Øsby sogn

omgives af Grarup og Halk so. og mod ø. og n. af henh. Lille Bælt og Haderslev fjord. Til so. hører Årø (*1200t. Arø) og den ubeboede holm Linderum (1541 Linderum). S.grænsen er for største delen naturbestemt af Bankel og af et engdrag, medens v.grænsen mod Halk og Grarup so. er meget indviklet og kantet. Dallandskaber findes i den sydvestl. del af so. Det marine forland er noget svagere udviklet end i den sydøstl. del af Haderslev næs. Bortset fra Bankel-området er det i reglen kun et par hundrede m bredt, enkelte steder er der klinter i nedbrydning, og ml. Råde Hoved og Årø sund er der et system af ældre kystklinter, som nu beskyttes af et forland, der delvis er under kultur.

Årø består af en fliget kerne af lave morænelersrygge, største højde ca. 7 m, m. mellemliggende, ganske lave strandenge, som nu er lukkede m. diger og kultiverede. S.kysten danner en smuk bue fra Årø sund mod v. til Årø Kalv i ø. og er et af de fineste eksempler på en moden kystudvikling.

Langt den største del af so. er beklædt med et tæppe af stenfattigt og fedt moræneler. Terrænformen er den for den bølgede bundmoræne typiske. Hist og her forekommer mere sandede partier, navnlig i det lidt afvigende område ved Tamdrup, hvor man finder enkelte flader m. lagdelt sand. So. er særdeles veldyrket. De mange skove og lunde er smukke og frodige, således den lille Sverdrup skov ved fjorden. På Årø er der opført et 6 km langt og 2,8 m højt dige til beskyttelse af s. 233 lavtliggende områder. Afvandingen sker gennem en 8 km lang kanal m. 2 automatiske pumpeanlæg (8000 liter pr. minut). Der er tørlagt 43 ha. I de sen. år har man ryddet en væsentlig del af de levende hegn, især langs vejene, men delvis også langs markskellene. En del sogneveje er blevet regulerede, og disse foranstaltninger har i nogen grad ændret hele landskabets karakter. Ved Lille Bælt-kysten er der talr. sommerhuse, især på strækningen Tamdrup-Flovt-Årøsund. So. rummer en rig, gl. bondekultur m. centrum i sognebyen Øsby, men desuden har Haderslev fjord og Årø sund fra meget gl. tid spillet en rolle for samkvemmet til søs. I vor tid går to vigtige vejforbindelser gennem so., nemlig Årøsund-Haderslev og Øsby-Vilstrup-Hoptrup, begge vigtige lokale trafiklinjer og samtidig tilkørselsveje til færgeruten Årøsund-Assens.

Areal i alt 1960: 4359 ha. Befolkning 26/9 1960: 1927 indb. fordelt på 566 husstande (1860: 2018, 1910: 1773, 1921: 1740, 1930: 1793, 1955: 2024). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 996 levede af landbr. m.v., 367 af håndv. og industri, 127 af handel og omsætning i øvrigt, 115 af transportvirksomhed, 66 af administration og liberale erhverv, 21 af anden erhvervsvirksomhed og 208 af formue, rente, understøttelse olgn.; 27 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Øsby (*1360 Øsby; u. før 1770) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 392 indb. fordelt på 116 husstande (1930: 256, 1955: 325); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 59 levede af landbr. m.v., 136 af håndv. og industri, 48 af handel og omsætning i øvrigt, 42 af transportvirksomhed, 40 af administration og liberale erhverv, 8 af anden erhvervsvirksomhed og 55 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (Ø. Folke- og Realskole, opf. 1960, arkt. H. Gram), bibl. (i skolen; opret. 1921; 3600 bd.), kom.kontor (opf. 1934), landpolitibetjentbol., De gamles Hjem (opf. 1955, arkt. Jul. Hallenberg, 26 pl.), filial af Sparekassen for Haderslev Byes Omegn, stadion (anl. 1945), kro, J. J. Løbners silopakhus m. mølleri m. el. drift, andelsmejeri (opret. 1888, 1964 tilsluttet mejeriselskabet Haderslev Øst), s. 234 cementstøberi, mindre maskinfabr., frugtplantage, 2 gartnerier, posteksp. og telf.central; Hyrup (*1417 Hydhorp; u. før 1770 og 1776) m. forsamlingshus (opf. 1907); Flovt (1436 Flochte; u. før 1770); Hajstrup (*1417 Hasdorp, 1421 Hasdorpe; u. før 1770) m. motel (i tidl. skole); Råde (*1417 Rade, 1421 Rath; u. 1770); Årøsund (*1401 Aarøøsund) m. statshavn (2 1/2 m dyb, bassinet 4000 m²) m. færgeleje (færger til Assens og Årø) og fyr (10 m højt), badehotel, frugtplantage, fiskefiletfabr., posteksp., toldkontrolsted og telf.central; Kvistrup (1541 Quistorp; u. 1770); Stevelt (1436 Steghold, 1523 Steuelt; u. 1770); Sverdrup (1436 Swerdhorp; u. 1770–77); Årø by (u. efter 1825) m. filialkirke, forskole (opf. 1909) m. afdelingsbibl., forsamlingshus (opf. 1941), stats-anløbsbro, fyr (12 m højt) og kro. – Saml. af gde og hse: Brændbjerg; Lund (1564 Lundt) m. missionshuset »Salem«; Snabe (Sverdrup Strand) m. Blomsterkroen m. anlægsbro for både; Tamdrup (1564 Tamdorp; u. 1772–73); Bolmose Ende; Løkke (begge på Årø); Navtrup (dannet ved udstykning af Navtrupgd.); en del af Hellighøj – Gårde: Hyrupdal (81 ha, hvoraf 1 skov; ejdv. 458, grv. 252); en gård i Stevelt (art. Kvistrup nr. 19; 88 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 395, grv. 232); Hajstrupgd.; Kvistrupgd.; Navtrupgd. (delvis udstykket); Flovtgd.; Vestergd. (*1493 Westergarde); Skovgd.; Sverdrupgd.; Sparlund (*1493 Sparrelunth); Rørhave (på Årø). Ved kysten campingpladsen Gammelbro og flere sommerhuskolonier.

Ø. so., der udgør én sognekom. (hvortil dog også en lille del af Grarup so. – 8 indb. fordelt på 2 husstande – hører) har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Grarup so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 118. a og b lægd og har sessionssted i Haderslev. Det udgør et pastorat under Haderslev provsti.

Den anselige, hvidkalkede kirke (viet Vor Frue) virker, skønt den rummer romansk murværk, helt som en gotisk bygn. Den består af et langhus fra o. 1500–25 m. et noget ældre tårn i v. og samtidigt sakristi ved korets n.side og kapel ved dets s.side. Af en senromansk bygn., opført af kampesten samt råt kvaderdannede granit-, fråd- og kridtsten, står korgavlen, der har haft en vindues-tregruppe, skibets ø.hjørner samt en vistnok noget sen. v.forlængelse. O. 1400 blev der til den romanske kirke føjet et tårn i v. af munkesten i uregelmæssig skiftegang. Underrummet, der er krydshvælvet, står i forb. m. skibet ved en spidsbuet arkade, og trappen ligger i murtykkelsen i sø.hjørnet. Mellemstokværket er usædvanlig højt og har vistnok været opdelt af bjælkelag. Murværket, der er meget flikket og skalmuret, blev 1790–91 forhøjet m. godt et par m og fik et firesidet pyramidespir m. opskalk og en lille, buet kvist til hver side. I beg. af 1500t. blev den romanske kirke totalt omb. til et temmelig regelmæssigt langhus på fire fag ottedelte hvælv. Murene er af munkesten iblandet genanv. materiale. Der er tilmurede døre mod n. og s. i det vestligste fag, men kun vinduer mod s., store, falsede spidsbuevinduer, og murene leddeles af stræbepiller. Koret m. sakristi og s.kapel er opført samtidigt, selv om dekorationerne varierer betydeligt. Korets ø.gavl har over et stort, falset spidsbuevindue en kamtakgavl m. blændingsbånd, aftrappede trekanter og seks højblændinger. Hverken kapel el. sakristi har kamtakker, og blændingsdekorationerne er betydelig enklere. Indvendig har disse to bygningsdele krydshvælv, og kapellet står i forb. m. korpartiet ved en spidsbue. Ved kapellets v.side er der antagelig o. 1550 opf. et benhus, m. pulttag i direkte forlængelse af kapellets. Dets mure har blændingsfelter m. fladbuefriser, og i gavlen er der fire skråt afskårne højblændinger. I murværket sidder tilfældigt indsat fragmenter af en bygningsindskr. på munkesten, der må have hørt til langhuset. Brudstykkerne af indskriften giver desværre ingen væsentlig oplysning om byggeforetagendet, ud over at det er fuldført i oktober.–Altertavlen er et maleri fra 1836, Gethsemane, af Adam Müller, i en smuk, senklassicistisk ramme, tegnet af prof. Hetsch. Den tidl. altertavle er i Jegerup (s. 271). Fra en sengotisk altertavle stammer en stående Maria m. barnet, nu i Nationalmuseet. Kalken er fra o. 1650 m. bæger fra 1868, oblatæsken fra 1772. Der er tre par alterstager – et par små, sengotiske, et par fra 1747 og et par fra 1762. Et romansk s. 235 røgelseskar er i Nationalmuseet. Den romanske granitfont hører til Haderslev-typen m. bølgeranke på kummen og plantemotiver i fodens felter (Mackeprang.D. 328). Ejendommeligt dåbsfad af sølv fra 1838, nærmest lignende en frugtskål. Godt, sengotisk korbuekrucifiks fra sidste halvdel af 1400t. m. evangelistsymboler i korsets endefelter. Prædikestolen fra 1559 er et landets tidligste og bedst skårne renæssancearbejder m. slanke, korintiske hjørnesøjler og portalfelter, i hvis pilastre der er fornøjelige detaljer – i et af felterne således Adam og Eva over for Fanden og hans oldemoder. Stoleværket er fra 1910, orgelet m. smuk empire-façade fra 1827, hovedrepareret 1941. Pengeblok 1789. Klingpung 1782. Klokke 1791 af H. C. Gamst. – Kirken er ret rig på gravminder. Der er to epitafier: 1) et fornemt stukarb. i enevoldsbarok, udf. 1729 af C. E. Brenno over Simon Bertelsen til Sparlund, † 1727, og Kirstine Simonsen, † 1727; 2) et ganske elegant snedkret rokokoarb. fra 1755 over sgpr. Christen Engel, † 1763, og Catharina Lemvig, † 1773. I kirken er ophængt et godt dobbeltportræt fra 1710 af sgpr. Jens Ravn og hans hustru Gertrud, samt et portræt fra 1881 af sgpr. Peter Kragh. Gravsten: 1) romansk, af granit, m. ejendommelig ornamentik – to par modvendte arkader adskilt af kors; 2) romansk, granit m. stort kors, lilje og rankeornamenter samt indskr. »Thora«(?); 3) 1766, m. pudsig, versificeret indskr. over Simon Bertelsen, hustru Kiestina og søn Bertel Simonsen; 4) sgpr. Chr. Engel, † 1763, og hustru, † s.å.; 5) konsistorialråd Jens Ingversen, † 1814, og hustru Birgitta Christina, f. Eichel, † 1811. På kgd. mindesten over faldne 1914–18.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 1955. 475–500.

På Øsby kgd. er bl.a. begr. grønlandsmissionæren Peder Kragh, † 1883.

På Årø opførtes 1906 for 12.000 mk. en filialkirke, en enkel teglstensbygn. m. cirkelrunde vinduer i koret og tagrytter; på alteret et krucifiks. Kirkeskib: barken »Marie« fra 1908. Tidl. holdt præsten i Øsby hver 4. søndag gudstjeneste i øens skole.

Ved indgangen til kgd. er der rejst en mindesten for øens faldne 1914–18.

Sparlund, tidl. frigård. Mads Guns (Gunges) sønner Jep og Nis Madsen fik 1493 dronn. s. 236 Dorotheas og hertug Frederiks bekræftelse på deres forfædres privilegier vedr. Grarup, S. og Vestergård. Nis Madsen overtog Grarupgård og S. og efterfulgtes som ejer af Erik Nissen, hvis datter, der var g. m. Jep Jørgensen (nævnes 1591 og 1638), arvede S. Sønnen Erik Jepsen († 1663) fik privilegierne for S. bekræftet 1636. Efter sønnen Søren Eriksen kom S. 1666 til Simon Bertelsen († 1727, epitaf i Øsby kirke). Hans efterfølger var kgl. skovrider i Hviding og Nr. Rangstrup hrdr. Bertel Simonsen. 1710 var gdens udsæd 3 1/2 tdr. rug, 9 tdr. byg, 10 tdr. havre og 5 tdr. boghvede, høbjærgning 16 læs, græsning til 14 kreaturer. Der var lidt god bøgeskov og 1 landbol under gden. Den har været i slægtens eje til 1926, da Christian Rudbeck (svigersøn) afhændede den til Laurits Larsen. 1934 overtoges gden efter tvangsauktion af Thomas Eriksen; dens størrelse er nu 40 ha.

Vestergård, tidl. frigård. Se ovf. under Sparlund. Jep Madsen nævnes endnu som ejer 1515, sønnen Hans Jepsen, nævnt 1566, Rasmus Hansen, nævnt 10/5 1567, sønnen Laurits Hansen, nævnt 1591 († 1611), datteren Dorothea i ægteskab m. Gregers Olufsen, nævnt 1682 og 1717, sønnen Claus Gregersen Gunge, nævnt 1730. 1710 var udsæden 5 tdr. rug, 12 tdr. byg, 22 1/2 tdr. havre og 1 td. boghvede, høbjærgning 40 læs, græsning til 20 kreaturer, lidt skov i en toft og andel i Halk og Hejsager skove; under gden 3 fæstere, 1 toftebol og 3 landbol. Den nu 37 ha store gård har derefter været i Gunge- el. Gonge-slægtens eje.

Navtrupgård. Tidl. prøjsiske domæne. Opret. 1854 ved deling af Sverdrupgård ml. to brødre Bolvig. Jacob Bolvig byggede i en mark kaldet Navtrup. 1879 købt for 124.000 mk. af Hans Heinrich Henningsen fra Angel, der havde mange offentlige hverv: amtsforstander, kommuneforstander i 2 kommuner, formand for den ty. landboforening og medl. af provinslanddagen. Gården blev forsømt og overforgældet, så da Henningsen døde 1899, greb regeringen ind og overtog gården for 115.000 mk. for at hindre tvangssalg. Arealet var da 62 ha. Ved sen. tilkøb kom den på 104 ha, med hvilket areal den ved genforeningen blev overtaget af den da. stat. Efter en del mageskifter blev stamparcellen m. 49 ha 1948 solgt til Holger Nørgaard, Sverdrup. Af Navtrupgård er opret. 4 selvstændige brug og solgt 6 tillægsparceller m. i alt 46 ha. Resten af jorden er indgået i jordfordeling.

Den grundmurede, hvidkalkede hovedbygning er opf. 1854 af P. Bolvig; det ret dybe, énetages hus har på gårdsiden bred, toetages frontispice, der er afdækket m. en svungen fronton. Taget er halvt afvalmet.

Øsby præstegård, der er fredet i kl. B, består af et 1765 opf. anseligt, grundmuret, hvidkalket stuehus i én etage på muret grund og m. halvt afvalmet tegltag. Indgangene, der sidder i den smalle, gennemgående frontispice, har enkle, murede portaler (pilastre m. svungen overligger), og over vinduerne er krumme fordakninger. 1911 blev bygn. istandsat; samtidig raseredes det meget maleriske ladegårdsanlæg, der bestod af tre gl., stråtækte, til dels af egebul opførte længer. Den sdr. længe, der if. dørhammerens indskr. var opf. 1620 af Anders Bramsen, er i afkortet skikkelse genopstillet ved Haderslev Museum.

Litt.: Mogens Clemmensen. Bulhuse. I. 1937. 45f.

Sognene omkr. Haderslev fjord, navnlig Øsby og Halk, har til vor tid været forholdsvis rige på bulhuse, hvoraf mange stammer fra 1600t. og vel må ses som vidnesbyrd om, at den afsides liggende fjordbygd. er blevet forskånet for de voldsomme krigsødelæggelser, der i 1600t. blev de fleste sønderjy. egne til del. Næsten alle bulhusene er dog nu forsv.; enkelte er erhvervet til sen. opstilling på Frilandsmuseet i Sorgenfri. Dette gælder bl.a. en 1734 opf., 30 m lang bullade fra frigården Sparlund (erhvervet 1930); ni fag af et lejehus i Flovt, der vistnok var opf. 1687 som bulhus, men 1779 omb. til bindingsværk m. muret tavl, og et fra naboso. Halk erhvervet lille udhus fra en gård i Sode, stammende fra 1697.

Litt.: Mogens Clemmensen. Bulhuse. I. 1937. 53ff., 64, 71ff.

1417 skødedes gårdene Børløs (Byrløsgardh) og Gammelgård (Gammelgardh) af Claus Limbek til Haderslev kapitel.

Søen Bankel solgtes under Fr. VII af regeringen til Ultang for 800 daler courant på den betingelse, at arbejderne over 50 år i de tilgrænsende byer skulle have frit fiskeri, navnlig på søens mange ål, der kun måtte fanges på stager, ikke på jern.

Flovt Sand, 55 ha, og Kongenssand, der til ca. 1900 ejedes af staten, ejes nu af lodsejerne i Flovt og benyttes til permanent græsning.

Årø m. odderne Korsø mod v. og Årø Kalv og Soddemade mod ø. er lav, højst 9 m o.h. De højere dele har delvis god jord, medens de lavtliggende partier, bl.a. de to halvøer, er magre strandenge, s. 237 fulde af gl. tørvegrave, ofte oversvømmede. I stormfloden nov. 1872 stod 6/7 af øen under vand, og den gang forsvandt skovresten sydl. på øen. ValdJb. nævner her jagthus og dådyr; 1463 gik 400 svin på olden her; 1642 synes skoven at være ryddet.

I årene o. 1960 er der på Årø foretaget en gennemgribende ombygning af diget mod n. m. store, ekstraordinære tilskud fra staten. I tiden siden genforeningen har staten ejet store dele af øen, mere end halvdelen, og der er i årenes løb med en investering på ca. 500.000 kr. opret. 17 selvstændige husmandsbr.

Årø Kalv var endnu o. 1875 en gruppe af småøer, men er siden ved tillanding blevet landfast m. Årø, ligesom den yngste, nydannede ø Fuglehage. Andre holme er Storholm og Randsholm.

Vestl. i so. ved Haderslev-Årøsund landevej står en tilhugget sten m. årst. 1785 og ØBS (ɔ: Øs By Sogn), antagelig en gl. grænsesten.

På Tamdrup høj rejste den ty. regering 1906 en gnisttelegraf, der sen. benyttedes som signalstation ved flådemanøvrer.

Fra Sverdrup stammer den no. slægt af dette navn.

En genforeningssten står ved Øsby mejeri, en mindre i et lille anlæg ved Hajstrup.

Den sydvestl. del af Sverdrup bymark, nu skov, kaldes Navtrup, hvilket sikkert er vidnesbyrd om en forsv. landsby af sa. navn. Efter marken har Navtrupgd. (se ovf.) navn. – Af forsv. gde i so. kan foruden ovenn. Børløs og Gammelgd. nævnes Bajborg (1604 Baiborg) i Kvistrup og Gravgd. (*1500t. Graffgaardth) i Øsby.

I Sverdrup nævnes Galgebjerg og 1788 Galgehoved.

Hele so. hørte under Haderslev hrd. De to frigde Sparlund og Vestergd. var på henh. 1/2 og 2 plove. Til Haderslev hospital hørte 2 gde i so., til Haderslev kirke 2 halvgde i Hajstrup. Til kronen hørte: 19 helgde, 1 femsjettedelsgd., 1 totrediedelsgd., 2 syvtolvtedelsgde, 54 halvgde, 7 trediedelsgde, 11 kvartgde og 1 ottendedelsgd., hvortil kom 8 toftefolk og 59 landbol. Af s. 238 gdene var 52 selvejergde, resten fæstegde. Krongodset var sat til 47 51/72 plov (JB). O. 1825 var der i so. 24 helgde, 3 trekvartgde, 2 totrediedelsgde, 51 halvgde, 7 trediedelsgde, 16 kvartgde, 6 sjettedelsgde og 6 ottendedelsgde samt 114 kåd. De var ansat til 5112 skattetdr. Udsæden var: 45 tdr. hvede, 295 tdr. rug, 509 tdr. havre, 346 tdr. byg. Kreaturholdet var: 512 malkekøer, 549 ungkreaturer, 279 heste, 535 får og 114 svin (v. Rosen).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 341 da., 24 ty.; 1884: 160 da., 45 ty.; 1912: 256 da., 55 ty., 4 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 1183 da., 111 ty. (tilrejsende 314 da., 76 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 598 da., 18 ty., 48 S.; 11/4 1924: 490 da., 18 ty., 129 S.; 2/12 1926: 483 da., 25 ty., 201 S.; 24/4 1929: 424 da., 26 ty., 254 S.; 16/11 1932: 450 da., 13 ty., 285 S.; 3/4 1939: 872 da., 34 ty.; 28/10 1947: 941 da., 5 ty.; 5/9 1950: 944 da., 3 ty.; 22/9 1953: 915 da., 4 ty.; 14/5 1957: 935 da., 5 ty.; 15/11 1960: 983 da., 6 ty.; 22/9 1964: 966 da., 6 ty.

På den nordøstl. del af Årø vises stedet for en nu sløjfet ringvold, bygget af ler og så høj, at den brugtes som sømærke. Ingen fund kendes.

Skove: Af bønderskov nævnes Stenderup Ris ved Øsby. Endv. Flovt skov, Hyrup skov, en mindre, Notkær, til Råde samt Sverdrup skov. Navtrupgård skov, 10 ha (bøg 9 ha, andet løvtræ 1 ha), der tidl. hørte til domænen Navtrupgård (Jordlovsudvalget), henlagdes 1950 under Haderslev statsskovdistr.

Fredede oldtidsminder: To dyssekamre, to jættestuer og 4 høje. De to dyssekamre ligger begge ved Flovt og har dæksten over kammeret. Af jættestuerne har Anhøj, der ligger nær kysten nv.f. Årøsund, et anseligt kammer af 10 bæresten og to dæksten, medens Tonneshøj nær Råde Hoved har et kammer uden dæksten. Af højene er den anseligste Tamdrup høj n.f. Hajstrup, en af Sønderjyllands største høje, 7 m høj m. et tværmål af 42 m. Også Grarup høj nær Hajstrup er ret stor. – Sløjfet el. ødelagt: 10 langdysser, et dyssekammer, en jættestue og 17 ubestemmelige stengrave, samt 128 høje, hertil kommer på Årø, hvor ingen oldtidsminder er bev., en langdysse og 3 andre stengrave. – Ved Flovt er fundet to bronzealders halsringe, og på Årø er fundet en lur, der er gået tabt.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Haderslev I herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Øsby amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Flovt, Hajstrup, Hyrup I (m. Øsby. 1895 forandredes det officielle navn til Øsby kom.), Kvistrup (m. Stevelt og Sverdrup), Råde (m. Årøsund og Tamdrup, 1872 sammenlagt m. Hajstrup kom.) og Årø.

Personregisterdistr.: Øsby.

I Ø. so. fødtes ca. 1610 oberst Jens v. Hadersleben, adlet i Sverige som v. Løwenklau, der havde overbefalingen over de da. tropper ved Tybrind vig 30/1 1658, 1688 amtmanden Hans Simonsen, 1772 landøkonomen og læreren N. P. Schøler, 1861 politikeren Martin Simonsen.

Litt.: Fr. Mager. Entwicklungsgeschichte der Kulturlandschaft des Herzogtums Schleswig in historischer Zeit. II. 79–81. Andreas Møller. Aarø, deutsche Insel im Kleinen Belt. 1906 og 1910. Frovin Jørgensen. Aarøsund 1848, SdjyAarb. 1937. 228–46.