Højer

Højer by ligger i Højer kom. m. en mindre forstadsbebyggelse, Ny Frederikskog, i Højer landso. H. ligger under 54°57’45” n.br. og 8°42’0” ø.l. for Grw. (3°52’40” v.l. for Kbh.), beregnet for kirken. Fra H. er der ad landevejen til Tønder 13 km og til Ribe 46 km. Byen ligger v.f. Sejersbæk, der er et tilløb til Vidåen. H. by ligger på et bakkeøterræn af udvasket moræne fra den næstsidste istid, men er mod ø., s. og v. omgivet af marsk. Det højeste punkt i byen er 7 m o.h.

Torvet må betragtes som byens centrum. Herfra går hovedgaden Storegade mod v. til Møllegade. En sydligere parallelgade, Søndergade, forbinder ligeledes Torvet og Møllegade. Fra Torvet fører den korte Torvegade mod n. til Nørregade, der forløber i hovedretningen ø.-v., og som mod ø. fortsætter i landevejen mod Tønder. V.f. Torvegade fører Mellemgade fra Nørregade mod s. og fortsætter i Ny Frederikskogvej. N.f. og parallel m. Nørregade forløber Nørrevej, der mod v. når frem til havdiget. Herfra er der forbindelse til Højer sluse 1 km s.f. byen. Fra Nørrevej og fra Tønder landevej fører henh. Ballumvej og Ny Landevej mod n. De forener sig og fortsætter som landevejen over Ballum til Skærbæk og Rømø. Fra Tønder landevej går Rudbølvej mod s. til grænsen ved Rudbøl.

Industrien beskæftiger lidt under halvdelen af byens erhvervsaktive befolkning, og selv om H. derfor må opfattes som en mangesidig by, er den samtidig en industriby af et vist format. Industriproduktionen domineres af en enkelt virksomhed, tæppefabrikken (se s. 516). Som egl. oplandsby har H. ikke nævneværdig betydning, men må selv betragtes som hørende til Tønders handelsopland.

I årene 1892–1935 førte en jernbane fra Højer over Møgeltønder til Tønder. Denne er nu nedlagt og erstattet af rutebiler. H. er et godt eks. på en tidl. stationsby, der efter at have mistet det erhvervsfremmende incitament, som jernbanestationen var, er gået ind i en ny, industriel udvikling, der i dag helt præger byens erhvervsstruktur.

Højers udseende har i de allersidste år forandret sig. Et nyt kvarter er opført på Ballumvej og i den østl. del af byen, en del gl. huse er rest. og nogle omb., de gl. rendestene er forsv. efter kloakering, og den toppede brolægning er i de fleste gader erstattet af asfalt.

Højers samlede areal var 1960: 964 ha. Den samlede længde af gader i kom. var 1964: 14,1 km. Af arealet var 1964: 753 ha landbrugsareal og ca. 92 ha vandareal.

Der var i Højer 1964: 5 heste, 958 stk. hornkv. (deraf 117 malkekøer), 523 svin og 736 høns.

Ved ejendomsvurderingen 1960 var ejendomsværdien for samtl. ejd. i Højer 14,6 mill. kr., deraf grv. 2,9 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Den almindelige Brandforsikring for Landejendomme og Bygningsbrandforsikrings-Foreningen indtegnede ejendomme var 32,6 mill. kr.; Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening og Købstædernes alm. Brandforsikring tegner ikke forsikring i de sønderjy. flækker.

På markjorderne, der hovedsagelig omfatter marskområdet Højer kog, ligger gården Søgård.

Bygninger og institutioner.

Kirken, forhen viet Skt. Peder, bestod opr. af romansk skib (o. 1200?), kor og apsis, men de to sidste dele er afløst af et senromansk kor, der tilsyneladende har sa. udstrækning som det ældre kor. Langmurene har haft fire nu delvis ødelagte, rundbuede, brede blændarkader, der kun springer firefem cm frem og strækker sig fra sokkel til lidt under murkrone. En dekorativ udsmykning synes tilsigtet ved bl.a. et prydskifte af krumme teglsten, og murværket må da have stået s. 512 blankt trods materialeblandingen: Granitkvadre, munkesten og tuf. De høje, retkantede vinduer er af nyere dato. Det nuv. kor og skibets overhvælving stammer sikkert fra 1200t.s anden halvdel. Korets n.mur fik da to rundbuede vinduer, og desuden et otteribbet hvælv. Skibets ø.hvælv er som korets, v.hvælvet har kun diagonalribber. Samtidig fik i alt fald skibets v.fag et nyt, rundbuet vindue i n. og s. Det lave munkestensvåbenhus foran s.døren er stærkt skalmuret i nyere tid. Gavlens nuv. form er sikkert fra 1700t. I vestre del af våbenhuset er der en kalkgrav(?), forsynet m. trælem; i sø.hjørnet en blystøberkamin, vist fra 1700t. Huset kan dateres til o. 1300 el. sengotisk tid, da en del af de genanvendte kvadre kan stamme fra Anflod kirke, der blev ødelagt 1436. De sengotiske korsarmskapeller, begge m. krydshvælv, består af genanvendte granitkvadre og munkesten. S.kapellet er stærkt skalmuret. Tårnet er fra sa. periode og af lign. materiale som korsarmene. Tårnrummet har rundbuet arkade til skibet og fladbuede blændinger i n. og s. Øverste stokv. har sadeltag og gavle i ø.-v., hvoraf kun den østre har beholdt sin gl. form m. fem højblændinger. I s.muren ses årst. 1781, der skal henvise til skalmuringer, som dog er fornyet 1923. Det fladloftede sakristi på korets n.side er opf. 1748 af små teglsten. To vindfløje over tårnets gavle har faner m. Chr. VI.s spejlmonogram og årst. 1738. I våbenhusets gavltrekant findes en solskive m. rokokotopstykke. Af kalkmalerier er nogle overhvidtet, mens en sengotisk bemaling fra o. 1500 står fremme i ndr. korsarm. – Inventaret bærer præg af kirkens hovedrestaurering 1954–56. Altertavlen o. 1425 stammer sandsynligvis fra et lybsk værksted. s. 513 Midtskabet og de to fløje er delt i to etager af et vandret bånd. De to scener, himmelkroningen og Petri korsfæstelse, er hver flankeret af to og to figurer, der er skildret roligt og lidenskabsløst. Tavlen fik en pågående rest. i dette årh. ved Wilh. Jensen, Garding, og farverne er meget fjernt fra middelald. farvegivning. Malerierne på fløjenes bagsider, der er malet m. tempera og aldrig har været overmalede, fremstiller fire scener af Petruslegenden. Udtryk og bevægelser minder endnu om den milde stil, som også er de skårne figurers. Den tidl. altertavle, der 1862–1906 stod på alterbordet, er et maleri: Kristus i Gethsemane. Kalken er sammensat af dele fra forsk. tider. Disk 1750–75. Oblatæsken er skænket kirken 1721 og vinkanden 1757. Sygekalk 1714. Alterstager: 1) Sengotiske, vel fra 1500t.s sidste halvdel. 2) Glatte, efterlignende renæssancebordstager. Den romanske døbefont af sort Namur-kalksten er belgisk import; den er delt af fire fremspringende, primitive menneskehoveder. På den barokke fontehimmel ses et malet årst., 1685; figurgruppen i lanternen forestiller Johannes, der døber Jesus. Den senromanske korbuekrucifiksgruppe er fra o. 1250. Dette fine arbejde skæmmes i høj grad af stafferingen fra rest. 1904. På korets n.væg ses et gotisk krucifiks fra o. 1400, og på pillen ind til ndr. korsarm et processionskrucifiks fra beg. af 1500t. Prædikestolen er moderne, mens felterne, der erhvervedes fra Flensborg Bymuseum 1956, er fra den opr. stol fra 1591. Brystværnet foran orglet har sikkert opr. tilhørt det pulpitur, man 1730 fik tilladelse til at opføre. Orglet er nyt, men m. en delvis ændret, barok façade. Ottekantet, jernbundet 1700t.s pengeblok. To klokker fra 1897, s. 514 skænket af Sparekassen i Højer. – Epitaf 1792, indmuret i korbuens ndr. vange, over medl. af fam. Partschen. Mindetavle på midterste gjordbuevange mod n., over faldne i krigene 1848–51 og 1870–71. 12 gravskjolde, hvoraf de seks er for amtmand E. A. v. Bertouch, † 1815. Gravsten: To romanske, indmuret i våbenhuset; to fra o. 1750 n.f. skibet, hvoraf den ene er over Jens Petersen Engel, den anden m. interessant relieffremstilling; en femte fra 1827, stele af sandsten over amtmand Ernst A. v. Bertouch. Ved udgravning til centralvarmeanlæg skal man have fundet tre romanske grave, hvoraf to af munkesten, en af marksten.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 101–125.

Præsteboligen, Nørrevej, er opf. 1936 af den da. menighed og erhvervet af menighedsrådet 1952, da den gl. præstegd. købtes af kom.

Den gl. kirkegård ligger ved kirken; en ny blev anl. n.f. byen 1861 og er udv. 1918 og sen.

I H. er bl.a. begr. amtmanden og genealogen Ernst Albrecht v. Bertouch, † 1815, og gynækologen Wilhelm Nagel, † 1937.

En ny kommuneskole, Digeskolen, er opført på Nørrevej 1962–64 (arkt. Vald. Carstensen). Den er købstadordnet m. realafd. og optager foruden børnene fra Højer alle børn fra Hjerpsted so. samt de højere klasser fra Højer landsogn, Emmerlev og Daler so. Der er 1965 405 elever og 20 lærere.

En tysk privatskole er opret. 1951; den ligger på Nørrevej (arkt. Rieve); gymnastiksalen fungerer som ty. forsamlingssal.

Fra genforeningen og til 1946 var der da. og ty. kommuneskole i sa. bygn. m. fælles legeplads, lærerværelse m.m., beliggende sydl. i byen og opf. 1905–6 for midler, skænket af byens sparekasse. 1945–51 var der ingen tysksproget skole i byen. Den gl. skole solgtes 1965 til tæppefabrikken.

Højer Ungdomsskole, Nørrevej, imellem den da. og ty. skole, er opf. 1952 (arkt. Aas) i to etager m. plads for ca. 50 14–18 årige drenge og piger. Det er en selvejende inst., opret. m. støtte fra da. kredse i de vestslesvigske sogne.

Højer Søskendehjem, Nørrevej, er en toetages bygn., opf. 1939 (arkt. Jep Fink), har plads til 16 børn og optager fortrinsvis søskende.

En dansk børnehave har siden 1952 egen bygn. på Nørrevej; der er 1965 42 børn. Tidl. havde den lok. i Søskendehjemmet. En tysk børnehave har nu egen bygn. på Ballumvej, opf. 1962; der er 31 børn.

Biblioteket har plads på Digeskolen; det er opret. 1926 og har 3450 bd. Et ty. udlånsbibl. findes ikke mere.

Administrationsbygningen ligger n.f. kirken; det er den tidl. præstegård, der stammer fra slutn. af 1700t., men sen. er omb.

Alderdomshjemmet »Digegården«, opf. 1957, en trefløjet bygn. ml. Nørrevej og Strandvej; 26 pladser.

Højer Fritidshjem er en selvejende inst., der 1957 overtog det da. forsamlingshus (opf. 1925) på Ballumvej; det benyttes dog stadig som forsamlingshus.

Elektricitetsforsyningen sker nu gennem andelsselskabet Sønderjylland Vest; det lokale elværk nedlagdes 1951.

Vandværk m. vandtårn på Nørrevej, opf. 1935, udv. 1950 og 1958.

Brandstat. på Nørrevej; det gl. sprøjtehus på Torvet nedrevet 1927.

Stadion ved Strandvej; desuden sportspladser ved Digeskolen og den ty. skole.

Biografen findes i det tidl. Hotel Stadt Tondern.

Apoteket i Nørregade er opf. 1947.

Af hoteller er der Hotel Sylt, Centralhotellet og Ohlsens Hotel.

De vigtigste da. foreninger er Folkeligt Samfund (opret. 1921) og Højer Idrætsforening, de ty. er Bürgerverein, Turnverein og Schützenverein.

En mindesten står i den sydl. udkant af byen og har flg. indskr.: »Landungs-Platz König Friedrich des VI am 5 July 1825 auf der Ruckehr von einer nach den durch die Sturmfluth am 3 ten und 4 ten Februar desselben Jahres überschwemmt gewesenen Inseln und Halligen unternommenen Reise. Hoyer A. 1825. H. Bohne«. Stenen stod opr. ved det gl. landingssted længere mod s.

Postkontor, Storegade. Toldkontor (3 ans.). 3 tjenesteboliger for toldgrænsebetjente (7 ans.). Fuldautomatisk telf.central i Storegade, opf. 1955.

Gamle huse. Trods fremvæksten af ny kvarterer, navnlig i n. og ø., samt omkr. den i syd placerede tæppefabr., har bykernen forbavsende godt bevaret sit gl., helstøbte præg, hvor den i 1700t. og 1800t.s beg. opførte bebyggelse endnu dominerer s. 516 gadebilledet. H. fremviser den overmåde indtagende, nu sjældne forening af købstadens småborgerlige, lave, sluttede gadebebyggelse og marsklandsbyens spredt liggende, på værfter opførte, bredgavlede og højtrejste, firefløjede bøndergårde. I alt 8 bygninger er fredet i kl. B. Bebyggelsen fremviser de for den ældre, vestslesvigske byggeskik særegne og karakterfulde træk: opført af store, uensartede, rødviolette sten, der gerne står i blank mur m. hvid fuge, gesims og træværk (enkelte huse er dog helt overhvidtede); brede, halvt el. næsten helt afvalmede gavle; stuehusene på gårdene m. høje, brede frontispicer midt for façaden, og små gavlkviste m. luger over indgangene på den mere beskedne bebyggelse; rundbuede dørindfatninger og runde koøjer i gavle og kviste. Ofte er stråtaget bevaret (mest på gårdene), og de små, krumme stræder har tildels endnu toppet brolægning. Blandt byens ældste bebyggelse er en række overhvidtede gadehuse: Storegade 3 (byens ældste daterede hus, fra 1708), Storegade 35 og 38, Nørrevej 3 (1724). Om og ved det nu meget uskånsomt moderniserede torv er samlet nogle af Højers bedste bygningsværker: den ty. præstegårds anselige hovedbygning (tidl. Højergård, 1824) og borgmesterkontoret (tidl. præstegård, 1803), begge stråtækte og m. store frontispicer, den gl. Feddersenske gård (1756), samt Hotel Sylt, der, skønt opf. ved 1800t.s midte og præget af sin tid, endnu bygger på traditionen. I byens sydvestl. udkant ligger en prægtig, velbevaret, firefløjet marskgård m. stort stråtag (1762), samt stuehusene til et par udstykkede gde (dat. 1757 og 1759). Højers interessanteste bebyggelse er dog nok den store Hindrichsenske købmandsgård, Nørrevej 7, hvis vestre fløj er et bredt og højt, hauberglignende gavlhus m. et vældigt stråtag, der på havesiden luder næsten helt ned over den afvalmede gavl, medens det mod gaden brydes af en hejsekvist. Ved store jerncifre dateres bygn., der rummer beboelse og paklofter, til 1760. Hertil slutter sig langs med gaden den lavere ladelænge (istandsat og afkortet 1955), der igen er sammenbygget m. den tværgående stald (s.gavlen 1853). Det velbevarede og maleriske bygningskompleks har som type næppe sin lige i nogen anden da. by.

STØRRE ERHVERVSVIRKSOMHEDER

A/S Højer Tæppefabrik, ved A. R. og Johs. Kjærby, er langt den største virksomhed i byen. Fra 1878 til 1919 blev der drevet et lille uldspinderi og væveri i byen. 1919 overtog A. R. Kjærby fabrikken, der 1920 beskæftigede 6–7 pers. Siden har den gennemgået en stærk udvikling og beskæftiger 1965 ca. 200 funktionærer og arb. Den fremstiller gulvtæpper, navnlig Wiltontæpper, og eksporterer ca. 1/3 af produktionen (jubilæumsskrift ved Claus Eskildsen 1928).

Bonevoksfabrikken »Højer Gulvpleje«, Kogsgade, grl. 1931; den fremstiller både bonevoks og bonemaskiner; 24 ans.

Bernhard Nielsens snedkerværksted, Nørrevej, har specialiseret sig i køkkeninventar.

A/S Fedder Hindrichsen, korn, kul, træ, opret. ca. 1800.

A/S Peter Pørksen, byggemateriale, trælast, støbegods, jern, kul, opret. 1892.

Meinert Lützen, møbelfabr., opret. 1896.

Chr. Ohlsen & Co.s Eftf., pumper og jernvarer en gros, opret. 1907.

Blåmuslingfangst drives siden 1960 fra Højer sluse ved Limfjordsøsterskompagniet; der eksporteres årl. 3–4000 t.

Statistik.

Indbyggerantallet i Højer var ved folketællingen 26/9 1960: 1400 indb. fordelt på 452 husstande (1860: 1041, 1867: 1151, 1885: 1012, 1890: 988, 1900: 1184, 1910: 1249, 1921: 1125, 1930: 1085 og 1955: 1388). Inkl. forstadsbebyggelsen Ny Frederikskog i Højer landso. (26/9 1960: 31 indb. fordelt på 10 husstande) var indbyggerantallet 1960: 1431 indb. fordelt på 462 husstande. Opgjort på grundlag af folkeregistrene var indbyggerantallet 1/1 1965: 1434 indb.

Efter erhverv fordelte befolkningen i Højer, inkl. forstaden, sig 1960 i flg. grupper: 106 levede af landbr. m.v., 597 af håndv. og industri, 198 af handel og omsætning i øvrigt, 68 af transportvirksomhed, 176 af administration og liberale erhverv, 41 af anden erhvervsvirksomhed og 237 af formue, rente, understøttelse olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1958 i H. i alt 27 fremstillingsvirksomheder inden for håndv. og industri m. et samlet personel på 236, en årsomsætning (1957) på 8,0 mill. kr. og en årl. lønudgift på 2,5 mill. kr. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed var der 13 virksomheder m. 44 beskæftigede, en årsomsætning på 1,0 mill. kr. og en lønudgift på 146.000 kr.

Ved byens 4 engroshandelsvirksomheder var beskæftiget 29 pers., årsomsætningen var 3,6 mill. kr. og lønudgiften 218.000 kr., og ved de 37 detailhandelsvirksomheder var beskæftiget 73 pers.; den samlede omsætning var 3,9 mill. kr. og lønudgiften 98.000 kr.

I de 4 vognmandsforretninger var beskæftiget 7 pers.; årsomsætningen var 181.000 kr. og lønudgiften 15.000 kr.; i de 3 hoteller, restaurationer olgn. var beskæftiget 8 pers.; årsomsætningen var 145.000 kr. og lønudgiften 2000 kr.; og endelig var der ved forsk. servicevirksomhed (vaskerier, renserier, frisører, fotografer m.v.) 4 virksomheder m. et personel på 7, en årsomsætning på 59.000 kr. og en lønudgift på 3000 kr.

Af skibsfarten på Tønder tolddistr., 1962 i alt 204 udgående skibe m. en tonnage på 6507 t, kom kun 24 små fartøjer, m. en ubetydelig tonnage, til Tønder kbst. (ad Vidåen), medens 180 fartøjer m. tilsammen 6000 nrt. anløb Højer havn, hvor de indladede 15.188 t gods til udlandet, heraf var 11.425 t forsk., ubearbejdede varer, 241 t var foderstoffer og 3522 t var forsk. næringsmidler.

Der var ved udgangen af 1964 i alt 230 automobiler i Højer, deraf 151 alm. personbiler, 7 drosker olgn., 6 rutebiler olgn., 65 vare- og lastbiler samt 16 motorcykler.

3 bilruter på 20–40 km udgår fra el. berører byen.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1962/63 791.000 kr.; skatterne indbragte 670.000 kr., heraf opholdskommuneskat 563.000 kr., erhvervskommuneskat 2000 kr., aktieselskabsskat 3000 kr., ejendomsskyld 37.000 kr., grundskyld 62.000 kr., grundstigningsskyld 2000 kr. og dækningsafgift af off. ejendomme 1000 kr., afgifter og kendelser indbragte 5000 kr., forlystelsesafgift 3000 kr. og andre afgifter 2000 kr. Formue- og erhvervsindtægter udgjorde 116.000 kr. i alt, deraf overskud af vandværker 4000 kr. og af andre faste ejd. 5000 kr., forsk. formueindtægter androg 67.000 kr., beregnede renter af anlægskapital m.v. 66.000 kr. og beregnede renter og omkostninger af gæld ÷ 26.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 791.000 kr., var udgifterne til sociale formål 192.000 kr., undervisningsvæsen 117.000 kr., medicinalvæsen 103.000 kr., vejvæsen ÷ 27.000 kr., gadebelysning 12.000 kr., snerydning 3000 kr., off. renholdelse i øvrigt 23.000 kr., brandvæsen 5000 kr., parker og idrætsanlæg 4000 kr., administration 127.000 kr., forsk. udgifter 10.000 kr. og henlæggelser afholdt af driften 219.000 kr.

Kom.s formue var 31/3 1963 3,5 mill. kr., hvoraf 2,2 mill. kr. i faste ejendomme og 1,3 mill. kr. i værdipapirer olgn.; kom.s gæld var 1,1 mill. kr. og legatkapitalen 6000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1963/64 11,2, beskatningsprocenten 17,8, hvilket for såvel skatte- som beskatningsprocenten var lidt højere end gnmst. for de øvr. byer i sa. størrelsesgruppe.

I Sparekassen for Højer og Omegn, opret. 1843, var sparernes tilgodehavende 21/3 1964 4,5 mill. kr., reserverne 228.000 kr.

I kirkelig henseende omfatter Højer 2 so.: Højer byso. og H. landso., der betjenes af en sgpr. Endv. er der en præst for den ty. frimenighed.

Øvrighed. Byrådet består af 11 medl.; heraf tilhørte efter valget 1962 3 Socialdemokratiet, 4 en dansk borgerlig fællesliste og 4 Slesvigsk Parti.

H. hører under 106. retskr. (Tønder) m. tingsted i Tønder og under 72. politikr. (Tønder). Dommeren og politimesteren har bopæl i Tønder.

H. hører endv. under 29. amtstuedistr. (Tønder) m. amtstue i Tønder, under 68. lægekr. (Tønder), under 83. skattekr. (Tønder), under amtsskyldkr.s 3. vurderingskr. (Tønder) og under a.s 5. folketingsopstillingskr. (Tønder).

Endelig udgør H. 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 221. lægd og har sessionssted i Tønder.

Byens faste ejendomme: Administrationsbygn., skole, alderdomshjem, vandværk, brandstat. og off. toilet.

Højer nævnes tidligst * 1231 i formen Høthær. Det udtales Høwe. Navnets oprindelse er tvivlsom. Det er blevet forklaret som identisk el. beslægtet m. et ord, der på oldnordisk betyder jord.

Historie. H. nævnes i ValdJb. og var da kongelev. Formodentlig har kongen også haft patronatsret til kirken, der menes opf. o. 1200. Bondebyen lå på en bakke, der hævede sig lidt over det i øvrigt ganske flade land. Bysamfundet voksede op lidt n.f. Vidåen og ganske nær dens udløb i havet. Foruden agerbrug har beboerne mul. også ernæret sig af fiskeri. Der kunne tages ål i åen, og der var østers at skrabe i farvandet ud for kysten.

Da de store digearbejder i 1500t. havde afskåret Tønder fra havet, fik bondebyen betydning som udførselshavn, og der udviklede sig en livlig handel m. Holland og de nordty. havne. Man udførte stude og bragte kolonialvarer med tilbage. Tønder søgte energisk, støttet på sine gl. privilegier, at modarbejde en selvstændig handelskoncentration i H., men dette var forgæves. Efter mange års forsøg erhvervede H. 1736 et kgl. privilegium på at drive handel og håndv. Dette var faktisk kun en bekræftelse på et gennem adsk. år herskende forhold. 1743 kaldes H. en flække, og byens administration lå i hænderne på 8 rådmænd.

1757 hærgedes bysamfundet af to påsatte brande, der satte byen tilbage, og da der o. 1770 opstod vanskeligheder for studehandelen, indtrådte en alvorlig stagnationsperiode. Man forsøgte 1799 at grave en kanal ud gennem Vadehavet for at stimulere søfarten, men kanalen sandede til, og søkrigen m. England 1807–14 bragte nye tab. Ved siden af landbr. og handel spillede også kniplingshandelen og fremstillingen af kniplinger en vis rolle.

Endnu i 1. halvdel af 1800t. gjorde man nye forsøg på at udvikle søtrafikken. Man fik indr. en losse- og ladeplads ved åmundingen, og i 1850erne var der planer fremme om etablering af en direkte rute til England. Planerne måtte dog atter opgives. Omtr. samtidig ophørte ligeledes østersfiskeriet, der i et par årh. havde givet byen en god indtægt. De skrabede og indpakkede østers var blevet afsat i Flensborg, hvortil de transporteredes over land.

1825 aflagde Fr. VI besøg i H. i forb. m. kongens rejse til de stormflodramte egne på Sønderjyllands v.kyst. Selv om H. for største delens vedkommende havde hørt under den gottorpske hertug og som følge heraf havde været under stærk ty. påvirkning, var stemningen på dette tidspunkt endnu stærk kongetro. I 1840erne vandt de slesvig-holstenske synspunkter indpas og blev fra nu af fremherskende. Ved indlemmelsen i Prøjsen efter krigen 1864 fik tyskheden gode vækstbetingelser, og ved rigsdagsvalget 1867 afgaves kun 71 da. stemmer overfor 186 tyske. I de flg. tiår sank den da. stemmeprocent til et minimum.

I den prøjsiske periode skete ingen større begivenheder i H. Agerbrug og håndv. var de vigtigste indtægtskilder, og H. havde kun ringe mulighed for at udvikle sig til en større oplandsby. I en periode havde man haft en vis indtægt af de mange badegæster, der søgte til Sild, men da banen fra Tønder til H. sluse åbnedes 1892, forsvandt også denne indtægt. Fra 1860 til 1921 steg befolkningstallet fra 1041 til 1125.

Ved folkeafstemningen 10/2 1920 havde H. et stort ty. flertal, nemlig 581 ty. stemmer over for 219 danske. Af de tilrejsendes stemmer var 164 ty. og kun 42 danske. Det ty. parti bevarede også længe flertallet i byrådet og kunne besætte borgmesterposten, først m. J. Johannsen og sen. m. kbmd. H. Andersen. 1946 fik den da. gruppe flertal i byrådet, og man valgte dir. A. s. 520 Vilh. Mathiasen til borgmester. Siden 1966 er overbetjent Gregers Jørgensen borgmester. Af byrådets 11 medl. er 4 repræsentanter for det ty. mindretal.

Det ret beskedne opland og Tønders nærhed har nu som før sat en bremse på udviklingen, men efter genforeningen er der m. tæppefabrikkens udvikling sket en tilvandring af arbejdere, således at indbyggerantallet nu er over 1400. Nye villakvarterer er opstået n. og s.f. byen, og en del af bøndergårdene er udflyttet. Jernbaneforbindelsen m. Tønder nedlagdes 1935, og efter bygningen af Hindenburgdæmningen fra fastlandet til Sild er den direkte dampskibsforbindelse ml. Højer sluse og Sild ligeledes ophørt. Der blev 1923–25 foretaget en uddybning af sejlløbet ind til havnen ved Højer sluse.

Højergård, tidl. frigård, beliggende på Torvets n.side. 1437 gav hertug Adolf Bo Petersen H. for livstid mod en årl. afgift på 1 td. smør og 1 1/2 læst havre; 1469 bekræftede grev Gerhard af Oldenborg og Delmenhorst privilegierne for Bo Petersen og søn Jesse Boyessen for begges livstid, dog således at havreafgiften nedsattes med en halv læst; 1470 bekræftede kong Chr. I privilegierne. Herreds- og birkefoged Peter Hansen havde gden 1609 og 1625; 1647 Lorenz Hansen (søn?); 1674 var gden delt, idet digefoged Jens Nissen og rådmand Johan Haulufsen († 1686) da fik 200 år gl. privilegier på H. bekræftet for sig og arvinger af hertug Christian Albrecht. 1824 samledes gden igen; s.å. opførte Peter Todsen († 1837) nye, smukke bygninger, der står endnu (se s. 516). Sønnen, sen. byforstander Rasmus Todsen, solgte den 1892 til Fritz Sønnichsen. H., der ved århundredskiftet havde et areal på 150 demat (74 ha), er sen. udstykket. Stuehuset er nu præstebol. for den tyske frimenighed.

Højer har i endnu højere grad end Ribe været storkenes by, men efter marskens afvanding er de gået stærkt tilbage.

Selve byen Højer var fra gl. tid et selvstændigt birk. Det vides ikke, hvornår det er udskilt fra Højer hrd. Birkefogden var dog også herredsfoged i Højer hrd. Allr. 1498 nævnes Jes Boesen som herreds- og birkefoged. Birkeretten bestod af birkefogden samt af 8 rådmænd, som var udnævnt af amtmanden efter forslag fra Højer flække. Tingskriveren var protokolfører. Der er særl. tingbøger for birket fra 1716.

Birket bestod indtil 1867, da det blev en del af Tønder amtsret, idet de ejendomme, der hørte under Møgeltønder birk, kom under Visby amtsret, som dog blev ophævet fra 1/10 1879, hvorefter hele Højer birk hørte under amtsretten i Tønder. Ved lov nr. 256 af 28/6 1920, jf. justitsministeriets bkg. af 8/7 1920, blev Højer birk en del af retskr. nr. 97 – fra 1956 nr. 106 – Tønder kbst. m.v. samt af politikr. nr. 72 – fra 1922 nr. 71 – der omfattede Tønder by og hrd. samt Højer og Slogs hrdr.

Birkeretten havde sit særl. tinglokale i Højer – hvor sen. Olsens hotel lå – og ved kirkegårdsmuren på torvet var en skampæl m. halsjern.

Højer birk og so. hørte i middelalderen under Ribe stift. Efter reformationen og delingen 1544 blev der strid om so.s kirkelige tilhørsforhold. Endnu 1564 visiterede Ribe-biskoppen Povl Madsen dog i Højer kirke, men nogle år sen. forbød hertug Hans præsten i Højer at svare biskoppen i Ribe »udi nogen måde på religions vegne, men provsten af Tondern«. Striden blev foreløbig afgjort ved Kolding-recessen af 1576 og hertug Augusts voldgiftskendelse af 1578. Kirken kom under hertugens overhøjhed og blev kort efter lagt under den gottorpske generalsuperintendent, altså Slesvig stift. Ærkedegnen beholdt dog sin ret til at høre kirkeregnskaberne sa. m. de fyrstelige amtsskrivere, dog kun indtil ca. 1668, hvorefter denne opgave blev overtaget af provsten i Tønder.

Litt.: Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske landsdele. 76–80. 91–94. Johan Hvidtfeldt i SdjyAarb. 1941. 53–57.

I Ribe kapitels jordebog fra 1530 nævnes 3 gde i Højer by samt 1 bol på Vor Frues toft. I jordebogen fra 1605 er ligeledes opført 3 gde og 1 bol m. nogle forbedelser. Disse besiddelser havde kapitlet fået 14/2 1436, da det købte Kærgd. i Emmerlev so. af Morten Jensen, som 1420 havde erhvervet den fra Otto Snafs. I skødet af 1436 nævnes 4 gde i Højer samt enge på Højer mark. 3/3 1663 blev dette kapitelsgods afstået til grev Schack. Foruden de 3 gde nævnes 1 forbedelse samt Vor Frue toft el. Kloster i Højer, fordelt på 13 forbedelser. I matr. 1688 nævnes 4 gde og 1 hus under Schackenborg. 1860 var der i Højer by 3 gde og 15 huse, som hørte under kongeriget. I Rudbøl var der 15 huse. Det samlede indbyggertal i Højer so. var 1540, hvoraf 146 el. 9,5 % var kongerigske.

I Løgumklosters jordebog 1607 opføres 1 halvgd. i Højer by m. 2 besiddere. Klostret havde s. 521 1383 af fru Helena, datter af hr. Johannes Hviding, fået al hendes fædrene gods i Højer og i Skast.

I Tønder a.s jordebog 1543 opføres 23 ejd. i Højer by. I hele Højer hrd. – og hertil er sikkert også henregnet birket – nævnes desuden 36 forbedelser. I et skattemandtal fra s.å. opføres i Højer 42 personer, hvoraf 16 betaler under 1 mk. I Tønder a.s jordebog 1613 er der opført 10 hele og 9 halve selvejergde samt 2 halve fæstegde. Hertil kommer 2 gde under kirken, hvoraf præsten havde den ene. Der var i alt 52 kådnere, 10 af disse hørte under kirken, 7 under præsten.

O. 1770 var der i Højer by 160 huse, 765 personer. Der var 21 gårdbesiddere under Tønder a., 118 kåd og 28 inderster. De var ansat til 11 179/288 plov. Desuden var der 3 gde og 17 kåd under Schackenborg, 1 gd. under Løgumkloster. O. 1825 var flækken og landso. ansat til 2324 skattetdr., hvortil kommer de kongerigske ejd., der i den nye matr. var vurderet til 21 5/8 tdr. hartk. ager og eng. Kreaturholdet i den slesvigske del af so. var o. 1825: 264 malkekøer, 322 ungkreaturer, 126 heste, 438 får, 35 svin og 97 bistader. Udsæden var: 169 tdr. rug, 140 tdr. havre, 35 tdr. byg og 66 tdr. boghvede.

Den løgumklosterske gd. hørte under Abild fogderi, men var tingpligtig under birket. De kongerigske ejd. var tingpligtige under Møgeltønder birk.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene 1867: 71 da., 186 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 219 da., 581 ty. (tilrejsende 42 da., 164 ty.).

Ved de efterfølgende folketingsvalg: 11/4 1924: 134 da., 244 ty., 81 S.; 2/12 1926: 109 da., 279 ty., 115 S.; 24/4 1929: 90 da., 287 ty., 137 S.; 16/11 1932: 117 da., 283 ty., 144 S.; 22/10 1935: 123 da., 343 ty., 143 S.; 3/4 1939: 302 da., 391 ty.; 28/10 1947: 377 da., 226 ty.; 5/9 1950: 418 da., 218 ty.; 22/9 1953: 432 da., 282 ty.; 14/5 1957: 450 da., 277 ty.; 15/11 1960: 481 da., 272 ty.; 22/9 1964: 553 da., 258 ty.

På en mark ved Højer fandtes flere år før 1959 en alexandrinsk billon-tetradrachme fra kejser Probus (276–82).

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1959–60. 148, 1962. 58.

Udskiftningen var afsluttet før ca. 1770, Nørremark dog først 1843.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker på byens grund. Ved kirkens s.side er opgravet et stort antal lerkarskår fra ældre romersk jernalder.

I H. fødtes 1856 gynækologen Wilhelm Nagel.

Litt.: W. Nagel. Barndomserindinger fra Sønderjylland, SdjyAarb. 1924. 137ff. Claus Rolfs. Geschichte des Kirchspiels und Fleckens Hoyer. 1926. Vider. V. 208–20.