Nørager sogn

(Gjesing – N. kom.) omgives af Djurs Nørre hrd. (Fjellerup, Glesborg og Ørum so.), Gjesing og Vivild so. samt Kattegat. Ved s.grænsen s. 872 en enklave af Vivild so. Mod n. ligger der et uroligt bakket istidslandskab m. karakter af randmoræne, og det begrænses mod s. af en i vestl. retning jævnt skrånende flade, hvorhenover smeltevandet sandsynligvis er flydt. I randen heraf ligger Dopperne, en hedestrækning m. flyvesandskarakter. S. herfor igen findes en mærkelig småkuperet og hullet overflade m. jorder af ringe beskaffenhed. Lyngbevoksede højmoser findes mange steder, deribl. den 350 ha store Fuglsø mose, hvorfra der graves store mængder af tørv. Småskov og krat er alm. i denne del af so., og omkr. Hevring å findes fl. plantager. Der bades en del på Kattegatskysten.

Areal i alt 1961: 3274 ha. Befolkning 26/9 1960: 792 indb. fordelt på 242 husstande (1801: 357, 1850: 524, 1901: 760, 1930: 929, 1955: 876).

I so. byerne: Nørager (1338 Næragær, 1344 Nærakær; u. 1786 og 1791) m. kirke, skole (opf. 1913; når den påbeg. centralskole fuldføres, nedlægges kom.s øvr. skoler), afdelingsbibl. (i skolen), missionshus (opf. 1892), genforeningssten, sportspl., andelsmejeri (Bangkilde) og telf.central; Tustrup (*1452 Twrstrup; u. 1794); Rygård Strand m. skole og afdelingsbibl. (i skolen). – Saml. af gde og hse: Rygårde (1664 Rygegaard; u. 1793); Mogenstrup (1356 Maghnestorp; u. 1793); Skovgde (1511 Skoffgard; u. 1798); Fjerupgde (her? *1207 Fiarstorp, 1512 Gamle Fieldrvp Mark, 1607 Fyelerup gaardt; u. 1804) m. skole og forsamlingshus; Tustrup Hede; Havhuse; Nørager Mark. – Gårde: Johannelund (delvis udstykket); Kodamgd. (Petersholm); Marienborg; Hedegd. (1512 Heedegard); Hanstedgd.; Fredenslund; Kokkegd. (1663 Kochegaard); Nymølle (1664 Nye Mølle) (ikke i drift). Betydelig tørveproduktion i Fuglsø mose (Pindstrup Mosebrug).

N. so., der sa. m. Gjesing so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rougsø og Sønderhald hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vivild so. So. udgør 4. udskrivningskr., 314. lægd og har sessionssted i Allingåbro.

Kirken består af skib og kor m. apsis, tårn mod v. og våbenhus mod s. Skib, kor og apsis er fra romansk tid, af granitkvadre på sokkel m. skråkant. Et par opr. n.vinduer er bev. i tilmuret stand, apsisvinduet ligeså, dog noget forstyrret. Af de indvendig plankeoverdækkede døre er den ndr. tilmuret. Korbuen er ny. Apsis har halvkuppelhvælving (ommuret), koret to fag ribbeløse hvælv, mindende om en tøndehvælving, mens skibet har bjælkeloft. Tårnet, som i forhold til skibets længdeakse er forskudt mod n., er en gotisk tilføjelse af kvadre og munkesten. Det har blændingsgavle mod ø. og v., og tårnrummet, der m. en bred rundbue er sat i forb. m. skibet, har bjælkeloft. Bogstaver og tal på tårnets s.side hentyder til en af kancelliråd Hans Fønss foretagen istandsættelse. Det senmiddelald. våbenhus, af rå kamp og munkesten, er som andre steder på egnen forhøjet. Over døren er indsat en tavle (nu vendt på hovedet) m. Erik Lykke til Skovgd.s og fru Margrethe Gøyes våben. Tårn og våbenhus er hvidkalket, tagene overalt teglhængte. Kirken er hovedrest. 1958. – I apsis er fremdraget rester af en senromansk kalkmaleridek., bl.a. 4 personer fra en apostelfrise (rest. af G. M. Lind 1960). Alterbord m. s. 873 renæssancepanel. Altertavle i rokokostil fra slutn. af 1700t., i ét plan m. påmalet arkitektur og figurbill. (korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten). Et alterbill. fra 1800t., Kristus og børnene, hænger nu i tårnrummet. Alterstager fra o. 1600. Romansk granitdøbefont m. akantusranker om kummen (Mackeprang.D. 301). Dåbsfad fra 1500t. Prædikestol fra 1576 m. spor af bortskårne adelsvåben i 2 felter; under det ene ses bogstaverne EL (Erik Lykke?). Stol og himmel har farver fra 1959. Nyere stolestader. I tårnrummet et orgel på 4 stemmer (M. Sørensen). I våbenhusets gulv en gravsten over Søren Christensen Højholt, f. 1654, og hustru, † 1725. Smst. er opstillet en romansk gravsten m. mandsfig. og to gl. kirkegårdsmonumenter af træ. I kirken er endv. begr. lensmanden Erik Lykke, † 1592. En romansk gravsten m. majuskelindskr. opbev. i Nationalmus. På kgd. er opf. et ligkapel.

Rygård (*1462 Rudgaard, 1480 Rudgord) skal if. sagn have tilhørt Hvideslægten; 1388 tilhørte den imidlertid et medl. af slægten Rani, Anne Rani, g. m. Jens Lagesen (Udsen) til Kollerup. Deres dattersøn hr. Jens Madsen (Vinranke-Munk) († 1501) ejede gden; hans svigersøn Hans Lykke skrives fra 1486 til R., men på skiftet 1501 tilfaldt den Maren Jensdatter Munk; i de flg. år var der ofte strid om gden og dens gods. Hun levede endnu 1522; R. arvedes af hendes sønner Lars og Niels Lunov. Sidstn. skrives til den fra 1532; hans enke Anne Eriksdatter Blik måtte, da gden brændte 1578, flygte nøgen derfra uden klæder og sko. Sønnen Christoffer Lunov solgte 1585 sin halvdel af R. til Erik Lykke d. Y. til Skovgd. († 1592), hvis enke Margrethe Gøye 1603 »for fred og ros skyld« købte den anden halvdel af ham for 8000 dlr. (han havde velsagtens arvet denne del efter broderen Jesper, der 1570 skrives til R.). Hendes børn Jørgen og Falk Lykke solgte 1612 R. til Eske Brok til Estrup, efter hvis død 1625 den m. Hevringholm og Nielstrup arvedes af hans svigersøn Frands Lykke til Overgd. († 1655) og derefter kom til hans søn, den kendte Kaj Lykke. 1662 eksisterede hovedgden ikke mere.

Skovgård ejedes af ovenn. hr. Jens Madsen (Vinranke-Munk) († 1501) og hans døtre Margrethe s. 874 og Maren, 1511 af disses søster Ellen, enke efter Hans Lykke, dernæst af sønnen Erik Lykke d. Æ. og hans enke Anna Kaas (Sparre-K.). I hendes tid brændte gden (1541). Den arvedes af sønnen Erik Lykke d. Y. († 1592) og af dennes søn Falk Lykke, der besad den endnu 1625. Sen. tilhørte den Jørgen Kaas’ enke Dorete Juul, derpå hendes brorsøn Hans Juul, der 1648 solgte gden til Just Høeg (Banner) († 1649). Med hans datter Lisbeth kom den til Morten Skinkel til Østergd. i Fjellerup so., m. hvilken gd. den (1662: 23 tdr. hartk., beboet af bønder) fulgte, til den 1697 solgtes til Søren Jensen Busse; den var da en bondegd. på 19 tdr. hartk., hvoraf 2/3 var øde. 1704 skødede Jacob Nielsen den (6 1/2 tdr. hartk.) for 510 rdl. til fru Eva Margrethe Pentz til Østergd. Endnu 1789 lå den under Østergd., delt i 3 gde (18 tdr. hartk.).

Skovgd.s voldsted, fredet 1885, er ret anseligt. Det består af en firkantet borgbanke, 70 × 43 m, 2,5 m høj over bunden af de nu tørlagte grave. Banken er af særlig interesse, fordi den ved hjørnerne har fremspringende partier, der varsler om renæssancens plankeforsvar. Der er bev. fundamenter af en anselig, trefløjet bygn., en brolægning inde i gden, og rester af en stensat vold udenom; mod ø., hvor broen har ført over graven, er der rester af et porttårn. Bedst bev. er s.fløjen, 42 × 7,3 m, m. murstensskifter i indtil 2 m højde, medens v.fløjen, der har været hovedfløjen, 49 × 7 m, og n.fløjen, 50 × 10 m, er omtr. sløjfede (K. Hansen. Danske Ridderborge. 1832. 109 og 121. JySaml. 2. Rk. I. 298).

Mogenstrup pantsatte Thure Jonsen 1356 til Niels Holck. 1392 tilhørte den Jens Lagesen (Galt), 1455 Las Pedersen, 1478 Peder Kirt, 1508 og 1512 Peder Lykke; 1616 skødede Jacob Lykke til Tanderup M. til Gert Rantzau til Gjesingholm. 1662 var den en bondegd. (20 1/2 tdr. hartk.) under Gjesingholm (Løvenholm), 1789 ligeledes, delt i 2 gde à 7 tdr. hartk.

Grev Gerhard III af Holsten gav 1338 Jens Papes arvinger låsebrev på deres fædr. gods i Nørager so.

En genforeningssten er 1920 rejst midt i N. by.

En del gde i so. er forsv.: Havegd. (*1504 Houegardt, 1512 Haffuegard) (jf. nuv. Havhuse), Østergård (1512 Østergard), Bredegård (1512 Bredegard), Solgård (1512 Sollegard, 1664 Soelgaard), Tranegård (1512 Tranegard, Trangard) og Kirkegården (1664 Kierchegaarden). Desuden Stadkrog Mølle (1512 Stadkrog Mølle).

Skove: S. i so. ligger den under Løvenholm skovdistr. hørende plantage Karhus plantage, anl. 1885, ca. 40 ha. Herudover findes flere plantagearealer, ofte af nyere dato. Til Johannelund hører 17 ha, til Fredenslund 20 ha, til Hedegården 12 ha. Bl. nyere plantageanlæg er endv. Skovgård plantage, 12 ha, der tilhører landsretssagf. Søren G. Nielsen, Allingåbro, og et areal ved Rygård strand, Tustrups plantage 31 ha, der tilhører læge J. Frank Jørgensen og skovfoged Leif Nielsen, Skelund. Endv. ejer Pindstrup Mosebrug plantager.

Fredede oldtidsminder: En runddysse, 3 langdysser, et dyssekammer, en jættestue, en stenalder-hustomt og 16 høje. Af disse ligger runddyssen, dyssekamret, jættestuen, hustomten og en lille høj som en imponerende samlet gruppe på et naturfredet areal ved Tustrup. Jættestuen er en af Jyllands største, m. et 10 m langt kammer af 16 bæresten og 5 dæksten, m. et lille bikammer og en gang af 6 sten; begge dyssekamrene er polygonale, uden dæksten; hustomten er stensat, hesteskoformet og må efter fundene – næsten kun smukt dek. fodskåle m. tilh. skeer af ler – snarest antages for et kulthus. Af de andre mindesmærker danner de 5 høje en gruppe nær stranden nø.f. Skovgårde, og 7 ligger i en noget spredt gruppe s.f. Skovgårde; en af disse er ret anselig. Ved Rygårde danner 3 høje, hvoraf Jomfruhøj og Brokhøj er ret store, en række. – Sløjfet el. ødelagt: 2 runddysser, 29 høje og 2 røser. – Nø.f. Nørager har der været en gravplads fra ældre romersk jernalder.

Litt.: Poul Kjærum i Kuml 1955. 7–39, 1957. 9–23.

I N. so. fødtes 1842 højesteretssagf. F. Asmussen, 1871 grønlandsdir. Jens Daugaard-Jensen.