Hansted sogn

(Lundum – H. kom.) omgives af Nebel so., Horsens Nørrestrand, Horsens kbst., Hatting so., Nim hrd. (Tamdrup so.) samt Lundum og Tolstrup so. Ved grænsen til Nim hrd. løber St. Hansted å (*1602 Hansted aae) til Nørrestrand i en stor tunneldal, hvori moser breder sig, kun delvis afvandede. Åen får tilløb fra n. af LI. Hansted å, der forinden har gennembrudt det høje bakkeland i en dyb, slugtformet dal, der formentlig er af subglacial oprindelse. Ved Egebjerg ml. har dalen blottet lag af diatoméjord. Fra dalsiderne breder skoven sig op på bakkelandet mod ø. (Hansted s. 704 skov), hvor Bøgebjerg når 70 m. Det i øvrigt roligt storbakkede landskab har overvejende gode jorder. Gennem so. går den østjy. længdebane, hovedvej A 10 og landevejen Horsens-Århus.

Areal i alt 1960: 2269 ha. Befolkning 26/9 1960: 1379 indb. fordelt på 388 husstande (1801: 627, 1850:813, 1901: 1096, 1930: 1139, 1955: 1306).

I so. byerne: Hansted (*1355 Hanstedt, 1449 Hansstet; u. 1792) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 290 indb. fordelt på 70 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 45 levede af landbr. m.v., 103 af håndv. og industri, 21 af handel og omsætning, 11 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv og 88 af rente, formue, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, Hansted Hospital (alderdomshjem, se ndf.), vandml. og telf.central; Egebjerg (*1328 Egebergh; u. 1793–94) m. Lundum-Hansted centralskole (opf. 1943, udv. 1962), bibl. (i skolen; opret. 1942; 1800 bd.), kom.kontor (på skolen) og sportsplads; Egedal m. andelsmejeri (opret. 1886, omb. 1908) og forsamlingshus (opf. 1887, omb. 1957); Rådved (*1358 Rodue, 1396 Rodwich; u. 1779) m. forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: Skovgde m. Horsens vandværk; Kannerup (*1358 Kandrup marck, 1511 Kanderup; u. 1788); Egebjerg Kær; Egeskov; Præstkær; Hammersholm. – Gårde: hovedgd. Hanstedgd. (*1231 Hanstath; 19,2 tdr. hartk., 116 ha, hvoraf 1 skov; ejdv. 525, grv. 229); Egebjerggd. (1664 Eggebieregaard; 15,3 tdr. hartk., 110 ha, hvoraf 11 skov; ejdv. 500, grv. 210); Rådved Kærsgd. (15,1 tdr. hartk., 139 ha, hvoraf 40 skov; ejdv. 380, grv. 202); Petersholm; Brandbjerglund; Hansted Strandgd.; Egesholm ; Strandholt; Rådvedgd. (*1355 Roduighgaard, 1664 Roedwedgaard).

H. so., der sa. m. Lundum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Voer og Nim hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lundum so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 154. lægd og har sessionssted i Horsens.

Den anselige, hvidkalkede kirke består af apsis, kor og skib fra romansk tid m. sengotisk tårn mod v., ligkapel (tidl. våbenhus) fra o. 1880 mod n. og våbenhus fra o. 1925 mod s. Den romanske bygn. er opf. af frådsten uden synl. sokkel, og den har ikke bev. væsentlige, opr. enkeltheder udover den tilmurede, rundbuede n.dør samt spor af rundbuevinduer på apsidens ø.side og korets n.side. Indvendig har apsis halvkuppelhvælv, mens der i kor og skib i sengotisk tid, snarest o. 1475, indsattes krydshvælv på fremtrædende vægpiller. Sengotisk er også tårnet, hvis, underrum m. otteribbet hvælv åbner sig mod skibet ved en spids tårnbue. Det er hovedsagelig opf. af munkesten og har glatte gavle i ø.-v., ø.gavlen dog m. tre små cirkelblændinger. På skibets s.side er der uvist hvornår sat en svær støttepille. 1873 opførtes der på tårnets n.side et trappetårn og fra nogenlunde sa. tid er ligkapellet på skibets n.side, der tidl. var våbenhus. Det har nygotisk blændingsgavl. Et våbenhus på s.siden m. ny dør til skibet er opf. ved midten af 1920erne. De blytækte tagværker indeholder en del genanv., gl. tømmer, og apsistagets midtbjælke, »kongen«, ender i et råt udført mandshoved. – Altertavlen er en ret smal, firsøjlet opbygning i renæssance o. 1610–20 m. opr. malerier af nadveren og opstandelsen. Den er istandsat 1894. Nyklassiske, tresidede alterstager fra beg. af 1800t. Pompøst korgitter i barok m. fritstående keruber og relieffer af Adam og Eva knælende. Det er skænket 1722 af kbmd. Laurids Riber og istandsat og genanbragt på opr. plads 1943 (Einar V. Jensen). Romansk granitfont af Horsens-type m. løver og ranker i fladrelief (Mackeprang.D. 258). Sydty. fad o. 1550–75 m. fremstilling af syndefaldet. Enkel prædikestol i højrenæssance m. toskanske hjørnesøjler. I tårnrummet pulpitur m. orgel. Klokke o. 1400 af Oluf Jurgensen (Uldall. 74). Epitafium over Anders Jensen Thonbo, † 1697, og hustru. – I ligkapellets blændinger er indsat tre romanske gravsten af granit af østjy. type, en m. processionskors, løve, fugle og bladslyng, den anden m. dobbelt korsstav og den tredie m. mandshoved (Løffler. Gr. pl. VI). Desuden gravsten over s. 705 forp. på Hansted Hovgd. Oluf Pedersen Mandix, † 1697, og hustru. I en kælder under koret 11 kister bl.a. m. ovenn. kbmd. Laurids Eriksen Riber og hustru, Anders Thonbo og hustru og legatstifteren Dorthe Hansdatter, † 1711.

Hanstedgård nævnes i ValdJb. som krongods. 1577 fik borgm. i Horsens Adser Sørensen, 1581 hans enke Inger Christoffersdatter livsbrev på Hansted Hovgård, men 1585 mageskiftedes den og en del andet gods til Kjeld Brockenhuus til Lerbæk. Efter hans død 1616 ejedes den af enken Edel Ulfeld († 1633) og (1638: 25 tdr. hartk.) af sønnen Johan Brockenhuus († 1648), hvis enke Helvig Bille ægtede Henning Pogwisch, der 1662 skrives til H. (40 tdr. hartk.) og døde 1664. Hans stedsøn Erik Brockenhuus måtte sælge den. 1684 skødede arvingerne efter Peder Hansen (Hovenbeck) H. (25, i alt 198 tdr. hartk.) for 20 rdl. pr. td. hartk. til kbmd. i Horsens Anders Jensen Thonbo († 1697), hvis enke Dorthe Hansdatter Lotterup († 1711), efter at have mistet sin sidste søn 1704, 1705 skænkede gd. og gods samt Lundum og Hansted kirker til et hospital for 24 fattige, gl., husarme og vanføre mennesker (fundats af 12/5 1705, testamente af 10/5 1710; stiftelsen udvidedes sen., sidst ved fundats af 10/10 1870). 1850 lå endnu til H. (22 tdr. hartk.) 48 gde og 28 hse (271 tdr. hartk., hvoraf 7 mølleskyld), men i den flg. tid solgtes godset (det sidste 1865), og 1904 afhændedes hovedgden for 100.000 kr. til forp. Theodor Otto Harries, som 1910 solgte den for 157.000 kr. til Stef. Svendsen, hvis enke 1924 solgte den til N. A. Have († 1958), hvis enke, fru M.Have, 1963 solgte den til Horsens kom. for 2.760.000 kr. I stiftelsen optages nu ca. 24 mænd og 36 kvinder; folk fra det tidl. gods har forret, men i øvrigt kan optagelse ske uden hensyn til hjemsted. Der ydes en årl. understøttelse (også til et antal uden for hospitalet). Stiftelsen ejer endnu Hansted kirke og gl. skole; den bestyres under stiftamtmandens og biskoppens direktion og politimesterens og sognepræstens inspektion af en forstander. Dens kapital udgjorde 1955 o. 1.600.000 kr.

Litt.: Otto Norn i DSlHerreg. IV. 1945.439–42. Sv. Aa.Bay. H. Hospital 1705–1955, AarbAarh. 1955.5–48. DLandbr. V. 1933. 704–06.

Den nuv. hovedbygning ligger omgivet af vidtstrakte engdrag på det i terrænet endnu kendelige voldsted af den middelald. gd., hvoraf fundamenter er påvist under og i umiddelbar nærhed af den nuv. bygn. If. Pontoppidan var »den gamle Bygning af Grundmuur med et Taarn, men i Krigs-Tid ødelagt«, antagelig engang i 1600t. 1694 opførte Anders Jensen Thonbo nye s. 706 hoved- og avlsbygn. af bindingsværk, dog med bevarelse af en gl., grundmuret lade, hvis munkestensmure endnu spores under kalken. Den nuv. hovedbygn. er opf. 1789 af hospitalsforstander, major Poul von Gersdorff (ved bygm. Anders Kruuse) som et fritliggende, pynteligt, lille, 7-fags hus i én etage over høj kælder. Dørpartiet er kraftigt betonet m. kvaderfugning og pilastre m. triglyt-kapitæler; over døren er indsat en sandstensplade m. indskr. »Virtus in actione consistit«. Til hovedbygn., der er opf. af gule sten, og til hvis opførelse der medgik 2144 rdl., sluttede sig opr. de fra Thonbos tid stammende bindingsværkssidefløje, hvoraf den sdr. 1788 blev omsat i grundmur, og det lille gårdsrum afgrænsedes mod ladegden ved otte lindetræer, hvoraf de fire nu meget anselige træer er bev. 1862 blev det noble, lille anlæg desværre alvorligt forringet ved, at sidefløjene fornyedes, selv om de blev søgt indordnet under hovedfløjens stilkarakter.

Avlsgården, symmetrisk anl. omkr. det aflange gårdsrum, går i hovedtræk tilbage til 1700t., og er opf. af gule sten m. røde striber. Efter en brand 1932 istandsattes det nydelige, helstøbte anlæg m. tegltag.

I haven er minder om den romantiske tids havekultur og to store lindealleer.

Hospitalsbygningen opførtes umiddelbart ved Hansted kirke 1711–12 og indrettedes efter Dorthea Hansdatter Lotterups testamentariske bestemmelser m. et kapel i midten af den grundmurede bygn. og fire soveværelser til hver seks lemmer deromkring. Efter ing.J. Clausens tegninger rejstes 1867–68 v.f. den gl. bygn. m. en bekostning af 39.500 rdl. en ny, anselig hospitalsbygn. i ét stokv. m. en lang midterfløj og to gennemgående sidefløje. På bygn., der er af gule sten, sattes 1881–82 m.en bekostning af 48.000 kr. et øvre stokv.; gavlene er udformet m. kamtakker. Der er nu 36 eneværelser og 13 toværelseslejligheder i hospitalet, endv. kapel, diverse fællesrum m.v.

Niels Jonsen af Rådvedgård forpligtede sig 1355 til at sælge sin gd. i Hansted til munkene i Voer kloster; 1396 blev R. tildømt kronen; 1609 og 1617 boede Bodil Sørensdatter Mund, enke efter Albret Christoffersen (Serlin), i R.

Egebjerggård samlede sen. justitsråd J.H. Møller 1860; hans søn Johannes Marius Møller overtog den 1906, C.J. Friis 1910.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 702–03.

Den grundmurede énetages hovedbygning, opf. 1870, består af midterfløj m. korte, gennemgående sidefløje og fremspringende portparti på gårdsiden; de høje gavle har svungne afdækninger.

Rådved Kærsgård (10 tdr. hartk.) fik major Povl v. Gersdorff († 1822) skøde på 1821. Fabr., folketingsmand H. P. Heide († 1895) forøgede og forbedrede gden (se Ugeskrift for Landmænd. 4. Rk. VII) og solgte den 1884 for 190.000 kr. til Mozart Jensen († 1900), fra hvis enke Elisabeth Wengel den (14 tdr. hartk.) 1913 kom til Landmandsbanken i Kbh., der straks solgte den til grev Ulrik Hans Cecil Scheel. 1919 kom gden til Chr. Lund og kbmd. Bentzen, Odder, der s.å. mageskiftede den til kursusforstander C. A. Søegaard, Århus, der indrettede skolekursus på R. K.; 1921 solgtes den til S. P. Christensen, Kbh., 1922 for 365.000 kr. til S. Bach, 1930 til O. A. Christensen.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 708–09.

Den 1899 af dir. Mozart Jensen efter egne tegninger opførte grundmurede hovedbygning, der ligger skævt i forhold til avlsgden, er en stor, gulpudset, énetages villa m. højt mansardtag. Ved indkørslen til gden er opstillet sten m. indskr. C. P. G(ersdorff) 1822.

Petersholm (12 1/2 tdr. hartk.) solgte kapt., kammerjunker Christian v. Gersdorff 1814 til kmh. C. S. Bülow og kammerjunker F. F. V. Bülow, men efter Chr. v. Gersdorffs død 1826 solgtes den ved aukt. i hans bo 1827 til landinsp. A. L. Hastrup († 1841); sen. tilhørte den ritm. C. J. Crone († 1861). 1856 solgte Hansen P. for 60.000 rdl. til cand. jur. C. L. Monberg († 1882), tidl. til St. Borupgd., som 1875 afhændede den for 164.000 kr. til C. R. S. Krøyer; denne solgte den 1884 til mælkeriforp. Heinrich Wilhelm Kayser, hvis enke 1912 solgte den til forp. H. Berg for 152.000 kr. Han solgte først nogle jorder, derpå 1917 gden for 171.000 kr. til C. Grandjean, som 1924 afhændede den til H. Davidsen; sen. ejere er O. P.Jørgensen og, fra 1935, C. Mogensen.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 707–08.

Sa. m. den trefløjede avlsgd. udgør hovedbygn. et overmåde nydeligt, herskabeligt, lille bygningsanlæg fra tiden o. 1850. Hovedbygn., der er i én etage over høj kælder og har halvt afvalmede gavle, er udformet m. sikker sans for den arkitektoniske virkning af gode proportioner og rytmisk opdeling m. kraftigt betonede, kvaderfugede side- og midterrisalitter, der står gulkalkede, medens huset som helhed er hvidt; op til den enkle portal fører en høj stentrappe m. svungne vanger, og over midterrisalitten er sat en attika. Havesiden er i modsætning til gårdfaçaden ganske enkel.

Ca. 500 m nø.f. St. Hansted Bro ad gl. Horsens Landevej staar en spids, tresidet Granitvejsten m. flg. Indskr.: Skanderborg Væi – Aarhuus Væi – Lit herfra paa høyre Hand Has Hærret Væi.

Ved Siden af Vejstenen er rejst en Mindesten for Niels Sørensen Ørsted, som faldt her i Nærheden 10/4 1864. Ved Stenen vajer altid et Dannebrogsflag.

Ved udgravning til nyt centralvarmeanlæg i Hansted kirke fandtes 1938 i en hensmuldrende skindpung ved hovedenden af en grav i koret 766 mønter fra Erik Menved og Chrf. II, nedlagt o. 1325.

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1939. 179.

Ved jernbanelinien ønø.f. Hansted står en 1901 rejst mindesten for en jernbaneulykke 26/12 1876.

N.f. Egebjerg lå mul. en landsby Havstrup (1683 Haustrup Lille Fald). I Rådved lå Vestergård (* 1492 Vestergaard).

Skove: Hansted skov (1683 Hansted Nørschou), 63 ha, hvoraf bøg 48 ha, eg 4 ha, andet løvtræ 3 ha og nåletræ 8 ha, tilh. Hansted Hospital. Skoven ligger smukt på højt, delvis bakket terræn. Jordbunden er i hovedsagen leret m. god muldtilstand de fleste steder. Trævæksten udvikler sig helt godt, selv om blæsten kan være generende. I skoven forekommer en ærværdig, gl. bøg, hvor der på en tavle læses et smukt vers om »Det gamle Træ«. V. i so. ligger en del (resten i Lundum so.) af Rådved-Kærsgård plantage, i alt 40 ha, anl. 1903. Andre skove el. plantager tilh. gde, således til Rådvedgård 3 ha, til Brandbjerggård 5 ha og til Egebjerggård 11 ha. En skovkrans, der omgiver Hansted skov, er opdelt i mange parceller m. forsk. ejere. På det bakkede terræn ned mod en lille sø, der gennemstrømmes af Tolstrup å, ligger en pavillon m. restaurant.

Fredede oldtidsminder: 12 høje, hvoraf de 11 ligger i Hansted skov; den største af dem kaldes Døve Dorthes høj. – Sløjfet el. ødelagt: 49 høje, hvoraf en stor del lå på bakkerne ned mod Hansted ådal, andre n. og nø.f. Hansted. – Ved Hammersholm og fl. st. langs ådalen er der fundet bopladser fra ældre stenalder. Ved gden Lerkenfeldt er der undersøgt to rigt udstyrede grave fra ældre germansk jernalder m. glasdrikkehorn, glasskål, guldfingerring, lerkar, benkam, spydspids m.m. (Viking 1949, pl. III).