Kragelund sogn

(K. kom.) omgives af Sinding, Balle, Funder og Engesvang so., samt Lysgård hrd. (Torning og Vinderslev so.). Ved skellet til Engesvang en enklave af Funder. Det højtliggende terræn, der fl. st. når over 100 m (Rishøj 106 m, trig. stat., Grønhøj 105 m) er stærkt præget af smeltevandsaflejringer og forsumpningsmoser som Stenrøgel mose og Frederiksmose (under afvanding), der er medvirkende til udfladningen af landskabet langs denne del af den midtjy. israndslinie. Den sandede el. grusede moræne, der som småbakker stikker op over s. 471 de mere flade partier, har spredt bebyggelse, der er opstået på tidl. hedejord. Kraftigere udmodellerede bakkepartier findes kun i sv. omkr. Stenholt skov og Buchwaldts plantage, hvor stejle erosionsskrænter leder ned til Karup ås senglaciale flodslette, hvorpå den udtørrede Bølling sø ligger. Erosionsskrænten er gennemsat af brede, fladbundede sidedale (Skeldal, Stokkjeldsdal, Fastrup dal). So. er rigt på plantage, især i den vestl. del, og her har man fra Bedehøj (84 m) udsigt over begyndelsen til de midtjy. bakkeøer og hedesletter. Længst i v. tangeres so. af hovedvej A 13.

Areal i alt 1960: 3709 ha. Befolkning 26/9 1960: 1058 indb. fordelt på 314 husstande (1801: 391, 1850: 611, 1901: 849, 1930: 1033, 1955: 1062). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 664 levede af landbrug m.v., 246 af håndværk og industri, 27 af handel olgn., 30 af transportvirksomhed, 23 af administration og liberale erhverv, 72 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 9 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Kragelund (*1333 Kragelund; u. 1791) m. kirke, præstebol. (opf. 1916, arkt. Vig-Nielsen, Viborg), centralskole (n.f. byen), forskole, bibl. (opret. 1910; 1100 bd.), forsamlingshus (opf. 1926), anlæg, kro, afholdsrestauration, filialer af Silkeborg Bank og Vinderslev og Kragelund Sognes Sparekasse og telf.central; Stenholt (*1524 Stenolt, Stenols marck; u. efter 1805); Refshale (*1459 Reffshale). – Saml. af gde og hse: Vester Christianshøj; Øster Christianshøj; Over Frederiksdal m. forskole, forsamlingshus (opf. 1898) og filialer af Silkeborg Bank og Vinderslev og Kragelund Sognes Sparekasse; Neder Frederiksdal; Middel Frederiksdal; Sønder Frederiksdal; Øster Frederiksdal; Neder Frederiksmose; Øster Frederiksmose; Malmhøj Hse; Buskhede; Stagshede; Kragelundskov; Over Frederiksdal; Sinding Hede; Elling Hede; Charlottenlund; Hesselskov (Middel Frederiksmose). – Gårde: Lille Klosterlund; Refshalegd.

K. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Funder so. ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti (Århus stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Serup so. So. udgør 4. udskrivningskr., 551.a lægd og har sessionssted i Silkeborg.

Kirken består af romansk kor og skib samt sengotisk v.tårn og våbenhus i s. Kor og skib er opf. af granitkvadre på sokkel m. profilled under skråkant. Af opr. enkeltheder er bev. korets ø.- og n.vindue (begge blændede), to vinduer i skibets n.mur samt begge portaler (Mackeprang. JG. 92. 250). S.portalen er sjældent rigt udformet, m. halvsøjler flankeret af høje billedkvadre, den ene m. dyrefigurer i medaljoner og et menneskepar (m. glorier?), den anden m. to drager, der bider i et kors; over søjlernes terningkapitæler ligger svære kragsten, og portalens kraftige rundbuestik udfyldes af tympanon m. modstillede løver, på hvis underside er ristet en runeindskrift »Æse bød, Vagn ristede« (DRun. nr. 73), der formentlig henviser til kirkens bygherre og portalens stenmester. Dørfløj fra 1689. N.portalen har fire halvsøjler og tympanon m. velsignende Kristusfigur. Indv. har denne portal et bredt, kvadersat fremspring ind i skibet, hvis flade monolitoverligger er dekoreret m. akantus og slyngværk. I koret er i middelalderens slutn. indbygget et ottedelt ribbehvælv. Det spinkle, hvidkalkede tårn, der opr. synes at have været åbent mod v. (»styltet«), er forneden opf. af granitkvadre, derover af munkesten i munkeskifte. Tårnet har glatte gavle i n. og s., formentlig fra 1768, hvilket årst. findes i jernankre på v.muren sa. m. bogstavet F, vel for Fischer til Allinggård. Kun en lille del af tårnets granitkvadre kan stamme fra skibets v.gavl, og da også våbenhuset, der har bev. sin smalle, fladbuede opr. yderdør, næsten udelukkende er bygget af granitkvadre, er det nærliggende at antage, at kvadermaterialet til disse bygningsdele er hentet fra den inden middelalderens udgang nedlagte kirke i Engesvang. Herfra stammer formentlig også fragmenter af en søjleportal, der sidder i tårnets v.mur, samt tre vinduesoverliggere i våbenhusets ø.mur. To dekorative kragsten – den ene m. løver og kors, den anden m. arkader – der sidder på hver sin side af våbenhusets yderdør, hidrører dog snarest fra kirkens egen romanske korbue, der i middelalderens slutn. s. 472 blev udv. og ændret til spidsbue. – Som altertavle tjener en kopi i gips af Thorvaldsens Kristus, indsat i ny-renæssance opbygning. Kalk og disk fra 1663. Alterstager af malm, if. indskr. skænket 1631 af Peder Nielsøn Skrifver i Staxheede til ihukommelse af hans fædres begravelse. Romansk granitdøbefont af vestjy. type. Lille sengotisk træfigur fra nådestolsgruppe, forestillende Gud Fader, er efter istandsættelse 1920 opsat over n.døren. Prædikestol i tidlig barok, skænket 1645 af præsten Mads Andersen Bering, † 1697, og hustru, hvis to ligsten (begge over begge to!) er indsat henh. i den tilmurede n.dør og i korets n.væg. To rigt udskårne stolegavle foran prædikestolen m. fremstilling af syndefaldet bærer ægteparrets initialer og årst. 1654. Det øvr. stoleværk er nyt. I skibets v.ende pulpitur m. drejede balustre og årst. 1647; nyere orgel på pulpituret. Lille pengebøsse af kobber fra 1749 m. indskr. »Det er Kraglunds og Funder Sogns Fattiges Bösse«, måske opr. til ombæring i sognene. Series pastorum på skibets n.væg, malet på et epitafium fra 1600t.s midte. Mindetavle over Christen Larsen, falden ved Fredericia 1864. Klokke fra 1902, omstøbt af ældre klokke fra 1827.

På kgd. er begr. præsten og forfatteren Kristen H. Lidegaard, † 1949.

Charlottenlund oprettedes o. 1790 af kapt. Mathias Hansen Lunn († 1811), tidl. til Vinderslevgd., hvis hustru hed Charlotte. 1811 skødedes den til Johs. Lundsgaard for 15.000 rdl., 1816 (6 tdr. hartk.) til F. C. Pape, som straks solgte den til J. Aarslev, der s.å. afhændede den til Niels Sev. Munck († 1837), tidl. til Vejbjerggd. Han solgte den 1824 for 830 rbdl. sølv til Erik Hansen, men 1831 tilhørte den hans søn Søren A. Munck. 1856 blev den med teglværk og 1 bondegd. solgt for 39.000 rdl. af proprietær Christensen til N.J. Selmer († 1884), og 1874 for 25.250 rdl. af I. F. M. Haugsted til kbmd. J. Jørgensen og grd. Chr. Jørgensen. 1894 kom den ved mageskifte til Fr. V. Riegels († 1904), hvis enke 1904 solgte den for 105.000 kr. til forpagter Jens Johannes Hessellund; derefter tilhørte den N. Kjellerup, som 1917 solgte den til Viborg Amts Udstykningsforening. Den udstykkedes helt.

Litt.: DLandbr. VI. 1934. 594.

Refshale blev 1459 skødet til Alling kloster af Laurids Pedersen Kruse. 1578 udstedte kongen breve under jagten i R.

Hr. Ebbe Galt ejede 1333 gods i Kragelund.

I Bølling sø er der fundet en mængde kronhjortgevirer, som om der her har været en »hjortekirkegård«.

Hedekolonierne Christianshøj, Frederiksdal og Frederiksmose blev anlagt ca. 1765.

I et anlæg på kirkepladsen er der rejst flere mindesten, således en for genforeningen og en for en ung dansk-amerikaner, som 1930 dræbtes ved en bilulykke i Philadelphia.

Ml. Frederiksdal og Sinding Hede har ligget en bebyggelse Tråslund (* 1452 Traaslund).

Skove: I so. findes en del plantager på tidl. hede, således ved Refshale flere parceller, der tilh. egnens gde. Endv. er der Stiftamtmand Buchwald’s plantage (Stenholt), i alt 167 ha, hvoraf dog en større del i Engesvang so. (jf. s. 479). Plantagen ejes af Viborg amt. Vandskov, 22 ha, hvoraf løvtræ 9 og nåletræ 13 ha, er i privat eje. En mindre skov tilh. præsteembedet; nogle nyplantninger tilh. kommunen.

Paa Kongehus Bakke ø.f. Kirken skal der if. Pont.Atlas. IV. 473 have staaet »Fr. II.s Jagthus«, hvoraf der i 18. Aarh. saas Ruiner. If. kgl. Befal. af 8/1 1583 skulde Manderup Parsberg lade de to nye Huse, som var byggede til Jagthus i Kragelund, tage ned og føre til Silkeborg, hvor de igen skulde opsættes; Plankeværket om Jagthuset skulde føres til Nygård. Til Jagthuset skal have hørt en Ladegaard i Kragelund, Borregård.

Fredede oldtidsminder: 39 høje, de fleste ret små; anselig er Store Grønhøj i Stenholt skov. – Sløjfet el. ødelagt: 105 høje, samt en meget stor stenrøse, der indeholdt bronzealders sager, i Stenholt skov; dette enestående mindesmærke blev for 30–40 år siden solgt til vejmateriale. – Langs Bølling sø er der påvist flere bopladser fra gudenå-kulturen, og i søen er fundet flere hjortetaksøkser og stensager, antagelig fra sa. kultur. I en lille kiste i en stor stendynge ved Stenholt er fundet 10 guldbrakteater, 5 stykker ringguld, en sølvbarre og 18 glasperler.

Om runeindskr. i kirken se ovf.

Litt.: Vider III. 334–40. J. P. Aaboe. Dagbogsoptegnelser i Aarene 1833–80, AarbLysg. 1925. 87–95, 1926. 60–95. J. Jensen. K. By’s Udskiftning 1791, smst. 1926. 44–59. J. P. Aaboe. Fra K. So., AarbViborg. 1931. 77–129. Mads Lidegaard. Den jyske hærvej fra Hjøllund til Knudstrup, smst. 1955. 72–90. H. P. Hansen. Skovlovringer. 1936.