Højrup sogn

omgives af Arrild, Vodder og Spandet so. samt af Haderslev a. (Gram so., Frøs hrd., og Toftlund so., Nr. Rangstrup hrd.). Den sydvestl. del af so. udgør en del af Toftlund bakkeø, medens en nordøstl. randzone tilhører Gels å-smeltevandssletten. Grænsen ml. de to landskabsformer er en meget iøjnefaldende og markeret erosionsskrænt, der ved Højrup når en højde af ca. 30 m, hvorfra man har en storslået oversigt over hele Gels å-fladen, Nustrup bakkeø og n.randen af Toftlund bakkeø. Smeltevandssletten, der udgør henved en fjerdedel af so.s areal, er finsandet, mod sv. delvis tørveklædt; i øvrigt er mere tørre områder præget af fygning. Erosionsskrænten består af kilometerlange, nø.vendende buer m. mellemliggende lavere, svagere skrånende partier. Skrænten fører op til et bakkedrag, hvis største højde er 53 m n.f. Højrup kirke. Sv.f. højdedraget ligger en mod sv. skrånende, svagt kuplet bakkeøflade, lavest ved so.s v.grænse, ca. 30 m. Jordbunden på strækningen Højrup-Arnum er god, ret lerholdig, m. tilblanding af flyvesand, resten af bakkeøen er mager, delvis fygningsområde og delvis vandlidende. Smeltevandsområderne mod nø. har hidtil ikke haft nogen stor betydning, men tages nu under kultur sa. m. de tilsvarende i Kastrup kær-området i Gram so., Frøs hrd. Medens den nordl. og nordøstl. del af so. har en reguleret afvanding til Gels å, er den sydvestl. del vanskeligere stillet. Skallebæk, der fra mindre områder i s. fører vand til Brede å, og Gånsager bæk samt Renbæk, der begge fører til Brøns å, tager denne del af so.

Befolkningscentret er Højrup-Arnum, hvoraf den sidstn. har mistet noget af sit landsbypræg ved urbanisering. Højrup kirke ligger enligt n.f. byen. Den ovenn. kultivering i Gels å-fladen har medført en nybebyggelse i området ved Gelstoft m. 12 nye brug; i området ml. Arnum Nykro og Lindet skov (1454 Lindhwidh Skov) er et tidl. stort hede- og moseområde nu kultiveret med et godt resultat; betydelige arealer i so.s sydl. og vestl. del er tilplantet, og so. er blevet et af de skovrigeste i landsdelen. Gl. skovrester findes hist og her, således det lille område Bjerglund på skrænten mod Gels å-fladen n.f. Arnum, og navnlig Lindet skov, hvor reorganisering og nyplantning har tilvejebragt et stort og smukt, samlet skovareal. På den nordl. del af Gels å-fladen har man ligeledes foretaget beplantning i Stensbæk plantage, hvor man har indlemmet et 300 ha stort areal, som tidl. hørte til Gram so. I sa. egn har man fredet et område m. indsande og klitbevoksning, således ved Stensbæk plantage og Gels å. Amtsbanen fra Gram og Toftlund til Arnum er nedlagt 1937, til gengæld er vejene udbyggede, en ny vej er anlagt ml. Spandet og s. 564 Arnum 1937, og i de nykoloniserede områder ved Gelstoft og n.f. Lindet skov er der bygget et vejnet til den nye bebyggelse og den nye udnyttelse af jorden.

Areal i alt 1960: 3502 ha. Befolkning 26/9 1960: 1067 indb. fordelt på 310 husstande (1860: 633, 1910: 756, 1921: 862, 1930: 827, 1955: 1045). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 450 levede af landbr. m.v., 300 af håndv. og industri, 82 af handel og omsætning i øvrigt, 40 af transportvirksomhed, 53 af administration og liberale erhverv, 19 af anden erhvervsvirksomhed, 111 af formue, rente, understøttelse olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Højrup (o. 1340 Høthorp; u. 1777) m. kirke og chinchilla-farm (i tidl. skole); Arnum (*1355 Arnum; u. 1770–81, Vestermose 1801) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 615 indb. fordelt på 194 husstande (1930: 442, 1955: 480); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 116 levede af landbr. m.v., 262 af håndv. og industri, 72 af handel og omsætning i øvrigt, 35 af transportvirksomhed, 22 af administration og liberale erhverv, 14 af anden erhvervsvirksomhed og 87 af formue, rente, understøttelse olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. præstebol. (opf. 1965), centralskole (opf. 1962, arkt. Buhl og Hans Egon Klithøj) m. realafd., bibl. (i skolen; opret. 1934; 1750 bd.), missionshus (i tidl. tjenestebol. for stationsforstander), forsamlingshus m. rutebilstat. (i tidl. jernbanestat.), kom.kontor, brandstat. (i tidl. godsbanegård), sportsplads, hotel, filialer af Gram Bank, Toftlund Handelsbank og Haderslev Amts Sparekasse, andelsmejeri (opret. 1906), teglværk (opret. 1950), teaktræsfabr. (i tidl. skole; ca. 40 arb.), plasticfabr., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Nørremark; Arnum Søndermark m. Nykro; Fogager (1683 Foche-agre); Stensbæk (1638 Steensbeck; u. 1777–78); L. Højrup; s. 565 Gelstoft (1604 Gielstofft), 12 husmandsbrug, dannet ved opdyrkning af Kastrup kær. – Gårde: Rosgd. (1474 Rosgordh); Toftegd.; Nørregd.; Lindet statsskovridergd. Nordligst i Stensbæk plantage en arbejdsteknisk ungdomsskole.

H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tørninglen provsti, Ribe stift, hører under 101. retskr. (Rødding) og har tingsted i Toftlund (bitingsted), under 68. politikr. (Toftlund) og under 6. folketingsopstillingskr. (Løgumkloster), men i øvrigt under de sa. kr. som Hviding so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 151. lægd og har sessionssted i Toftlund.

Kirken består af kor, skib og v.tårn. Det opr., senromanske anlæg, hvori indgik en apsis, er stærkt medtaget af sen. ombygninger. Hovedmaterialet er rhinsk tuf, granitkvadre forekommer dog i nogen udstrækning tillige m. munkesten; både kor og skib har granitsokkel m. hulkant. Af korets opr. mure er kun den sdr., m. en fremdeles i brug værende, rundbuet præstedør, bev. N.- og ø.muren er ombygget efter et lynnedslag 1855; samtidig fjernedes to små tilbygninger, et sakristi fra 1758 mod n. og et præsteværelse på den tidl. forsv. apsides plads. Skibets n.mur er af lisener opdelt i blændinger m. rundbuefrise; tre opr. vinduer samt den rundbuede kvindedør er bev. i tilmuret stand. Spor af hjørne- og midtlisener på v.gavlen viser, at denne har været delt i to blændingsfag. I s.muren er alle opr. enkeltheder udslettet ved skalmuring. Det lave v.tårn m. pyramidespir er en sengotisk munkestensbygn. Det hvælvede tårnrum er i sidste halvdel af 1800t. indr. til våbenhus og forsynet m. en ny v.portal. Samtidig nedreves et ældre våbenhus, som vistnok lå foran s.døren. Kirken, som i det væsentlige har sine opr. tagværker i behold, er hvidkalket og tækket m. bly. Den høje korbue m. kragbånd er bev.; af to sidealternieher er den ndr. tilmuret, den sdr. gennembrudt af trappe til prædikestolen. Kor og skib har fladt bræddeloft fra 1862; på bjælkernes overside ligger ældre lofter med delvis bev., malet dek. fra 1754–56. På n.dørens tilmuring en kalkmalet dek. (skriftsted) fra 1700t. Et kapel er opført v.f. kgd. 1964. – Fyrretræs alterbord fra renæssancetiden. Altertavlen er en s. 566 sengotisk, trefløjet skabstavle fra midten af 1400t. m. barokke tilsætninger (vinger, topstykke etc.) fra 1716. Midtfeltets relief af Kristus som verdensdommer ml. Maria og Johannes Døber er 1902 deponeret i Flensborg Mus. og erstattet m. et nyt krucifiks; tilbage står fire små helgenfigurer (Skt. Jørgen, Skt. Gertrud, Skt. Catharina og en diakon, formentlig Skt. Laurentius) samt i sidefløjene de tolv apostle. En unggotisk figurgruppe, Maria m. barnet, fra o. 1300, som forhen havde sin plads i ndr. sidealterniche, opbevares i Flensborg Museum. Det ene sæt alterstager, af gotisk type, er givet til kirken 1635, det andet sæt, i empirestil, er fra 1798. Alterskranken, m. hjertebalustre, er fra 1736 (jf. Arrild). Granitdøbefont, af romansk form, fra 1933. Kirkens opr. døbefont, af gotlandsk kalksten, er i Flensborg Museum. Over korbuen et stort, senromansk krucifiks fra slutn. af 1200t. Et lille, sengotisk processionskrucifiks fra beg. af 1400t. hænger på ndr. korbuevange. Prædikestolen er et ret enkelt snedkerarb. fra 1582 m. evangelistmalerier fra 1700t. Lydhimmelen er ligeledes fra 1700t. Af de lukkede stolestader er enkelte fra 1696, flere fra 1767 og resten nyere efterligninger. Præste- og degnestol fra o. 1800. Pengeblok og klingpung fra o. 1700. Vestl. i skibet et pulpitur fra 1729, herpå et orgel fra 1953 (6 stemmer, Marcussen & Søn). Klokken er støbt af Borchardt Quellichmeier 1611. I koret en mindetavle over præstesønnen Hans Nicolaj Basse, † 1794. Gravsten over 1) sgpr. Jens Tøgersen Ferslev, † 1712, og hustru Maren Pedersdatter Hegelund, 2) sgpr. Mads Pedersen Schierning, † 1729, og hustru Abelone Kirstine Ferslev, 3) barnet Petrus Nic. Müller, † 1771. På kgd. mindesmærker for bl.a. sgpr. Nicolay Boysen, † 1817. En prismeformet, romansk gravsten af granit opbevares i museet i Flensborg. – Et lille, antagelig romansk relikvieskrin m. billeder af apostlene, evangelisterne og gudslammet, »godt forgyldt«, stod endnu 1754 bag alteret.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 270–80.

Gelstoft, tidl. domæne i Gram so., Gram hrd., var 1604 en landsby på 3 gde. Efter sin konkurs på Nybøl fik Detlef Buchwald 1648 G. i fæste af kongen, til hvem han 1638 havde solgt 3 gde kaldet Gelstoft. Der dannedes efterhånden en større avlsgd., hvortil også henlagdes 3 små ødegde. Grev O. D. Schack († 1683) havde den i forpagtning; 1684 skildres den som øde og bortforpagtes til ridefoged Detlef Outzen i Roost (ca. 1650–1721) i 40 år for 200 rdl. spec. årl. Tidl. havde afgiften været betydeligt højere, men den nedsattes på betingelse af, at Detlef Outzen opførte nye bygninger. Også broderen Josias Outzen, fra hvem slægten Cederfeld de Simonsen stammer, nævnes som forp. Sen. fik kgl. kammertjener, sen. konferensråd og amtmand Hans Simonsen G. i forpagtning på livstid; 1746 fik geheimeråd v. d. Lühe ventebrev på forpagtningen, ligeledes på livstid; 1754 nævnes en enke Dorothea Rauns på gden; i en årrække indtil 1783 har Gerichtsverwalter og tingskriver Simonsen forpagtningen, idet han dog har videreforpagtet den til lodsejere i Arnum. 1793 udparcelleredes den 450 tdr. store ejd., og Atzer Hansen overtog 1. og 2. parcel på tilsammen 315 tdr.; 1797 kom den til sønnen Hans Atzersen, der dog forpagtede den til Joh. Chr. Martens (nævnt 1808 og 1813). Efter brand og konkurs faldt gden tilbage til kronen, der 1814 for 3000 rbdl. solgte den til Friedr. Chr. Lorenzen fra Rinkenæs, efter hvis konkurs 1819 den på ny faldt tilbage til kronen. 1820 købtes den derefter af Mathias Clausen Dahl fra Kbh., hvis enke 1838 skødede den til skibskapt. Niels Ole Gram; 1846 blev N. Chr. Henningsen ejer, 1853 Niels Gram, der foretog store udstykninger i 1850’erne og 1860’erne. Nis Peter Andersen Damm solgte 1880 den da 157 ha store ejd. til et ty. konsortium, og efter forsk. ejerskifter købtes den 1895 af Højrup og Spandet kommuner, der i fællesskab indrettede fattiggård her. Jorden er sen. blevet udstykket.

Åskov, tidl. i Tiset kom., Gram so. var opr. en to ottings fæstegd. under Nybøl på 629 tdr. Den overtoges 1836 af Jes Chr. Jessen Skov efter Hans Jepsen. 1865 blev sønnen Chr. Jensen Skov ejer, 1894 sønnen Chr. Hansen Skov, der 1902 solgte den efter brand til den prøjsiske forstforvaltning, som tilplantede den og henlagde den under Stensbæk plantage. På Åskov er folkemindesamleren, lærer Marius Jensen Skov (1844–1914) født. Grundrids af gden ca. 1850 i SdjyAarb. 1952. 37.

Højrup. 1424 afstod væbneren Johan Skel sin rettighed til en gd. i Højrup by og so., som præsten i Roager hr. Jep Svendsen s.å. skødede til kannik i Ribe hr. Jens Brok. 1436 nævnes Kristjern Andersen af »Hødhropp«, broder til kannik i Ribe Niels Andersen. Ved testamente af 1462 overlader Anders Brok, kantor i Ribe, nonneklostret smst. sin ret til en gd. i H. og til Skt. Ansgarius’ alter sin ret til en gd. i Nr. Fardrup, som var ham pantsat af hr. Johan Frille i H.

I Arnum lå Arnumgd. (1454 Arnwmgardh), hvortil Lasse Arch nævnes 1454. 1473–76 ejedes den af Anders Jonsen Skram. En anden forsv. gd. i so. er Abildgd.

Fra præstegården, opr. 199 ha, udstykkedes 1955 74 ha i to husmandsbrug og 5 tillægsparceller.

I Højrup so. var der i 1599 74 ottinger og 36 tiendeydere. O. 1768 opgives antallet af ottinger til 73. De 2 af de 74 ottinger hørte under Riberhus, de 57 under Haderslevhus, mens Henneke Buchwald havde 11 og Ribe domkapitel 4. Ved skøde af 5/9 1661 fik Hans Schack 1 halvgd. i Højrup by. 8/7 1665 erhvervede Erik Krag til Bramming af Ribe domkapitels gods 1 gd. i Arnum. Den blev s.å. videresolgt til Hans Schack. I matr. 1688 var der af kongerigsk gods i Højrup so. og by en ejendom på godt 2 tdr. hartk., som var tillagt sognepræsten p.gr.af kaldets ringhed. Den tilhørte egl. Ribe domkirke. 1 hus var ryttergods, og 1 gd. lå til Schackenborg, der også havde 2 gde i Arnum, måske opr. 1 gd. I den gl. matr. var ejendommene ansat til 16–6–3–1 4/5, i den nye til 12–3–3–1 3/4. 1787 var der 3 gde og 4 huse i Højrup by, som var kongerigske, i Arnum 2 gde og 5 landbol. 1860 var der i Højrup 4 kongerigske gde og 6 huse samt 1 vandml., i Arnum 2 gde og 8 huse. I den slesvigske del af so. boede 521 pers., i den kongerigske 112 el. 17,7 %.

1585 lå der til Nybøl gods 1 gd. i Højrup, 7 gde og 7 kåd i Arnum, 1 1/2 helgd. og 1 kåd i Gelstoft. Det må være de 11 ottinger, som 1599 tilhørte Henneke Buchwald til Nybøl. De overgik sen. til kongen, idet Ditlev Buchwald 26/4 1638 ved mageskifte afstod 1 gd. og 4 forbedelser el. kåd i Arnum til kongen, der dog optrådte på kapitlets vegne. 18/7 s.å. mageskiftede kongen med Ditlev Buchwald, der fik 1 1/2 gd. i Gelstoft m.m. og afstod 1 gd. og 1 kåd i Højrup og 4 gde i Arnum. 24/11 s.å. solgte Ditlev Buchwald 3 gde, kaldet Gelstoft, 1 halvgd. og 9 landbol i Arnum til kongen. De blev lagt til Haderslev amt.

1542 nævnes under Tørning len 1 gd. i Højrup. Fr. II erhvervede en stor del af godset i so. Fra Melchior Rantzau fik han 24/7 1583 7 gde og 13 landbol i Arnum, 1 gd. i Stensbæk og 3 gde i Gelstoft. Mul. er noget af dette gods kort efter kommet til Buchwald’erne på Gram – jf. ovf. 1585 og 1586 fik kongen en del gods fra Erik Lange, bl.a. 1 gd. i Stensbæk og 1 gd. i Arnum. O. 1710 hørte til Haderslev a. 4 halvgde og 2 landbol i Højrup by, 2 helgde i Stensbæk, 5 treottendedelsgde, 8 halvgde og 14 kvartgde samt 13 landbol og 8 toftegods i Arnum. Alle gdene var fæstegde. Ejendommene var ansat til 6 1/2 plov (JB).

O. 1825 var den slesvigske del af so. ansat til 877 skattetdr. Der var 2 treottendedelsgde, 2 halvgde, 1 ellevefireogtyvendedelsgd., 4 femtolvtedelsgde, 9 trediedelsgde, 5 kvartgde, 6 femfiretyvendedelsgde, 5 sjettedelsgde, 2 ottendedelsgde, 9 toftegods, 8 forbedelser, 12 kåd og 8 inderster. Udsæden var 155 tdr. rug, 114 tdr. havre, 49 tdr. byg og 68 tdr. boghvede. Kreaturholdet var: 39 okser, 202 malkekøer, 105 ungkvæg, 76 heste, 26 får, 24 svin og 21 bistader (v. Rosen).

Enemark i Toftlund so., Nr. Rangstrup hrd., der bestod af 2 halvgde på i alt 6 ottinger, hørte i gejstlig henseende til Højrup so., men var tingpligtig til Nr. Rangstrup hrd.

Litt.: SdjyAarb. 1889. 177, 189. Caroline Emilie Andersen. Grams Historie. 1926. 37, 41, 50.

I Højrup nævnes i markbogen 1683 Galgebjergs vang, St. og L. Galgebjergs agre.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1871: 111 da., 2 ty.; 1884: 64 da., 17 ty.; 1912 (Højrup + Spandet): 149 da., 85 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 394 da., 103 ty. (tilrejsende 87 da., 31 ty.). Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 145 da., 3 ty., 4 S.; 11/4 1924: 134 da., 25 ty., 31 S.; 2/12 1926: 190 da., 37 ty., 38 S.; 24/4 1929: 207 da., 36 ty., 58 S.; 16/11 1932: 228 da., 42 ty., 74 S.; 22/10 1935: 219 da., 35 ty., 99 S.; 3/4 1939: 376 da., 52 ty.; 28/10 1947: 432 da., 20 ty.; 5/9 1950: 415 da., 17 ty.; 22/9 1953: 404 da., 23 ty.; 14/5 1957: 441 da., 15 ty.; 15/11 1960: 459 da., 17 ty.; 22/9 1964: 492 da., 16 ty.

I Engene Abildgaardskær N.f. Gels Aa ligger formodentlig et Voldsted, der bestaar af en cirkulær, lav Jordbanke, ca. 24 m i Diam. Der er ikke Spor af egentlige Grave om Banken. Mul. er en lav Højning i Nærheden af Banken Mindelser om en Forborg el. Bailey. Der er i Engen fundet Spor af Egetømmer.

S.f. Aaen skal der ogsaa have været et Voldsted, som dog nu er helt sløjfet.

Skove: Betydelige dele er dækket af skov- og plantagearealer, således Lindet skov, 401 ha, og Stensbæk plantage, 768 ha, der begge hører under Lindet statsskovdistr. Dette omfatter en mængde større og mindre skove og plantager i flere andre so.: I Arrild so. Hønning plantage og Arrild plantage, i Vodder so. Renbæk plantage, i Skærbæk so. en del af Lovrup skov, i Døstrup so. største delen af Lovrup skov samt Råbjerg plantage, i Ellum so. (Løgumkloster landso.) Draved skov og mose, i Toftlund so. i Haderslev a. Toftlund skov, i Branderup so. i Haderslev a. s. 568 Mandbjerg skov, og endelig i Seem so. i Ribe a. Varming plantage og Nørbæk plantage. Distr.s samlede areal er 3509 ha, fordelt til træarterne således: bøg 86 ha, eg 223 ha, andet løvtræ 158 ha og nåletræ 2050 ha. 992 ha er ubevokset. Jordbunden varierer på distr. fra svagt leret grus (Lindet skov) og leret grus (Toftlund skov) til flyvesand (Stensbæk plantage) og gl. hede (Lovrup skov), i Draved skov overvejende groft sand, mosebund m. højt stående grundvand. M. undt. af Mandbjerg skov, Toftlund skov og dele af Lindet skov, der efter omstændighederne bærer ret god løvskov, er der i reglen tale om forholdsvis tarveligt nåletræ på hede- og klitarealer. Draved skov indtager en særstilling, idet den ligger som en ø (hårdbundsareal), omgivet af fladt blødbundsareal. Lindet skov har tilhørt kongen langt tilbage i tiden. Den er fra udelukkende at have været løvskov gået over til næsten udelukkende at være nåleskov. For 200 år siden havde den en betydelig større udstrækning. Stensbæk plantage er dannet på jorder fra to hedegårde, der 1902 blev købt af den ty. stat. Det ældste gran er plantet 1902.

Foruden de ovenn.større plantager findes der flere mindre, der er i privat besiddelse.

Fredede oldtidsminder: en langdysse, et dyssekammer, en jættestue, en langhøj og 22 høje. Langdyssen, der ligger i Lindet skov, er 45 m lang og har 3 kamre, det ene m. dæksten; jættestuen er Røverkulen, også i Lindet skov, m. et 3 1/2 m langt kammer m. en dæksten på plads; den anden er ført til Løgumkloster som mindesten over faldne i den første verdenskrig. I sa. skov ligger også langhøjen – der mul. er en ødelagt langdysse – og 13 høje. Et noget ødelagt dyssekammer ligger i præstegårdens mose. S.f. byen ligger et par ret store høje. – Sløjfet el. ødelagt: To langdysser (ved Arnum) og 34 høje. Blandt de sløjfede høje er Store og Lille Dragshøj ved Arnum; den første var ret stor, den anden har givet et godt egekistefund fra ældre bronzealder m. hue og andre dragtdele, dolk, trækar m.m. Også Store og Lille Bavnehøj nv.f. kirken er sløjfede.

Litt.: H. C. Broholm og Margr. Hald i Nordiske Fortidsminder. II. 247–49.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Toftlund herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. Spandet so. og 3. forstgodsdistrikt Højrup II. amtsforstanderskab. Ved indførelsen af den prøjsiske administration deltes so. i kommunerne Højrup II og Arnum, der 1872 sammenlagdes til én kommune. Lindet skov hørte dog under forstgodsdistr. III (sen. IV).

Gelstoft hørte opr. til Tiset kom. (Gram so.), men overførtes 1903 til Højrup.

Personregisterdistr.: Højrup.

Litt.: Præste-Indberetninger fra 1765–75, SdjyAarb. 1913. 94ff. Vider. III. 29–30.