Lindum sogn

(Vammen-L.-Bigum kom.) omgives af Randers a. (Hvornum og Sdr. Onsild so. i Onsild hrd.), Sønderlyng hrd. (Vorning so.), Bigum so. samt Rinds hrd. (Klejtrup so.). Grænsen mod Randers a. følger den brede Skalsådal, mens Tjele å, der afvander Tjele Langsø, danner skel til Sønderlyng hrd. Mod n. ligger den store Lindum skov, der dækker næsten 1/3 af so.s areal. I denne ligger Ulvebjerge (55 m). Resten af so. er et storbakket landskab (højeste punkt 62 m) med ret gode jorder mange steder. Gennem den sydl. del af so., s.f. Tjele Langsø, går landevejen Viborg-Hobro.

Areal i alt 1955: 2242 ha. Befolkning 26/9 1960: 573 indb. fordelt på 159 husstande (1801: 275, 1850: 306, 1901: 421, 1930: 620, 1955: 603).

I so. byerne: Lindum (*1419 Lyndum; u. 1793) m. kirke, centralskole (opf. 1955), m. bibl. (opret. 1943; 1700 bd.), forsamlingshus (opf. 1902, udv. og rest. 1952), sportspl. (anl. 1955), Vammen-Lindum-Bigum Sognes Sparekasse (opret. 1886; 31/3 1961: indskud 749.000 kr., reserver 106.000 kr.); Sjørring (1426 Sørind; u. 1795) m. forsamlingshus (opf. 1905) og Sjørring kro (sv.f. byen ved grænsen til Nr. Vinge so.). – Gårde: Hvornum Vasehus (1569 Huornum Vase) m. savværk; Brobjerggd.; Lykkegd.; Ushus (1664 Winding Wasi Huus, 1688 Vushuuset); skovridergd. Idasminde; skovfogedhuset Høndrup.

L. so., der sa. m. Vammen og Bigum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rinds-Nørlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Dollerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 130. lægd og har sessionssted i Viborg.

Den teglhængte kirke består af kor og skib fra romansk tid samt sen. tilbygget tårn mod v. og våbenhus mod s. De romanske mure er af granitkvadre på skråkantsokkel. Et opr. vindue på skibets n.side er stadig i brug. Spor af lign., men tilmurede, vinduer ses på korets ø.- og n.side, det førstn. m. svagt profileret kant; en formentlig romansk vinduesoverligger er opstillet ved indgangen til det nye ligkapel. Den tilmurede n.dør, der nu fremtræder som udvendig niche, har stavprofilerede karme m. mandehoveder, ligesom i Bigum. S.døren m. en bev. halvsøjle er stadig i funktion. På korgavlen er indsat en kvader m. et udhugget mandehoved. Tårnet er opf. i den sen. middelalder af genanvendte kvadre m. skråkantsokkel fra den nedbrudte v.gavl i de nedre partier og derover munkesten, dog for en del m. skalmuring fra 1953; til en ældre istandsættelse hentyder bogstaverne på tårnmuren: CDL HTU samt årst. 1739; i ny tid er opsat et tårnur, hvis skiver bærer årst. 1955 og 1960. – Det indre, hvor den ret snævre korbue m. profilerede kragsten er bev., dækkes af bjælkelofter. Det tidl. anvendte alterbillede, malet af Larsen Lund 1924 i ramme af P. Skovgaard, står stadig på alterbordet; men foran det er 1959 på ny opstillet kirkens ældre alterdekoration, Korsfæstelsen, fra midten af 1800t. Romansk font af granit. Prædikestol i ungrenæssance m. skåret årst. 1576; i de høje, smalle felter er indsat allegoriske billeder fra 1700t., vistnok samtidig m. de tilsvarende i Bigum, rest. 1928. Ml. skib og våbenhus i den gl. s.portal findes en dørfløj, hvis jernbeslag bærer årst. 1754 samt navnetrækkene CD, VL og HTW. På kgd. er 1917 rejst et mausoleum over lærer Poulsen, Lindum, bekostet af hans søn, der også skænkede kirken et orgel.

Tyge Lauridsen Skadeland († før 1468) pantsatte 1465 Vestergård i Lindum til rådmand Niels Jepsen i Viborg. Niels Lauridsen Skadeland pantsatte 1468 en af sine gde i L. til hr. s. 334 Christiern Eskildsen Basse (fra Tjele), korsbroder i Viborg, og gav ham ret til at indløse Vestergd., hvilket vist skete 1478, efter at han 1475 havde købt gden af kannik Laurids Lauridsen Skadeland. 1578 tilhørte den kapitlet i Viborg, der skulle mageskifte den til Jørgen Skram, hvilket dog endnu ikke var sket 1583.

Ushus var tidl. en slags færgegård, idet brugeren havde pligt til at føre bønderne fra Lindum over søen morgen og aften, når de skulle på hoveriarbejde på Tjele eller Vingegd.; til gengæld var han selv fri for hoveri.

I Lindum skov rejstes 1931 en mindesten for forf. Jakob Nielsen (Knud Skytte), f. i Lindum 1830 (AarbViborg. 1931. 130–49).

Skove: Den til Tjele skovdistrikt hørende Lindum skov med flere navngivne partier dækker over 1/3 af so.s areal og udgør sa. m. Bigum og Tårupgård skove i Bigum so. det samlede kompleks Storskoven. Hertil kommer yderligere den lille Søvig skov. Det samlede areal er 1170 ha, hvoraf 1042 ha er bevokset. 353 ha bærer bøg, 62 ha eg, 19 ha andet løvtræ og 608 ha nåletræ. Terrænet i Storskoven er til dels stærkt kuperet med ret betydeligt fald ned mod Skalsådalen. Jordbunden består af magert sand og grus. En overvejende del af bøgearealet er dækket med gl. bevoksninger, hvis vækst næsten er stagneret. Ofte er formen dårlig (»vrang«), hvilket tilskrives, at de ranke træer i tidl. tid har været stærkt efterstræbte. Rødgran vokser forholdsvis stærkt i ungdommen, men væksten synes at stagnere i 30–40 års alderen. Ud over de nævnte skove findes flere mindre plantager, således Sjørrind Bakker plantage, anlagt 1892, 47 ha.

Fredede oldtidsminder: Et dyssekammer i Lindum skov; 35 høje, hvoraf de 18 ligger i Tjeles skove; af disse sidste er en i Ulvebjergene og en i Indhegningen ret store. Anselige er også de to Brandhøje ved Løkkegd., Givershøj og Krykkehøj ved Sjørring og en høj v.f. Lindum. – Sløjfet el. ødelagt: 44 høje. – Ved Lindum skole er fundet en lerkargrav fra ældre romersk jernalder. I Lindum skov er fundet et større antal jernsager fra vikingetiden, hovedsagelig smedeværktøj.