Lollands Nørre herred

Købstad: Nakskov (se s. 634). Sognene: Branderslev, Sandby, Købelev, Vindeby, Utterslev, Horslunde, Nordlunde, Herredskirke, Løjtofte, Halsted, Vesterborg, Birket.

Lollands Nørre hrd. omfatter den nordvestl. del af Lolland. Det omgives af Nakskov fjord, Langelandsbæltet og Smålandshavet og grænser til Sdr. hrd. langs en linie, der angives af Halsted ådal og Ørby å. Til hrd. hører Rågø m.m. i Smålandshavet samt øerne i Nakskov fjord.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Våbenskjold). 1610

1610

Herredets areal udgjorde 1951 25.244 ha; deraf var 20.550 ha landbrugsareal, 66 ha gartnerier og frugtplantager, 1793 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 543 ha bebygget grund og gårdsplads, 690 ha private haver, 1043 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 217 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 149 ha tørvemoser, 89 ha heder, klitter, sumpe olgn. og 104 ha vandarealer. Folketallet var 7/11 1950 (inkl. Nakskov kbst.): 28.176 indb. fordelt på 8972 husstande (1801: 9525, 1850: 13.613, 1901: 20.117, 1930: 27.909). Kreaturholdet var i juli 1954: 2077 heste, 12.845 stk. hornkvæg (heraf 6981 malkekøer), 16.397 svin og 177.684 høns.

Lollands Nørre hrd., bortset fra Vesterborg og Birket so., der hører under Lollands Sdr. hrd.s provsti, udgør eet provsti med 8 pastorater, hvortil også hører Avnede so. af Lollands Sdr. hrd., som sa.m. Halsted so. danner et pastorat.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Nørre hrd. hed opr. Horslunde hrd. efter sognebyen Horslunde, i ValdJb. Horselundheret. Jordebogen har dog også formen Nørræheret, og dette navn trængte snart igennem. Hrd. lå i middelalderen under Ravnsborg, og sen. under Engelborg, hvorefter det kom under Halstedkloster len. Fra 1660 hørte det til Halstedkloster amt, og 1803 kom det under Maribo amt. (se s. 617).

Gunnar Olsen landsarkivar, dr. phil.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. III. Nørre Herred. Historie, Topografi og Statistik. 1922. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. Sønderjylland og Øerne. 1930. 158–64.