Helnæs sogn

(H. kom.) består kun af halvøen Helnæs, der ved det smalle Langøre er forbundet med Agernæs og med Fyn, og i øvrigt er so. omgivet af vand til alle sider, Lille Bælt og Helnæs bugt. Allernordligst på Helnæs ligger et stærkt kuperet bakkeland (Galgebakke 30, m), hvorfra der er vid udsigt over til Fyn og de omliggende farvande. Herfra strækker sig en smal åsryg, Halen, mod n., hvor den fortsætter sig i Bøgebjerg på Agernæs. Sydligere på halvøen er overfladen mere jævn og fl.st. af god, lermuldet beskaffenhed, mens den sydligste del igen er noget bakket (Trundkær bakke, 30 m) og stedvis med en ret sandet jord. Et væsentligt træk ved Helnæs’ landskab er den ganske flade sandslette Maden, som fra v. strækker sig næsten 2 km ind i land og har en bredde af 1,5 km fra s. til n. Maden (275 ha) er i v. lukket af et helt system af krumodder vokset ud fra Lindhoved. 1785 forlængedes disse med et dige, forsynet med tryksluse. Herved indvandtes efterhånden 75 ha eng, ligesom de bestående arealer sikredes mod oversvømmelse. De i den tidl. havbugt aflejrede muslingeskaller oparbejdes til hønsefoder og til brug for perlemorsindustrien. Fra et singelsleje i strandvoldene graves grus. Helnæs kyster er mange steder under nedbrydning, men ø.f. Helnæs by er denne proces delvis standset, efter at der har dannet sig en forstrand foran de stejle klinter, der nu er bevoksede. Følgen er, at Helnæs strand er blevet et meget besøgt bade- og udflugtssted. s. 515 Oven for nævnte klint ligger so.s største skov. Mindre skove er Hegnedskov og Ryet.

Areal i alt 1950: 1312 ha. Befolkning 7/11 1950: 472 indb. fordelt på 127 husstande. (1801: 293, 1850: 372, 1901: 490, 1930: 540). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 309 levede af landbrug m.v., 70 af håndværk og industri, 14 af handel og omsætning, 24 af transportvirksomhed, 11 af administration og liberale erhverv og 43 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Helnæs By (*1231 Hælghænæs; u. 1769) m. kirke, præstebol., forskole, skole m. bogsaml. (opret. 1932, 1200 bd.), forsamlingshus (opf. 1907, ombygget 1952), kro, andelsmejeri (opret. 1887, udv. 1938), andelskølehus, maskinfabr. og telefoncentral. – Saml. af gde og hse: Helnæs Strand m. børnegården Frederiksholms feriekoloni (Helnæshus). – Gårde: En gd. i Helnæs By (matr. nr. 30 a; 14,6 tdr. hartk., 86 ha; ejdsk. 200, grv. 103); Helnæsgd.; Abkeldsgd. (12,3 tdr. hartk., 82 ha; ejdsk. 160, grv. 91); Østergd.; Søgd.; Bavnehøjgd.; Assehøjgd.; Bogd. – Helnæs fyr (opf. 1901, hvidt, firkantet tårn, 28 m højt, hvidt, rødt, grønt fast fyr m. hvidt blink og gruppeblink, synsvidde 16 sømil). Ø. herfor toldsted.

H. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bågø so. So. udgør 3. udskrivningskr., 194. lægd og har sessionssted i Assens.

Kirken består af et langhus og et tårn i v., det sidste skal være opf. 1740 (af major F. J. v. Dewitz), det første 1617 af bønderne, idet disse efter eget tilbud gav kongen 16 par øksne for at få oprettet et kapel; 9/4 nævnte år gav kongen Jørgen Brahe besked om at opkræve det tilbudte samt overlade bønderne nødvendigt tømmer. Det hvidkalkede langhus, der har 4 fladrundbuede vinduer i s. og 3 i n., er af rå kampesten m. gesims og blændingsprydet, kamtakket taggavl af store teglsten; det indre har gipsloft m. gesims og 2 firpas af stuk. Tårnet, der er af rå kamp, store og små teglsten, har indgang i s., udvendige blændinger som Dreslette og blændingsgavle m. fialer i s.-n. Kirkens kampestensmure er kalket hvide, teglstenene lyserøde m. hvid afstregning i krydsskifte. – Kgd.smur af kamp, uden for s.lågen nyt, gotiserende ligkapel.

Hovedparten af det smukke, ensartede inventar er fra 1784, istandsat og malet 1938 (ved H. Munk); træinventaret er af fyr, og stilen er overgang ml. rokoko og Louis Seize. Altertavlen er opbygget som Dreslettes, m. fremspringende baldakin, her bærende en brudt gavl m. Jahves navn i stråler ml. basunblæsende engle. I midtfeltet maleri: Kristus hos Martha og Maria, sign. Søren Lund 1885; sidefelterne marmorerede. Alterkalk skænket 1618 af lensmd. på Hagenskov Jørgen Brahe og Anna Gyldenstierne, hvis navne stod på den tidl. altertavle (Hofman. Fund. V. 326). Alterstager 1784, af messingblik, skænket af N[iels] R[yberg]. Nyere alterskranke. Døbefont m. glat kumme på muret fod, alt stafferet som rødlig granit. En romansk fontekumme med rankedekoration er via Kerte (dertil fra Helnæs 1811) 1893 indkommet til Nationalmus. Glat dåbsfad m. indskr. som alterstager. Smuk, lidt massiv prædikestol; i de tre af rocailleornamenter skilte fag er der kors, lovens tavler og anker. Stolestaderne m. muslingeskalgavle, omtr. som Dreslette, er nu uden døre. Pengeblok m. R B 1792 er nu borte. Kirkeskib 1929, »donum nautarum«. Orgel 1920, lysekroner 1937. Klokke støbt af D. G. Herbst, Kbh. 1786, skænket af Niels Ryberg. – På kgd. er begr. lærer og dbmd. Carsten P. Runge, † 1897 (indberetn. om egnens oldtidsminder) og komponist Christian Danning, † 1925.

Skove: Skovene (ca. 50 ha) (se ovf.) er opdelt i ca. 20 parceller, der tilhører gårde i so.

Paa S.kysten ligger tre delvis ødelagte Skanser, som skal stamme fra Svenskekrigen (»Karl Gustavs Skanser«); ogsaa ved Halen i N. skal have været Skanser, men Terrænet frembyder nu intet Bevis herfor.

Fredede oldtidsminder: 6 stengrave, hvoraf de 4 er dyssekamre, de andre delvis ødelagte. – Sløjfet: En langdysse, en ubest. stengrav og to høje. – Fra H. stammer et yngre bronzealders s. 516 skattefund m. 6 spydspidser, 2 hængekar, bøjlenål m.m., og et andet m. hængekar, armringe m.m. – 1860 fandtes på H. en runesten, der blev slået itu, men nu er samlet og opstillet i Nationalmuseet; indskr. lyder: »Roulv, næsboernes gode, satte stenen efter sin brodersøn Gudmund; – – druknede – – Åver malede« (ɔ: ristede runerne).

Litt.: D.Run. 190.

Genforeningssten 1920. – Mindesten 1950 for de ved Helnæs 14/8 1944 nedskudte allierede flyvere.

Assyriologen G. Howardy var sgpr. i Helnæs 1902–18.

På Helnæs landede i marts 1535 Joh. Rantzau m. de kgl. tropper noget før slaget ved Øksnebjerg.

I den katolske tid skal Helnæs have hørt til Dreslette so. (i Pont.Atlas. VI. 656 fortælles, at den ene af udbygn. ved Dreslette kirke fordum var bygget for beboerne på Helnæs); sen. hørte H. til Sønderby so., men efter ansøgning af beboerne 1617 fik H. sin egen kirke (indviet 1/5 1618) og blev anneks til Sønderby; 1738 blev Helnæs eget pastorat.

Litt.: J. C. A. Carlsen-Skiødt. Nogle historiske Oplysninger om Helnæs Sogn, AarbOdense. 1932. 187–214. Vestfynsk Hjemstavn. 1950. 7–13.