Ødsted sogn

(Ø. kom.) omgives af Jerlev so., Brusk hrd. (Ø. Starup so.), Egtved so. samt Tørrild hrd. (Bredsten og Skibet so.). Grænsen til Tørrild hrd. følger Vejle å, der har skåret sig en sekundær dal ned i den gl. tunneldalbund, hvis stejle, skovklædte skrænter (Ødsted skov) bl.a. indeslutter det smukke Vingsted stadion, hvor landevejen ml. Bredsten og Kolding krydser Vejledalen. s. 1134 Her ligger også Vingsted dambrug. Skellet til Egtved so. løber i en dyb, snæver dalkløft forbi Eriksholm vandmølle, men vider sig oven for Rugsted ud til en bred dal. Det ellers ret jævne terræn har en mest sandet jordbund, og kun s.f. Ammitsbøl og Rugsted findes lermuldet overflade. Højeste punkt (95 m) ligger n.f. Tudved, og den største skov er Ammitsbøl skov længst i s. I ødsted krydses landevejene Vejle-Ribe og KoldingBredsten.

Areal i alt 1960: 3159 ha. Befolkning 26/9 1960: 1394 indb. fordelt på 393 husstande (1801: 492, 1850: 1019, 1901:1132, 1930: 1274, 1955:1368). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 664 levede af landbr. m.v., 323 af håndv. og industri, 84 af handel og omsætning i øvrigt, 43 af transportvirksomhed, 54 af administration og liberale erhverv, 53 af anden erhvervsvirksomhed og 161 af formue, rente, understøttelse olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ødsted (o. 1330 Øøthsteth; u. 1769, 1774–75) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 445 indb. fordelt på 142 husstande (1955: 243); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 49 levede af landbr. m.v., 188 af håndv. og industri, 44 af handel og omsætning i øvrigt, 27 af transportvirksomhed, 39 af administration og liberale erhverv, 19 af anden erhvervsvirksomhed, 75 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1959, arkt. Sig. Madsen), bibl. (i skolen; opret. 1865; 3200 bd.), privat plejehjem, andelsmejeri (opret. 1888, nyopf. 1954) og telf.central; Høllund (1459 Hølind, 1498 Høllingh; u. 1774) m. dambrug; Ammitsbøl (*1445 Amsbøl, 1459 Ammysbøll; u. 1774–75) m. forsamlingshus; Rugsted (*o. 1350 Rogthwed; u. 1763) m. telf.central; Tudved (Tudvad, *o. 1350 Tudwiit, 1354 Tudwiid; u. 1775 og 1778); Vingsted (en del i Bredsten so.) m. idrætsanlæg m. sportshal og friluftsbad, vandrerhjem, stort dambrug og A/S Justco (korkgulve, træbeton). – Saml. af gde og hse: Vesterby (1524 Vesterby; u. 1774–75); Firehuse. – Gårde: Ødstedgd. (10,9 tdr. hartk., 97 ha, hvoraf 15 skov; ejdv. 385, grv. 163); Rugstedgd. (10,7 tdr. hartk., 78 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 345, grv. 160); Christiansdal (9,8 tdr. hartk., 86 ha, hvoraf 17 skov; ejdv. 400, grv. 164); Skovgd. m. afkomstprøvestat. og svineforsøgsstat.; Tudvedgd.; Ammitsbølgd.; Duusgd.; Haugd.; Rugstedlund; Marielyst; Ollerupgd.; Vesterbygd.; Overbygd.; Lindgd. Mølkær Kro.

Ø. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Elbo, Holmans og Jerlev hrdr.s provsti, Haderslev stift, hører under 52. retskr. (Kolding herredsret) m. tingsted i Kolding, under 38. politikr. (Kolding), 33. lægekr. (Kolding), under Vejle amtstuedistr. m. amtstue i Vejle, under 39. skattekr. (Fredericia), amtsskyldkredsens 4. vurderingskr. (Tørring-Jerlev hrdr.s) og amtets 2. folketingsopstillingskr. (Kolding). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 89. lægd og har sessionssted i Kolding.

Kirken, sikkert indv. til Skt. Nicolaus, består af skib og kor, tårn mod v. og våbenhus mod s. Kor og skib er fra romansk tid, af frådsten m. dobbeltsokkel og portaler af granit, men i stor udstrækning repareret m. mursten. Murenes opr. façadeudsmykning m. lisener og blændinger er bedst bevaret på n.siden. Bemærkelsesværdig er, trods hårdhændet ophugning, s.dørens portal m. to søjler og et tympanon, hvorpå den hellige Nicolaus ses ml. knælende figurer. Begge de opr. døre er nu tilmurede, efter at indgangen 1931 er henlagt til tårnet. På skibets n.side ses to, på s.siden et tilmuret vindue. I det indre har kirken bjælkelofter, korbuen er udvidet. Tårnet, der tidl. har været højere, er en sengotisk tilbygning af munkesten. Overdelen er fornyet 1924, og det hvælvede tårnrum er 1931 forsynet m. en stor, skæmmende v.dør og indr. til forhal. Det egl. våbenhus (nu ligkapel) er en murstensbygn., som i 1. halvdel af 1800t. har afløst et ældre. Den hvidkalkede kirke er tækket m. tegl. – Sengotisk fløjaltertavle m. 3 figurer – Gudfader holdende den korsfæstede foran sig, Jomfru Maria m. barnet og Skt. Nicolaus – i midtskabet og apostlene på fløjene; staffering fra 1931 (maler Poul Jensen). Alterstager fra 1882. Den romanske granitdøbefont m. tovsnoninger om den cylindriske kumme er noget reduceret ved moderne ophugning. Over korbuen et senromansk krucifiks. Prædikestol i renæssancestil fra ca. 1600 m. nyere lydhimmel; staffering fra 1931. Stolestader fra ca. 1890. Ny series pastorum. Orglet er 1931 fornyet (Frobenius & Co.) og flyttet fra tårnrummet til nyt pulpitur i skibets v.ende. I tårnrummet er opsat en tavle m. gengivelse af en indskr. fra 1779, som 1931 fandtes malet m. kalkfarve på våbenhusets væg. En skriftløs klokke fra den ældre middelalder (Uldall. 8) er omstøbt 1912.

Rugstedgård tilhørte fra 1816 til o. 1836 landinsp., kammerråd H. U. Oxholm († 1844); Chr. Buch solgte den 1868 for 56.000 rdl. til forp. C. Høyrup, der 1874 solgte den til forv. Mackeprang. Han solgte den 1876 for 129.000 kr. til I. M. Permin, sen. kommunelælrer, fra hvem den 1889 for 75.000 kr. kom til Niels Jørgensen. 1909 kom den til Kristen Pedersen († 1958), hvis søn K. E. Pedersen nu ejer den.

Litt.: DLandbr. V. 178–79.

Mogens Stuer i Rugsted nævnes 1463.

I præsteindberetn. fra 1638 siges, at der s.f. Ødsted kirke har stået en kirke, Yding kirke (o. 1330 Ødingh), som var blevet øde; den nævnes som afbrudt 1545. Nogle af byerne lagdes til Ødsted, andre til Ø. Starup. Murrester oppløjedes endnu i slutn. af 1800t. ca. 1 km sv.f. Rugsted. So. blev nedlagt ved reformationen og præstegd. henlagt til Egtved præstekald; 1558 henlagdes Yding kirkes bol også hertil. Yding by nævnes som øde 1667.

Skove: Ammitsbøl skov og Ødsted skov er opdelt i mange parceller m. forsk. ejere. Ødsted skov, 78 ha, har således 21 ejere. Den største pel. i Ammitsbøl skov, 25 ha, hvoraf bøg 3 ha, eg 4 ha, andet løvtræ 2 ha og nåletræ 16 ha, tilh. gdr. Hans Højer, Ammitsbølgård. Ammitsbøl, Mejsling og Starup skove i henh. Ødsted, Jerlev og Ø. Starup so. danner et af landets største bønderskovkomplekser, i alt 332 ha m. 51 ejere. Til Christiansdal hører 17 ha skov, hvoraf halvdelen ligger i Ammitsbøl skov og halvdelen i Ødsted skov, og til Ødstedgård 15 ha skov og 2 ha plantage. Den lille skov Rugstedlund, 6 ha, tilh. Tudvedgård.

Fredede oldtidsminder: To høje, begge ret store, den ene n.f. Rugsted, den anden s.f. sa. by, hvor der har været en gruppe på 16 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 89 høje, næsten alle i so.s vestl. halvdel, hvor de navnlig har grupperet sig om den gl. oksevej fra Kolding til Viborg, fra Tudved forbi Rugsted til Vesterby. – Fra Tudved kendes en urnegravplads fra keltisk jernalder; nogle grave fra sa. tid er fundet nær kirken. Nogle brudstykker af et par lurer er fundet i en mose ved Ødstedlund. I Vingsted sø er fremkommet et større fund af våben og hestetøj fra yngre romersk jernalder. En vikingetids kvindegrav med to skålformede spænder kendes fra Ødsted.

I Ø. so. fødtes 1830 officeren Johan Linnemann.

Litt.: P. Eliassen. Fra Egtved og Ødsted So., AarbVejle. 1916. 176–231.