Hinge sogn

(H. kom.) omgives af Hids hrd. (Svostrup, Lemming og Serup so.) samt Vinderslev, Hørup, Levring og Grønbæk so. Ved s.grænsen ligger Hinge sø, der efter sænkning af vandspejlet er formindsket til ca. 110 ha. Søen ligger i en tunneldal, der mod ø. kan følges gennem Alling sø, og i den ligger også Vesterkær. Andre moser i so. er Lundmose og Nymose. I øvr. er terrænet jævnt bølget, med noget skov, især på tunneldalens sider, og jævnt gode jorder. Nv.enden af Hinge sø er et benyttet udflugtssted, og der bades her. Gennem so. går banen Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro (Hinge stat.).

Areal i alt 1960: 2062 ha. Befolkning 26/9 1960: 806 indb. fordelt på 232 husstande (1801: 243, 1850: 475, 1901: 810, 1930: 837, 1955: 828). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 532 levede af landbrug m.v., 106 af håndværk og industri, 22 af handel og omsætning, 37 af transportvirksomhed, 28 af administration og liberale erhverv og 84 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Hinge (1333 Hængy; u. 1796) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1868), forskole (opf. 1901), syge- og hvilehjem (opret. 1946, 50 pl.), Hinge Sogns Spareog Laanekasse (opret. 1872; 31/3 1961: indskud 352.000 kr., reserver 52.000 kr.), ml., andelsmejeri (opf. 1917), jernbanestat. og posteksp.; Astrup (*1453 Astrup; u. 1794); Frausing (*1231 Fraxing; u. efter 1805) m. skole (opf. 1869). – Saml. af gde og hse: Hingeballe; Nørskovlund m. so.bibl. (opret. 1942; 600 bd.), missionshus (opf. 1897), forsamlingshus (opf. 1891), jernbanehpl. (v.f. byen) og telf.central; Hinge Mark; Hinge Søfald; Drejergde; Hedehse (1683 Astrup Hee Huus, 1688 Heed Huuset). – Gårde: Frausinggd. (1552 Frausing gord).

H. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Vinderslev so. ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vium so. So. udgør 4. udskrivningskr., 540. lægd og har sessionssted i Kjellerup.

Kirkens romanske dele, apsis, kor og skib, opf. af munkesten i munkeskifte, er stærkt præget af byggearbejder, der må have fundet sted 1779, samtidig med opførelsen af det lave tårn i v. Bev. af opr. detaljer er apsidens skråkantede(?) sokkel, kvartkuglehvælv og ø.vindue (tilmuret udvendig), den falsede apsisbue og korbuen med skråkantede kragbånd. Fra 1779 stammer foruden udstrakte skalmuringer de nuv. vinduer (med nye, blyindfattede ruder), den omløbende profilgesims, der også er ført op omkr. de fornyede taggavle, og de opskalkede tage. Et bræt, som er udskåret af en gl. bjælke og ophængt i tårnrummet, meddeler: hovedforbedring og tårn med spir bekostet af hr. J. A. Fischer til Alling- og Grauballe gårde. År 1779. Chr. Størup. Tårnet, hvis underetage med v.indgang tjener som våbenhus, krones af et lavt, stærkt udsvajet, blytækt pyramidespir med vindfløj, hvori 1779 og F. Tårnet står hvidtet, resten i blank mur med røde tegltage; gråmalede bjælkelofter. Restaureret 1952f. (arkt. Ebbe Norn). – I kgd.s nv.hjørne ligkapel fra 1950. På skibets s.væg, over prædikestolen, afdækkedes og overkalkedes 1888 kalkmalerier fra o. 1530–40, en frise med tre felter af lidelseshistorien (Magn-Pet. K. 35). – Inventar. Ved restaureringen 1952–53 flyttedes alterbord og knæfald. Altertavle i renæssance, bekostet af hr. Hans Sørensen 1604, vel fra sa. værksted som prædikestolen, storstykket firdelt af korintiske søjler og m. predellaagtigt topstykke kronet af tre trekantgavle; udsavede vinger. I midtfeltet maleri af Kristus på korset omgivet af skriftord, og sådanne fylder de andre felter (rest. Poul Jensen 1932). Tavlen, der lå på loftet, genopstilledes i st. f. en nyere m. Thorvaldsens Kristus i gips. Barok kalk og disk stemplet CS. Alterstager af tin, skænket 1677, m. PNSG over MID på skaftet. Romansk døbefont af granit m. lodrette tovstave på kummen og fod som »Gødvad-gruppen« (jf. Torning; Mackeprang. D. 272). Nyere dåbsskål af messing. Dåbskande af tin, o. 1800. Nyere metalkrucifiks, nu i korbuen. Prædikestol (som Serup, Hids hrd.) på 5 1/2 fag, skænket af »Hr. Hans Sørensen og Huust. Karine Melchiors datter« 1612, m. 1700t.s »emblem«-malerier: pelikanen og dens unger, hånd fra sky holder bog, hjerte hamres på ambolt etc. og tilh. tekst i postamentfelterne, fx. felt 1:»Min Iesus selv sit Dyre Blod / For mig og hver udøse lod.« Trappe 1953. Himmel bekostet 1655 af hr. Christen Erichsen og hustru Else Hansdatter (rest. 1932). Stoleværk i renæssance, m. tofyldingsgavle og til dels bev. rygpanel. Tre ens præsterækketavler, den ældste o. 1725. Lille, barok lysekrone i koret, skænket af Mette Hermansen († 1918), to i koret, skænket 1927 af grd. Jakob Overby. Klokke, skænket 1761 af Chr. Fischer til Allinggård, støbt i Viborg af Casper König; ny krone 1947. – Gravminder. Epitaf m. to storfelter (sen. malerier: Kristus på korset – ved foden en præst – og opstandelsen), »bekostedt af Hr. Søren Michelsen«, † 1597, og hustru Anne A., † 1592, »Ligeledes Bekostedt af Hr. Hans Sørensen«, † 1632, og hustru, † 1637 (rest. 1932). To stentavler i koret over præsten Chr. Erichsen, † 1671, og hustru. Gravsten på kgd.: 1) Romansk, af granit, ca. 2 m, korsmærket, liggende. 2) 1786, over Chr. Lunov, † 1758, og Jens Laasby Lunov, † 1784; i hjørnecirkler: »Paa denne Steen Hans Tausen først 1528 y Wiborg prækde Luthers Lære«; lå opr. på »Nøre Sogns Kirkegaard i Wiborg« (beretn. 1829), nu i Viborg Museum; kopi på kgd. 3) »Bondegravsten« af granit, over Marie Kierstine Anders Daater, † 1760, 25 år; ved skibets v.mur.

Den fredløse hr. Peder Jacobsen ejede o. 1300 gods i Hinge. Torsten Mikkelsen af H. nævnes 1333.

I H. Østerskov, i en bindingsværksbygning, fandtes efter 1688 tingstedet for Lysgård og Hids hrdr.

I H. levede i mange år en »klog mand«, Mads Weis, † 1839, der fik jus practicandi og oprettede et slags kurhus for folk, der led af benskade olgn. (K. Carøe i AarbAarhus. 1914. 1–31).

Skove: Flere mindre skove, således bl.a. Hinge Pastorats skov, 33 ha, hvoraf bøg 24 og nåletræ 9 ha, der drives af menighedsrådet, og Hinge skov, 27 ha, hvoraf bøg 6, andet løvtræ 3 og nåletræ 16 ha, der ejes af planteskoleejer A. Brøndum Andersen, Hulkærhus planteskole.

Fredede oldtidsminder: 3 høje, hvoraf de to ligger i pastoratets skov. – Sløjfet el. ødelagt: 10 høje. – I en eng ved Hinge sø er fundet en stortandet benharpun fra ældre stenalder og i Vesterkær en dyrefælde af træ, antagelig stammende fra oldtiden (Holger Rasmussen. Fra Danm. Ungtid. 113).

I so. er 1882 født biblioteksmanden Th. Døssing.

Litt.: Peter Nielsen. Kommunestyre i H.-Vinderslev for 100 Aar siden, AarbViborg. 1942. 98–111.