Homå sogn

(Ålsø-Vejlby kom.) omgives af Ålsø, Hoed, Lyngby og Vejlby so. Mod n. ligger en bølget moræneoverflade med lave rygge fra nø. til sv., mens den sydl. del har næsten ganske jævne former. Jorderne hører til de bedste i hrd., men er noget lette. Imod v. findes lidt småskov. Gennem so. går jernbanen Grenå-Ryomgård og hovedvej A 15 (Århus-Grenå).

Areal i alt 1961: 1313 ha. Befolkning 26/9 1960: 405 indb. fordelt på 127 husstande (1801: 198, 1850: 474, 1901: 529, 1930: 550, 1955: 453).

I so. byen: Homå (*1406 Humne, 1488 Hommo; u. 1798) m. kirke, bibl. (i gl. skole; opret. 1913; 1950 bd.), bystævne (indr. 1962) og jernbanehpl. – Saml. af gde og hse: Lund (1610 Lundt; u. 1794); Sønder Homå. – Gårde: Lyngdalsgd. (13,1 tdr. hartk., 172 ha, hvoraf 9 skov; ejdv. 800, grv. 353); Lundskov (12,0 tdr. hartk., 107 ha, hvoraf 27 skov; ejdv. 500, grv. 198); Ravnholt (4,7 tdr. hartk., 79 ha; ejdv. 420, grv. 152); Lille Lykkesholm; Damgd.; Kristianslund.

H. so. udgjorde indtil 1/4 1962 sa. m. Vejlby so. én sognekom.; denne kom. er fra 1/4 1962 sammensluttet med Ålsø-Hoed sognekom. til Ålsø-Vejlby sognekom. Homå so. udgør sa. m. Vejlby so. ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, Århus stift. So. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ålsø so. og udgør 4. udskrivningskr., 368. lægd med sessionssted i Grenå.

Kirken, hvis kgd. hegnes af høje kampestensdiger, var opr. indv. til Skt. Laurentius. Den er et langhus m. tresidet afsluttet kor, støttepiller ved sidemurene, smalt tårn mod v. samt et våbenhus på n.siden. Alle kirkens dele er opf. i gotisk stil fra den sen. middelalder, overvejende af kvadre, som er blandet m. indskud af munkesten, og som stammer fra en romansk forgænger. Denne ældre kirke har haft skråkantsokkel, der er genanv. under hele det nuv. langhus og tårn; desuden er i murene indsat et par kvadre m. profilmønstre, samt ved skibets sv.hjørne en anselig billedkvader, den opr. dæksten over en af den romanske kirkes døre, m. fremstilling af en mand kæmpende m. to dyr (Mackeprang.D. 190). Begge skibets døre er i behold og begge m. gotiske fladbuer, s.døren tilmuret, mens n.døren endnu er i funktion. Der er ingen vinduer mod n.; rummet får alt lys fra s.siden. Sen. tilbygn. er våbenhuset, helt af munkesten i munkeskifte, og tårnet, der ligeledes er senmiddelald., forneden opf. af kvadre, foroven af munkesten m. n.s.-vendte, blændingsløse kamgavle; årst. i murankre 1777 hentyder til en istandsættelse; på klokkebommen er indridset 1667. I det indre dækkes kirken af gotiske ribbehvælv m. spinkel, kalkmalet rammedek. Altertavlen er et snitværk fra 1739, udf. af Chr. Holfeldt for Ting Jellinge kirke og overført til Homå 1959, m. nyt altermaleri. Knæfaldsskranke o. 1700 m. udsavede balustre samt Høg-Krag-våben (jf. bl.a. Hoed og Ålsø kirker). Romansk font af granit m. glat kumme. Prædikestolen er i renæssance fra beg. af 1600t. m. korintiske prydbæltesøjler i kanterne som ramme om tomme arkadefelter; ny staffering 1959. Ved n.døren er opstillet en del gl. panelværk m. arkadefelter og en enkelt stolegavl, dat. 1635. På skibets n.væg er 1792 opsat en mindetavle over provst Friderich Chr. Worsøe, † 1791, og hustru Mette Friis, † 1792. I våbenhuset en ligsten fra 1712 over degnen Hans Ovesøn og hustru. På kirkeloftet henligger kirkens to ældre altermalerier, fra beg. af 1800t. og fra beg. af 1900t., samt en gl. degnestol.

Lyngdalsgård blev samlet 1842 af David Pallesen og kom s.å. til exam. jur. O. V. Synnestvedt, s. 965 tilhørte 1850 U. C. Munk og fra 1856 A. C. C. Hinsch († 1862). Hans arvinger solgte den (15 tdr. hartk.) 1863 for 65.000 rdl. til forv. Krohn fra Fyn. Greverne Erik Schaffalitzsky de Muckadell og Ferdinand Reventlow afhændede den 1872 for 87.000 rdl. til A. F. Gowertz Jensen, men 1895 udlagdes den til prioritetshaverne, greverne Erik Schaffalitzsky de Muckadell og Christian Ejnar Reventlow; sidstn. og førstn.s enke solgte den 1905 for 95.000 kr. til insp. Axel Gowertz Jensen (søn af ovenn.), hvis svigersøn, overretssagf. D. Kølner Augustson, Oslo, overtog den 1952.

Litt.: DStørreGde. I. 482–83.

Lundskov er en afbyggergd. fra Hessel, som 1894 overtoges af Frederik de Lichtenberg († 1915); hans enke Emily Jessen havde den til 1918, derpå tilhørte den sønnen løjtn. Carl Gerhard de Lichtenberg († 1956) og dennes enke, fru D. M. de Lichtenberg.

Litt.: DStørreGde. I 481–82.

1729 nedbrændte over halvdelen af H. by.

En genforeningssten (overligger fra dysse) rejstes 1924 i H. by.

Skove: Lundskov, 27 ha, hvoraf løvtræ 14 og nåletræ 13 ha, tilh. fru Dagmar de Lichtenberg, Lundskov.

Fredede oldtidsminder: To langdysser under Lykkesholm, den ene m. to kamre, hvoraf det ene har en dæksten med skålgruber; dernæst en ubest., noget ødelagt stengrav på Lyngdalsgård og en stor høj ved Lund. – Sløjfet el. ødelagt: 2 runddysser, en langdysse, en ubest. dysse, 2 jættestuer og 22 høje. Pont.Atlas nævner, at der ved Homå findes mange høje og stenhobe, ordentlig omsatte med stene i firkant, kaldet »Kæmpe-Højene«, og at der »på marken, heden og omkring kirken er mange hedenske begravelser og offersteder«.

I H. so. fødtes 1850 politikeren N. Pedersen-Nyskov.