Nødager sogn

(N. kom.) omgives af Albøge, Tirstrup, Feldballe, Ebdrup og Kolind so. samt Djurs Nørre hrd. (Tøstrup so.). Grænsen til sidstn. dannes af Kolindsunds midtkanal, mens Skodå danner skel til Albøge. Største delen af so. er et småbakket, stedvis mere jævnt morænelandskab m. noget lette jorder og lidt plantage og skov (Horstved skov). Mod s. ligger den næsten plane Tirstrup hedeslette m. Tirstrup lufthavn og Fruerlund plantage, hvori nogle »bakkeøer« rager op. Gennem so. går hovedvej A 15 (Århus-Grenå) og allerlængst i n. jernbanen Ryomgård-Grenå.

Areal i alt 1961: 4093 ha. Befolkning 26/9 1960: 995 indb. fordelt på 278 husstande s. 989 (1801: 541, 1850: 805, 1901: 1048, 1930: 1134, 1955: 1035). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 706 levede af landbrug m.v., 93 af håndværk og industri, 45 af handel og omsætning i øvrigt, 25 af transportvirksomhed, 24 af administration og liberale erhverv og 90 af aldersrente, pension, formue olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Nødager (1342 Nutakær, 1441 Nøtagher; u. 1799) m. kirke, skole, forskole, bibl. (i forskolen; opret. 1944; 2550 bd.), missionshus (opf. 1891), Nødager Sogns Sparekasse (opret. 1881; 31/3 1962 var indskuddene 629.000 kr., reserverne 74.000 kr.) og telf.central; Kelstrup (1485 Kiilstrop; u. 1802–3); Pederstrup (1480 Pederstrop; u. 1779 og 1799) m. forsamlingshus (opf. 1906) og grusgrav; Horstved (1441 Horsthwet; u. 1778); Stabrand (*1387 Staabrund, *1416 Stabrun; u. 1778 og 1796) m. forsamlingshus (opf. 1896); Krarup (1458 Krarop) m. forskole; Mårup (1398 Morop; u. 1797) m. maskinstat. – Saml. af gde og hse: Hvalskov; Mårup Mark; Nødager Mark; Langelinie; Skeldrup (1661 Schieldrup); Vrangdal; Kringel; Pederstrup Mark. – Gårde: Mårupvad; Pederstrupgd. (10,7 tdr. hartk., 92 ha; ejdv. 310, grv. 154); Ildbjerg (1485 Eylbergh, 1610 Jlberigh); Skårupgd. (*1499 Skorop, Skordorp). I so. største parten af Tirstrup lufthavn (ca. 800 ha, militær flyveplads m. kaserne. Anvendes tillige til civil trafik, S.A.S.).

N. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Feldballe so. ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lyngby so. So. udgør 4. udskrivningskr., 340. lægd og har sessionssted i Ebeltoft.

Den hvidkalkede, blytækkede kirke er bygget som et langhus m. tårn i v. og våbenhus ved s.siden. Kernen er en romansk kridtstensbygn., opr. bestående af skib og kor; heraf står nu kun skibets sidemure og dele af v.gavlen, smykkede m. delvis velbev., blinde arkadegallerier under taget. I v.gavlen, synlig fra tårnets mellemstokv., skimtes et lille højtsiddende vindue og derover et relief kors i blænding; et andet tilmuret vindue ses på n.siden (kirken får kun lys fra s.). Begge de romanske døre er bev., den tilmurede n.dør smykket m. halvsøjler. Allr. i den tidl. middelalder, mul. i slutn. af 1100t., har kirken fået et tårn mod v., opf. af granitkvadre på dobbelt skråkantsokkel og i klokkestokværket små dobbeltvinduer m. søjler; disse sidste er forsv., men en overligger m. dobbeltbue på n.siden er endnu på sin plads, og en anden er indmuret i korets s.side. Tårnet har opr. v.portal m. tympanonrelief: et kors omgivet af lansebærende ryttere (Mackeprang.JG. 187f.). I den sen. middelalder blev det romanske kor nedrevet, og kirken forlængedes mod ø. i skibets bredde og fik ny, flad altervæg. Ø.forlængelsen falder mul. sa. m. en ombygn. af tårnet (jf. den ovenn. vinduesoverligger i kormuren) og nyopførelsen af et våbenhus. Korgavlen fik en fin, sengotisk ø.gavl, og hele kirken samt tårnrummet dækkedes af ottedelte ribbehvælv. I det nye kors s.mur er i murtykkelsen indr. en trappe, der fører op til et lille rum m. en muret pult, en middelald. prædikestol el. læsestol. Det anselige, sengotiske våbenhus er delvis opf. af munkesten, delvis af genanv. kridtstenskvadre; 1869 lukkedes portalen ind til kirken, våbenhuset blev fra da af materialrum (nu ligkapel), og indgangen flyttedes til tårnet. – På et muret alterbord m. forsidepanel fra 1600t. står en anselig altertavle i renæssance m. sen. tilføjede sidevinger i bruskbarok, dat. 1647; tavlen har gl. malerier på fodstykket (Kristus knælende), i storfeltet (nadveren, vistnok kopi o. 1700 efter Rubens) og i topfeltet (opstandelsen); det ældste maleri fra storfeltet (Kristus helbreder en stum) er nu i Ebeltoft Mus.; tavlen er rest. m. ny staffering af gl. farver 1952. Romansk granitfont m. tovsnoninger; på dåbsfadet Urnernes og Arenfeldternes våben og årst. 1579. Enkel prædikestol m. himmel i renæssance fra 1600t.s beg., m. figurløse arkadefelter. Ved stoleværket øverst i kirken er bev. en del paneler fra 1600t. m. bibelcitater. I tårnet en klokke m. da. indskr. fra 1515. I tårnrummet findes en serie kalkmalerier (Kristus og apostlene) fra middelalderens slutn., rest. 1913. Kirken er rest. 1952 ved arkt. A. V. Ravn og kunstmaler Ingolf Røjbæk. Som kirkeskib er ophængt en brig.

Litt.: Storck m. fl. Grenaaegenens Kridtstenskirker. 7f. pl. 27–30.

Pederstrupgd. har siden 1820 været ejet af slægten Zacho; ejer er siden 1960 U. Zacho.

Borger i Grenå Peder Jensen Klint skødede 1713 til mag. Frederik Lyngbye til Vedø Mårupgård (17 tdr. hartk.), som hans far og han selv havde erhvervet ved køb 1663, 1696 og 1706.

Stabrand har tidl. været et særl. so. m. egen kirke, der lå omtr. midt i byen. Tomten blev for en del år siden opbrudt; den var af rå kamp og skal have vist, at kirken bestod af skib og kor m. lige gavl, tårn i v. og våbenhus i s. Kgd. blev benyttet endnu i 1600t. Ved Stabrand er rejst en mindesten m. inskription: Her lå Stabrand kirke ca. 1100–1650.

Ved Skårupgd. er der opgravet rester af en større gd., der var brændt.

To hellige kilder kendes fra so., en ved Pederstrup (måske den Skt. Helene kilde, der nævnes 1743) og Højevad ved Kelstrup. Kirstens og Gertruds kilder ved Pederstrup synes ikke at have været hellige (Schmidt.DH. 144).

En genforeningssten er 1920 rejst på en genoprettet gravhøj s.f. Stabrand. I Horstved skov er rejst en mindesten for Stabrandslægtens grundlægger Christopher Sørensen.

Tirstrup lufthavn (ca. 800 ha), der næsten helt ligger i N. so., blev anl. under besættelsen, hvorved ca. 50 ejendomme og nogle plantager under Stabrand blev nedlagt. Den ejes af staten og benyttes af militæret og drives desuden efter en overenskomst 1958 som civil lufthavn af Randers, Grenå, Ebeltoft og Århus kommuner med flyverute til Kbh. og busforbindelse til de omtalte købstæder. Der er luftfyr ved Tirstrup. Der er bygget kaserne på flyvepladsen.

Øsø.f. Stabrand lå bebyggelsen Tolstrup (1688 Tolstrup). Ved pløjning her er man stødt på grundsten og brolægninger, og stedet kaldes endnu Tolstruptofter. En folkevise om en herremand på T., som på en jagt kom i strid m. en anden herremand, er henført hertil; sagnet er også knyttet til tympanon’en på Nødager kirke og til runddyssen Hunden og Haren ved Stabrand. – I Pederstrup nævnes 1688 gden Ræffgaarden og huset Slottet.

Skove: Fruerlund plantage, anl. 1903, 163 ha, indgår i det samlede skovareal, der hører under Langesøgård, og hvoraf en væsentlig del ligger i Feldballe so. (jf. dette). Ejer er skovejer Johs. s. 991 Friis. En del (Skramsø II, anl. 1913) af Skramsø plantage (jf. Tirstrup so.) ligger ligeledes i so. Endv. en del (resten i Feldballe so.) af det betydelige areal (i alt 384 ha, bevokset 356 ha), der hører under Tirstrup lufthavn. Bl. de mange mindre skove og plantager, der ofte er af nyere dato, kan nævnes Horstved skov, 8 ha, bestående af blandede bevoksninger.

Fredede oldtidsminder; 11 runddysser, 8 langdysser, 2 dyssekamre og 26 høje. Af dysserne skal fremhæves runddyssen Mejkirke, m. stor dæksten over kammeret, ved Skeldrup, runddyssen Hunden og Haren og langdyssen Stenmanden v.f. Stabrand, den trekamrede langdysse Jyndovnen ved Mårup, og den tokamrede langdysse Kramkisten v.f. Skeldrup. Anselige høje er Stolshøj s.f. Nødager, Kejserhøj s.f. Pederstrup, en anden høj sø.f.sa. by og Store Sortehøj, 6 m høj, n.f. Mårup. – Sløjfet el. ødelagt: 16 runddysser, 9 langdysser, 7 dyssekamre, 12 ubestemmelige stengrave og 115 høje, der hovedsagelig har ligget i so.s midterste del. – Ved Englund er fundet 33 arabiske mønter og noget brudsølv fra vikingetid.

N. so. var tidl. i kommunal henseende forenet m. hovedso. Feldballe, men blev fra 1/4 1908 en egen kom.

I N. so. fødtes 1765 landinsp. Niels Nicolai Lund, 1843 maleren Chr. Zacho.

Litt.: K. Hansen (præst i Feldballe-N. 1847–60) har i Liber daticus skrevet en beretning om N. so. Se i øvrigt Feldballe so.