Randbøl sogn

(R. kom.) omgives af Lindeballe, Nørup og en enklave af Bredsten so., Jerlev hrd. (Egtved so.) samt Ribe a. (Vorbasse og Grene so. i Slavs hrd.). Grænsen til Nørup so. dannes af Vejle å, der i en dyb, kløftformet dal slynger sig forbi Randbøldal, indtil den ø.f. Bindeballe vider sig ud til et efterhånden bredt engdrag, der mod ø. begrænses af det ejendommelige Runkenbjerg (i Bredstens enklave). Her lå der i istidens slutn. en stor issø (Spjarup issø). Landskabet umiddelbart v.f. dalen er overordentligt rigt kuperet, væsentligt som følge af erosion og dødisvirksomhed. N.f. Bindeballe er disse bakker ordnet i koncentriske buer m. mellemliggende tørve- og søfyldte lavninger (Daldover sø). Aftapningen af dødisområdet er formentlig sket via en flodslette v.over gennem Frederikshåb plantage. Grænsen ml. det kuperede og det mere jævne terræn længere mod v. markeres nogenlunde af den gl. hærvej, der fra Ølgård går gennem Mariesnåde og Hærvejgård s. 1109 plantager, forbi Randbøl kirke og ind i Nørup so. Sidste istids hovedopholdslinie forløber kun lidt v. herfor, men er vanskelig at erkende i terrænet. So.s vestl. del gør et yderst jævnt indtryk og består dels af lave bakkeøer, som ved Vandel by, og dels af hedesletter, men begge landskabsformer er til dels omformet af flyvesandsvirksomhed (Stoltenbjerg 88 m). Her ligger bl.a. den fredede Randbøl hede og Vandel flyveplads. Plantager dækker efterhånden store dele af de jævne, sandede jorder (Frederikshåb og Randbølgård plantager), men også Tingkærvad skov ved Bindeballe er mest nåleskov. So. er meget besøgt p.gr.af den store rigdom på kontraster i landskabet, både m. h. t. terrænformer og bevoksninger. Gennem so. går landevejene Kolding-Grindsted og Vejle-Grindsted.

Areal i alt 1960: 7271 ha. Befolkning 26/9 1960: 1572 indb. fordelt på 451 husstande (1801: 406, 1850: 644, 1901: 1156, 1930: 1535, 1955: 1564). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 654 levede af landbr. m.v., 441 af håndv. og industri, 73 af handel og omsætning i øvrigt, 59 af transportvirksomhed, 167 af administration og liberale erhverv, 25 af anden erhvervsvirksomhed, 142 af formue, rente, understøttelse olgn.; 11 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Randbøl (o. 1330 Randæbøøl; u. 1787) m. kirke, præstebol. (arkt. Monrad), kom.kontor (i tidl. jernbanestat., indr. 1958) og andelsmejeri (opf. 1928); Randbøldal (hvoraf en del ligger i Nørup so.) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 222 indb. fordelt på 77 husstande (1955: 248, 1930: 176); i den i R. so. beliggende del af Randbøldal by var fordelingen efter erhverv 1960 flg.: 39 levede af landbr. m.v., 100 af håndv. og industri, 12 af handel og omsætning, 23 af transportvirksomhed, 10 af administration og liberale erhverv, 8 af anden erhvervsvirksomhed, s. 1110 26 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kro, filial af Landbosparekassen i Vejle, der 1942 overtog den 1880 oprettede Randbøl Sogns Spare- og Laanekasse, sportsplads, friluftsbad, bomuldsvæveri (vigogne-spinderi), posteksp. og telf.central; Daldover (1394 Daldower, 1371 Daldaffuerth; u. 1789), sammenbygget m. Randbøldal, m. missionshus (opf. 1894); Bindeballe (1459 Byndeballi) m. dambrug og møbelfabr. (i tidl. skole); Frederikshåb m. forskole (opf. 1921), missionshus (opf. 1889) og børnehjemmet Randbølhus; Vandel (1394 Vand(al), 1579 Vandel; u. 1786) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 515 indb. fordelt på 146 husstande (1955: 359, 1930: 260); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 50 levede af landbr. m.v., 214 af håndv. og industri, 41 af handel og omsætning i øvrigt, 20 af transportvirksomhed, 117 af administration og liberale erhverv, 17 af anden erhvervsvirksomhed og 55 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. centralskole (opf. 1953, arkt. Wium, udv. 1963, arkt. Simonsen), ungdomsskole (opret. 1948), bibl. (i skolen; opret. 1919; 2700 bd.), missionshus (opf. 1918), kro, museum, sportsplads, filial af Vejle Bank, Kartoffelfondens forædlingsstation (opret. 1954), posteksp. og telf.central; Store Almstok (o. 1330 Almstok; u. 1786) m. missionshus; skolen nedlagt, idet børnene skal gå i den nye skole i Skjoldbjerg, Vorbasse so.; her er nu afdelingsbibl. – Saml. af gde og hse: Hofmansfeld; Hofmanslyst; Vandel Mark; Guldbergsminde. – Gårde: Ølgd.; Randbølgd., udstykket; Mariesnåde; Karolinesynde; Reventlows Hedegd.; Torgunsminde. I so. Vandel flyveplads, anlagt af den tyske værnemagt, nu til rådighed for Natos flyvestyrker.

R. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørvang og Tørrild hrdr.s vestre provsti (Ribe stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Nørup so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 451. lægd og har sessionssted i Vejle.

Den hvidkalkede, blytækte kirke består af romansk kor og skib, sengotisk tårn i v. og ret ubestemmeligt våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på delvis dobbelt skråkantsokkel. Begge dørene er bev., den rundbuede s.dør i brug, n.døren kun som svage spor. I korets ø.mur er der et noget omdannet rundbuevindue, og i n.muren skimtes ét tilmuret. Indvendig står den runde korbue, og både kor og skib har bjælkelofter. Murenes overdel er i vid udstrækning ommuret m. anvendelse af munkesten. I sengotisk tid tilføjedes mod v. et m. skibet jævnbredt, rektangulært tårn, hvis underrum, der åbner sig mod skibet ved en rund tårnbue, har otteribbet hvælv. Dets glatte gavle m. synl. fodtømmer vender i n.-s. Det er skalmuret en del 1851. Våbenhuset, der overvejende er opført af rå kamp, er temmelig ubestemmeligt, men dets pilasterportal peger i hvert fald mod 1700t. Hele bygn. er istandsat 1912 ved arkt. Thercildsen. – 1901 fremdroges kalkmalerifragmenter fra midten af 1500t., som atter tildækkedes. I korbuen er der et gråt rankeornament i renæssancestil, afdækket 1912. – Altertavlen, der indeholder elementer af en renæssancetavle, er omdannet 1738 på etatsråd Lichtenbergs bekostning. Dens malerier, Nadveren og Gethsemane, er if. indskr. på bagsiden malet af M. C. Thrane. Tavlen er opmalet 1857 af C. Sørensen og rest. 1941 af P. Bagger. Alterbordet dækkes af et enkelt renæssancepanel. Slanke balusterstager på stor fod, givet 1672 af Ebbe Hansen og Karen Bennisdatter. Unggotisk sandstensfont af gotlandsk type m. bægerblade, hvori karvsnitsrosetter (Mackeprang.D. 385, 387–88). Fad o. 1650 m. drevet rand og i midten graveret, flakt ørn. Prædikestol i renæssance o. 1600 m. toskanske søjler og portalfelter m. pietistiske allegorier af M. C. Thrane 1738, istandsat 1940. Samtidig himmel. Stoleværket i s.siden er i vestjy. præget ungrenæssance m. fladsnit og foldeværk, o. 1550, i n.siden i renæssance fra 1639 m. vægpaneler og trekantgavle. Skibsmodel, tremaster, »Tove Marie« fra 1938. I våbenhuset tavle fra 1857 om kirkens ejerforhold. Klokke 1462, viet Skt. Peder, støbt af mester Claus (Uldall. 294).

Randbøldal Fabrik blev anl. 1733 af Gerh. de Lichtenberg som en papirfabr. (Engelsholm Fabrik). s. 1111 Den ejedes i 1800t. af fabr. H. R. Walther fra Flensborg, som i 1860erne bortforpagtede den til fabrikant Robby fra Neumünster, der omdannede den til klædefabr. 1871 blev den sa. m. Randbølgd. (tidl. stor kro) købt af gross. L. J. T. Grøn, som har foretaget store beplantninger på ejd.s ret udstrakte arealer og ved fund. af 8/5 1891 opret. ejd. til Den Grønske Fideikommis, som efter at fabrikken og Randbølgd. er solgt (sidstn. udstykket af jordlovsudvalget 1948), endnu ejer plantagerne. Fabrikken blev 1925 bomuldsvæveri (nu vigogne-spinderi) (A. Ravnholt. Randbøldal og Haraldskjær, AarbVejle. 1931. 129–87).

Grunden til det vidtløftige fabriksanlæg, der ligger overordentligt naturskønt i den dybt nedskårne Vejle ådal ml. stejle, skovklædte skrænter, blev lagt af etatsråd Gerhard de Lichtenberg til Engelsholm 1733, men ingen af de nuv. bygn. går dog tilbage til hans tid. Vandkraften, der drev den opr. papirstampemølle, udnyttes dog fortsat, og de nuv. fabriksbygn. ligger på sa. st. som de Lichtenbergs ml., der 1777 beskrives som et udstrakt anlæg m. et toetages 12 fags våningshus (m. gebrokkent tag), ved hvis vestre ende der var et 8 fags hus. Bygningerne brændte 1845 og 1875, hvorefter den nuv., anseligere, rødkalkede fabriksbygn., der er lagt tværs over åløbet, opførtes; den er i tre stokv. m. to brede, gennemgående frontispicer, der ligesom bygningen har kamgavle.

Fabrikkens hovedbygning er opf. ca. 1842 af holsteneren, fabr. H. R. Walther. Bygn., der ligger yderligt på højden s.f. ådalen, er et anseligt, enkelt, hvidkalket, toetages bygningsværk. Det dybe hus, der er dækket af et lavt valmtag, er uden anden prydelse end en smal midterrisalit til begge sider.

Da so. under svenskekrigen blev lagt øde (befolkningen døde af smitsomme sygdomme; i 3 år prædikedes der ikke i kirken), forsvandt også byen Rygbjerg (1579 Røgbiere; 5–7 gde). To af gårdene blev købt af Fr. V, som 1761 byggede byen Frederikshåb, m. 21 bolsteder på hver side af den brede gade. Til at bebo og opdyrke dem indkaldtes ty. kolonister fra Pfalz, som fik besætning, avlsredskaber og kostpenge; der blev indr. et bedehus og en begravelsesplads, og en s. 1112 reformert præst fra Fredericia kom fra 1775 et par gange om året hertil. Da der ikke blev betalt kostpenge mere, drog de fleste bort, og resten sluttede sig til den lutherske kirke (Hans Kau. Om Kolonien »Frederikshaab« i Randbøl So., AarbVejle. 1912. 95–105).

Om Bindeballe fortælles, at den tidl. skal have ligget længere mod sv., ved et sted, der nu kaldes Gårdstederne; det skal have været sandflugt, der fordrev beboerne.

På kgd. er rejst en mindesten for to nedstyrtede allierede flyvere.

Skove: Frederikshåb plantage, 646 ha, tilh. staten og administreres under Randbøl skovdistr., jf. Nørup so. s. 1107. Tilplantningen blev påbegyndt 1804. Det Grønske Fideikommis skovdistr. m. bl.a. skovene Randbølgård plantage, anl. 1903, Randbøldal og Tingkærvad skov m.m., omfatter 349 ha, hvoraf bøg 34 ha, eg 24 ha, andet løvtræ 19 ha og nåletræ 172 ha. I det ubevoksede areal, 100 ha, indgår ca. 60 ha af Randbølgård plantage, der er belagt m. en særl. højdeklausul for trævæksten af hensyn til den nærliggende Vandel flyveplads. Terrænet er fladt i Randbølgård plantage, ellers kuperet til stærkt kuperet. Randbøldal ligger næsten udelukkende på skrænter ved Vejle å, Tingkærvad skov på åse afvekslende m. mosehuller. I plantagerne er der oftest sandjord, men jordbundsforholdene er i øvrigt meget varierende. S.f. Frederikshåb plantage ligger Reventlows Hedegård plantage, 226 ha, hvoraf dog kun 68 ha er tilplantet. 91 ha er fredet hede (Randbøl hede). Plantagen er opret. 1924. Ejere er gdr. Peter Jørgensen, Ødsted, og fiskeriejer L. Knudsen, Egtved. Guldbergsminde plantage tilh. flere, en pcl. på 12 ha således I/S Liegård, andre derimod so.s gde. Disse har i øvrigt i mange tilfælde endog ret betydelige plantagetilliggender, og ofte er der tale om anlæg fra de sen. år. V.f. Vandel by s.f. banen ligger den under Vejle a.s vejvæsen hørende Amtsgrænseplantage, 50 ha, der er tilplantet i årene 1944–45, og umiddelbart ø.f. Frederikshåb plantage amtsvejvæsenets plantager Springbjerg og Rygbjerg, i alt 46 ha. Den første, der er på 24 ha, er anl. 1912 og udv. 1942, den anden, 22 ha, er anl. 1892 og udv. 1908. Til Flyvestation Vandel hører en plantage på 89 ha, og i nærheden heraf ejer gdr. Johs. Øhlenschlæger, Frederiksnåde, Vorbasse, en plantage på 46 ha.

Fredede oldtidsminder: En langhøj, 3 røser og 65 høje. En stor del af højene ligger langs Hærvejen, der går n.-s. gennem so. forbi Randbøl kirke. I dette bælte ligger flere anselige høje: 4 i en gruppe på et naturfredet areal n.f. kirken, Kong Rans høj på kgden (nogle fattige bronzealdergrave fundet 1840), Skelhøj, der er meget flad, og 3 andre høje s.f. kirken og Trindhøj s.f. Frederikshåb. Meget stor, men stærkt forgravet, er Staghøj i v.spidsen af Frederikshåb plantage. Ved Reventlows Hedegård ligger en gruppe på 4 høje; men der har været yderligere 13, nu sløjfede. – Sløjfet el. ødelagt: 219 høje; en stor del af dem, bl.a. nogle, der blev sløjfet ved anlæg af flyvepladsen, indeholdt stenalders enkeltgrave. Fra en høj i Vandel stammer en ansigtsurne m. en stor ragekniv m. skibsbill. og en pincet. – Fra Sønderkær stammer et stort antal bopladser fra gudenåkulturen, hvoraf et par, fra Springbjerg og Bindeballe, har givet store fund af oldsager. I en mose ved Bindeballe er fundet to metalfund fra bronzealderen m. sværd, spyd, halsringe m.m. Her er også fundet vogndele og andre træsager.

På en lille høj i et naturfredet areal ved landevejen s.f. Frederikshåb står en anselig runesten, der tidl. kaldtes St. Rygbjerg-stenen, nu Randbøl-stenen. Den blev fundet 1874 af en stenhugger, der kløvede den i flere dele; den blev atter sat sammen m. cement og opstillet på højen, hvori der var fundet menneskeben, men ingen oldsager. Indskriften lyder: Bryden Tue rejste denne sten efter brydens hustru. Disse stave for Thorgun vil leve meget længe.

Litt.: Wm. Berthelsen. Stenalderbopladser i Sønderkær og Vejledalen. 1944. DRun. 63–65. C. L. Vebæk i AarbVejle. 1945. 141–47.

Randbøl var et eget pastorat, indtil det 19/6 1679 blev anneks til Nørup; ved resol. af 2/6 1874 bestemtes det, at det atter skulle være et eget pastorat, hvad det dog først blev 1913. En del af so. (Bindeballe, Store Almstok, hedekolonierne) lå indtil 1880 til Jerlev hrd.

I R. so. fødtes 1822 billedhuggeren Carl Peters.

Litt.: Rs. Mortensen. Randbøl Hede, AarbVejle. 1930. 161–84. Johanne Nissen. Mindeblade fra Vækkelsestider i R. 1939. Tyge W. Bøcher. Vegetationen paa R. Hede, Vidensk. Selsk., Biologiske Skrifter. I. 3. 1941.