Hørup sogn

(Kjellerup kom.) omgives af Levring, Hinge, Vinderslev, Torning og Sjørslev so. Gennem so. løber Tange å, der på en strækning danner skel til Sjørslev. Det jævnt bølgede terræn har herredets bedste jorder, og af skov findes kun den lille Dalsgård skov. I so. den bymæssige bebyggelse Kjellerup, der er stat. på banen Silkeborg-K.-Rødkærsbro, og desuden går gennem so. landevejene Silkeborg-Viborg og Rødkærsbro-Torning.

Areal i alt 1960: 1335 ha. Befolkning 26/9 1960: 3010 indb. fordelt på 1025 husstande (1801: 318, 1850: 537, 1901: 1675, 1930: 2346, 1955: 2852). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 499 levede af landbrug m.v., 870 af håndværk og industri, 402 af handel og omsætning i øvrigt, 148 af transportvirksomhed, 389 af administration og liberale erhverv og 366 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 40 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Hørup (*1425 Høyrup, 1443 Hoderup, 1548 Hørup; u. 1794) m. kirke, valgmenighedspræstebol. (i det tidl. – 1839 opf., 1859 omb. – ting- og arresthus), andelsmejeri (opret. 1892, omb. 1914) og vandml.; Almtoft (*1481 Almetofft; u. 1795) – bymæssig bebyggelse – m. destruktionsanstalt; Kjellerup (*1425 Kiellerup, 1443 Kelderop; u. 1793) – bymæssig bebyggelse; Kjellerup stationsby med Almtoft by havde 1960: 2637 indb. fordelt på 918 husstande (1930: 1668); fordelingen efter erhverv i Kjellerup stationsby og Almtoft var flg.: 164 levede af landbrug m.v., 802 af håndværk og industri, 397 af handel og omsætning i øvrigt, 137 af transportvirksomhed, 377 af administration og liberale s. 430 s. 431 erhverv og 340 af aldersrente, pension, formue olgn.; 40 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (købstadsordnet, 569 elever, opf. 1901, senest omb. 1953), landbrugsfaglig ungdomsskole, teknisk skole, kom.bibl. (opret. 1908; 8400 bd.), missionshus (opf. 1899), kom. administrationskontor (i tidl. realskole), ting- og arresthus (benyttes p. t. ikke), Falcks Redningskorps’ redningsstat., Kjellerup amtssygehus (opf. 1913, arkt. Christoph Hansen, Vejle, udv. 1923, arkt, Vig-Nielsen, Viborg; 198 senge), kredslægebol., apotek (opret. 1869, omb. 1932), alderdomshjem (opf. 1933, arkt. Orla Nielsen, Kjellerup; 32 pl.), hvilehjem, Viborg amts spædbørnshjem (opf. 1950, arktr. Orla og Henry Nielsen, Kjellerup), vandrehjem (31 pl.), hjemstavnsmuseum, lystanlæg, stadion (anl. 1947), markedspl. (Kjellerup eksportmarked), biograf, 3 hoteller, Kjellerup Bank (opret. 1866 som sparekasse, fra 1919 bank), 31/12 1960 A/S kap. 1.0 mill. kr., reserver 1.8 mill. kr., indskud 18.8 mill. kr., udlån 19.1 mill. kr. Kjellerup Handels- og Landbrugsbank (opret. 1917), 31/12 1960 A/S kap. 0.5 mill. kr., reserver 584.000 kr., indskud 9.3 mill. kr., udlån 9.8 mill. kr., Kjellerup og Omegns Spare- og Laanekasse (opret. 1929) (31/3 1960 var indskuddene 3,8 mill. kr., reserverne 146.000 kr.), andelsmejeri (opret. 1892, omb. 1914), centralvaskeri for sygehusene i Viborg amt (opf. 1960, arkt. Henry Nielsen, Kjellerup), konfektionsfabr., lampeskærmsfabr., engrosbageri, handskefabr., keramikfabr., møbelfabr., beslagfabr., vægt- og maskinfabr., sølvvarefabr., cementvarefabr., savværk, maskinsnedkeri, tømmerhandel, udgivelsessted for »Kjellerup Tidende«, »Kjellerup Avis« og »Jysk Aktuel«, jernbanestat. (privatbaneforb. til Silkeborg og Rødkærsbro), rutebilstat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Dalsgde (1509 Dalsgardh; u. 1791).

1 Brandstation

2 Hørupmølle

3 Dommergården

4 Missionshus

5 Kjellerup Vægt- og Maskinfabrik

6 Hvilehjem

7 Schous Hotel

8 Kjellerup Bank

9 Alderdomshjem

10 Badeanstalt

11 Kjellerup Handels- og Landbrugsbank

12 Apotek

13 Tinghus

14 Mindestøtte (forsvarsminister C. Krabbe)

15 Monument (St. St. Blicher)

16 Mindestøtte (folketingsm. N. S. Albertsen)

17 Mindestøtte (H. J. Hansen)

18 Posthus og telegrafstation

19 Kjellerup og omegns Spare- og Lånekasse

20 Rutebilstation

21 Administrationsbygning

22 Teknisk Skole. Handelsskole

23 Politistation

24 Markedsplads

25 Kommuneskole. Bibliotek

26 Tømmerhandel

27 Den Landbrugsfaglige Ungdomsskole

28 Spædbørnehjem

G. E. C. Gads Forlag

Revideret 1960. Geodætick Institut Eneret

Kjellerup amtssygehus.

Kjellerup by ligger i et overvejende leret ungt moræneland, der ved Tange ådal mod nø. ligger 34–37 m o.h., mens det mod s. og v. når 62–64 m o.h. Fra Kjellerup er der ad jernbanen 25 km og ad landevejen 16 km til Silkeborg, ad jernbanen 23 km og ad landevejen 19 km til Viborg, og ad jernbanen 50 km og ad landevejen 49 km til Randers. Byens hovedgade er den n.-s.gående landevej ml. Silkeborg og Viborg; dens sydl. del kaldes i byområdet Søndergade, den nordl. Nørregade. Overgangen fra Søndergade til Nørregade findes ved et vejkryds, som kan siges at være bycentret. Herfra fører Østergade mod nø., passerer jernbanen og fortsætter til den n.-s.gående vej Ågade, der mod n. fortsætter i Kirkebakken; denne er den gamle landsbygade i kirkelandsbyen Hørup, som nu er helt sammenvokset med Kjellerup. Fra bycentret går Vestergade mod sv. til den lille landsbybebyggelse Gl. Kjellerup, som nu ligeledes er sammenvokset med Kjellerup by. I byens nordl. del, ø.f. Nørregade, ligger jernbanestationen og baneterrænet. I hovedgaderne er bebyggelsen stort set sammenhængende, mens der imellem disse og i byens udkanter overvejende findes villabebyggelse og andre énfamilieshuse. Kjellerup er først og fremmest oplandsby for det tætbefolkede, frugtbare morænejordsområde ml. Silkeborg og Viborg. Dens erhvervsstruktur er mangesidet, idet den foruden oplandshandelen også har en betydelig industri. Som håndværks- og industriby tjener den især oplandet, men arbejder også med et landsomfattende marked og et eksportmarked. Handskefabrik, slagteri, vægt- og maskinfabrik. Den passeres af privatbanen Silkeborg-Rødkærsbro.

H. so., der udgør én sognekom. (Kjellerup) og sa. m. Levring so. ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vium so. So. udgør 4. udskrivningskr., 537. lægd og har sessionssted i Kjellerup.

Kirken er opf. af arkt. F. Uldall 1874 (indv. 20/12 s.å.) af granitkvadrene fra den af lynild 1872 ødelagte bygn., der lå på sa. sted og bestod af romansk kor og skib med sen. tilføjet tårn. Den nye bygn. består af skib med forhal, hvorover klokketårn med pyramidetag, og lige afsluttet kor. Et vindue og to fornemme portaler fra den romanske bygn. er genanvendt i stærkt ophugget og suppleret stand. N.portalen med 2 + 2 halvsøjler indhugget i karmstenene og korsprydet tympanon er indsat i skibets n. mur, men tilmuret, og s.portalen, der allr. i den gamle kirke var flyttet til tårnet, er indsat i v.muren; den sidste har 2 × 2 frisøjler og 1 + 1 halvsøjle samt nyt tympanon; samtlige søjler har hjørneknopbaser og terningkapitæler med dyr, fugle og rosetter (Mackeprang. JG. 343). Det indre har bjælkeloft, og tagene er tækket med skifer. – Inventar, til dels overført fra den gamle kirke. Altertavle, 1700t., m. rundbuet storfelt flankeret af glatte pilastre; de tilhørende søjler og postamentstykket (m. malet: istandsat og op malet 1831) findes på loftet; i storfeltet maleri: en af de kloge jomfruer (C. Dalsgaard 1876). Fra en senkatolsk sidealtertavle stammer en 80 cm høj Maria med barnet, begge med »opskårne« ansigter. Alterstager som Levring. Hesteskoformet alterskranke. Romansk granitdøbefont, ganske ophugget. Sydty. dåbsfad, o. 1575, m. bebudelsen. Stort krucifiks o. 1700. Prædikestol i renæssance, o. 1600, som Høbjerg (restaureret af Fjeldskov m. malede »Thorvaldsenske« evangelistfigurer). Stolestader, renæssancepasticher. Orgel på v.pulpitur. Klokke, omstøbt 1844 af P. P. Meilstrup, Randers, atter omstøbt 1914 af Christiansen og Schønning, Åbyhøj pr. Århus, omhængt 1960. En romansk, korsmærket gravsten nævnes 1880 på Dalsgårde (herredsberetn. i Nationalmus.).

Af forsv. gde i so. anføres Lindgård (1548 Lindgaard) i Kjellerup, Ågård (1552 Aagaardtt) og Søndergård (*1490 Søndre gaard).

Lindgård skødede Gertrud og Pernille Eriksdatter Løvenbalk 1548 til Niels Skeel til Nygd.

På torvet foran tinghuset er 1894 rejst en mindesten for folketingsmand Niels Albertsen, † 1892, s. 433 og 1910 en bronzebuste af herredsfoged, forsvarsminister Christopher Krabbe, † 1913, udf. af billedhugger A. Bundgaard. Endvidere et monument for St. St. Blicher, rejst 1954 og udf. af Helge Christoffersen og en mindesten for propr. H. J. Hansen, Marsvinslund, rejst 1918.

Kjellerup er fremvokset i løbet af sidste halvdel af 1800t. Før den tid var her kun en lille landsby, Gl. K. Da landevejen, der tidl. gik gennem denne by, blev lagt om, flyttede kroen 1857 med, og heromkring voksede byen op. 1869 flyttedes herredskontoret fra Holgersdal i Levring so. til K., og der byggedes apotek og posthus; 1913 kom der amtssygehus, og jernbanen betød meget for byens handel.

Litt.: J. C. Nørvig. K. By, i Jyske Byer og deres Mænd. VII. 1917.

Et hjemstavnsmuseum er 1962 indrettet i et dertil indkøbt gammelt stuehus til en gård.

Skove: Kun lidt skov; således Ny Dalsgård skov, 10 ha, hvoraf bøg 7 og nåletræ 3 ha.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 6 høje; i Kirkehøj ved Almtoft er der fundet lerkargrave fra ældre romersk jernalder.

I Hørup so. fødtes 1878 apoteker Harald Barfoed.