Gudum sogn

(G. kom.), der er herredets mindste, omgives af Sorterup, Ottestrup, Skt. Mikkels Landso., Slagelse kbst. og Sønderup so. Det jævne, lerede terræn sænker sig i sydvestl. retning ned mod Gudum å, der i en del af sit løb gennemskærer so. fra n. til s. Gennem det skovløse so. går landevejene Slagelse-Nykøbing og Slagelse-Holbæk.

Areal i alt 1950: 533 ha. Befolkning 7/11 1950: 190 indb. fordelt på 42 husstande. (1801: 134, 1850: 163, 1901: 233, 1930: 187). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 129 levede af landbrug m.v., 36 af håndværk og industri, 5 af transportvirksomhed, 2 af administration og liberale erhverv og 17 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet Gudum kirke og byen Gudum (*1181 Guthemæ, o. 1370 Guthyom, Guthum; u. 1792) m. skole (opf. 1856), forsamlingshus (opf. 1906, udv. 1952) og sognebibl. (opret. 1943; 305 bd.). – Gårde: Gudumgd. (21,3 tdr. hartk., 107 ha; ejdsk. 345, grv. 215); Frisbjerggd. (12,3 tdr. hartk., 58 ha; ejdsk. 180, grv. 105); Enggd. (12 tdr. hartk., 58 ha; ejdsk. 175, grv. 98); Guldager; Lerager.

G. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Havrebjerg so. (Ars og Løve hrdr.s provsti, Holbæk amt) eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Slagelse Skt. Peders Landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 322. lægd og har sessionssted i Slagelse.

Den ret lille, hvidkalkede kirke ligger uden anden bebyggelse end møllegården ved Gudum å. Den består af tårn i v., skib med våbenhus i s. samt kor med flad altervæg. Den romanske kerne, skib og kor, er bygget af rå og kløvet kamp med større, tilhugne hjørnekvadre. Af opr. enkeltheder er bev. begge døre; s.døren bruges stadig, n.døren står som indvendig blænding. Desuden er bev. 4 romanske, højtsiddende vinduer, et på midten af hver af skibets langsider, et på korets n.side og et på dets s.mur, alle som ydre blændinger. I det indre ses endnu den lave, romanske korbue med kragbånd af kridtsten. Alle 3 romanske gavle er i behold, skibets v.gavl gemt bag det sen. opf. tårn; i gavlene ses aftryk af det romanske tagværk. Nuv. tagværk er gotisk, men støtter sig til stumperne af de oversavede romanske loftsbjælker. I sen. middelalder opf. tårn mod v. af munkesten i munkeskifte; tårnrummet, dækket af en krydshvælving, står ved en spidsbuet arkade i forb. m. skibet. Trappehus på tårnets s.side er yngre, men dog fra sengotisk tid. Tårn og våbenhus (den sidste sengotiske tilføjelse) har kamtakkede gavle med spidsbuede højblændinger. Kirkens 2 andre gavle er forhøjet med glatte kamme og toptinder. – Alterbordet ved korets ø.væg er af kampesten med bordflade af teglsten, hvo ri et relikviegemme med kapsel af bly (fundet 1931, nu i Nationalmuseet). Altertavlen fra 1591 opbygget i 2 stokv., hvoraf det nederste er tredelt ved pilastre; i felterne er malet skriftsteder (fadervor og nadverordene). I topfeltets 2 felter ses Chr. VI.s og Sophie Magdalenes spejlmonogrammer, der stammer fra en staffering 1742. Alterstagerne af malm har gotisk form og bæres af løver. Fonten er moderne (1929). Over korbuen, på sit opr. sted, ses en krucifiksgruppe fra o. 1500; korstræet har gotiske korsblomster; til hver sin side står Johs. og Maria på en bjælke, der spænder over hele rummet, og hvorpå ses en indskr. fra 1742 (Es. 53, 4–5). Prædikestolen er, ligesom den i Kindertofte, af Oluf Jacobsen snedker og stammer if. indskr. fra 1742. En præstestol fra o. 1625, forhen i koret, er nu på våbenhusets loft; dens dør er i Nationalmuseet. Skibets s.dør m. 2 udsk. fyldinger er i bruskbarok fra 1630–40. I tårnet en senmiddelald. klokke fra o. 1500 med indskr. (Hjælp Jesus, Maria og Skt. Susanna, Laurentius; jf. Uldall. 273). Den anden klokke er fra 1747 (Joh. Barth. Holtzmann).

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 653–58.

Om Gudum vandmølle, der blev nedlagt i beg. af 1900t., se Fritz Jacobsen i AarbSorø. 1951. 13f.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 4 store stengrave. – Nø.f. kirken en boplads fra yngre stenalder.

Litt.: Aug. F. Schmidt i AarbSorø. 1928. 27–28.