Øster Bølle sogn

(Ålestrup kom.) omgives af Testrup, Simested, Hvam, Fjelsø og V. Bølle samt Ålborg a. (Vognsild so. i Gislum hrd.). Grænsen til Ålborg a. dannes af Lerkenfeld å, mens Simested å skiller so. fra Hvam. Den nordl. del er et stedvis stærkt kuperet og noget sandmuldet terræn, og fra Bavnehøj (61 m) er der god udsigt. Heromkr. findes endnu nogle lyngbakker, selv om flere er opdyrkede el. beplantede. Den sydl. del er mere jævnt bakket og med bedre jorder. Gennem so. går jernbanen Hobro-Løgstør, den 1960 som personbane nedlagte bane Viborg-Ålestrup og landevejen Hobro-Løgstør.

Areal i alt 1960: 2181 ha. Befolkning 26/9 1960: s. 268 2378 indb. fordelt på 744 husstande (1801: 234, 1850: 317, 1901: 1079, 1930: 2017, 1955: 2307). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 595 levede af landbrug m.v., 695 af håndværk og industri, 341 af handel m.v., 244 af transportvirksomhed, 124 af administration og liberale erhverv og 238 af aldersrente, pension, formue olgn.; 20 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Øster Bølle (*1355 Øster Bølliig, 1406 Øster Bølg; u. 1795) m. kirke, skole (omb. 1918, udv. m. gymnastiksal, der tillige fungerer som forsamlingshus, 1926 og 1958), missionshus (opf. 1890, moderniseret 1956), andelsmejeri (opf. 1908), kartoffelsorteringscentral og cementfabr.; Bygum (1465 Byggom, 1466 Byghom; u. 1794–95); Ålestrup (*1307 Allestorp, 1478 Allestrop, -strup, 1483 Alestrup; u. 1798) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1763 indb. fordelt på 574 husstande (1930: 1311); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 112 levede af landbrug m.v., 600 af håndværk og industri, 329 af handel olgn., 212 af transportvirksomhed, 118 af administration og liberale erhverv og 198 af aldersrente, pension, formue olgn.; 20 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (opf. 1908, arkt. Vig-Nielsen, Viborg), centralskole (for 10–14-årige, opf. 1955), centralskole (m. realafd. for Vester Bølle, Øster Bølle, Testrup, Simested, Hvam og Hvilsom so.), teknisk skole og handelsskole (i gl. kom.skole), bibl. (i kom.skole; opret. 1923; 4700 bd.), missionshus (omb. 1958), arbejdernes forsamlingsbygn. (opf. 1952), kom.kontor (i Hotel Ålestrup), Falcks Redningskorps’ redningsstat., apotek (opf. 1917, arkt. Vig-Nielsen, Viborg), alderdomshjem (opf. 1960, 29 værelser), hvilehjem (opret. 1952, 15 værelser), fritidshjem (opret. 1960), et 5,5 ha lystanlæg (anl. 1914 på sydskråning mod Simested å), 2 sportspl., markedspl. (anvendes til hestemarkeder og dyrskuer), biograf, hotel, afholdshotel, Ålestrup Landbobank A/S (opret. 1905; 1960: aktiekapital 600.000 kr., reserver 1,1 mill. kr., indskud 14,1 mill. kr., udlån 13,9 mill. kr.), Sparekassen for Ålestrup og Omegn (opret. 1925; 31/3 1960: reserver 817.000, indskud 10,1 mill. kr.), andelsmejeri (opret. 1897, privatmejeri til 1920), eksportslagteri, vaskemaskinefabr. (i tidl. cyklestelfabr.), asfaltfabr., 2 maskinsnedkerier, cementfabr., margarinefabr., A/S Cykle- og Ringfabr. Jyden, maskinfabr., bogtrykkeri (»Vesthimmerlands Avis«), jernbanestat., rutebilstat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Tuehøj. – Gårde: Fuglsang.

Ålestrup by ligger i sandet, ungt moræneland på n.siden af den smeltevandsdal, der gennemstrømmes af Simested å. Fra Ålestrup er der ad landevejen 21 km og ad jernbanen 25 km til Hobro, ad landevejen 46 km og ad jernbanen 42 km til Løgstør, ad landevejen 29 km til Viborg, og ad landevejen 20 km og ad jernbanen 41 km til Hvalpsund. Hovedgaden, der forløber i retningen ø.-v., hedder i den østl. bydel Østergade, i den vestl. bydel Vestergade. Østergade fortsætter mod ø. i landevejen mod Hobro, Vestergade mod v. i landevejen til Hvalpsund. Hvor Østergade og Vestergade støder sammen, findes byens trafikale og handelsmæssige centrum. Herfra går Ågade mod s. og fortsætter s.f. byen på en bro over Simested å. Ca. 100 m n.f. bycentret ligger banegården og sporterrænet, som betegner byens afgrænsning mod n. S.f. Østergade ligger kirken og kgd., og lidt sydl., ved ådalens kant, et anlæg med pavillon. Bebyggelsen i byen består overvejende af enfamilieshuse; kun i Vestergade og Østergade findes sammenhængende husrækker. Ålestrup er først og fremmest en vigtig stationsby på jernbanen s. 269 Hobro-Løgstør. Jernbanen Ålestrup-Viborg er nedlagt som personbane. Den er en ret vigtig oplandsby for det købstadsløse område ml. Viborg og Løgstør. Den har en mangesidig erhvervsstruktur. Handel med oplandet samt håndværk og småindustri er de vigtigste erhverv.

Ø. B. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vester Bølle so. So. udgør 5. udskrivningskr., 319. lægd og har sessionssted i Ålestrup.

Kirken består af romansk kor og skib med sengotiske tilbygninger: tårn mod v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Begge de høje, rundbuede døre er bev. foruden en præstedør på korets s.side, der ligesom n.døren er tilmuret, mens s.døren er i brug. S.døren har to karmsten med reliefhugne løvefigurer, og ved n.døren er et gudslam indristet (Mackeprang. JG. 146). I koret er der mod ø. og n. bev. opr. vinduer m. profilerede yderkarme og i skibets s.mur et endnu rigere profileret (Aarb. 1894. 263). Den runde korbue har kraftigt profilerede kragsten og sokler. Kor og skib har bjælkelofter. Det sengotiske tårn af genanvendt kvadermateriale, kamp og tegl har krydshvælvet underrum med rund tårnbue, fritrappe på n.siden til fladbuet dør i mellemstokv. og gavle i n. og s. N.gavlen har to cirkelblændinger. Våbenhusets flankemure er sikkert sengotiske, men hele gavlen er fornyet. I korets vinduer mod ø. og n. er der 1932 indsat glasmalerier af Johs. Kragh. Bygn. er istandsat 1880 og 1891, og s.vinduerne er ommuret 1916 (arkt. H. Kampmann). – Kvadermuret alterbord. En renæssance-altertavle fra 1598, skænket af Christen Byrialsen og med malede våben fra 1703, er solgt til Aggersborg kirke, og der opsattes i stedet et retabulum med gudslam og kerubhoveder af drevet messing. Balusterformede stager i senrenæssance. Ny granitfont med fad 1932. Et ældre glat fad er ophængt i kirken. Prædikestol i renæssance 1603, givet af ovenn. Chr. Byrialsen. En staffering fra 1703 er overmalet. I stoleværket dele fra 1592. Kirkeskib, model af fregatten »Jylland«, fra 1944. Jernbeslået dørfløj ml. skib og våbenhus, vist fra slutn. af 1500t. – Gravsten 1616 over herredsfoged Chr. Byrialsen.

Kirken i Ålestrup er opf. 1907 (indv. 22/3 1908) efter tegn. af arkt. Bech, men fuldstændig omb. i nybarok 1923 (arkt. H. Paludan). Den består af apsis, kor og skib samt tårn i v. med meget kraftige hjørnepilastre. Indvendig stukloft. Altertavlen er en kopi af Carl Bloch »Gethsemane«. Font af sort, poleret granit. Rigt udskåret stoleværk og orgelpulpitur. Ældre kirkeskib, 4-mastet sejlskib »Ørnen«. Klokken er omstøbt 1924.

Jon Jonsen Lilles datter Cecilie betænkte 1307 i sit testamente kirkerne i Ålestrup og Bølle, i hvilke so. hendes gods var beliggende. Niels Børialsen i Ålestrup nævnes 1565. Hr. Peder Gødesen (Bild) skødede 1345 el. 1355 sit gods i Øster Bølle til præsten i Bølle.

I Markedsdalen i Ø. B. so. skal if. Testrup. Rinds Hrd.s Krønike det gamle Dal marked, der sen. flyttedes til Hobro, være holdt.

Befrielsessten er rejst 5/5 1946 i Ø. B. ved kirken og i Ålestrup 5/6 1949 ved indgangen til lystanlægget.

Skove: Flere mindre plantager på tidl. hede.

Fredede oldtidsminder: 25 høje, hvoraf flere er ganske anselige: Særlig stor og smuk er Bavnehøj nv.f. Øster Bølle, der ligger på et fredet hedeareal; andre er Flethøj sø.f. Bygum, en anden høj sø.f. denne by, Skelhøj i skel mod Vester Bølle og en stor høj lige n.f. Ålestrup. Desuden er fredet et areal med tomter af huse og oldtidsagre fra ældre romersk jernalder nær Vesterris plantage; bopladsen og en tilhørende gravplads er undersøgt af Nationalmuseet; det betydelige fund herfra findes på museet i Års. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, en jættestue og 111 høje. – Nordl. i so. er på flad mark fundet en dyssetidsgrav m. 2 lerkar og ravperler og flere stendyngegrave fra jættestuetiden.

Litt.: Gudmund Hatt i Aarb. 1938. 166–226. S. Vestergaard Nielsen i Kuml. 1952. 109–18.

I Øster Bølle so. fødtes 1749(?) maleren Erik Pauelsen.

Litt.: J. Brahms. Navnsø Marked, HimmerlKjær. XV. 1926. 511–14. Aalestrup 1894–1944. Nogle Huse bliver til By. 1944.