Herslev sogn

(H. kom.) omgives af Holmans hrd. (Smidstrup og Pjedsted so.), Elbo hrd. (Bredstrup og Taulov so.) samt Sdr. Vilstrup so. Grænsen til Elbo hrd. følger Spangå i bunden af den brede tunneldal, Elbodalen, hvori den udtørrede Taulov sø, mens skellet til Holmans hrd. på en strækning følger den vandrige, smalle Mølleås dal. En lignende postglacial dal er den, hvori Østerdals bæk løber til Elbodalen. Det i øvrigt ret jævne landskab er et leret moræneplateau, hvis jorder hører til hrd.s bedste. Skov findes dels i v. (Herslev skov) og dels i s. (Kobbelskov).

Areal i alt 1960: 2022 ha. Befolkning 26/9 1960: 867 indb. fordelt på 248 husstande (1801: 515, 1850: 1017, 1901: 986, 1930: 951, 1955: 884). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 458 levede af landbr. m.v., 226 af industri og handel, 37 af handel og omsætning i øvrigt, 39 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv, 2 af anden erhvervsvirksomhed og 78 af aldersrente, pension, formue olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Herslev (*1231 Hærslef; u. 1771, 1773 og 1778) m. kirke (s.f. byen), præstegd., centralskole (s.f. kirken, opf. 1960, arkt. Billund), bibl. (i skolen; opret. 1947; 1300 bd.), missionshus (opf. 1890), forsamlingshus, sportsplads (ved skolen), filehuggeri og telf.central; Tolstrup (*1484 Tolstrup; u. 1773–74) m. osteri; Højrup (*1416 Bistop Hødrop, 1479 Høruph; u. 1772–73); Follerup (1503 Falldrop, 1524 Ffollerop; u. 1763, 1773 og 1776). – Saml. af gde og hse: Fælleden (Herslev Fælled); Frydendal; Fuglsang; Nyvangsgde; Bolskov. – Gårde: Follerupgd. (39,7 tdr. hartk., 215 ha, hvoraf 28 skov; ejdv. 1080, grv. 562); Tolstrupgd. (16,4 tdr. hartk., 82 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 480, grv. 220); Skovborggd. (15,1 tdr. hartk., 80 ha, hvoraf 14 skov; ejdv. 400, grv. 197); Herslevgd. (14,9 tdr. hartk., 75 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 400, grv. 202); Bollegd. (14,2 tdr. hartk., 66 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 390, grv. 159); Højrupgd.; Dahlsgd.; Søndermarksgd.; Østdalsgd.; Kirstinelund. Skovbæk Vandml.; Follerup Vandml. Sommer-afholdsrestaurationen Hvandlund.

H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Brusk og Nr. Tyrstrup hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sdr. Vilstrup so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 459. lægd og har sessionssted i Fredericia.

Den blytækkede, langstrakte kirke består af kor og skib m. våbenhus ved s.siden. Den romanske kerne er den vestl. del af koret og den tilstødende østl. del af skibet, opf. af granitkvadre på profileret sokkel, og begge stærkt udv., skibet vistnok i to omgange mod v. og koret i senmiddelalderen mod ø. I 1800t. er murene delvis dækket m. cementpuds, der har udslettet mange spor; men der skimtes dog et par romanske vinduer, et i korets s.mur og et i skibets v.forlængelse på s.siden. Samtidig m. ø.forlængelsen fik koret indbygget et gotisk ribbehvælv. Våbenhuset, der i sin oprindelse var senmiddelald. og i 1700t. ombyggedes m. svajede gavlkamme, er helt nymuret ved kirkens istandsættelse 1881; over døren er indsat et granithoved fra den romanske kirke. Skibets v.gavl blev skalmuret 1787, hvilket årst. samt Chr. VII.s kronede monogram tidl. sås her, og atter nymuret 1881, m. ny hovedindgang og over gavltoppen en klokkekam. If. Pont.Atlas (V. 956) hang klokken også i 1700t. på v.gavlen, men i tidl. tid skal der have været en klokkestabel på en kæmpehøj ved kgd.s nv.hjørne. I det indre, hvor skibet dækkes af s. 1199 bjælkeloft, er korbuen bev. m. profilerede kragsten og fodstykker. På et nymuret alterbord (arkt. Aksel Skov, 1958) står en sengotisk fløjaltertavle, skåret af en lokal billedskærer (kaldet »Herslev-mesteren«), m. en fremstilling af Faderen m. den døde Frelser, flankeret af Jomfru Maria og dragedræberen Mikael; i sidefløjene 12 mindre apostelfigurer; på den høje predella er 1736 malet fremstillinger af korsfæstelsen og nadveren, og samtidig fik tavlen et topstykke m. Chr. VI.s kronede navnetræk; rest. 1919 (Beckett. DK. II. 174). Kalk 1697. Oblatgemme 1732. På alterbordet står to høje, drevne messingstager m. snoede skafter fra slutn. af 1600t. Romansk font af granit på fod som et omvendt terningkapitæl og m. arkademotiver på kummen (Mackeprang.D. 306); sydty. dåbsfad fra tiden o. 1575; nyere fontedække af tin, skænket 1911. Prædikestolen, der bærer malet årst. 1601, har kannelerede, toskanske søjler som ramme om rundbuefelter m. sen. malede evangelister. På skibets n.væg hænger et stort korbuekrucifiks, vistnok fra sa. billedskærerværksted som altertavlen. På skibets n.væg hænger en kopi af Leonardo da Vincis nadverbill., malet 1878 af M. P. Morvig og 1880 skænket til kirken. En romansk gravsten i to stykker findes ved døren til våbenhuset. Ved v.gavlens dør ligger en stor gravsten fra 1600t. m. helt udslidt indskr. Series pastorum på n.væggen. Orgel 1910 (Horsens orgelbyggeri) på nyere pulpitur.

En gd. i Follerup tilhørte 1562 Lave Brockenhuus († barnløs 1569); hans brorsøn Ejler Brockenhuus mageskiftede 1579 sin del i 5 gde i F. til kronen. Denne solgte 1664 byen (59 tdr. hartk.) for 2913 rdl. til oberst Lave Rodsteen († 1673), som siden skrev sig til F., men 1669 kom den tilbage til kronen, som udlagde den til ryttergods. Ved dettes salg 1765 kom en af gdene (7 tdr. hartk.) til Niels Pedersen Smidt til Rønshave, som 1776 solgte den til Nik. Paulsen († 1808), som forøgede tilliggendet og derved oprettede Follerupgård. Den kom til H. N. Sønnichsen, sen. til Slumstrup, som 1810 solgte den til løjtn. Chr. N. Rønnenkamp, der 1835 overlod den til sin svigersøn Ludv. Ferd. Holst. Han solgte den (28 tdr. hartk.) 1859 for 97.500 rdl. s. 1200 til Chr. Bay († 1904), der forøgede den til 41 tdr. hartk. Hans enke Mary Quistgaard solgte den 1911 for 325.000 kr. til landbrugskand. N. K. Nielsen, der 1929 solgte den til C. Buhl († 1958) for 455.000 kr.; nu ejes den af sønnen H. C. Buhl.

Litt.: DLandbr. V. 298–99.

Den grundmurede hovedbygn. er opf. af gule sten 1845 af L. F. Holst og er i én etage m. fuld gavl og gennemgående frontispice. Til gården, der ligger ud til en stor have, fører en gl. asketræsallé.

Herslevgård tilhørte 1492 Mourids Stygge, hvis sønnesøn af sa. navn 1579 mageskiftede den til kronen (JySaml. 1. Rk. VI. 1876–77. 11–12). Den nuv. H. ejedes fra 1851 af Peder Nielsen, 1887 af sønnen Niels Pedersen, 1911 af svigersønnen S. N. Sørensen, nu af fru E. M. Hansen.

1479 nævnes afdøde Christiern Andersen (Sandberg) i Højrup; dennes oldebørn Peder Eggertsen (Sandberg) og Mikkel Nielsen (Sandberg) og svigersøn Gilbert Jung mageskiftede 1579 og 1581 gden til kronen.

Gravengård solgte Inger Hermansdatter (Pennov) til kannik Jon Pedersen, der 1442 testamenterede den til Ribe domkapitel.

Det fælles tinghus for Elbo, Holmans og Brusk hrdr. lå 1687–1912 i Herslev by. Follerup by og ml. regnedes tidl. under Holmans hrd.

I Tolstrup er rejst en mindesten for amtsrådsmedl. Jørgen Ladegaard Christensen, † 1902.

I so. har vistnok ligget en landsby Høvedgård (1442 Høwetgardh), i hvilken ovenn. Gravengd. har ligget.

Ved pløjning på en mark ved Bolskov fandtes 1879 85 dalere, hovedsagelig ty. og nederl.; yngste mønt fra 1655.

Litt.: Jørgen Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 144 nr. 22.

Skove: Hvor so. Herslev, Smidstrup og Sdr. Vilstrup støder op til hinanden, ligger et samlet bønderskovareal på 60 ha m. 41 ejere. Den del, der ligger i Herslev so., benævnes Herslev skov. Andre skove, der tilhører gde, er Kobbelskov og Lunden, begge på stærkt kuperet terræn. Til Skovborggård hører 14 ha skov, og gde som Tolstrupgård, Herslevgård, Bollegård m.m. har skovarealer på fra 5 til 10 ha.

Fredede oldtidsminder: En større høj på kgd. og en mindre høj, Troldhøj i Kobbelskov. – Sløjfet el. ødelagt: 32 høje. – I en mose ved Herslev er fundet to vredne bronze-halsringe. Flere jernalderbopladser, navnlig langs sv.skellet.

I H. so. fødtes 1862 politikeren og forsvarsministeren Laust Rasmussen, 1877 sangeren Anders Brems, 1879 redaktøren og bladudgiveren H. Hansen.

Litt.: Carl Iversen. Om Præsten Consistorialraad Jørgen Gad, AarbVejle. 1911. 92–140. J. J. Ravn. En hist.-top. Beskrivelse af H. og Viuf So. 1926.