde og 2 hse. Den nedlagdes dog delvis 1674 ved oprettelsen af Gersdorffslund. – Om de forsv. gde Bjørnkær, Gosmerholm, Højby og Lindegård se ovf.

Skove: En del skov, hvoraf en overvejende del tilh. Rathlousdal (jf. Odder so. s. 326). Det gælder således Ravnskov, 30 ha, Søby Fredeskov, 42 ha, og Fensten Sønderskov, 24 ha. Gersdorffslund skov, 27 ha, m. Vandmoseskov og Hestehaven tilh. propr. Thorkild Sand, Hov. I den sydl. udkant. af Vandmoseskov mærkes Bjørnkær slotsruin. Gosmer-Halling menighedsråd ejer 4,1 ha skov. Mindre arealer tilh. enkelte gde.

Voldstedet af Fensten Hovgaard har ligget i Engen umiddelbart V.f. den nuv. Gaard. Den af Vand omgivne Borgbanke beskrives som 3–4 m høj. 1860 sløjfedes den, ved hvilken Lejlighed der fandtes en sen. bortkommet stor Nøgle af Jern. Udjævningen er sket saa grundigt, at Voldstedets nøjagtige Beliggenhed ikke længere lader sig paavise.

Paa Matr. Nr. 1 af Smederup er fundet gammel Brolægning og Munkesten paa en tidl. vandomgiven Holm. 1688 nævnes i Smederup en Jord, »Gisztorp Jord«.

Fredede oldtidsminder: I Ravnskov Kæmpehøjen m. jættestue af 10 bæresten og 2 noget nedskredne dæksten; dernæst en langhøj, to høje og en sten m. 39 skålgruber, alle i skove under Rathlousdal. – Sløjfet el. ødelagt: 3 stengrave og en høj. – I en mose ved Smederup er fundet et stort trækar m. hanke, nedsat i mosen som brønd, hvori lå skår af 14 lerkar; ikke langt derfra fandtes 311 bronzeringe, armringe, halsringe og øskenringe; øjensynlig har mosen i keltisk jernalder, hvorfra alle fundene stammer, været benyttet som offersted.

Litt.: C. L. Vebæk i NationalmusA. 1944. 21–28.

Om sognehistorie se under Falling so.

I G. so. fødtes teologen, prof. Jørgen Dybvad († 1612).

Litt.: A. Thiset. Bidrag til G. So.s Fortidshist., HistTidsskr. 5. Rk. V. 1885. 672–91. Peder Andersen. Et Hadsherredsmåls Formlære. Optegnelser fra Søby i Gosmer Sogn, i Danske Folkemål. XVII. 1957. 58–116.