Holstebro

Holstebro by ligger næsten helt i H. købstadskom., dog med mindre forstadsbebyggelser (Lavhede og Lægård) i Måbjerg kom., begge i Hjerm hrd., og Mejdal, Tvis so., Hammerum hrd. Byen ligger under 56°21’34” n.br. og 8°37’3” ø.l. for Grw. (3°57’37” v.l. for Kbh.) beregnet for kirkens tårn. Fra Holstebro er der til Herning 34 km ad landevejen og 41 km ad jernbanen, til Struer 16 km ad landevejen og 15 km ad jernbanen, til Ringkøbing 43 km ad landevejen og 47 km ad jernbanen, til Skjern 48 km ad landevejen og 71 km ad jernbanen, til Skive 39 km ad landevejen og 49 km ad jernbanen, og til Viborg 51 km ad landevejen og 80 km ad jernbanen. Holstebro ligger på begge sider af Storåen (tidl. også kaldet Holstebro å), ved et smalt sted i den vestl. fortsættelse af Karup hedeslette. Umiddelbart n.f. byen lå isens hovedstilstandslinie i sidste istid, og der findes n. herfor et frugtbart, leret morænebakkeland; lige s.f. byen ligger Skovbjerg bakkeø, som her består af delvis leret, men dog overvejende sandet moræne fra næstsidste nedisning. Holstebro har således karakter af en broby, beliggende ved det bedste overgangssted over Storåen ml. de to moræneområder. Højden over havet varierer fra 9 m ved Storbroen i Sønderlandsgade og 13 m ved kirken til 23 m ved Nørregades nordl. begyndelse.

Store Torv må betragtes som byens centrale plads. Her omkring findes de fleste pengeinstitutter, hoteller o.a. indikatorer for bycentrets placering. Herfra fører den vigtigste strøggade Nørregade mod n. i en lidt bugtet linie, forbi byens rådhus ved hj. af Skolegade. Mod n. deler Nørregade sig i Stationsvej, der fortsætter forbi byens banegård, Struervej, som gennem nordl. beboelseskvarterer fortsætter som landevejen (hovedvej A 11) til Struer, og Lægårdsvej, der løber mod ø. gennem et villakvarter, forbi byens stadion m.m. Fra Lægårdsvej udgår Skivevej, der går gennem et villakvarter og bliver til landevejen mod Vinderup og Skive. Skolegade, der udgår fra Nørregade, fortsætter mod v. i Lemvigvej, der er udfaldsvej mod Vemb, Lemvig, Thyborøn m.m.

Fra Store Torv fører Vestergade mod v. til Vesterbrogade, og Østergade mod ø.; denne sidste fortsætter i Viborgvej, der går gennem et grønt område (park og kirkegård) og en østl. villaforstad og videre som landevejen mod Viborg (hovedvej A 16). Fra bycentret ved Store Torv fører Sønderlandsgade mod s., over Storåen på Storbroen; ca. 400 m s.f. åen deler den sig i Ringkøbingvej, der fortsætter i landevejen mod Ulfborg og Ringkøbing (hovedvej A 16), Skjernvejen mod Skjern (hovedvej A 11)og Herningvej, som løber mod sø. som landevejen over Avlum til Herning (hovedvej A 18). En østl. aflastningsvej for de trafikfyldte gader i bycentret går som en forlængelse af Skivevej mod s. under navnet Enghavevej, og s.f. Østergade under navnet Østerbrogade på en bro over Storåen til Herningvej i s. En vestl. parallel repræsenteres af Vesterbrogade, som fra Skolegade og Lemvigvej imod n. fører over Storåen til Ringkøbing. En ny omfartsvej går i en halvbue s. 71 s. 72 s. om byen fra Viborgvej til Idumvej. Mens bebyggelsen i den centrale bydel fortrinsvis består af sammenhængende husrækker af fleretages huse, er de ydre bydele og forstæderne mest bebygget m. villaer o.a. enfamilieshuse samt – i stadig stigende grad – m. husblokke.

Holstebro har en udpræget alsidig erhvervsstruktur. Selv om industrien er den absolut vigtigste erhvervsgren, beskæftiger den ikke blot tilnærmelsesvis halvdelen af de erhvervsaktive personer i byen. Af de vigtigste industrigrupper kan her fremhæves jern- og metalindustrien (jernstøberier, maskinfabrikker m.m.), levnedsmiddelindustrien (slagterier, kondensmælkfabrik o.a.), tekstil- og konfektionsindustrien (spinderi, konfektionsfabrikker) samt tobaksindustrien, for hvilken H. er et af Danmarks betydeligste centrer.

Som oplandsby er H. amtets betydeligste. Dens handelsopland strækker sig mod ø. til egnen omkr. Karup, mod v. til Nissum fjord og til Nordsøkysten ved Sdr. Nissum, mod n. til Struer og mod s. til Ørnhøj og Grønbjerg. For udvalgsvarer m.m. bliver den oplandscentrum for et endnu større område, der desuden omfatter Struer-Lemvig-egnen, s. 73 Ringkøbing-egnen samt Thyholm i Thisted amt. Selv Thyborøn og Hvide Sande må stort set regnes med til H.s handelsområde.

I trafikal henseende er H. et centralt knudepunkt. Her findes de bedste broforbindelser over Storåen, og her krydses 2 hovedveje (hovedvej A 11: Tønder grænse-Varde-Skjern-H.-Thisted-Hjørring-Frederikshavn, og hovedvej A 16: Ringkøbing-H.-Viborg-Randers-Grenå), og herfra udgår hovedvej A 18 (H.-Herning-Vejle-Lillebæltsbroen). H. passeres af den vestjy. hovedbane, der sætter den i direkte lyntogsforbindelse m. Kbh. på 6 timer 50 minutter. Desuden går diagonalbanen H.-Herning-Brande-Vejle ud fra byen. En nu nedlagt privatbane førte fra H. over Ørnhøj til Ringkøbing. Også i rutebilnettet er H. et vigtigt centrum.

Holstebro købstads samlede areal var 1960: 1211 ha. Den samlede længde af gader i kbst. var 59,9 km. Af arealet var 1962: 283 ha landbrugsareal og 11 ha vandareal.

Der var i kbst. 1962: 16 heste, 269 stk. hornkv. (deraf 113 malkekøer), 624 svin og 740 høns.

Ved ejendomsvurderingen 1956 var ejendomsværdien for samtlige ejendomme i H. kom. 159,4 mill. kr., deraf grundværdi 25,7 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1963: 391,4 mill. kr.; desuden var der i brandforsikringsselskaberne for landejendomme indtegnet et beløb på 2,3 mill. kr.

På markjorderne ligger gårdene Nygd.; Hillersborg; Gammeltoft, alle n.f. åen; Tavlbjerg; Vegen Vandmølle (1547 Vegen Mølle), ude af drift; begge s.f. åen.

Indlemmelser: Ved kgl. resol. af 21/7 1899 blev de s.k. Bisgårdsjorder i Måbjerg so. indlemmede; ved bekendtgørelse af 24/2 1910 indlemmedes matr. nr. 2a–d af Vegen Mølle i Nr. Felding so.; 2/4 1924 indlemmedes Lægårds Mølles hovedbygn. og have i Måbjerg so. For tiden (1964) føres der forhandlinger om indlemmelse af hele Måbjerg so.

Bygninger og institutioner.

Kirken, på kirkepladsen v.f. Nørregade, er nyopf. 1907 til afløsning for byens middelald. sognekirke, som lå på sa. sted.

Den gl. kirke, der efter middelald. sædvane havde længderetning i ø.-v., var en sengotisk munkestensbygning, bestående af et udelt langhus m. tresidet korafslutning, et lavt sakristi ved ø.partiets n.side, korsarme mod n. og s. og tårn mod v. Langhuset var indvendig 28 m langt og 7,3 m bredt, hvælvingshøjden henved 7 m. Nederst i murene sad, især i ø.partiet, granitkvadre, stammende fra en romansk kirke. Et korsprydet, romansk tympanon af granit er genanv. over døren til præsteværelset i den nuv. kirke. Langhusets vinduer var spidsbuede ligesom dørene, hvoraf den ndr. var tilmuret 1733, den sdr. 1856. Sdr. korsarm havde en ejendommelig kamgavl m. fem slanke tinder og en for egnen karakteristisk blændingsdekoration. Lignende, men enklere gavle fandtes på ndr. korsarm og på tårnet, hvis gavle vendte mod n. og s.; på tårngavlenes toptinder sad fløjstænger fra 1725, hvis vindfaner havde billeder af byens værnehelgen, Skt. Jørgen. I ny tid var tårnrummet indr. til forhal. Hele kirkens indre var overhvælvet m. gotiske stjernehvælv. I sdr. korsarm fandtes i året 1900 kalkmalerier, dels en yngre dek. fra den sidste katolske Ribebiskop Iver Munks tid, dels en ældre udmaling med en indskr., if. hvilken korsarmen var opf. 1468, vistnok af borgmester Poul Juul og andre, hvis navne og bomærker ligeledes sås. Også i sakristiet fandtes en kalkmalet indskr., if. hvilken dette syntes opf. af en Olaus Petri o. 1430.

Efter at den interessante gl. kirke 1906 var nedrevet, fordi den ikke længere kunne rumme menigheden, rejstes den nye 1907 (indv. 1/12 1907) efter tegn. af arkt. V. Ahlmann for en samlet bekostning af ca. 130.000 kr. Den anselige bygn., der har længderetning i n.-s., består af et udelt langhus m. tresidet korafslutning mod n. (i alt 45 m langt), to korsarme mod ø. og v. (tilsammen 27 m), et tårn mod s. s. 75 samt i hjørnerne ml. korsarmene og koret to små udbygninger indeholdende præsteværelse og venterum m.m. Kirken, hvis stilformer er middelald., overvejende romanske, er bygget af røde mursten over en sokkel af kløvet kamp, tagene er teglhængte. Det slanke tårn prydes af et højt, teglhængt pyramidespir (samlet højde 48 m, heraf spiret 23 m). Den af en træbaldakin overdækkede hoveddør i tårnets s.side fører ind til tårnrummet, der tjener som forhal. Selve kirkerummet er overdækket af hvælvinger, hvis runde gjordbuer bæres af konsoller. I korsskæringens hjørner står murede piller, der mod n. er udformet som romanske søjler. De tre vinduer i korafslutningen har glasmalerier (udf. af Johs. Kragh og skænket af etatsråd J. P. Aggerholm). – Mens der af bygningsdele fra den gl. kirke kun er bev. det ovenn. romanske tympanon, er en del af det gl. inventar i restaureret stand overført til den nye bygning. Over det nye alterbord er rejst en lav opsats m. 5 figurgrupper (scener af Jesu barndomshistorie samt Marias død), dele af en i Nederlandene skåret Mariatavle fra o. 1520, rest. m. farver og polerforgyldning af konservator Eigil Rothe. Før ombygningen sad disse relieffer i en stor rokokotavle, s. 76 hvis malede midtfelt (den korsfæstede) nu findes i Holstebro Museum. Denne tavle var bekostet 1757 af kbmd. Claus Skives enke Mette Juul, og Marias dødsscene var da ændret til at forestille patriarken Jakob (Aarb. 1921. 196). Foruden en kalk fra 1907 ejer kirken en alterkalk fra 1622, givet af sgpr. Niels Villadsen. Vinkanden, af sølv, er givet af Karen Solgaard 1702 og rest. 1861. Alterstagerne er nye. Knæfaldsskranke af smedejern, skænket 1724 af Kirsten Hartvigsdatter, Milter Hansens enke. Prædikestol m. lydhimmel i renæssancestil fra beg. af 1600t. I stolens arkadefelter fandtes indtil 1861 udskårne billeder (Syndefaldet, Jesu død, opstandelse og himmelfart); de nuv. malerier (evangelisterne) er udført i forb. m. ombygningen. Ny døbefont af granit m. dåbsfad af messing. I den gl. kirke fandtes en tid en i en kæde ophængt, udsk. dåbsengel, som bar et endnu bev. sølvfad fra 1706. Engelen afløstes i slutn. af 1800t. af en nu forsv. stenfont. Stolestaderne er nye. Foruden flere nye lysekroner findes 3 gl., den ene skænket 1661 af borgmester Niels Sørensen og rådmand Ib Lassen, den anden 1742 af Niels Nybo og hustru, den tredje 1788 af Christen Lassen Nybo. En lysearm på prædikestolen bærer årst. 1599. Orglet, over hovedindgangen, er bygget af Th. Frobenius & Co. 1957 og tegnet af arkt., prof. Mogens Koch; dets 31 stemmer er fordelt på hovedværk, brystværk, rygpositiv og pedal. En skibsmodel, et orlogsskib fra ca. 1740, er ophængt i buen til østre korsarm. Den ene klokke er støbt af Caspar Kønig i Viborg 1770. På den anden, som er støbt i Ålborg 1906, gentages en plattysk minuskelinskription fra den nu i Nationalmuseet opbevarede stormklokke »Hosianna« (»I Herrens år 1470. Hjælp Gud og Maria. Hosianna hedder jeg, mester Klaus har gjort mig. Poul Jul hedder jeg, en borgmester er jeg«, Uldall. 295). I 1700t. var der 4 klokker i tårnet. I tårnrummet findes en af sgpr. Jens Birkerod Meldahl (1730–49) bekostet tavle m. navnene på byens sognepræster, rektorer (ved latinskolen) og legatstiftere. Et freskomaleri fra 1947 (Den barmhjertige Samaritan) af Einar Gross blev opr. malet på skibets s.væg, men er siden, p.gr.af det nye orgels placering samme sted, overført på lærred og opsat i tårnrummet. – Adsk. gravminder er overført fra den gl. til den nye kirke. I østre korsarm to anselige epitafier, det ene m. portrætmaleri i rigt udsk., bruskbarok ramme opsat 1667 over Christen Linde til Volstrup († 1706) og hustru Dorothea Nielsdatter Solgaard († 1685), det andet, af marmor med portrætmedaljoner, over stiftamtmand, friherre Rud. Gersdorff († 1729) og hans to hustruer, Judithe Eleon. v. Glaubitz og Karen Solgaard († 1742). Sidstn. havde været gift tre gange tidl.; over sin tredje mand, ritmester Heinrich Burchard v. Münchhausen, opsatte hun 1704 en malet trætavle (nu bag prædikestolen) m. begges våbenskjolde og initialer, samt hans hjelm, harnisk og sporer (disse dele er nu i Holstebro Museum). I korets ø.væg en mindetavle over sgpr., mag. Søren Lugge († 1730) m. 3 hustruer, opsat af sønnen, etatsråd E. B. Lugge 1798. I tårnrummet en mindesten over Christen Lindes 6 børn, døde i spæd alder 1665–71. På skibets v.væg to sten fra 1700t. m. sen. gravskrifter over kbmd. Niels Kjær († 1806) og kbmd. Laur. Nielsen Kjær († 1808), som sikkert har købt stenene 1807, da kirken bortauktionerede 33 gl. gravsten. På trætavler er opsat en del ligkistebeslag fra begravelser i den gl. kirke, hvor Lindernes kapel var i sdr. korsarm og Gersdorffernes (indr. 1690 af Karen Solgaard og hendes 2. mand, rektor Peder Kægeben) under tårnet. En udslidt barokligsten ved s.siden af den nye kirkes vestre korsarm skal dække over nedgangen til Gersdorffs begravelse. 3 s. 77 sten m. navnene Linde, Gersdorff og Lugge er til minde om familiebegravelserne indsat i vestre korsarms s.mur.

Litt.: Tegninger af ældre nordisk Arkitektur. 5. Saml. 1. Rk. Arch. 1/2 1908 (om den gl. kirke). Arch. 4/4 1908 (om den nye kirke). Sv. Christoffersen. Holstebro Sognekirke. 1959. Om gravsten på den gl. kgd. se AarbHards. 1952. 2–7.

En deling af det store sogn er forestående, og en ny kirke ventes opf. som led i en planlagt og delvis realiseret bebyggelse omkr. et nyt torv i Døesvej-kvarteret. Kirken projekteres af arkitekterne Inger & Johs. Exner, som 1961 vandt 1. præmie i en arkitektkonkurrence.

Frimenighedskirken (valgmenighedskirke til 1914, da præst og menighed udtrådte af folkekirken) ligger på en banke ud mod Skolegade. 1884–85 opførtes en mindre kirkebygning uden tårn (bygmester Andr. Bentsen, Vallekilde). 1905–06 ombyggedes denne efter tegn. af arkt. C. Brummer, idet den forlængedes og forsynedes m. to firkantede tårne m. pyramidetag. I forbindelsesmuren ml. tårnene er indføjet en stor rose m. et indmuret kors. Herunder findes den udskårne hoveddør i en svær, rundbuet granitindfatning. Over kirkeskibet hvælver et kassetteloft sig i en stor midtbue og to mindre sidebuer. Forneden i kirken er opbygget et stort, s. 78 hesteskoformet pulpitur. Alterbord og prædikestol er af mursten. Altertavle fra 1907 m. maleri (Christus toer disciplenes fødder) af Joakim Skovgaard i udsk. ramme. Et ældre maleri (opstandelsen), kopi efter C. Bloch, hænger på sidevæggen. Døbefonten, der tidl. har stået på Skærum kapels tomt (Ulfborg so.), er en gave fra Nr. Vosborg. I kirken hænger af Ludv. Find et portræt af præsten Morten Larsen (1851–1936), for hvem der tillige 1960 er rejst et af billedhuggeren Torvald Westergaard udf. granitmonument i anlægget ved kirken.

Litt.: Højskolebladet 1906. Sp. 373. Asger Højmark og Uffe Hansen. De grundtvigske Fri- og Valgmenigheder. 1944. 356ff.

Metodistkirken i Danmarksgade er opf. 1891 i gotisk stil af røde mursten (arkt., vejass. Rasmussen) og består af langhus m. spirprydet tårn mod n. ud til gaden og tilbygget præstebolig.

Adventistkirken, Platanvej, indviedes 1963. Den er opf. af røde sten med tag af sort eternitskifer; inventar og døre er af teaktræ; der er 70 siddepladser (arkt., ing. J. J. Frederiksen).

Jehovas Vidners forsamlingsbygning, Knud Rasmussens Vej, er opf. 1959 (arkt. Tage Østergaard Nielsen).

Kirkegårde. Den gl. kirkegård ved kirken blev beplantet m. træer 1830 og nedlagt og omdannet til anlæg 1876; den danner nu en åben plads, Kirkepladsen, omkr. kirken. Den nuv. kirkegård ligger på højt terræn ved Viborgvejen og anlagdes 1864, indv. 12/1 1865; opr. var den 2,2 ha og udvidedes 1883 m. 0,6 ha. Midt på kirkegården opførtes 1870 et ligkapel af røde mursten (udv. 1925). Lige over for denne kirkegård, ved s.siden af Viborgvejen, anlagdes 1902 den nye kirkegård, 2,5 ha (indv. 9/8 1904); den første, der begravedes her, var landets ældste kvinde, Karen Jensen Brødbæk, † 5/8 1904, 107 år gl. 1936 byggedes her et kapel (arkt. Kristian Jensen), og 1943 blev denne kirkegård udv. mod v. m. 0,6 ha. 1951 anlagdes Nordre kirkegård på et 2 ha stort areal n.f. den ældre kirkegård.

På kgd. er bl.a. begr. indremissionæren Anders Stubkjær, † 1902, præsten Morten Larsen, † 1936, og bogtrykkeren Niels P. Thomsen, † 1942.

Præsteboligen, Nellikestræde, er opf. af Magnus Kjær og tilhørte sen. etatsråd J. P. Aggerholm, der 1913 skænkede den til K.F.U.K., som bortbyttede den mod den tidl. præstegd. på kirkepladsen; denne påførtes en 2. etage og indviedes 1913 til K.F.U.M.; til K.F.U.K. er 1910 opf. en bygn. i Nygade. En ny kapellanbol. er under opførelse.

Missionshuset »Elim«, Danmarksgade, er opf. 1891 (arkt. Wiinholt) af røde mursten og udv. m. en nyere udbygn. mod s.

Råd-, ting- og arresthuset, Rådhustorvet, er opf. 1846 (arkt. Nebelong) af røde mursten i to stokv. m. kælder og fremspringende midtparti; det indeholder byrådssal, retssal, arrestforvarerbolig og -kontor; i en 1881 opf. sidebygn. (arkt. J. C. Weber) er der plads til 15 arrestanter. På rådhuset findes en af maleren Albert Emil Christensen udf. billedfrise i fresco, forestillende scener fra byens hverdag, bl.a. en hestemarkedsscene fra Skolegade. – Tidl. lå rådhuset på Store Torv, men det brændte 1733, og 1734–50 benyttedes en sidebygn. til byfogdens gård ud til Hestetorvet (nuv. Skt. Jørgens Gade). 1750 købtes halvdelen af pastor Lugges gård s. 79 på hj. af Nørregade og Skolegade. Ved reskr. af 20/7 1774 bestemtes, at der skulle opføres et råd- og tinghus for byen og Hjerm-Ginding hrdr.; dette skete 1787–88.

Administrationsbygningen, Kirkepladsen, er opf. 1905–6 (arkt. Peters); 1926–57 er der i alt foretaget 6 om- el. tilbygninger for at skaffe mere plads, men dette har ikke kunne dække behovet, hvorfor kom. 1962 med udv. for øje erhvervede naboejd. Horsstræde 3.

Amtstuegården, hj. af Enghavevej og Danmarksgade, købtes 1923 af staten for 41.000 kr.

Politi- og retsbygningen, Stationsvej, er opf. 1953 (arkt. Chr. Borch); den indeholder kriminalpolitikontor, motorkontor og dommerkontor. Ordenspolitiet har til huse i en villa på Lægårdsvej. Dommerboligen er en 1948 købt villa på Struervej.

Det kommunale skolevæsen består af 3 folkeskoler og gymnasiet.

Danmarksgades skole, indtil 1952 byens eneste kommunale skole, var fra 1907 til 1952 en dobbeltskole, der rummede grund- og borgerskole samt mellem- og realskole (den private realskole i Nørregade, opret. 1878, overtoges af kom. 1906). 1959 nedlagdes mellem- og realskolen og indgik sa. m. grund- og borgerskolen i en fælles skole, som m. sine 45 klasselokaler og 18 faglokaler er byens største. Bygn. stammer fra 1886 m. tilbygn. 1907–8 og 1919 (arkt. J. C. Weber, Th. Andersen og Kr. Jensen).

Sønderlandsskolen, Sønder Allé, er opf. 1952 (arkt. Frankild) som en toetages rødstensbygn. m. høj kælder og udnyttet tagetage; den har 25 klasseværelser og 11 faglokaler; en selvstændig bygn. rummer to gymnastiksale, der kan forenes, så de danner en festsal.

Nørrelandsskolen, Døesvej, er opf. 1959–60 (arkt. Skaarup & Jespersen) i ét plan m. gulstensmure; den har 30 klasseværelser, 16 faglokaler og 2 gymnastiksale og en idrætssal m. sceneanlæg.

1964–65 påbegyndes opførelse af en 4. skole.

Gymnasiet er startet 1/8 1963 og er midlertidigt installeret i Nørrelandsskolen, indtil byggetilladelse til en ny bygn. ved Døesvej kan gives.

Hver af de tre kom.skoler har realafdelinger, medens de tekniske klasser på 8.–9. trin placeres skiftevis på de 3 skoler. Gymnasiet har to matematiske og to nysproglige klasser.

Til hver af skolerne er der knyttet idrætsanlæg, og desuden benyttes kom.s friluftsbad.

Ved skolevæsenet er der pr. 1/8 1964 ansat en skoledirektør og en konsulent for specialundervisningen; ved gymnasiet: en rektor, 3 lektorer, 11 adjunkter og en lærerinde; ved kommuneskolerne: 3 skoleinspektører, 7 viceinspektører, 106 lærere og lærerinder og 11 timelærere og -lærerinder. Elevtallet pr. 1/9 1963 var ved Danmarksgades skole 1198, ved Sønderlandsskolen 873, ved Nørrelandsskolen 975 og ved gymnasiet 115 (1. årgang).

Arbejdsteknisk skole, Ternevej, opret. 1947–48 i egen bygn. (det gl. epidemisygehus) underviser ikke-faglærte arbejdere i forsk. fag.

Teknisk skole, Danmarksgade, er opf. 1890–91 (arkt. Wiinholt) af røde mursten i ét stokv. m. høj kælder, 1929 udv. m. en 2. etage. Den er en fortsættelse af den af Haandværkerforeningen 1862 oprettede søndagsskole. Grunden skænkedes af kom., og skolen blev drevet af Teknisk Skoleforening, der ophævedes 1936, idet den nu drives ved off. og private tilskud. Et større bygningskompleks, der også skal rumme Handelsskolen og et kollegium, er planlagt ved Døesvej.

Handelsskolen, Danmarksgade, er opret. 1884 af Holstebro Handelsstandsforening og har til huse i Danmarksgades skole; 1964 er der 522 elever og 24 lærere.

Museet for Holstebro og Omegn blev opret. 1918 af Holstebro byråd m. overlærer P. W. Agger som formand. Samlingen fik plads i et par tagrum på den kommunale grundskole. Eftersom samlingen voksede, blev der 1930 stiftet en museumsforening m. bogtrykker Niels P. Thomsen som formand og m. økonomisk hjælp af Holstebro kom., der ligeledes stillede lokaler til rådighed i hovedbygn. til Lægårdsmølle. Bygn. var opf. 1905, efter at den gl. bygn. var brændt. Museets samling er først og fremmest en lokalsamling, men rummer også en anselig oldsagssamling. Bl.a. findes i øvrigt et komplet guldsmedeværksted, som stammer fra 1700t.; det blev grl. 1633 af Nikolaj Listo, som var indvandret fra Finland. Såvel bygn. som samlingen er under restaurering, således fik museet nyt tag sidste år, og for tiden er man i gang med at indlægge centralvarme.

Holstebro byhistoriske Arkiv blev stiftet marts 1961 af Bent Torben Holm, hvis samlinger dannede grundlaget for arkivet. Året efter stillede Holstebro kom. lokaler til rådighed, og arkivet har nu til huse i den kommunale skole i Danmarksgade; det støttes økonomisk af kom. Arkivet indeholder en righoldig billedsamling af såvel den gl. som den nye tid i Holstebro, samt et stort antal ældre arkivalier.

Dragon- og Frihedsmuseet, Asylgade 10, oprettedes 1959. Det omfatter uniformer, våben og udrustningsgenstande fra 1679 til vor tid, suppleret m. billeder, bl.a. af rytterfægtninger (således Niels Kjeldsens 1964). Frihedsmuseet åbnedes 1962 og omfatter en samling våben og udrustning, benyttet af frihedskæmperne under besættelsen 1940–45, en samling illegale blade og en del tyske våben og udrustningsgenstande.

Centralbiblioteket i Holstebro, opret. 1903, opr. i tilknytning til Højskoleforeningen, fra 1923 centralbibl. for den østl. del af Ringkøbing a. Kommunalt 1946. Centralbibl. har til huse i en til formålet 1923 opf. bygn. Kirkestræde 11 (arkt. Kr. Jensen). Filialer på Centralsygehuset, Dragonkasernen og Holstebro Gymnasium. Bogbestand 49.250 bd.

Holstebro kommunes børnebiblioteker, opret. 1956. Kontor i centralbibl., hovedbibl. i skolelæsestuen i Danmarksgades skole, skolebiblioteker på Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen. Bogbestand 1964 ca. 26.000 bd.

Litt.: Folkebogsamlingen i Holstebro. Centralbiblioteket. 1903–3. oktober–1928. 1928.

I Holstebro udgives to aviser: Holstebro Dagblad, Nygade 12, grl. 1881 (I/S De Bergske Blade) m. selvstændigt trykkeri og bogtrykkeri samt klichéanstalt (Holstebro Klichéanstalt, Nørregade 43). Daglig oplag 2. halvår 1963: 11.162. – Amtsbladet, Danmarksgade 8, grl. 1900 som Holstebro Socialdemokrat (navneskifte 1951, nu omfattende foruden den vestl. del af a. også Thisted amt og Salling). – Holstebro Folkeblad, Rendsborggade 37, er aflægger af Skive Folkeblad. Holstebro Avis, grl. 1851, gik ind 31/12 1946, og Ringkøbing Amtstidende, grl. 1931, gik ind 6/11 1948.

Holstebrohallen, for hvilken et A/S er bygherre, og en restaurant i tilknytning dertil m. kom. som bygherre, er under opførelse og ventes færdig 1965; anskaffelsessummen vil blive ca. 3,6 mill. kr. for hallen, 1,6 mill. kr. for restauranten; arkitekter N.J. Dam & K. Dirckinck-Holmfeld.

Centralsygehuset. O. 1800 oprettedes det første sygehus i Ringkøbing a., en s.k. »sygestue« i Holstebro, der 1834 udvidedes til 3 værelser m. i alt 10 senge. 1842 byggedes Vestergade-sygehuset, hvorfra bygningerne findes endnu, m. plads til 11, sen. udv. til 20 patienter.

28/9 1895 indviedes den bygn., som har dannet grundlag for den sen. udvikling af sygehuset. Det opr. antal sengepladser androg 30, men efter udvidelser 1914 til 40 og 1928 til 109 sengepladser blev sygehuset 1939 og 1945 udv. til i alt 366 sengepladser. 1958 forøgedes sengepladsantallet til i alt 427, ved at sygehuset blev udv. m. en bygn., indeholdende en ortopædisk afd. og en blandet epidemisk-medicinsk afd. (i alt 86 sengepladser); samtidig blev den hidtil anvendte, gl. epidemiafd. nedlagt (25 sengepladser). Dernæst er der en tuberkuloseafd. m. 25 senge.

Den ortopædiske afd. indeholder værksteder, ambulatorium og 3 ortopædiske sengeafd. m. i alt 66 sengepladser. I bygn.s underste etage er indr. nødoperationsstue og andre sikringsrum.

1958–64 er der endv. fuldført flg. byggearbejder: En kedelcentral, to funktionærboliger m. 60 eneværelser til sygeplejeelever, 22 1 1/2-værelses lejligheder til sygeplejeassistenter, 8 2-værelses lejligheder til afdelingssygeplejersker og 5 lægelejligheder. En behandlingsbygn. i tre etager m. fysiurgisk afd. underst, røntgenafd. i mellemetage og operationsafd. øverst; i manzardetage er ventilationsanlægget placeret. De tre afd. har et flademål på 4200 m². En køkkenbygn., der indeholder et patientkøkken, en funktionærkantine m. selvstændigt køkken. I øverste etage er indr. boliger for maskinmester, økonomaer og assistenter. Modtage- og skadestueafd. er moderniseret. De fraflyttede køkkenlokaler er moderniseret og indr. til centrallaboratorium. En nyopf. sygeplejeskole er indv. 1962. 1964 har man fuldført opf. af endnu en funktionærbolig langs Enghavevej; den indeholder 98 lejligheder og værelser samt administrationskontorer. Kælderen er indr. til beskyttelsesrum, der i fredstid kan anvendes som garage. Et kapel, der udgør første etape af den patologiske afd., er taget i brug. Sengeafd. vil i løbet af 1964–65 blive forøget m. ca. 75 sengepladser, dels ved indretning af et par nye afd. i eksisterende bygninger, dels ved udbygning af fløjen, hvor den ortopædiske afd. har til huse.

1/4 1964 er der ved centralsygehuset normeret 16 overlægestillinger.

Ringkøbing amts forsorgshjem Skovvang, ved Herningvejen 1 km s.f. byen, var 1864–65 opf. som fattiggård, blev 1896 omb. (arkt., prof. H. C. Amberg) til tvangsarbejdsanstalt, men blev 1933–34 indr. som forsørgelsesanstalt for Ringkøbing a. for mænd, der ikke kan klare sig selv, og enkelte folkepensionister, der ikke har tilknytning til nogen kom. Der drives landbrug på de 22 ha, der hører til anstalten.

De gamles Hjem (det kommunale alderdomshjem) ligger på den gl. markedsplads (Sysseltinget) ml. Døesvej og »Byens Bløde«. Det er en anselig, firfløjet bygn. i 2 stokv. af røde mursten, opf. efter tegn. af arkt. Kr. Jensen. Hovedfløjen mod s. byggedes 1914–15 for ca. 70.000 kr., ø.- og n.fløjen og en kort v.fløj er opf. 1919–20 for omtr. 150.000 kr.; 1959 foretoges en tilbygn. i 3 etager, hvor der i stueetagen og på 1. sal indrettedes 36 værelser m. birum. I forb. m. tilbygn. blev der ligeledes opf. bestyrerbolig og ligkapel. Udvidelsen kostede i alt 789.660 kr. Samtidig blev til en udvidelse af sygeafd. en del af de ældre værelser inddraget, således at sygeafd. nu råder over 22 pladser. Hjemmets samlede kapacitet er 117 pladser.

Holstebro Børnehjem, selvejende inst., opret. af Børnehjælpsdagen, indv. 1951 (arkt. P. Funder Larsen), har plads til 28 børn fra 2–14 år.

Holstebro kommunale Børnehave, Platanvej, indr. i en træbarak fra 2. verdenskrig, blev taget i brug 11/5 1949 og har plads til 88 børn.

Ved butikstorvet ved Døesvej er der projekteret en ny børnehave. Denne forventes påbegyndt 1966 og vil få en kapacitet på 66 børn – heraf 6 spastikere i en specialafdeling.

Holstebro kommunale Vuggestue, Platanvej, er opf. 1955 (arkt. Hansen-Møller) og har plads til 32 børn.

KFUM soldaterhjem, Årretoftvej, selvejende inst., opret. 1955 af »Soldatervennerne i Holstebro-Struer kredse« (arkt. Anders Poulsen).

Stiftelser. Industri- og Haandværkerforeningens stiftelse, Skolegade, består af en ældre bygn. i to etager, opf. 1881, og en nyere, også i to etager, opf. 1911 (arkt. G. Qvist Jessen); der er i alt 22 lejligheder og 2 butikker. En lavssal blev 1936 indr. på 1. sal i den gl. bygn.

Kolonialhandlerforeningens stiftelse, Møllevej, opret. 1955, har 4 lejligheder.

Morten Larsens gård, Lægårdsvej, i friskolens gl. bygn., blev, da friskolen 1937 blev ophævet, fribolig for enlige kvinder, fortrinsvis sådanne, der havde tilknytning til frimenighed og friskole.

Gasværket, anl. 1881 af et A/S, overtaget af byen 1/5 1905 for 80.000 kr. og omb. 1906. Udv. flere gange, sidste gang 1950–51. 1963–64 produceredes 2.300.000 m³ gas og 53.000 hl koks.

Vandværket, opf. 1906 for ca. 156.000 kr. Nyt vandværk bygget af I. Krüger A/S 1954 for 402.000 kr. med sen. udv. 1961 for 120.000 kr. Gennemsnitligt vandforbrug pr. døgn ca. 4800 m³.

Elværket er bygget 1907 og sen. udv. gentagne gange. Dieselcentralen er ophørt m. prod. af elektricitet, og hovedparten af byens strømforbrug købes fra I/S Vestkraft, i hvilket selskab kom. er interessent siden 1958. Det kommunale elværk leverer strøm til Sahl so.s elværk og Holstebro sydl. opland, hvor der er bygget 32 transformerstationer. Endv. samarbejder elforsyningen med Holstebro Oplands Elforsyning, som forsyner området n.f. Holstebro. Samarbejdet består hovedsagelig i et fællesindkøb af elektricitet fra I/S Vestkraft. Den samlede produktion og køb af elektricitet udgjorde 1963–64 58.646.946 kWh, hvoraf 27.055.344 kWh leveredes til Holstebro Oplands Elforsyning (H.O.E.). En del af elektriciteten produceres på Vandkraftcentralen ved Lunden ø.f. Holstebro, hvor Storåen er opstemmet og danner et vandreservoir på ca. 90 ha flademål. Anlægget blev sat i drift 1/4 1942. Faldhøjden er ca. 5 m. Generatoren kan under gunstige forhold yde ca. 900 kVA. Elproduktionen udgør i gennemsnit 2.600.000 kWh pr. år. Anlægssummen var 2.350.000 kr.

De kommunale Varmeværker består dels af en hovedcentral, der okt. 1963 etableredes i elværkets gl. maskinsal, og som endnu ikke er helt udbygget, dels en hjælpecentral der 1962 etableredes på privat initiativ på Agerbækvej, men som nu indgår i De kommunale Varmeværker. Den samlede tilslutning til varmeværkerne udgjorde 1963–64 ca. 8,2 gcal. Varmeforsyningen er endnu fortsat under udbygning.

Brandstationen er i Vestergade. Brandkorpset består af en brandinspektør, en vicebrandinspektør, 3 assistenter og 16 brandmænd.

Det offentlige slagtehus (kødkontrol og eksportslagteri m. køleanlæg) er opf. 1912 ø.f. Struervej op til banesporene.

Redningskorpsstation, Falck-Zonen, Vesterbrogade 16, grl. 1933.

Holstebro friluftsbad, Boldhusgade, blev anl. 1938, anlægsudgiften var 80.570 kr. 1948–49 foretoges udv. for ca. 50.000 kr. Badet har 3 bassiner.

Holstebro Lysbade- og Massageklinik, Nørregade, er privat, opret. ca. 1930.

Holstebro stadion findes i byens nordøstl. del, n.f. Lægårdsvej. Idrætsparken n.f. anlægget, benyttes nu af skolerne.

Idræts- og ungdomshallen, opf. 1961 (arkt. A. Albertsen), er en selvejende inst. Juniorhallen ligger i Boldhusgade.

Vandrehjemmet Østergård, opret. 1942, ligger på n.siden af vandkraftsøen; der er 75 sengepladser.

Holstebro Idræts-Forbund omfatter 17 foreninger for forsk. idrætsgrene.

Dragonkasernen ligger i byens sydl. udkant s.f. Ringvejen og omfatter et areal på 37 ha, hvorpå ligger et antal étplans bygninger, opf. 1952–54; øvelsespladsen, der ligger sv.f. kasernen og Vestre Plantage, for en del i Nr. Felding og Idum so., omfatter et areal på ca. 1000 ha.

1964 opførtes i tilknytning til kasernen en værksteds- og undervisningsbygn. til uddannelse af automekanikere.

Jydske Dragonregiment blev forlagt fra Randers til Holstebro 1953, da det skulle udrustes m. kampvogne m. bælter og derfor skulle have en større øvelsesplads og kaserne.

Hjemmeværnet har til huse i den tidl. sydbanegård og omfatter hjemmeværnsdistriktet Holstebro, opret. 1949.

Hovedbanegården, i byens nordl. del, er opf. 1904 af røde mursten i 2 stokv. efter tegn. af prof. Wenck, og afløste den opr. stationsbygn. fra 1865–66. Den er station på den vestjy. længdebane og endestation for den 1904 åbnede H.-Herning bane, ved hvilken der i byens sydl. del, ved Ringkøbingvejen, findes en holdeplads kaldet »Sønderport«.

1925 forlængedes privatbanen Ringkøbing-Ørnhøj til Holstebro. Privatbanen blev nedlagt 1961. Stationsbygn. (Holstebro Sydbanegård) benyttes nu som hjemmeværnsgård. Stationsarealet er taget ind til industriarealer, hvortil der stadig fører spor fra Hovedbanegården.

Postkontoret, Kirkestræde 1–3, er opf. 1954 (arkt., kgl. bygningsinsp. V. Norn) af røde mursten. I ekspeditionslokalet en frise m. en kombination af dyrebilleder og postale motiver, udf. 1963 af maleren Mogens Zieler og betalt af Statens Kunstfond.

Telegrafstationen og rigstelefoncentralen findes i den Jydsk Telefon A/S tilhørende bygn. i Bisgårdsgade; denne er opf. 1964 samtidig med telefonens overgang til automatik, en stor, treetages rødstensbygn. til afløsning af den ældre, opf. 1909 på hj. af Nygade og Nørregade. Foruden at fungere som automatcentral for Holstebro, er den transitcentral for hele det vestjyske distrikt.

Toldkammeret, Stationsvej, findes i en 1961 erhvervet villa, der ombyggedes 1964. Den ældre bygn., opf. 1904 i forb. m. banegårdens pakhus, er overtaget af D.S.B. til udv. af godsekspeditionen.

Rutebilstationen, opret. 1952, har til huse i den tidl. Falckstation på Stationsvej; den er endestation for ca. 25 ruter.

En ny fragtmandscentral er opf. på Holbergsvej 1964.

Holstebro flyveplads ligger ved Frøjk (Måbjerg so.).

Pengeinstitutter: Holstebro Bank, Store Torv, opf. 1871, sidste ombygning 1954–55 (Jubilæumsskrift 1921); Holstebro Landmandsbank, Vestergade, opf. 1887, omb. 1962; filial af Andelsbanken, Nørregade, bygn. opf. 1893, omb. 1962–63; Holstebro og Omegns Sparekasse, Østergade, opret. 1827, bygn. opf. 1889 (arkt. Wiinholt), omb. 1911 og 1934 (arkt. Thorkild Andersen) (festskrifter 1917, ved J. Fonager, og 1927, ved P. W. Agger).

Hoteller og restauranter: Hotel Schaumburg, Nørregade, grl. 1848, omb. og udv. 1918; teatersal omb. 1926. Missionshotellet, Nørreport, opf. 1905, omb. 1940; Krabbes Hotel, omb. 1962; Knudsens Hotel, Nørregade; Højskolehjemmet, Skolegade, m. menighedshjem for frimenigheden, opf. 1898 (arkt. Fussing), udv. 1914–15 og 1963 (Jubilæumsskrift 1923); Afholdshotellet; Hotel Postgaarden, Store Torv; Anlægspavillonen; Konditoriet Karoline.

Apoteker: Løveapoteket og Svaneapoteket, begge Nørregade.

Biografer: Bio (opr. Kosmorama), Kino (kommunalt), begge Nørregade.

Anlæg og mindesmærker. På pladsen foran politi- og retsbygn. findes et mindesmærke for Chr. IX, skænket 1906 af fabr. R. Færch og rejst foran rådhuset, men sen. flyttet hertil; det består af en bronzebuste (billedhugger L. Brandstrup) på en s. 86 svær granitmur m. stenbænk foran (arkt. A. Clemmensen). Ø. og n.f. byen findes en række anlæg: Lystanlægget ved Østerport, med en festplads og en 1894 opf. pavillon m. restaurant; her ligger Lægårdsmølle m. dam; stuehuset rummer nu museet; ml. dette og pavillonen står en granitobelisk m. portrætmedaljon for slagteridirektør Magnus Kjær († 1893), der havde bidraget til byens forskønnelse, bl.a. ved at rejse 3 springvand. Andre anlæg er Nøjsomhed, Spides- el. Spedalsdal og Folkeparken ved Vandkraftsøen m. en mindestøtte for stavnsbåndsløsningen, rejst 1888 i det tidl. Wiums anlæg, hvor nu politi- og retsbygn. findes.

Kom. ejer en del plantager, således Søndre plantage, tilplantet 1867–77, Østre plantage, anl. 1878–1901, Vestre plantage omkr. Galgebakkerne og Nybohøje plantage, anl. 1904–09, foruden Lunden, en beskeden rest af et gl. egekrat. Endv. indgår i kom.s plantager den i Idum so. værende Østerlund plantage, anl. 1919, 29 ha, (jf. Idum so.). Det samlede areal, 281 ha, fordeler sig således: bøg 11 ha, eg 2 ha, andet løvtræ 3 ha, nåletræ 250 ha, hvoraf igen 60 er bjergfyr, og 15 ha ubevokset hede, skydebane m.v. En del af plantagerne anlagdes under red. Welsch’s ledelse i hans mere end 30årige byrådstid. 1916 rejstes en bautasten i Søndre plantage m. navne på de mænd, der tog initiativet til plantningsarbejdet.

Foreninger. Industri- og Haandværkerforeningen, stiftet 1871, startede Teknisk skole og ejer Håndværkerstiftelsen, hvor den har mødelokaler i lavssalen (Jubilæumsbog 1946). Forsvarsbrødreforeningen, opret. 1885. To Odd-Fellow Loger (Danebrog, stiftet 1906, og Erica, stiftet 1914). Good-Templar Logen, stiftet 1892, ejer logebygn. på Brotorvet.

Gamle Huse. Kun ganske faa Huse er bev. i Byen som Repræsentanter for den karakteristiske ældre Byggeskik, som har været at finde i de vestjy. Købstæder, og som kendetegnes ved de dybt-røde Mursten, de hvidtede Fuger og Gesimser og de halvvalmede Gavle. Det lille tre-fags Bomhus ved Sønderlandsgade (opf. 1794) er nu den bedst bevarede Prøve paa denne Byggeskik, mens Byens stateligste ældre Bygning er »Nyboes Gaard«, Østergade 37 (opf. 1796) m. sin lange, pudsede Façade, sin afvalmede Midterkvist og sit Kvadermønster under Kordongesimsen.

Større erhvervsvirksomheder.

Handel.

A/S Christian Christensen & Co., papir en gros, bogtrykkeri, kontormontering, reparationsværksted for kontormaskiner, grl. 1918 af Chr. Christensen, A/S 1962; aktiekap. 800.000 kr.; 33 arb., 32 funktionærer; til huse i lejede lokaler Vestergade 4–6, men et stort, nyt bygningskompleks er under opførelse på Lægårdsvej. Filialer i Vejle og Herning.

A/S Poul Andersens Tømmerhandel, Sønderlandsgade, grl. 1881 af Poul Andersen, A/S 1924; aktiekap. 750.000 kr.; 36 arb., 14 funktionærer.

A/S C. Bendix Tømmerhandel, Jeppe Schous Gade, grl. 1871 af C. & J. Schou, A/S 1951; aktiekap. 500.000 kr. Herunder hører Fladmose teglværk (Idum so.).

A/S Frøavlscentret Hunsballe, Gl. Struervej, frøhandel og frøavl, startet 1893 af J. Hvidberg, A/S 1920; aktiekap. 250.000 kr.; 10–20 arb., 10 funktionærer.

A/S Holstebro Jern- og Staalforretning, Vestergade, grl. 1930 af A. M. Bjørndal, A. J. og A. Boldsen som A/S; aktiekap. 150.000 kr.; 29 ans.

A/S Dansk Musik Instrument Co., Herningvej, grl. 1962 af Alfr. Christensen som A/S.

Industri.

A/S R. Færchs Handels- og Industriaktieselskab og A/S R. Færchs Fabrikker, cigar- og tobaksfabrikker, grl. 1869 af R. Færch, 1961 sammensluttet m. Chr. Augustinus og C. W. Obel til A/S Skandinavisk Tobakskompagni. Før sammenslutningen 1200 ans. Cigarfabr. i Østergade, tobaksfabr. i Herning og siden 1960 cigarillosfabr. i Holme ved Århus.

A/S Holstebro Svineslagteri, Vendersgade, grl. 1879 af M. Kjær, A/S 1950; aktiekap. 2 mill. kr.; 400 ans.

A/S Lundgaards Eksportslagteri, Struervej, kreaturslagtning, grl. 1957 af Ivar Lundgaard som A/S; aktiekap. 1 mill. kr.; 155 arb., 25 funktionærer; bygn. opf. 1952, udv. 1963.

A/S Jens Sindings Konfektionsfabr., herrekonfektion, grl. 1939 af Jens Sinding, A/S 1960; aktiekap. 800.000 kr.; 160 arb., 20 funktionærer; bygn. opf. 1943, udv. 1955 og 1961, arkt. Albertsen.

Harrow Skjortefabr., Østergade, grl. 1932 af B. Nielsen Harrow; 140 arb., 25 funktionærer; bygn. opf. 1941, udv. 1948 og 1955.

A/S Holstebro Jernstøberi og Maskinfabr., Sønderlandsgade, grl. 1897 som A/S; aktiekap. 300.000 kr.; 80 arb., 12 funktionærer.

A/S Vald Birn, jernstøberi og maskinfabr., Frøjkvej, grl. 1896; bygn. opf. 1964; ca. 200 ans.

A/S Linds kemiske Fabrikker, Struervej, fabr. for sæbe, kosmetik og ekstrakt, grl. 1927 af G. Lind, A/S 1962; aktiekap. 500.000 kr.; 12 arb., 35 funktionærer; bygn. fra 1943.

Holstebro Garnspinderi, Vestergade, spinderi og farveri, grl. o. 1650, 1701 får Karen Solgaard privilegium på farveri, 1821 de første spindemaskiner; nuv. indehaver J. Møller Kristiansen; 32 arb., 2 funktionærer; bygn. fra 1905 og 1948, nye under opførelse.

A/S Oranje Cementvarefabr., Lemvigvej, grl. 1898, A/S 1964; 24 arb., 2 funktionærer; bygn. opf. 1963–64. Filial i Vemb.

Oskar Jacobsens Maskinfabr., Bülowsvej, maskin- og stigefabr., grl. 1946 af Oscar Jacobsen; bygn. nyopf. 1964.

Holstebro Møbelfabr., Helgolandsgade, grl. 1908 af M. Østergaard Jacobsen; bygn. opf. 1912, 1920, 1924 og 1927.

Andelsmejeriet Fuglsang, Vestergade, grl. 1897, omb. 1938.

Mejeriet Sønderland, Helgolandsgade, grl. 1917 af O. Gøsig Nielsen, bygn. opf. 1917.

A/S Canned Cream & Milk Co., kondenseret mælk, Galgemosevej.

Filial af De danske Mejeriers Maskinfabr., Kolding, og A/S Blåkilde Mølle, Hobro (A/S H. Destruktionsanstalt).

Statistik.

Indbyggerantallet i H. kbst. var ved folketællingen 26/9 1960: 18.563 indb. fordelt på 6169 husstande (1801: 853, 1850: 1305, 1901: 4978, 1930: 10.015, 1955: 16.791 indb.). Inkl. forstadsbebyggelserne Lavhede og Lægård i Måbjerg so. var indbyggerantallet 1960: 18.856 indb. fordelt på 6251 husstande (1930: 10.233, 1955: 17.060).

Efter erhverv fordelte befolkningen i H., inkl. forstæder, sig 1960 i flg. grupper: 404 levede af landbr. m.v., 8418 af håndv. og industri, 3228 af handel og omsætning, 1117 af transportvirksomhed, 2530 af administration og liberale erhverv, 698 af anden erhvervsvirksomhed, 2309 af formue, rente, understøttelse m.v., 152 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1958 i H. i alt 171 fremstillingsvirksomheder inden for industri og håndv. m. et samlet personel på 2612, en omsætning (året 1957) på 225,6 mill. kr. og en lønudgift på 21,9 mill. kr.; der var endv. 101 bygge- og anlægsvirksomheder m. et personel på 626, en årsomsætning på 14,1 mill. kr. og en lønudgift på 3,9 mill. kr. Ved byens 3 el-, gas- og varmeværker var beskæftiget 45 personer, den samlede omsætning var 6,9 mill. kr. og lønudgiften 0,6 mill. kr.

For handelens vedk. var der i byens 76 engrosvirksomheder beskæftiget 469 personer, årsomsætningen var 111,9 mill. kr. og lønudgiften 4,0 mill. kr., og de 320 detailhandelsvirksomheder beskæftigede 1156 pers. og havde en årsomsætning på 78,4 mill. kr. og en lønudgift på 5,0 mill. kr.

Der var desuden 53 vognmandsforretninger olgn. m. 94 beskæftigede, en årsomsætning på 1,7 mill. kr. og en lønudgift på 0,3 mill. kr.; endv. var der 29 hoteller, restaurationer m.v. m. et personel på 174, en årsomsætning på 3,7 mill. kr. og en lønudgift på 0,4 mill. kr., og endelig var der 67 virksomheder inden for servicebranchen (vaskerier, renserier, frisører, fotografer olgn.) m. et personel på i alt 213 pers., en årsomsætning på 2,2 mill. kr. og en lønudgift på 0,6 mill. kr.

Der var 31/12 1962 i alt 3179 automobiler i Holstebro, deraf 2225 personbiler, 56 drosker olgn., 12 rutebiler, omnibusser olgn. og 876 vare- og lastvogne samt 271 motorcykler.

20 bilruter på fra 25 til 85 km udgik fra el. berørte byen.

Finansielle forhold. H. kom.s driftsindtægter udgjorde 1962/63 12.347.000 kr.; skatterne indbragte 10.582.000 kr. (deraf opholdskommuneskat 8.446.000 kr., erhvervskommuneskat 68.000 kr. og aktieselskabsskat 457.000 kr., ejendomsskyld 470.000 kr., grundskyld 841.000 kr., grundstigningsskyld 151.000 kr., dækningsafgift af off. ejendomme 149.000 kr.), afgifter og kendelser 102.000 kr., overskud af vandværker 15.000 kr., gasværker 51.000 kr. og el- og varmeværker 1.039.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 10.586.000 kr., var sociale udgifter 2.496.000 kr., udgifter til undervisningsvæsen 2.552.000 kr., biblioteker og museer 312.000 kr., medicinalvæsen 1.117.000 kr., vejvæsen ÷ 424.000 kr. (refusion), snerydning 189.000 kr., off. renholdelse i øvrigt 365.000 kr., gadebelysning 122.000 kr., brandvæsen s. 90 63.000 kr., parker, idrætsanlæg olgn., 234.000 kr. og administration 1.182.000 kr.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1963: 36,1 mill. kr., hvoraf 25,5 mill. kr. i faste ejd. og 6,6 mill. kr. i værdipapirer, legatkapitalen 251.000 kr.

Kom.s beskatningsprocenter var 1962/63: 14,2 pct., 1961/62: 14,5 pct.; i begge år var procenten lidt lavere end såvel gnmst. for samtlige da. købstæder som gnmst. for købstæder i sa. størrelsesgruppe som Holstebro.

Pengeinstitutter. I A/S Holstebro Bank, opret. 1871, var aktiekap. 31/12 1963 3,0 mill. kr., reserverne 7,3 mill. kr. Indlånene var 58,6 mill. kr. og udlånene 61,5 mill. kr.; i Holstebro Landmandsbank A/S, opret. 1887, var aktiekap. 31/12 1963 2,0 mill. kr., reserverne 6,6 mill. kr. Indlånene var 41,7 mill. kr. og udlånene 46,0 mill. kr.; i Holstebro og Omegns Sparekasse, opret. 1827, var indskuddene 31/3 1963 34,5 mill. kr., reserverne 3,2 mill. kr.

I kirkelig henseende omfatter Holstebro kbst. ét so. og sa. m. Måbjerg so. ét pastorat under Hjerm og Ginding hrdr.s provsti, Viborg stift; pastoratet betjenes af en sgpr. og en residerende kapellan.

Øvrighed. Byrådet består af 13 medl., hvoraf efter de kommunale valg i marts 1962 7 tilhørte Socialdemokratiet, 2 Det konservative Folkeparti og 4 Venstre.

H. kbst. hører under 90. retskr. (Holstebro) m. tingsted i Holstebro og under 61. politikr. (Holstebro) m. kontorafd. i Struer. Holstebro er bopæl for en dommer og en politimester. H. kbst. hører under Holstebro amtstuedistrikt m. amtstue i Holstebro, den udgør 59. lægekr. (Holstebro), 67. skattekr. (Holstebro), Ringkøbing amts skyldkr., 1. vurderingskr. (Holstebro-Struer) og amtets 3. folketingsopstillingskr. (Holstebro). Endelig hører H. under 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 190. lægd og har sessionssted i H. H. er sessionssted for lægderne nr. 23, 164–176 og 180–190.

Kommunens faste ejendomme: rådhuset, administrationsbygningen, det kommunale skolevæsens bygninger, biblioteket, brandstationen, De gamles Hjem, den kommunale børnehave og vuggestue, de kommunale værker, Lægårdsmølles hovedbygn., pavillonen i lystanlægget, flere beboelsesejendomme, 33 ha anlæg og sportspladser, 24 ha ubebyggede arealer og 281 ha plantage.

Holstebros havn er ved Struer, der 1733 blev lagt under byen som dens losse- og ladeplads. Angående beskrivelse af havnen se under Struer.

Holstebro (*1274 Holstatbro, 1330–48 Holzstathbroo) betyder broen over »hulstedet«, stedet hvor der er et hul (i Storå).

Historie. H. er en gl. by, der nævnes i et skøde fra 1274. Sandsynligvis er bysamfundet vokset op omkr. et vigtigt vejknudepunkt i nærheden af en bekvem overgang over Storåen. Det opr. byanlæg har samlet sig omkr. den nu forsv. middelald. kirke på bakkerne n.f. åen. Mul. har fiskeriet i åen haft en vis betydning for byens borgere, men hovednæringsvejene har været landbr. og handel. H. lå midt i et stort og ret frugtbart opland, og byen har desuden virket som det retslige centrum for Hardsyssel. Syssel- og bytinget har fra gl. tid haft sæde her.

Hvornår H. er blevet kbst., vides ikke, da byens ældre privilegiebreve brændte 1552. Dens ældre historie kendes heller ikke. Der har kun været én kirke i byen og ingen klostre. S.f. åen har der sandsynligvis på Kapelmark ligget et mindre kapel, ligesom det er sandsynligt, at byen har haft et hus for spedalske. Der har i middelalderen eksisteret et præstegilde i H. Ribe bispestol har været i besiddelse af omfattende ejendomme i byen, og bispens official residerede på den s.k. bispegård, boende i H. Hans opgave var at administrere bispedømmets ejendomme i og omkr. byen. På gården, der lå i Skolegade, tog biskoppen undertiden ophold, og man mener s. 91 også, at kongerne tog ind her i middelalderen, når de gæstede H. Af dokumenter, der er udstedt i H., fremgår det, at Vald. Atterdag holdt retterting i H. 1355 og Erik af Pommern 1406. 1460 gæstede Chr. I byen og udstedte herfra et privilegiebrev for Nykøbing M. Også kong Hans kom gennem byen 1513. De hyppige kongebesøg m. stort følge har utvivlsomt krævet leverancer og tjenesteydelser fra borgerskabets side. I tilknytningen til bispegården har der været holdt latinsk skole.

Ved reformationen tilfaldt bispens ejendomme kronen, og den tidl. bispegård benævnedes nu oftere H. gård el. Kongensgård. Latinskolen opretholdtes og modtog 1542 og 1553 godsgaver af Chr. III. Først 1739 nedlagdes den. Både Chr. III og Fred. II kom ved flere lejligheder på besøg i H. Under grevefejden opholdt Johan Rantzau sig et par nætter i byen 1534 og neddæmpede ved den lejlighed en truende bondeopstand. Da byen brændte 1552, udstedte Chr. III et nyt privilegiebrev, der tog Viborg latinske stadsret af 1440 til mønster. Privilegierne bekræftedes flere gange i de flg. år, bl.a. 1604.

Perioden efter 1536 har utvivlsomt været en lykkelig tid for bysamfundet ved åen. Det var i disse år, at øksnehandelen florerede, og der afholdtes store markeder ved H. 1540 mistede byen ganske vist et af sine markeder, men ved privilegiebrevet af 1552 fik byen det atter tilbage. Over Hjerting drev købmændene en direkte indbringende handel med Holland. Man udførte huder, uld og øksne og indførte bl.a. kolonialvarer. I øvrigt gik handelen over Ribe og Ålborg. To store købmandsfamilier – Lægaard og Solgaard – var stærkt fremtrædende o. 1600. Under pesten i Viborg 1620 henlagdes landstinget til H.

Chr. IV.s krige i 1600t. bragte de gode tider til ophør. Selv om de direkte krigsskader synes at have været begrænsede, lamslog landets alm. forarmelse den tidl. så blomstrende handel. Navnlig svenskekrigene medførte store tab. Hertil kom en lang række ødelæggende brandkatastrofer, og en mindre brand hærgede 1720. 1733 og 1734 udbrød nye, store brande, der ødedigt at tilstå borgerne omfattende skattelettelser. 1651, 1697 og 1698 indtraf nye brandkatastrofer, og en mindre brand hærgede 1720. 1733 og 1734 udbrød nye store brande, der ødelagde omfattende kvarterer i byen, og byens handel sank ned på et meget lavt stade.

1700t. var en udpræget stagnationsperiode, og borgerne måtte kæmpe hårdt for at skabe respekt om byens handelsrettigheder. Fra gl. tid havde man anv. Struer som losse- og ladeplads, men dels drev bønderne i egnen heromkr. en vidtforgrenet, ulovlig handel, dels mødte købmændene s. 92 i H. en stærk konkurrence fra Ålborg. Selv om man fik udvirket adsk. forbud fra regeringens side mod den ulovlige handel, florerede den stadig. 1798 erhvervede købmænd i H. tilladelse til enten hver for sig el. i kompagniskab at etablere en kompagnihandel m. tømmer, salt, tjære og hør i Struer og indkøbe landmandens produkter m. videresalg for øje. Man byggede herefter en kompagnigård i Struer, men handelen slog åbenbart fejl, og man bortsolgte gden 1805.

En vis opgang kunne dog konstateres i slutn. af 1700t. 1769 havde byen 479 indbyggere, og 1801 var befolkningstallet steget til 853. Atter ramtes byen af brandkatastrofer. 1787 gik bebyggelsen omkr. torvet til grunde, og 1794 brændte de fleste ejendomme i Østergade. Virkningerne af disse brande var dog ikke så lammende som tidl.

Fremgangen fortsattes i 1. halvdel af 1800t., om end langsomt. Udbygningen af vejnettet i forb. m. de forbedrede landbrugskonjunkturer satte nyt liv i handelen, og selv om Ringkøbing drog en del af oplandet til sig, sporedes dog en ikke ringe fremgang, og befolkningstallet var 1850 steget til 1305. De gode tider fortsatte efter 1850. Man fik nu gjort alvor af planerne om at få bygget en rigtig havn i Struer. Den opførtes 1855–56 og blev sen. udvidet. Gennembruddet af Aggertangen og åbningen af direkte sejlads på Vesterhavet åbnede nye muligheder, og også forbedringen af sejladsen gennem den nye Løgstør kanal fik betydning. De forbedrede trafikforhold over Struer medførte ganske vist, at flere H.købmænd slog sig ned i dette område, men byen havde dog fået den udførselshavn, som man så længe havde savnet. Samtidig udbyggedes vejnettet, og jernbanealderen tog sin beg. 1866 åbnedes trafikken på jernbanen til Struer, og 1875 fik man jernbaneforb. m. Ringkøbing og videre s.på. Banegården anlagdes i den nordl. bydel, og den afløstes af en nybygn. 1904. De moderne trafikmidler skabte nær kontakt ml. by og opland, og landbrugets støtte udvikling i forb. m. de store opdyrkningsarbejder skabte øget omsætning. H. blev nu et naturligt, økon. centrum for et ikke ringe opland. Allr. 1827 var der i byen blevet opret. en sparekasse. 1871 oprettedes H. Bank, og 1887 grundlagdes H. Landmandsbank. Også en vis industri begyndte at blomstre op. 1861 og 1896 grundlagdes maskinfabrikker, der med årene udviklede sig til ret betydelige virksomheder, og 1869 lagdes grunden til de sen. så blomstrende R. Færchs cigar- og tobaksfabrikker. Også politisk kom byen i denne periode til at spille en vis rolle. By og omegn mødtes i H. til folketingsvalg, og der oprettedes forsk. aviser i byen. Ældst på pladsen var H. Avis, der grundlagdes 1851 og forfægtede konservative interesser. Fra 1881 udkom H. Dagblad som filialblad af Kolding Folkeblad. Først 1908 fik bladet sit eget trykkeri i byen. Avisen tilhørte de Bergske blade. Også et andet venstreblad H. Folkeblad så dagens lys 1880, ligesom der udkom en særl. avis for byens arbejderbefolkning.

Omkr. århundredskiftet boede der henved 5000 mennesker i byen, og denne er fortsat med at vokse, således at den i dag tæller ca. 20.000 indbyggere. 1904 åbnedes jernbaneforbindelsen til Herning, og så sent som 1925 kom trafikken i gang på privatbanen H.-Ørnhøj og videre til Ringkøbing. En særl. banegård for denne strækning anlagdes på Skjernvej. Denne banestrækning fik dog kun en ret kort levetid. Af større betydning var udbygningen af vejnettet, og H. har stadig bev. sin ældgamle betydning som vejkryds. I H. mødes 3 hovedveje, nemlig A 11, A 16 og A 18. Byens industri er yderligere udviklet, og den har udbygget sin handel m. oplandet. Der er nu opret. både et fjerkræslagteri og et eksportslagteri i byen, og der findes ligeledes en fabr. for kondenseret mælk. Nye maskinfabrikker er opstået, der navnlig har specialiseret sig i fremstilling af landbrugsmaskiner. I byens nye eksportmarked føres gl. traditioner videre.

Den stærke befolkningsforøgelse har medført en kraftig udv. af bebyggelsen, og denne har bredt sig til alle sider bort fra den opr. bykerne. P.gr.af de mange brande findes der ikke mange gl. bygninger i byen, og helhedsindtrykket af huse og gader er derfor ret moderne. Byens gl. kirke måtte nedrives 1906, og en ny opførtes på den gl. kirkeplads. 1904 byggedes en ny banegård. Den kraftige økon. vækst har endv. nødvendiggjort en udbygning af de kommunale institutioner, først og fremmest skole- og socialvæsenet. Et gasværk anlagdes allr. 1881, medens vandværket byggedes 1906, og elektricitetsværket 1907. Også sygehusvæsenet har måttet udbygges. 1884 indrettedes et mindre epidemihus, og 1894 åbnedes det første amtssygehus, som sen. har måttet udvides ved flere lejligheder. Et nyt træk i bybilledet er soldaterne. Efter den anden verdenskrig har byen fået fast garnison, og en række militære anlæg er blevet opført. Indtil 1946 havde de borgerlige partier flertallet i byrådet, og som borgmestre virkede sagfører P. Dircks, dommerfuldm. K. M. Lorentzen og dir. Hj. Sørensen. Efter at Socialdemokratiet 1946 havde erobret flertallet, udpegedes arbejdsmand Dusenius Jensen til borgm., og han fortsatte i stillingen indtil 1958, selv om partiet 1950–54 på ny tabte flertallet. Ved byrådsvalget s. 93 1958 gik flertallet atter tabt, og som ny borgm. valgtes landsretssagfører N. S. Bjerre, der tilhørte partiet Venstre. 1962 valgtes arkt. P. Funder Larsen til borgm., idet Socialdemokratiet igen fik flertallet; da han af helbredsmæssige grunde trak sig tilbage 1964, efterfulgtes han af kontorpakmester Kaj K. Nielsen. Af de gl. aviser er nu kun venstrebladet H. Dagblad og Amtsbladet tilbage.

Holstebro bispegd., der lå i det nuv. Skolegade, er mul. den gd., bisp Peder Lykke har ladet opføre i Holstebro, og som han 1418 skænkede Ribe bispestol. Sandsynligvis har Ribe bispestol også tidl. haft en gård i Holstebro, idet et brev fra bisp Tyge er udstedt i Holstebro 1274, og 1403 ejede Ribe domkapitel 11 grunde (fundi) i Holstebro. I begyndelsen af 1500t. er Ribebispens breve ofte udstedt i H. bispegd.

Efter reformationen overtog kronen H. bispegd. m. tilliggende. Den var derefter forlenet el. pantsat til Axel Nielsen Arenfeld til Palsgd. 1540–46, landsdommer Erik Skram 1546–58 og Palle Juel til Strandet fra 1558. 1584 får Peder Gyldenstierne til Tim skøde på H. at tiltræde efter Palle Juels død, men pantesummen må ikke være blevet betalt, for da Palle Juel dør 1585, overtager hans søn Mogens J. gden. 1599 er pantet indløst, og H. lægges under Lundenæs len, men overlades dog sen. til Peder Gyldenstiernes arvinger. 1609 nævnes Knud Gyldenstierne som ejer, og 1618 udsteder Christen Hansen (Baden) til Nørgd. skøde til kongen på H., som hans moder (Peder Gyldenstiernes søster Karen) har fået i søskendeskifte, samt Lægårdsmølle. Fra 1630 lægges H. under byens frihed mod en årlig afgift, 1634 tillades, at husene nedbrydes, og 1638 at ladegården flyttes til Lundenæs. Chr. IV overlod H. bispegd.s ejendom (18 tdr. hartk.), Lægårdsmølle og det øvr. gods i Hjerm hrd., som havde tilhørt Chr. Hansen, til den udvalgte prins Christian, der igen mageskiftede det til kronen 1646. 1651 pantsatte Fr. III bispegården til Robert Rind, hvis enke 1696 overlod pantet til oversekretær Bolle Luxdorph, der 1697 fik skøde på H. (16 1/2 tdr. hartk.) fra kongen, hvorefter han straks solgte ejendommen til Peder Thøgersen Hvas, som 1721 solgte jorderne i mindre dele ved auktion. I beg. af 1700t. fandtes endnu rester af bispegårdens kældre, men da Thomas Knudsen Abildgaard († 1750) 1741 købte et stykke af Bisgd.s toft ud til Nørregade og her lod opføre en krambod og kro, overførtes navnet Holstebro Bisgd. til disse bygninger. Ved dødsboauktionen 1750 købte kapt. Caspar Linde gården, som efter hans død 1758 solgtes til Mads Opitius. De flg. ejere var: Henrik Sehested 1763–67, Laurids Hviid 1767–78, Thomas Rudolf Bech 1780–88, Elias Jacobi 1788–90, Holger Sehested 1791–98, Hans Weirup († 1800) og hans enke 1798–1803, Ane Hansdatter, enke efter Peder Hansen til Landting 1803–19, Niels Wang m. fl. 1820–23, fra 1823 Christen Agerskov, hans søn Chr. Skjerlund A. og dennes datter Henny A., der 1904 solgte Bisgd. til Just Petersen og Jens Kristian Nikolajsen († 1936), der, efter at han 1906 blev eneejer, nedrev de gl. bygninger, der var opf. efter en brand 1820, og opførte en nybygn. på grunden, hvor han og sen. hans enke drev forretning m. støbegods og landbrugsmaskiner.

Lægårdsmølle (1618 Legaards Mølle) blev 1618 skødet til kongen sa. m. Holstebro bispegd., hvorefter den længe synes at have fulgt denne. 1830 solgtes den af Hans Henrik Bay til by- og herredsfuldmægtig Chr. Repsdorph for 4150 rdl., der i 1850erne solgte den til kedelfører Wouter Teuwens († 1872), hvis enke Cornelia Eyndhoven 1875 solgte den til mølleforpagter Redder for 26.000 kr. Sen. købtes den af købstaden, der 1924 fik indlemmet den jord, hvorpå hovedbygn. lå, i købstaden, og 1930 stilledes hovedbygn. til rådighed for Holstebro og Omegns Museum.

N.f. Storaa, s.f. Vestergade sås tidl. en svag Højning, »Slotspladsen«, hvor man endnu i første Halvdel af 19. Aarh. kunde skelne Grave mod v., n. og ø., medens Pladsen mod s. værnedes af Aaen. Her henlægger Sagnet et kgl. Slot, hvorom dog intet vides. »Slotsgade« er et nydannet Navn (Resen: »Stræde ned til Aaen«).

Fredede oldtidsminder: 6 høje n.f. og 4 s.f. åen. 4 af højene n.f. åen ligger i en plantage nø.f. byen. Ret anselig er en høj, der ligger sa. m. en anden i en plantage s.f. Herning landevej. – Sløjfet el. ødelagt: 9 høje, hvoraf de fleste hørte til den store højrække, der i retning ø.-v. gik lidt n.f. byen. – Bopladser fra gudenåkulturen kendes fl. st. langs Storåen, således to ved gden Hillersborg.

I H. fødtes 1607 præsten Villads Nielsen, 1626 godsejeren Christen Linde, 1757 litteraten P. M. Nødskov, 1824 postkontrolløren og forf. Th. Faber, 1840 politimanden Eugen Petersen, 1842 restauratricen Louise Nimb, 1846 nationaløkonomen A. Petersen-Studnitz, 1851 maleren Karl Jensen, 1857 forf. P. E. Benzon, 1886 litteraturhistorikeren Sejer Kühle.

Litt.: L. Ch. Th. Frølund. Holstebro. 1871. E. Falbe Hansen. Erindringer fra Vestjylland for henved 50 Aar siden, AarbHards. 1910. 157–210. M. Lind og J. Aldal. Minder om H., smst. 1916. 93–144, 1917.45–109. J. Aldal. H., i Jyske Byer og deres Mænd. IX. 1917. P. Storgaard Pedersen. Lidt om H. Markeder i ældre Tid, smst. 1923. 45–48. J. Aldal. H.s Ildebrande 1697–1794, smst. 1926. 1–106. Sa. Schous Gaard, H. 1927. Holstebro Aarbog 1934–35, red. af Arne V. Frandsen. 1935. Johan Hvidtfeldt. H. Markeder i ældre Tid, AarbHards. 1936. 1–13. J. Aldal. H.s Historie gennem Tiderne. 1939. Chr. Møller Hansen. Kammerråd, prokurator O. C. Repsdorph, H., AarbHards. 1951. 5–51. Bent Torben Holm. Det gl. H.s historie, fortalt i billeder. 1961, ny udg. 1963.