(K. kom.) omgives af Lydum og Lunde so., Ø. Horne hrd. (Horne so.) og Ringkøbing a. (Lyne so. i Nr. Horne hrd.). Grænsen dannes mod v. og s. for en stor del af Kovad bæk, mod n. af Lydum å; desuden løber gennem so. Kvorup bæk, langs hvis grene der er betydelige engstrækninger. Hele so. ligger på den svagt bølgede, for største delen sandede Varde bakkeø; de største højder, 45 m, findes ø.f. Hallum, nær so.s ø.grænse. Der er nu kun små pletter hede i so. og kun lidt plantage. Gennem so.s østligste del går hovedvej A 11.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Areal i alt 1960: 2779 ha. Befolkning 26/9 1960: 707 indb. fordelt på 193 husstande (1801: 284, 1850: 396, 1901: 531, 1930: 654, 1955: 779).–Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 529 levede af landbr. m.v., 53 af håndv. og industri, 21 af handel og omsætning i øvrigt, 21 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv, 1 af anden erhvervsvirksomhed og 55 af formue, rente, understøttelse olgn.; 9 havde ikke givet oplysning om erhverv.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byen: Kvong (1330–48 Kowangh; u. 1801) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1953, arkt. Jac. E. Kjær), bibl. (i skolen; opret. 1933; 2050 bd.), forsamlingshus, sportsplads, Kvong Andelskasse, mejeri (opret. som andelsmejeri 1908) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Hallum (1502 Halm; u. 1783); Åsted (1502 Ostedh, Osted; u. 1785–89); Kvorup (1606 Korrup); Lyne Husted (1543 Hosted, 1664 Lynne Hoested); Kvong Langhede. – Gårde: Kovang; Åstedgd.; Sønderbygd.; Kammersgd. (1538 Kammersgaard); Hallumgade. Starbæk Vandml. (1638 Starbeckmølle, 1664 Starrebechs Mølle), fredet m. omgivelser. Betydelig myremalmbrydning i engene n. og s.f. Kvong.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
K. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Ø. Horne og V. Horne hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lunde so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 56. lægd og har sessionssted i Varde.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Den blytækkede kirke består af kor og skib, våbenhus mod n. og et tårn ved v.gavlen. Kernen – kor og skib – er en velbev., romansk bygn., opført af granitkvadre og enkelte rullesten på skråkantsokkel. I s.muren, der i nogen grad er omsat, er ethvert spor af døren forsv. N.døren, m. retkantede karme, er endnu i brug. Koret har to romanske vinduer (i ø.- og n.muren), begge tilmurede; de to romanske vinduer i skibets ndr. sidemur har i ny tid fået glasmalerier (se ndf.). I det indre, der har bjælkeloft, er korbuen bev. fra den ældste tid. Våbenhuset er nyere. Tårnet, hvis hvælvede underrum nu er materialrum, er fra slutn. af middelalderen, af munkesten m. glatte gavle, if. murankre repareret 1797 (initialer HS og KSF), samt 1927. Alterbordet, der er muret af kvadre, har tidl. haft et forsidepanel fra renæssancen. Altertavlen, der er et snitværk fra o. 1590 og er opbygget i hoved- og topstykke m. sidevinger, blev stafferet 1752 og havde tidl. i midtfeltet, ml. korintiske søjler, et krucifiksbill.; siden 1952 sidder her et moderne maleri (se ndf.). Romansk font af granit har bægerblade på kummen og hjørneknopper på foden (Mackeprang.D. 164); sydty. dåbsfad o. 1575. Prædikestolen, der if. skåret indskr. s. 797 er fra 1587, har balustersøjler om arkadefelter m. akantusplanter i vaser; himlen er if. skåret indskr. fra 1591. På skibets n.væg hænger et epitafium, indskriftfelt formet som kisteplade af bly, over sgpr. Johan Arenth Neumann, † 1800. Middelald. klokke m. minuskelindskr. fra 1503 (Uldall. 233). I våbenhuset er anbragt en ny series pastorum, m. anv. af en gl. dørfylding. Kirken er 1952–53 ved gave fra et menighedsmedlem udsmykket m. fresker af Paul Høm. I tæppeagtigt mønster er over indgangsdøren malet Faderen og Sønnen i mandorla, på guldgrund; ved siderne Bethlehem og kvinderne ved graven. Samtidig indsattes et nyt alterbill., nadveren, og et vævet billedtæppe ophængtes ved fonten (m. motiv: drikkende hind og helligåndsduen). Ved sa. lejlighed blev de to romanske vinduer i n.muren på ny gennembrudt og fik glasmalerier: bebudelsen.
Jan Steenberg dr. phil.
Billedtæppe, vævet 1954 efter karton af Paul Høm til ophængning ved døbefonten i Kvong kirke.
1347 nævnes Knurismøln i so.
J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.
Fredede oldtidsminder: 37 høje og to mindre langhøje. På Sønderhede ligger gruppen Rævehøje, 10 høje, foruden 4 sløjfede; en nærliggende gruppe på 9 høje er helt sløjfet. Anselige er de to Fladhøje nær ø.skellet, i en gruppe på 4 (opr. 10). Ret store er også Tophøj på Kvong hede nv. i so., Øsehøj ved Åsted og en høj nv.f. præstegd. – Sløjfet el. ødelagt: 93 høje. – På Sønderhede har der været betydelige arealer m. oldtidsagre, nu overpløjede.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: H. Grønbæk. K. So. under Treaarskrigen, AarbRibe. 1944–47. 40–48.