Revninge sogn

(R. kom.) omgives af Store Bælt, Svendborg amt (Flødstrup so. i Vindinge hrd.), Rynkeby og Kølstrup so., Kerteminde fjord og Kerteminde kbst. I v. strømmer Vejlebæk til Kerteminde fjord, i sø. Kavslunde å til Store Bælt. Det jævne og ret lavtliggende landskab brydes i nø. af en i forhold til omgivelserne anselig bakke, Grevindehøj (26,7 m, trig.stat.), der når ud til Store Bælt, hvor den er skåret brat af mod havet og her danner den ejendommelige og meget besøgte 900 m lange Lundsgårds klint, hvis stejlvæg består af den paleocæne kertemindemergel overlejret af moræneler. Jordbunden i so. er næsten udelukkende frugtbart ler. Den østl. del er rig på skov (Holmeskov, Tværbækslådning, Storskov). Gennem so. går jernbanen Odense-Kerteminde-Martofte (Revninge stat.) samt landevejene Kerteminde-Marslev, Kerteminde-Ullerslev og Kerteminde-Nyborg.

Areal i alt 1950: 1197 ha. Befolkning 7/11 1950: 629 indb. fordelt på 162 husstande. (1801: 324, 1850: 490, 1901: 512, 1930: 553). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 353 levede af landbrug m.v., 127 af håndværk og industri, 50 af handel og omsætning, 28 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv og 49 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Revninge (1430 Ræffuinge ɔ: Ræffninge; u. 1794), m. kirke, skole (opf. 1908), forskole (opf. 1913), friskole (opf. 1865), sognegård (opf. 1942, arkt. Mindedal Rasmussen), m. skolelokale, sognebibl. (opret. 1922, 1800 bd.) og forsamlingssal, aldersrentebol. (siden 1955 i tidl. »Hospital«, opret. 1736 af Margrethe Levetzow), stadion, andelsfryseri (opf. 1951), nv. herfor Kerteminde vandværk, endv. savværk, jernbanestat., posthus og telegrafstat. – Saml. af gde og hse: Munkehætten; Gammelmose; Skrækkenborg; Sibirien. – Gårde: hovedgd. Lundsgård (1484 Lundzgard; i alt 79,5 tdr. hartk., 510 ha, hvoraf 205 skov; ejdsk. 1303, grv. 768, heraf under hovedgd. 60,5 tdr. hartk., 300 ha; ejdsk. 990, grv. 612) m. børnehjem (opret. 1914 af F. greve Ahlefeldt-Laurvig, fra 1953 under privat ledelse); Jershave (1544 Jernshawe, 1551 Jershafue). – I so. planteskole og gartneri.

R. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Rynkeby so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Drigstrup so. So. udgør 3. udskrivningskr., 104. lægd og har sessionssted i Kerteminde.

Kirken består af kor og skib opr. fra romansk tid, men er stærkt ombygget i sengotisk tid, hvor der også er tilføjet v.tårn og våbenhus i s. Af den romanske bygn. står kun skibets s.mur af kamp på skråkantsokkel af kvadre. Ved den gennemgribende sengotiske ombygning m. tegl udvidedes koret, skibet fik en forlængelse mod v., hvis enkle blændingsgavl ses bag tårnet og der indsattes krydshvælv. Noget sen. opførtes v.tårnet, der har blændingsgavle i n. og s., og endnu sen., vistnok efter reformationen, tilføjedes våbenhuset ved skibets s.side. I midten af 1800t. er korets øvre dele og dets to krydshvælv fornyet m. små sten, formodentlig s. 295 ved sa. lejlighed hvor også tårnet gennemgik en hovedreparation (på tårnets v.side jerninitialer: C. G. v. A(hlefeldt) 1845). Alteranordningen er ny fra 1951 af Gunnar Hansen m. farvede relieffer i fransk kalksten, Kristus som verdensdommer og Kristi fødsel. Sengotiske stager på høje fødder. Alterkalken er fra 1703, givet af Fr. Lützow og Dorothea v. Harstall Romansk granitfont m. løvefigurer (Mackeprang. D. 137–38). – Glat messingfad. Prædikestol s. 296 fra 1800t., vistnok m. anvendelse af barok-dele. I tårnets v.mur er indsat en lille korsmærket romansk gravsten, og en lign. ligger i våbenhusdørens tærskel. I våbenhuset god figursten over Chrf. Ulfeldt og fru Margrethe Daa, ty. arbejde, lagt 1556 af Palle Ulfeldt (CAJensen. Gr. 283). Kgd. har delvis gl. stendiger. Mod v. stor kirkegårdsportal m. nyklassiske enkeltheder og kirkerist, mod s. rundbuet låge.

Lundsgård ejedes i 1400t. af en Hogenskild, formentlig hr. Peder Hogenskild til Dallund († ml. 1467–74), hvis enke, Cecilie Bernikesdatter (Skinkel) levede endnu 1482. Deres datter Cecilie († tidligst 1496) ægtede hr. Iven Bryske († o. 1470), hvis søn Eiler Bryske († 1529) før 1484 må have afhændet L. til væbn. Claus Eriksen Biørn, som d.å. skrives hertil. Efter ham ejedes L. af rigsråd Palle Andersen Ulfeldt († ml. 1507–13), som nævnes hertil 1497. Efter hans død blev L. delt ml. flere arvinger, og de flg. års ejerforhold er uklare. Datteren Ellen Pallesdatter Ulfeldt bragte ved sit 3. ægteskab sin part til Hans van Mehlen († tidligst 1539), der senest 1527 af sin svoger Niels Steen (også kaldet Steen Stygge) til Klingstrup fik skøde på dennes part, og ligeledes må have udkøbt de øvr. medarvinger. Han fulgtes af sønnen Palle van Mehlen († 1576), hvis enke, Anne Lauridsdatter Knob († 1580) derpå besad L. på børnenes vegne. Sønnen Hans van Mehlen døde 1609 som slægtens sidste mand i Danmark og efterlod L. til sine søstre Tale († ml. 1633–36), g.m. Johan Urne til Hvalsø († 1620) og Agathe, 1. gang g.m. Markor Jensen Rodsteen til Lengsholm († 1598), 2. gang m. Mogens Kaas til Ås († tidligst 1653). Hun efterlod L. (1638: 84 tdr. hartk.) til sin søn af 1. ægteskab Palle Rodsteen († 1643), der fulgtes af sønnen, kancellisekretær, sen. oberstløjtn. Markor Rodsteen († 1670), hvis enke, Karen Ovesdatter Juul († 1689) ved nyt ægteskab 1672 bragte L. til amtmand Hugo von Lützow († 1693), som 1679 tilkøbte Revninge og Drigstrup kirker. Hans søn Markor von Lützow († 1697) arvede L., som efter hans død overgik til broderen, oberstløjtn. Fr. Lützow († 1710), hvis enke, Dorothea Magdalene von Harstall († 1743) 1714 solgte den til Anna Sidonie friherreinde Putbus († 1725), hvis broder Malte rigsgreve Putbus († 1750) 1727 skødede den til Margrethe Levetzow († 1744), enke efter general Franz Joachim von Dewitz til Frederiksgave († 1719). Hun oprettede det nu som aldersrentebolig benyttede hospital og testamenterede L. til Margarethe Raben († 1794), som 1745 ved ægteskab bragte den til gehejmeråd Detlev greve Reventlow til Altenhof († 1783). Han skødede 1747 for 28.000 rdl. L. m. Jershave (se ndf.), kirker og bøndergods til etatsråd, sen. kmh. Jens Juel († 1774), som 1767 (kgl. konf. 15/1 1768) opret. de to hovedgde til et stamhus for datteren Elisabeth grevinde Ahlefeldt Laurvig († 1803), som fulgtes af sønnesønnen Chr. Johan Fr. greve Ahlefeldt Laurvig († 1856), der 1832 arvede grevskabet Langeland, hvor han tog ophold, medens hustruen, Julie Louise, f. komtesse Wedell-Wedellsborg blev boende på L. til sin død 1877. De flg. besiddere af L. var, søn efter fader, Fr. Ludv. Vilh. greve Ahlefeldt Laurvig († 1889), Chr. Johan Fr. lensgreve Ahlefeldt Laurvig († 1917) og Frederik (Frits) Ludv. Vilh. lensgreve Ahlefeldt Laurvig († 1947), der 1903–17 og 1923–39 boede på L., hvor han 1914 opret. et hjem for forældreløse børn (jf. ovf.). Han solgte 1939 L., der 1927 var overgået til fri ejendom, for 1,2 mill. kr. til den nuv. ejer hofjægerm. Hans Henrik Juel. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Fr. Ahlefeldt Laurvig i DSlHerreg. II. 1943. 486–92. DLandbr. III. 1930. 753–56. Ludv. Boesen. Beskrivelse over det smukke og fornøyelige Stamhuus og Herresæde Lundsgaard. 1769.

Den hvidkalkede hovedbygn. er opf. 1765 af Jens Juel og består af eet stokv. m. høj kælder og mansardetage. Det fremspringende midterparti afsluttes m. en frontispice. Den gl. hovedbygn., der brændte 1763, var i to stokv. og m. tårn; af denne bygning findes kun bev. en egetræsbjælke m. lat. indskrift. Avlsbygningerne er opf. 1877–81 (arkt. A. Klein). Minder om den tidl. avlsgård er to løsholter, fundet ved nedrivning af en staldlænge, dog ikke på deres opr. plads. Den ene med indskr. 1647 og Rodsteenernes og Egern Friisernes våben, den anden »Anno 1713 Hafver Dorothea Magdalena von Harstal salig afgangne F. v. Lützows ladet dette huus bygge«.

Jershave, nu en bondegd., var tidl. en hovedgd., som 1523 ejedes af Christopher Pallesen Ulfeldt († 1571), der fulgtes af sønnen Ulfeldt Christophersen Ulfeldt († tidligst 1595), hvis datter Anne Ulfeldt († tidligst 1618) 1601 ved ægteskab bragte J. til Mourits Emmiksen († 1607). Hun fragik arv og gæld, men synes dog at have beholdt J., der 1623 ejedes af Steen Rodsteen og sen. kom til Gregers Høg til Rørbæk, som 1648 skødede den til Markor Rodsteen til Lundsgård († 1670). J. havde derpå ejere fælles m. Lundsgd. O. 1800 blev dens hovedbygn. nedbrudt.

Skove: En del skov til Lundsgård, nemlig Holmeskov (30 ha), Tværbækslådning (Tværbæklund 17 ha) og Storskov (med Grønbæk skov 131 ha). Herudover forekommer flere småskove. s. 297 I Lundsgårds skove er terrænet fladt til bølgeformet m. ved kysten høje klinter. Jordbunden er god skovjord m. ypperlige vækstbetingelser for de fleste træarter.

I Sognet findes ikke mindre end tre Voldsteder, hvoraf det ene er et af Landets interessanteste og mest velbev. middelald. Jordværker. Dette, der ligger midt i Storskov, kaldes Lindshøj (ogsaa Jomfru- el. Røverhøj; mul. er dog Lindshøj det rette, idet de to sidste Navne undertiden knyttes til en vistnok naturlig Høj nv. derfor) og bestaar af en lille, men forbavsende høj (ca. 6 m) rund Borgbanke omgivet af Grave, der ogsaa skiller den fra en ved Siden af liggende, lavere, nærmest oval Banke, der ligeledes har Grave paa alle Sider. Hertil slutter sig endelig et betydeligt plant Areal, der begrænses af en hesteskoformet lav Vold med udenforliggende Grav. Anlægget er en af de smukkeste danske Prøver paa de saakaldte Motte- og Baily-Voldsteder, her med to Motter (to Banker) og den karakteristiske halvkredsformede Baily, som kendes fra vesteuropæiske Lande. Paa Toppen af den store Banke ses enkelte Kampesten i Randen. I øvrigt har Topfladen en svag Hulning, som mul. er af nyere Dato. Der er ingen Bygningsspor paa Stedet.

I den nordvestl. Udkant af R. By ligger paa temmelig højt Terræn ved Gaarden Voldsgaard et Voldsted, bestaaende af en firesidet ca. 17 × 31 m stor Borgbanke, omgivet af ca. 11 m brede paa de tre Sider endnu vandfyldte Grave. Graven ind mod den nuv. Gaard er opfyldt. Banken har langs de tre sider en Randvold; om denne er fremkommet ved en sen. Afgravning af Bankens Midte, kan ikke umiddelbart afgøres.

Det tredie og formodentlig yngste Voldsted findes i Jershaves Have, en lav Borgholm, ca. 34 à 45 m, omgivet af ca. 14 m brede vandfyldte Grave. Adgangen har været fra S., hvor der ses Spor af en Dæmning. Anlægget synes at være fra Senmiddelalderen el. Renæssancen. Et gl. straatækt Stuehus nedbrødes ca. 1800, men Hovedbygningens Kælder, der nu er helt tilfyldt, er dog bev. under Jorden. (Ludv. Boesens ovf. cit. bog s. 28 f.).

Mellemmarken i Revninge kaldes 1682 også Slaropemarch, hvilket navn vidner om en forsv. landsby Slarup. – Omkr. Lundsgård lå tre huse, der 1682 skrives Leedshus, Lindhus (ved landevejen Kerteminde-Nyborg s.f. Lundsgård) og Strasborghus (sv.f. herregården).

Fredede oldtidsminder: I Storskoven højene Skoggermandshøj og Grevindehøj. – Sløjfet: Efter gl. beretninger skal der have været både dysser og flere høje, men deres plads kan nu ikke påvises. – Ved Lundsgd. klint er fundet en middelald. guldfingerring m. en ret utydelig runeindskr.: Arota, aglagala, laga (DRun. 203).