Krummerup sogn

(K. kom.) omgives af Haldagerlille, Tystrup, Fuglebjerg og Førslev so. samt V. Flakkebjerg hrd. (Hårslev, Ting Jellinge, Gimlinge og Kirkerup so.). Terrænet er især i ø. temmelig bakket og højtliggende, 59 m ø.f. Haldagergde. Lidt lavere er et punkt s.f. Krummerup (46 m, trig. stat.). Landet sænker sig i vestl. retning, hvor Saltø å og Pibergrøft danner so.skellet. Mellem disse vandløb og Piberå strækker sig et lavt areal, Katrineholms Piber, der er resultatet af den afvandede og under kultur bragte Pibermose. Bakkelandets jorder er stedvis noget sandede og er kun jævnt frugtbare. Langs Piberå ligger Katrineholms skov og Stubbeskov, i nø. Tranemose. Gennem so. går landevejen Sorø-Skælskør, Sorø-Fuglebjerg, Slagelse-Næstved og landevejen Fuglebjerg – (Bisserup).

Areal i alt 1950: 1950 ha. Befolkning 7/11 1950: 807 indb. fordelt på 230 husstande. (1801: 511, 1850: 1002, 1901: 1008, 1930: 936).

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 625 levede af landbrug m.v., 114 af håndværk og industri, 40 af handel og omsætning, 12 af transportvirksomhed, 20 af administration og liberale erhverv og 53 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 13 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Indtil 1/10 1926 udgjorde Krummerup so. og Fuglebjerg so. tilsammen een kommune.

I sognet byerne: Krummerup (o. 1370 Krumbethorp; u. 1786) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1804), missionshus og andelsmejeri; Bendslev (1477 Byntzløff; u. 1794; delvis i Hårslev so.); Flemstofte (1486 Flemstofte; u. 1793) m. maskinfabrik (opret. 1930, 135 pers.); Haldagermagle (o. 1370 Halagre maglæ; u. 1794) m. skole (opret. o. 1890), forskole (opret. o. 1890), kom.kontor og telf.central (Haldager). – Saml. af gde og hse: Lystager Torp; Nortved; Haldager Gårde; Haldager Mark; Krummerup Enghave. – Gårde: Hovedgården Katrineholm (40,5 tdr. hartk., 355 ha, hvoraf 53 skov; ejdsk. 607, grv. 380); Krummerupgd. s. 908 (14 tdr. hartk., 74 ha; ejdsk. 190, jordv. 119); Eskemosegd. (12,3 tdr. hartk., 65 ha; ejdsk. 178, grv. 103); Flemstoftegd.

K. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Fuglebjerg so. eet pastorat, har tingsted i Førslev og hører under 21. retskr. (Næstved kbst. og Tybjerg hrd. m. Øster Flakkebjerg hrd.), 14. politikr. (Næstved), Slagelse amtstuedistrikt, Herlufsholm lægekr., 17. skattekr. (Skælskør), 16. skyldkr. (Sorø amtr.kr.), amtets 2. folketingsvalgkr., dets 4. forligskr. (Førslev) og udgør 2. udskrivningskr., 288. lægd og har sessionssted i Sorø.

Kirken består af romansk skib, senromansk v.forlængelse med et våbenhus i s., der måske kan være fra sa. tid, samt et tårn i v. og en ø.forlængelse fra sengotisk tid; de tre førstnævnte er opf. af rå, kløvet kamp, de sidste af munkesten blandet med kamp. Midt i hver af det romanske skibs mure er der et opr. vindue m. stik af kampesten (den ndr. med ramme af een egeplanke), og v. for disse spores de opr. døre, som blev tilmuret ved v.forlængelsens opførelse og erstattet af nye, hvoraf den sdr. endnu er i brug, men udvidet. Det forlængede skib fik o. 1450 tre fag krydshvælv. Våbenhuset har en lille forhøjelse og blændingsgavl af munkesten. Tårnet, på to stokv., har tidl. haft fritrappe i s.; v.gavlen er ny, ø.gavlen har blændinger med ændrede afdækninger. Ø.forlængelsen fra o. 1500 har tilmuret præstedør i n. og en smuk, etagedelt blændingsgavl. – Middelald. kgd.smur undtagen i n. og sv.

De 1901 afdækkede rige kalkmalerier i korhvælvet overhvidtedes kort efter, men akvareller findes i Nationalmus.; billederne, der fortrinsvis behandlede lidelseshistorien, var ikke fremragende. – Alterprydelsen stammer fra 1942 og er en kalkmalet dekoration (David, Esajas) med et sengotisk korbuekrucifiks som midtpunkt. Den tidl. altertavle, tre malerier af fru Lucie Ingemann fra 1853, er ophængt i tårnrummet. Fra en sengotisk altertavle, o. 1500, findes en Maria med nådekappen i Nationalmus. Oblatæsken fra 1693 bærer våben for Erik Stensen og Vibeke Urne. Alterstager 1650–75. Romansk granitdøbefont af Slagelsetype, svarende til Sandby i Præstø amt (Mackeprang. D. 77); dåbsfad af bly 1654 med syv påloddede reliefmedailloner (Kristus og børnene, brylluppet i Kana). Smuk renæssance prædikestol 1626, sikkert af Ejler Abelsen Schrøder og nær beslægtet m. Herlufsholmstolen; himlen med initialerne I L S og I R S er snarest fra o. 1600. Stolestader fra 1942, med pilastre og udskæringer overført fra renæssancegavle (o. 1630). I degnestolen sidder gotiske foldeværksfyldinger fra et skab. Et panel m. minuskelindskr. 1531 er i Nationalmus. Jernbunden pengeblok o. 1600. Klokker: 1) 1579, 2) 1610, støbt af Borchardt Quellichmeier. – Gravsten 1771 over Paul Garb, degn, † 1771.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 978–85.

Katrineholm er opstået på en fra Gyldenholm 1802 til Henrik Prætorius († 1853) solgt parcel (den »nordøstre«), som 1804 ved auktionsskøde overgik til tidl. apoteker i Nakskov, kancelliråd Claus Seidelin Jessen († 1837), som opf. bygn. og opkaldte gden efter sin stedmoder. Af hans opbudsbo solgtes den 1821 for 19.225 rdl. sølv og 9000 rdl. sedler til Frederik Adolph greve Holstein-Holsteinborg († 1836). 1837 købtes den af Hans Hansen, 1840 af Jørgen Wichmand Mackeprang († 1861), som 1850 (1851?) solgte den til Carl Eilert Eckardt († 1907), hvis søn P. Eckardt († 1930) havde den i forpagtning fra 1884 og overtog den 1908. 1932 solgtes den af hans dødsbo for 430.000 kr. til H. Omø og C. Sørensen, der 1935 for 500.000 kr. solgte den til den nuv. ejer, godsejer S. C. Dahl.

Litt.: Johs. T. Christensen. Gimlingetorp og Lystager, AarbSorø. 1950, 40–75. Sa. Landvinding i Sorø Amt, sst. 1925. 130–46. DLandbr. II. 1930. 533–35.

Den tofløjede hovedbygn., som er opf. 1834, er i eet stokv. med kælder. Den var opr. tækket med spåntag, men har nu tagpap. Avlsbygn. er nyopf. efter en brand 1910.

I so. har ligget landsbyen Ormager (*1215 Ormakær, 1320 Ormagræ), som opr. tilhørte Hvide-slægten, men af Århusbispen Vagn Skjalmsen testam. til Sorø kloster i beg. af 1200t. Efter reformationen kom den i privat eje, men mageskiftedes 1573 til kronen af rigsråd Bjørn Andersen (Bjørn) til Stenalt († 1583). 1623 opret. Chr. IV af hele denne by og dele af omliggende byers jorder ladegden Lystagergård under Antvorskov, som bortforpagtedes. 1647 fik lensmanden på A. Wenzel Rothkirck († 1655) den i forpagtning. 1664 tilskødedes L. (med forbeholdt tilbagekøbsret) gesandt Henrik Willumsen Rosenvinge († 1667) for et tilgodehavende s. 909 hos kronen på 15.531 rdl. Dens størrelse var if. gl. matr. ca. 53 tdr. hartk. Efter ham ejedes den af enken fru Bente Clausd. Urne. som 2. g. ægtede Philip Joachim von Barstorff til Frøslevgd. († 1677). Fra fru Bente kom L. til hendes slægtning ritm., sen. oberstløjtn. Erik Steensen. Han fik 1687 bevilget hoved- og sædegdsfrihed for den (ca. 54 tdr. hartk. efter ny matr.) mod i 2 terminer at betale 300 rdl. Ved opret, af Antvorskov grevskab 1704 gjorde kronen sin reluitionsret gældende, og 1706 måtte Erik Steensen for 17.000 rdl. tilskøde kongen L., som lagdes under A. og sen. tillige m. dette blev ryttergods. – Ved salget af A. 1774 blev L. en af de 9 parceller, hvori godset deltes. Den udgjorde i alt ca. 533 tdr. hartk. og solgtes sa.m. Gimlinge-parcellen (ca. 635 tdr.) for 75.040 rdl. til kancelliassessor A. Dinesen og kom herefter til at danne en del af Gyldenholm (se videre s. 873). Den gl. hovedbygn. afbrændte 1743. På dens sted (i den nordl. trekant, som dannes, hvor Sorø-Skælskør og Næstved-Slagelse landeveje krydser hinanden) findes endnu murbrokker og teglsten.

Litt.: Johs. T. Christensen. Gimlingetorp og Lystager, AarbSorø. 1950, 40–75.

I tiden før og efter 1500 kom en række gde i Haldagermagle (og Haldagerlille) i Antvorskov klosters besiddelse og overgik efter reformationen med dette til kronen. 1562 fik Christopher Pallesen Ulfeldt († 1571) af kongen tilskødet 2 gde i Haldagermagle, hvoraf hovedgden Haldagergård formentlig er blevet opret. Hans son Palle Christophersen Ulfeldt († 1571) skrev sig til H. Snart kom H. ved mageskifte igen til kronen, idet sidstn.s søn Frederik Ulfeldt († tidligst 1595) 28/10 1587 af kongen fik Bursjö i Skåne m.m. mod bl.a. Haldager, som da udtrykkelig kaldes hovedgd., samt andre gde og gårdsæder i Haldagermagle.

Fra 1580 nævnes til Bendslev (Bindtzløf) renteskriver, sen. rentemester Niels Grubbe (af slægten Sparre af Sjælland) († 1587). I sa. by omtales 1586 kronbønder. Niels Grubbe har formentlig haft en el. flere af disse gde i forlening.

Skove: Nordligst den mindre skov Stubbeskov (44 ha under Gyldenholm) samt umiddelbart s. herfor med fælles grænse Katrineholms skov (55 ha). Skovene ligger på lavt og fladt terræn. Bøg er hovedtræarten, men andre løvtræarter (fx. ask) forekommer alm. Flere arealer er forynget med nåletræ.

Fredede oldtidsminder: En forstyrret langdysse under Haldagermagle, en anden i Katrineholm skov.

En vildtbanesten står ved Katrineholm.

Mindesten for befrielsen rejst 1945 i K.

Litt.: Niels Miskow. Krummerup-Fuglebjerg Kirkekrønike. 1951.